To arkitekter har skabt veltilrettelagt udstilling for alle de ti fra GANG galleri

Der har været arkitekter til stede. Det er helt tydeligt, når man træder indenfor på udstillingen SPOR i Køge Kunstforening, der kan fejre sit 80 års Jubilæum i den gamle lagerhal, kaldet Togvognen på Søndre Allé.

På den ene langvæg er placeret otte store værker i ens formater, mens ni mindre værker i ens formater er placeret på vinduesvæggen overfor. Der imellem optager kubiske, hvidmalede podier rummets midte. Sølvfarvede spor er klæbet på gulvet, og fører som guidelines fra værk til værk. Undervejs passeres et podie, som bærer præsentationen for netop denne linjes kunstner.

Udstillingens to kuratorer, Heidi Stibæk Kaiser og Holger Bak er begge erfarne arkitekter, og har helt naturligt taget udgangspunkt i bygningens udtryk, proportioner og i formatet på de høje, jernsprossede vinduer til det stedspecifikke udstillingsdesign for GANG galleri, den veletablerede kunstnersammenslutning fra Københavns Nordvestkvarter, de begge er medlemmer af. Derved har de skabt et på én gang stramt og samtidig åbent, livgivende spillerum med god plads til den enkelte i gruppen.

Sammen med Heidi Stibæk Kaiser og Holger Bak, møder vi Anne Prytz Schaldemose, Christine Lyhne, Janne Mikkelsen, Linda Falkesgaard, Linda Sandbjerg, Louise Simony, Sophie Klerk og Ulla Pedersen.

Iscenesættelser
Sophie Klerk arbejder scenografisk med pap, træ og tekstil, og komponerer sine collageagtige billeder lag-på-lag i afbalancerede farvekombinationer.

Ulla Pedersen maler konkret, stramt og skaber uendelige rum med semigeometriske farveflader, der inviterer indenfor – se blot den blå farve, der!

Louise Simony bruger ligeledes stumper og stykker af historier om menneskeliv, som hun maler frem med skift imellem lethed og tyngde. Et sted indgår pålimede elementer, sider af et udløbet pas med stempler og datoer, der fortæller om levet liv, mens ansigter kalejdoskopisk passerer revue omkring en kvindelig hovedperson.

Linda Falkesgaard er inspireret af barokke opstillinger, og har med motivet VAR sat os til bords i en festlig stund, hvor vi genkender den gyldne lysestage og de såkaldte Römerglas med den grønne stilk, som enhver i 1970-erne skulle have til et veldækket bord.

En verselinje af Billy Joel – “A bottle of white, a bottle of red / Perhaps a bottle of rosé instead” – træder stemningsfuldt frem i hukommelsen ved synet af måltidet. 

I det modstående værk ER ser vi en efterladt samling af mest tomme flasker, der ligeledes danner afsæt for et narrativ. Stærke fortællinger er det, som overlader slutningen til betragteren.

Linda Sandbjerg tryller abstrakte refleksionsrum frem med fotocollager af velkendte bygningselementer. Her er det vandrør i forskellige dimensioner, der har fanget kunstnerens blik og saks, sandsynligvis inspireret af Køge-lokationen, som er del af et gammelt vandværk. Det er meditativt at arbejde med fotocollagens gentagne elementer på fladen, hvor rummet opløses i et drillende, surrealistisk perspektiv, sådan som vores egen tid kan føles ind imellem, når vi zoomer ud i verdenspolitikkens rivende strøm. Rør er ikke bare rør!

Anne Prytz Schaldemose fotograferer blandt meget andet kulturelle interiører, tavler fyldte af matematiske formler, skriblet i kridt, måske til en forelæsning eller videnskabelig diskussion. Værkerne, hun viser her, kommer fra bogudgivelsen Unity of Knowledge, hvortil hun gennem flere år besøgte Niels Bohr Instituttet med sit kamera. I udstillingen har to af værkerne fået plads over hinanden på den ene endevæg, flankeret af de typiske sprossevinduer, og de forankrer med deres mørke billedrum under det hvælvede loft hele husets tyngde. Det er godt valgt.

