Maleren Daniel Goldenberg fornyer det klassiske havbillede på soloudstillingen Into the Light i København

Daniel Goldenberg er en af de få malere, der mestrer hyperrealismen til perfektion. Han kendes på sine tavse bymotiver og dramatiske fortove close-ups, men på det seneste har Daniel Goldenberg kastet sig over en fornyelse af de klassiske havbilleder, og det kan opleves på den aktuelle soloudstilling hos Davis Gallery Contemporary Art i København.

– De havbilleder og motiver med vand, der er malet i gamle dage, de er skabt før kameraet, forklarer Daniel Goldenberg. Så, hvordan kan det afbilledes og fremstilles troværdigt i dag? spørger han med sine nyeste malerier.

Goldenberg er rejst fra byen ud i naturen, og har genbesøgt strandene på Bornholm, hvor han har fordybet sig i lysets spil, i farvernes spil, i bølgestrømmene ind over klipperne.

Her har han nærstuderet det på én gang meditative og dramatiske i brændingens evigt skiftende sceneri.
– Klipperne og bølgerne er vanskeligere at indfange end byen, fortæller Daniel Goldenberg, og henviser til sine motiver fra byens regnvåde gader, de klassiske bygninger, lysfyldte himle med subtile genskin i facaderne, samt den helt særlige tyste atmosfære, som i mere end 15 år har optaget hans pensler og palet.
– Vind og vejr spiller her en større rolle, og vandet bevæger sig. Bølgen er der kun et splitsekund.

Den Goldenbergske atmosfære
En vis træning har Goldenberg i at analysere splitsekundet og lysets skiften. Som ung interesserede han sig for meteorologi og fulgte lyset og vejret i alle dets udtryk. Noget, som er kommet ham til gode i den særlige, udefinerbare atmosfæriske lethed, der er et af Daniel Goldenbergs fremmeste kendetegn.

Uanset hvor lidt lys, der synes at være i motivet, så er det alligevel lyset, der er den afgørende faktor i Goldenbergs hyperrealistiske malerier, hvor kunsten er ikke at gøre tingene helt knivskarpe.
– Der skal være et atmosfærisk lag, så man ikke kan se hele vejen ind i billedet, fortæller Goldenberg.

Blandt sine forbilleder nævner han amerikaneren Edward Hopper (1882-1967), som kendes for motivernes tomhed, og den melankolske ensomhed, når der er figurer til stede. Oplagt er det også at referere til danske Vilhelm Hammershøi (1864-1916), som kaldes en af de første danske modernister, og kendes for sine elegante rum og solstrejf.

Perfect Imperfection
Daniel Goldenberg har malet betydningsfulde steder i både ind- og udland, bl.a. i London og New York. Kombinationer af bygninger, veje og pladser fra Empire State Building til Trianglen med BT-reklamen på toppen af Bien – den gamle sporvognsterminal – over vejkrydset ved Oslo Plads og Nyboder, forbi Christiansborg Slotskirke, hvor en enlig cyklist er på vej hjem i morgenlyset. Kort sagt, rundt i det gamle, klassiske København, hvor Goldenberg oplever en forbundethed med bygningernes kunstneriske sjæl.

– Jeg drages generelt af billedsproglige ting, elementer som lys og skygge på en flade. Om jeg kigger på havet, på brosten eller på en vandpyt, så er det det samme blik, jeg har.

– Jeg ser efter linjer, der skærer hinanden, så der bliver den nødvendige spænding i billedet. Beskæringen af kompositionen sker helt intuitivt, men justeres til med centimeters nøjagtighed, indtil det er der, fortæller Daniel Goldenberg.

Et solstrejf i en vandpyt

I arbejdet med bybillederne blev Daniel Goldenberg optaget af at raffinere forgrundene.
– Kunne man nøjes med at male en fodgængerovergang?

Asfalt med striber, kantsten og fortove, hvor de på en gang realistiske og abstrakte linjer skærer hinanden. Det har gerne været regnvådt, for det fremhæver strukturerne i overfladen. Vandpytterne, der fanger lyset og gengiver spejlinger af omgivelserne, kalder kontrasterne frem. Ind imellem fanges opmærksomheden af et fremmed element, et fikspunkt, en accent, der lader billedet stå åbent i tid og rum. Her er zoomet helt ind, men det handler også om verden omkring.

– Det, at søge lyset, er en tilgang til livet og et fokus på at søge det, der er konstruktivt og givende, frem for at give fokus til det, man synes er galt eller forkert.

– Titlen Into the Light peger på flere måder på, hvad jeg vil med min kunst, og hvad kunst kan, udtaler Daniel Goldenberg.

De Bornholmske klipper og brusende bølger kan opleves sammen med fortovene og enkelte bybilleder på denne soloudstilling, hvor især de nye havbilleder imponerer.

Modigt og aktuelt at rette fokus på havet, hvor livet kommer fra.

Davis Gallery
Bredgade 69, København K
Frem til 14. juni

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – maj 2025 

 

De farvestærke værker af Renate Borgen springer lige i øjnene og de kalder på et ønske om at vide mere, når jeg rundt på udstillinger møder kunstnerens geometrisk-systematiske maleri.

Senest mødte jeg hendes værker på en knaldrød væg, præsenteret på udstillingen GETAWAY i Kofoeds Skoles Galleri Underkant på Amager i 2024, hvor værkerne lyste velgørende i klare farver, inspireret af Ittens farvelære. Der var på én gang ro og en hel særlig dynamik tilstede.

