Külli Sutiso – Credo.
Sandhedens time i føtex
Der var travlhed mellem mælk og grønt. Varer skulle pakkes ud og sættes på plads i den propfyldte føtex-butik, mens julens sange og kanebjældernes klingren lød henover hylder og mylder af mennesker på indkøb.
– Var julen bedre i gamle dage? spurgte den unge medarbejder, som nok har været i slutningen af tyverne, en mand i lyseblåt.
– Det synger de om, hele tiden, fortsatte han i et lidt tvivlrådigt tonefald til sin leder, der stod og tjekkede lister.
– Hm, den var nok knap så hektisk, svarede lederen.
– Det er magien, det gælder! Det, du drømmer om og håber på! Har du selv børn, eller kender du nogen børn? – røg det ud af mig, mens jeg ledte efter æbleskiver.
– Hm, mine medarbejdere, svarede den unge muntert, som åbenbart også havde lederansvar.
– For nyligt nynnede jeg en sang for mit fem måneder gamle barnebarn, og han lyttede med øjne så store, som de nu kan blive i den alder, hvor verden er helt ny!
– Det var magisk, og aldrig har jeg set min søn smile så meget, som nu, hvor han er blevet far, fortsatte jeg.
– Måske skulle jeg se at få nogle børn, fortsatte den unge mand, nu med et lidt gladere ansigtsudtryk.
– Det kan varmt anbefales, svarede jeg.
Det allermest nødvendige
Her ved slutningen af december, hvor det er solhverv, og vi danser om et træ, vi har høstet i skoven eller hentet nede på torvet og fyldt med farverigt pynt, der kan vi minde hinanden om, hvor velsignet det er at se frem til et nyt års frugtbarhed.
Med forventning i føtex og – ja, verden over – markeres en særlig barnefødsel, som skete i de dage, hvor Quirinius var landshøvding i Syrien, og der i høj grad også var besættelser og ufred. En sjældent klar stjerne lyste over Bethlehem, og den er blevet en del af sangene fra gamle dage, der er med til at skubbe mørket i baggrunden.
Sangens virkning på føtex-medarbejderen og især på barnebarnet fik mig til at tænke på, hvor basal en kraft, der er i kunstens, musikkens og myternes verden. Der har vi fantasiens batterier lige foran os – det er helt godt at støde på det midt i hverdagens tvivl og tankespind.
Må der være lysglimt af håbefuld energi i juledagene – uanset, hvem du er, og hvor du er.
På godt genhør i det nye år.
Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk
TAK til Külli Suitso for motivet – Credo.