Transparens, farve og lys

Janne Mikkelsen maler med tynde, transparente lag af stof. Sådan beskriver hun selv processen, hvori hun lægger tekstile former i lag og skaber tredimensionelle værker eller flade tekstilbilleder med en forgrund, mellemgrund og baggrund. Her er tale om en langstrakt proces med mange forsøg, før den ønskede lys- og farvevirkning fremkommer. – Det ser så let ud, men det gør i hvert fald sindet let at se derpå!

Christine Lyhne fremkalder ligeledes lys og farvevirkninger, men med tråd, symaskine og farvet papir, som hendes specielt udvalgte medier. I hovedværket Glassine Envelope Collage er hundreder af små, arkivkuverter taglagte og syet sammen, nogle med stempler, numre eller påførte notater i håndskrift, som ophæver det monotone og bidrager til den levende flade, der emmer af tid.
– Tid til at ordne, tid til at passe på noget værdifuldt, tid til at tænke på eftertidens mennesker, der træder ind i rækken. Spørgsmål om fortidens bevæggrunde sitrer i luften i mødet med det delikate papirarbejde.

Farve, pensler og lærredets billedrum har gennem de senere år budt Heidi Stibæk Kaiser op til en dans. Her udfordres hun af det kropslige forløb undervejs, og går i dialog med maleriet i et nonfigurativt, eksperimenterende formsprog, der alene har maleriet som mål i sig selv.

Holger Bak går mere målrettet efter lyset og dets virkninger, både ved nat og ved dag. Som udstillingens sidste værk hænger hans store billede af et vindue med et let gardin, og på god afstand fremtræder det poetisk overbevisende, levende, og sætter tankerne i gang om inde og ude, og om andre af livets modsætningspar.

De er dejligt forskellige kunstnerne, men de klæder hinanden, og med udstillingen her viser GANG galleri endnu engang et substantielt bidrag til tidens kunstscene. Tillykke til Køge Kunstforening med et flot jubilæum.

Køge Kunstforening – Togvognen
Søndre Allé 6 – Køge
Frem til 2. august – NB Kun kort tid

OBS = 2. august = Serviceoplysning 
På udstillingens sidste dag starter 5. etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt på Torvet i Køge kl. 12.30, og afskærer derfor adgangen for biltrafik den første del af åbningstiden. Men, når karavanen er lettet, er der god tid til at opleve den flotte udstillings sidste dag – frem til kl. 16.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk – juli 2026
Publiceret: Kunstavisen.dk – juli 2026
…

 

Frederiksborgs store udstilling åbner en ny interesse for vævet tekstilkunst

Omvisningen er ved at være slut en sommerdag i Riddersalen på Frederiksborg Nationalhistoriske Museum, da en af gæsterne stiller et godt spørgsmål: Hvad skete der så bagefter? 

Takket være Brygger J.C. Jacobsen, Carlsbergfamilien og en kreds af kulturbærere kan vi i dag stå i slottets pragtrum, som nedbrændte i 1859, men genopstod stokværk for stokværk – og som med omdannelsen fra kongebolig til Nationalhistorisk Museum i 1878 derved er kommet os alle til gode.

På sommerens udstilling præsenterer Frederiksborg et særligt udsnit af museets fornemme skatte, og bringer et interessant, men også overset kapitel frem i lyset. Imponerende er historien og udstillingen Gobelin – I tråd med tiden, der fortæller om intet mindre end 50 kvinders indsats for at genskabe Riddersalens gigantiske, historiske gobeliner gennem en proces, som varede hele 30 år fra 1898-1928.

Noget oversete er gobelinerne blevet som bagtæpper for rækken af gamle og nye, royale pragtportrætter.
– Men det råder gobelinudstillingen bod på med den velfremstillede præsentation, der samtidig byder på perspektivering til datidens kvindesyn og de manglende beskæftigelsesmuligheder for borgerligt fødte kvinder, som lå den bærende hovedkraft, Kristiane Konstantin-Hansen meget på sinde.