Renate Borgen har tegnet og malet det meste af sit liv, og fandt virkeligt hjem, da hun valgte kunsten som sin levevej. Kunstnerisk skoling har hun modtaget i flere forløb, bl.a. på Holbæk Kunsthøjskole og hos kunstskolen Spektrum, hvor hun sammenlagt har fulgt undervisningen i otte år.
Kunstskolen Spektrum er i dag at finde online og kommer dermed hele landet til gode. Fra skolen på Amager er der dannet flere kunstner/netværksgrupper, værksteds- og kuratorfællesskaber, som aktivt bakker hinanden op i den ellers stærkt individualiserede branche.

Intuitivt abstrakt

– På Spektrum ca. 1995-2000 blev der eksperimenteret meget med form og farve, fortæller Renate Borgen. – Jeg rettede blikket mod Poul Gernes, den norske maler Olav Christoffer Jensen, samt amerikansk Color Field Painting med Mark Rothko, Barnet Newman, Agnes Martin, Ellsworth Kelly m.fl. I det hele taget de kunstnere, der beskæftigede sig med farven, som en kunstart i sig selv.

– I starten af 2000-erne udstillede jeg i et intuitivt formsprog med udgangspunkt i de rene farver. En serie malerier i akryl på lærred blev præsenteret hos Illums Bolighus, der har tradition for at vise original kunst i møbeludstillingerne. Herefter fulgte en separatudstilling i Møstings Hus på Frederiksberg, og kuratering af gruppeudstillinger sammen med kolleger, bl.a. udstillingen Havfruer og Frøkner i H.C. Andersens Hus i Odense.

Med Bauhaus som ballast

Farverne blev ved at fascinere. Derfor blev det relevant at udforske, hvad farver kan i sig selv og som kunstart i sin egen ret.

Borgen rettede opmærksomheden mod den tyske kunst- og designskole Bauhaus, der opstod i mellemkrigstiden i 1919 i Weimar og som revolutionerede formgivningen indenfor en række faglige områder. Bauhaus fusionerede alle kunstneriske arbejdsformer indenfor arkitektur, maleri, skulptur, kunsthåndværk og industrielt design og fik, trods sin skæbne – skolen måtte flytte fra Weimar til Dessau til Berlin og blev lukket af nazisterne flere gange – en udstrakt betydning for eftertiden med den arkitektonisk stramme, funktionalistiske stil og malerisk- konstruktivistiske kunstretning.

Blandt de avantgardistisk fremsynede lærerkræfter skal nævnes malerne Johannes Itten, Josef og Annie Albers, Paul Klee, Wassily Kandinsky.

– For at forstå farverne, følte jeg, at jeg blev nødt til at gå tilbage i farvelæren. Jeg begyndte at studere farvernes DNA efter Ittens farvehjul. Jeg besluttede mig for at blande mine farver selv ud fra rød, gul, blå og hvid, strengt og systematisk, et arbejde jeg tidligere havde anset som både unødvendigt og kedeligt.
– Det viste sig nu at blive en spændende og lærerig proces, som med tiden udviklede sig til en egentlig lidenskab.

Primært komplementært
– Siden 2013 har jeg mere systematisk udforsket farven med Bauhaus-sætningen Less is more, i Goethes farveteorier og Johannes Ittens farvehjul. Jeg har rendyrket Ittens system af komplementærfarver i en række af værkserier.

– Jeg vælger nogle få primærfarver og en given form, hvorefter jeg metodisk komponerer mønsterlignende variationer over det snævre udgangspunkt.
– Et vist mål af tilfældighed overlader jeg til et slag med en terning, som bliver bestemmende for farvevalget til felt efter felt i de minutiøst disponerede værker på papir.

Til udstillingen [ree-fleks] i Kunstpakhuset Ikast i 2018 udvikledes geometriske stramme værker i et kvadratisk yndlingsformat under titlen Partitura, hvor smalle farvefelters skiften kunne minde om tangenterne på et klaver. På udstillingen ECHO i Gjethuset i Frederiksværk samt Mirror – Pakhusgalleriet Nykøbing Sjælland i 2020 fik felterne mere fylde. På GETAWAY-udstillingen i 2024 havde kunstneren fundet et formsprog med baggrund i Fibonaccis talrække, hvor felterne vokser i størrelse ud fra den logaritmiske spiral, der genfindes som princip mange steder i naturen.

– Farvelæren har guidet mig tilbage til Bauhaus og de store mestre, som mange kunstnere står på skuldrene af. Herudover har farvelæren hjulpet mig ind i kunsthistorien på forskellig vis, og på en måde hjulpet mig til at få en større forståelse af flere kunstretninger.

Geometrisk revival
Den geometrisk-konstruktivistiske kunst har overlevet mere end et hundrede år og finder til stadighed nye fællesskaber og udstillingssteder. Renate Borgen glæder sig over til september 2025 at skulle medvirke i den internationale kunstnerforening DGAA –  Discursive Geometry Art Association, organiseret af professor Mark Starel i den polske storby Łódź.

– I den tilsyneladende enkle geometri finder jeg fortsat ro og udfordring ved at udforske farver i uendelige variationer, slutter Renate Borgen.

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 4 / 2025 – april 2015