Nadine Meinicke-Kleint spidder i keramiske skulpturer traditionens fejlslagne verdenssyn
Herboende, tyskfødte Nadine Meinicke-Kleint byder indenfor i sit nyindrettede atelierfællesskab på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter. Her deler hun ovn og etage med kolleger fra OK Corral, og kan komme videre med sine markante, eksperimenterende keramiske skulpturer.
De har fanget mit blik, efter Nadine Meinicke-Kleint i sommeren 2024 deltog med Tide på SAK i Svendborg, hvor kolleger hyldede billedhugger Kai Nielsen. Her viste hun i sin skulpturelle vandkunst et fornemt overskud og format, en unik formsans og et blik for glasurernes magi, det er værd at se nærmere på.
Nadine Meinicke-Kleint er født i Østberlin i 1974, uddannet som billedkunstner indenfor skulptur og maleri fra Universität der Künste i Berlin, og har studeret sprog og litteratur. Hun debuterede i DK på Den Frie på Kunstnerens Efterårsudstilling KE17 og KE18, og har siden udstillet flere gange i København, på Art Herning og i Horsens.
I tidlige værker har hun arbejdet med sociale perspektiver, fx i serierne Bagage 2020, Nightmare 2019 og Echo 2018.
På det seneste er interessen for naturvidenskab taget under lup.
Crystal mutation
Evolution, etik og traditionens vanemæssige kategoriseringer stiller Nadine Meinicke-Kleint skarpt på, og hun udfordrer menneskets forestilling om dets rolle og placering i naturens hierarki med sine karakterfulde værker.
På væggen i hendes studio ses et kraftfuldt relief, en løves maske, hvorfra kolonier af krystaller breder sig over dyrets kinder og pande. Maskens form er helt arkaisk – arketypisk og klassisk, som vi kender det fra århundreders kunsthistorie. Kattedyret, et selvstændigt væsen med stor frihedstrang, ser direkte på os.
Krystallerne er som taget ud af et nutidigt laboratorium, hvorfra de prikker til vores forestilling om løvepels og mulehår.
– Hvad er det dog for en skabning?
Naturens forældede rangorden
Klassificeringen, som vi kender den, og separationen af naturens kategorier i dyreriget, planteriget, mineralriget er ikke så entydige, som mennesket op gennem tiden har holdt fast på.
– Tag fx en vandmand, den er næsten mere plante end dyr. Fotosyntese, som vi normalt tilskriver planteriget, ses også hos nogle småbitte dyr i havet.
– Kamæleonen har krystaller på skindet, der medvirker til dyrets farveskift, og metaller vokser i krystalformationer.
– Sådan er virkeligheden ikke så simpel, som den er blevet fremstillet.
– Ved at visualisere nogle kontrastfyldte sammenstød ønsker jeg at gøre op med de nydelige små æsker, vi gerne sorterer verdens udvikling op i, fortæller Nadine Meinicke-Kleint.
Diaspora
Opgøret med vanetænkning og alt for skematiske kategoriseringer resonerer fra kunstnerens dyrekøbte livserfaringer, blandt andet som tilflytter af udenlandsk oprindelse.
Den første betydelige omstilling kom, da Nadine Meinicke-Kleint, som 7-årig i 1981, flyttede fra Øst- til Vestberlin, og fik et kulturchok alene af farverne på børnenes legetøj. Med et Rotary-scolarship rejste hun derpå til USA og studerede, og senere kom hun til Danmark, hvor sprogforskellen en lang tid er en barriere. Også for, hvordan andre vurderer hende.
De forskellige sceneskift ligger der som en præmis, Nadine Meinicke-Kleint italesætter gennem sine værker, der i sine overraskende udtryk stiller spørgsmål til vores automatiserede separationstendens.
Kærlighed til leret
På arbejdsbordet står to store ægformede værker, dækket af dyrerelieffer og planteformer, og venter på næste fase. Ved siden af ligger et mellemstort fabeldyr, delt op i elementer, som skal samles, brændes, glaseres og brændes igen. På tegnebordet ligger skitser til næste projekt.
– Som regel har jeg en overordnet idé om, hvad der er interessant før skabelsen af et nyt værk. Det første billede i mit hoved får undervejs i processen et helt anderledes udtryk.
– Jeg har en plan om opbygningen, hvilket er helt nødvendigt i de komplekse skulpturer, og det, jeg elsker ved leret er, at der er mange muligheder for at improvisere og intervenere, smiler Nadine.
I kassen med eksperimenter ligger nogle ufærdige stykker, og noget, der ikke helt er blevet, som det var tænkt.
– Hvis du aldrig laver fejl, er der noget galt, understreger kunstneren, der gerne rækker en idé videre til andre, for efter hendes opfattelse er de ikke hendes ejendom, men en del af et reservoir, hun har adgang til.
Under overfladen
Glasurerne transformerer formen til slut.
I Tide er vandfornemmelsen fastholdt i blågrønne hvirvler.
I serien EXO ses moslignende struktur sammen med den blanke glasur.
Senest har kunstneren arbejdet med montering af mere uortodokse accenter, som de helt matte lag af filt på figuren CANIDAE, ulveflokken med flere hoveder.
– Kontrasterne i mine sammenstillinger håber jeg kan skubbe til opfattelsen af tingene i verden. At de stiller spørgsmål, og åbner for en stærkere grad af artikulering i et større perspektiv.
Det ser ud til at kunne lykkes.
Fakta: Nadine Meinicke-Kleint (1974) billedkunstner fra Universität der Künste Berlin hos Dieter Appelt og Ursula Neugebauer. Repr. af Gallery Hjorth. Bor i København.
Læs mere om Nadine Meinicke-Kleint – her
… … …
Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2025 – juni/juli
Portrætter – se flere portrætartikler – her
Illustrationer:
Nadine Meinicke-Kleint – Portræt med Fresh Mutation. PR-Foto
Nadine Meinicke-Kleint – Crystal Mutation. PR-Foto
Nadine Meinicke-Kleint – Canidae. PR-Foto
Nadine Meinicke-Kleint – Tide. PR-Foto