Udstillingen viser eksempler på datidens dekorative tekstiler, skabt af danske, norske, slesvigske og engelske vævere og designere, bl.a. William Morris (1834-1896), tekstilkunstneren Frida Hansen (1855-1931), og der fortælles om vævestueledernes forudgående studierejser til det franske Manufacture des Gobelins, der fortsat leverer gobeliner til DK.

– Et betydeligt aspekt i fortællingen på udstillingen handler om det sociale netværk og de faglige rettigheder, som væverne dannede omkring deres fællesskab. Det omfattede oprettelse af en sygekasse og en kollektiv varetagelse af løn- og arbejdsforhold med mere for kvinderne.
– Da væveprojektet var tilendebragt i 1928 var det vanskeligt at finde arbejde og et levegrundlag, og her sikredes en særskilt pensionsordning for de ældste af væverne i Frederiksborg-værkstederne.

Hvad skete der så bagefter?
Spørgsmålet fra gæsten fik timeglasset til at gå i stå, billedligt talt, hos dagens omviser.

Historisk viden om fortsættelsen af tekstilkunstens videre udvikling i Danmark er i dag alt for få bekendt, men: gobelinkunsten overlevede, og den lever endnu – side om side med en række andre, forskellige anvendelser af tekstil som billedkunstnerisk medium.

Kunsthistoriker Tom Hermansen beretter om de videre hovedtræk i årene 1920-1950 i bogudgivelsen Tråde af tid, som er udgivet på Århus Universitetsforlag i forbindelse med Frederiksborg-udstillingen. Her redegøres i et kapitel for rækken af offentlige udsmykningsopgaver, samarbejdet mellem kunstnere og vævere, fonde og institutioner, der vedligeholder gobelinvævningen frem til Jorn // Pierre Wemäere // Inge Bjørn-gruppens samskabte vævning Den lange rejse (1958-1961) til Århus Statsgymnasium – et epokegørende værk, der sætter fokus på friheden til at skabe direkte på væven.

Tom Hermansen nævner slutteligt de nyere, franskvævede udsmykninger: Bjørn Nørgaard-gobelinerne og de helt nye tapeter på vej til Koldinghus, hvor Kongernes Samling i år præsenterer de første af 16 gobeliner, vævet efter forlæg af fire fremtrædende danske billedkunstnere.

Moderne tekstilkunst er underbelyst
Men ret stille er der i kunsthistorien, desværre, om den moderne tekstilkunst, som udvikler sig op gennem det 20. århundrede indenfor det friere kunstneriske felt, hvor væveren og kunstneren er én og samme person.
De frie kunstnere pibler frem af danske tekstile værksteder, selvstændige vævestuer og atelierer. Med opsvinget i 1960’erne kommer der efterspørgsel på udsmykninger til gymnasier, skoler, rådhuse, kirker, banker og andre større virksomheder – samt ikke mindst til Folketinget, hvor mange sikkert har Berit Hjelholts store værk på nethinden – Som en rejselysten flåde, der flammende levede bag talerstolen fra 1987-2016.

Tekstilkunstnerne udstiller rundt i Europa på Biennaler i Lausanne (1962-1995), på Nordiske Tekstiltriennaler (1976-1996), på European Art Tapestry fra 2005 samt i lokale sammenhænge. Flere kunstnersammen-slutninger har tekstilkunstnere i medlemskredsene, bl.a. Nanna Hertoft hos Koloristerne, Grete Balle hos M59 (ikke CoBrA), og Anna Thommesen på Marts-Udstillingen.

Dansk Gobelinkunst fra 1998

I Danmark dannedes gruppen Dansk Gobelinkunst med åbningsudstilling på Kunstindustrimuseet i 1998, som en replik til bestillingen af Bjørn Nørgaard-gobelinerne til Christiansborgs Riddersal hos det franske Manufacture des Gobelins. Gruppen af individuelle tekstilkunstnere har siden 1998 udstillet omtrent hvert 4. år rundt på museer i ind- og udland fra Royal Museum Edinburgh 1999, Eremitagemuseet i Skt. Petersborg 2015, til Kronborgs Riddersal, Rundetaarns Bibliotekssal, Sophienholm Kgs. Lyngby, Trapholt ved Kolding, Johannes Larsen Museet i Kerteminde og Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring, samt Kunstetagerne i Hobro 2023. Mere end 40 kunstnere har medvirket op gennem årene.

– Netop i 100-året for Frederiksborg-gobelinerne kan Dansk Gobelinkunst markere 30-års jubilæum.

Årbøgerne Tekstilkunst i Danmark 1960-1987, 1988-1998, 1998-2008, 2008-2018 dokumenterer sideløbende med kunstnerbiografier og udstillingskataloger tekstilkunstens eksistens, og fremkomsten af mere eksperimenterende tekstile formsprog. Kunsthistoriker Lisbeth Tolstrup udfolder perspektiverne i bogen Tekstile udtryk – en introduktion, 2010, og senest i jubilæumsbogen Fra væverlaug til tekstillaug – 80 års dansk tekstilhistorie, udgivet i samarbejde med redaktør og væver Gina Hedegaard Nielsen, her i 2026 – hvor Dansk Tekstillaug fejrer jubilæum.

Museer rundt i landet, bortset fra Designmuseet, har ikke meget decideret tekstilkunst at byde på. Dog har vi de seneste par år set vandreudstillingen Nål & Tråd i billedkunst på museerne i Sorø, Brandts Fyn og Vendsyssel Kunstmuseum 2025, stoftrykkernes Trykkraft på Designmuseet 2025, siden Corona-tiden en række udstillinger af kollektive tekstilværker på Trapholt Kolding, den tilbagevendende Stof til eftertanke på Frederikshavn, Væveren Anna Thommesen på SMK 2026, samt Vævede Mesterværker på Koldinghus 2026.

Desuden ses nu en strøm af større og mindre tekstile kunstværker på gallerier og kunstmesser – også internationalt.
Det taktile felt har fået førertrøjen i samtidskunstens talrige materialeundersøgelser samt, ikke mindst, i hænderne på publikum, der strikker, broderer og reparerer, så det giver ro i sjælen.
– Blandt tidens politikere bliver det sundhedsfremmende aspekt et funktionelt-rationelt argument, der kan få kulturbevillinger frem på forhandlingsbordet.

Tekstilkunsten er hjemløs
Men, tilbage til gæstens spørgsmål – for, hvor skal hun gå hen og få svar, og se på tekstilkunst, også fremover? Tekstilkunsten i Danmark er hjemløs. Det relevante fagmuseum mangler et sted, hvor samtidens tekstile udtryk kan finde fodfæste, og hvor forskning og konservering kan gå hånd i hånd med en offentligt tilgængelig samling af de skatte, som efter de store år med internationale udstillinger ligger hengemte på tekstilkunstnernes lofter og værksteder. Den skæbne gælder værker, der er blevet til under skiftende konjunkturforhold, ændrede erhvervsstrukturer med eksempelvis langt færre bankfilialer, skattestop og andre politiske prioriteringer på kulturområdet.

Måske står der endnu en fravalgt kongelig residens, og venter på at blive tilgængelig for offentligheden – fx i form af et kommende dansk Museum for Tekstilkunst? Tanken og visionen vokser støt og roligt, inspireret af både tidligere tekstilkunstnere og nye navne, samt en vifte af tekstile formsprog i stadig udvikling.

TAK til skatmestrene på Frederiksborgs Nationalhistoriske Museum for at hente gobelinkunsten frem i lyset. Det taktile felt er heldigvis kommet i fokus, ligesom anden billedkunst, som er skabt af kvindelige udøvere også er det. Det langsomme, det sanseligt håndgribelige vinder frem igen. 

– Se lige den her litteraturliste, udbryder min ledsager, da vi sammen studerer bogudgivelsen Tråde af tid, som er udgivet på Århus Universitetsforlag i anledning af udstillingen. Alene noteapparatet løber op imod 15 tætskrevne sider. Der er meget, meget mere at studere i både fortidens og nutidens tekstilkunstneriske felt.

…

Gobelin ∙ I tråd med tiden
Frederiksborg – Hillerød
Frem til 6. september 

…

Bogudgivelsen Tråde af tid ∙ Frederiksborgs Gobeliner
Af Tina Langholm Larsen, Lone Kølle Martinsen, Lene Bøgh Rønberg, Tore Leifer, Tom Hermansen, Hans Fabricius-Rahbek, Emma Gyldenlev Flø Pedersen. 236 sider, Århus Universitetsforlag, 2026.
Trykt i Danmark, Narayana Press, Gylling
ISBN: 978 877597 955 4 
…

Bogudgivelsen Fra væverlaug til tekstillaug 
– 80 års dansk tekstilhistorie
Af Lisbeth Tolstrup & Gina Hedegaard Nielsen
224 sider, Forlaget på Tredje, 2026.
Trykt i Danmark, Narayana Press, Gylling
ISBN: 978-87-89232-55-3

…

Tekst og de fleste fotos:
Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juli 2026

 

 

 

Fortidens kraftpræstation udfoldes i Riddersalen på Frederiksborg

I årevis er vi gået forbi dem. I årevis har de været derinde bagved pragtportrætterne af de kongelige regenter – Gobelinerne på Frederiksborg Slot, skabt til stedet af 50 kvinder i løbet af 30 år i perioden fra 1898 til 1928.

Det er en fornem museumsindsats af Frederiksborgs nutidige skatmestre, der betyder, at de historiske gobeliner og deres unikke tilblivelseshistorie nu foldes ud i Riddersalen og to andre af slottets udstillingsrum. I tråd med tiden byder museet tillige på værkstedsbesøg i tekstilernes verden, hvor der er mulighed for selv at give en hånd med på en stor fællesvæv.

De milde kvinder fra Højskolelandet
Efter Frederiksborgs brand i 1859 og Carlsbergfondets beslutning om at genrejse slot og inventar bedst muligt, faldt det i gæve kvinders lod at genskabe de historiske gobeliner – mange kvadratmeter storstilede billedvævninger i alt. I spidsen for arbejdet var to kunstnere, Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, der, som navnene antyder, medbragte en vis ballast til projektet.

Præget af grundtvigske tanker om ligeværd skabte de en unik erhvervshistorie, der er dukket frem af museumsarkiverne i forbindelse med forberedelserne til udstillingen. Her gemte sig ikke bare arkivalierne over den imponerende vævebedrift, men også kildemateriale til væsentlige kapitler i den kvindepolitiske historie, der gjorde sig gældende omkring forrige århundredeskifte, hvor kvinderne opnåede ret til at drive selvstændig virksomhed i 1857, fik råderet over egen bankkonto i 1880, blev valgbare til menighedsråd i 1903, og tilkæmpede sig valgret til Folketinget i 1915.

– Dette sammenfald kan ses i gobelinernes motiver, hvor den nordiske Løvetand, også kendt som Mælkebøtten, kvindekampens symbol, er et gennemgående element, fremhæver Frederiksborg-udstillingens tre hovedaktører, historiker Lone Kølle Martinsen, seniorforsker Tina Langholm Larsen og kurator Lene Bøgh Rønberg.

Internationalt samarbejde

Forud for Konstantin-Hansens og Bindesbølls etablering af vævestuer til Frederiksborg-projektet gik studierejser til England, Slesvig og Norden. Udstillingen viser skønvirke med inspiration fra engelske William Morris og norske Frida Hansen.
Gobelinerne til Riddersalen blev i 1600-tallet vævet i Frankrig, og genskabelsen skete ud fra de franske teknikker i samarbejde med Manufacture des Gobelins i Paris, der den dag i dag er feltets førende.

Den mangefacetterede udstilling er suppleret med en fyldig bogudgivelse, og der er heldigvis tid til mere end ét besøg frem til september.

Se blot at komme af sted og få sanserne rørt!

Frederiksborg ∙ Nationalhistorisk Museum
Frederiksborg Slot ∙ Hillerød
Frem til 6. september

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen no 4 // 2026