VAND // KANT – Kunstnergruppen APORIA

APORIA er en kunstnergruppe med seks erfarne kunstnere, der er gået sammen i en ny konstellation og med ny identitet i et samarbejde med Inge Schjødt, komkunst.dk.
De seks kunstnere er Eva Hvelplund, Karen Villia Jensen, Laura Bach Skou, Nina Kathrin Schlemm,  Vibeke Jensen og Pia Metz Mørch, som gæst.
– Det græske udtryk APORIA står for den frugtbare tvivl, de åbne muligheders sted.

Fra 21. august til 20. september 2026 præsenterer APORIA udstillingen VAND // KANT på Kulturstedet Lindegaarden i Kgs. Lyngby og byder på seks individuelle fortolkninger af vandets betydning i en ganske konkret sammenhæng, hvor kanten i form af et nyanlagt regnvandsbassin midt i Bondebyen har sat et markant præg, og synliggjort, at vandet spiller en mere og mere aktiv rolle, som kalder på vores ansvarlighed og fokus.

– Vandet kalder på vores opmærksomhed. I verden. I vores bevidsthed. Som ressource. Som trussel. Helt bogstaveligt har vandet gennem lang tid fyldt meget udenfor vinduerne i Kulturstedet Lindegaarden, mens et nyt bassin til lokal afvanding af regnvand, også kaldet Bondebyens Gadekær, har taget form på Peter Lunds Vej i Kgs. Lyngby. Kunstnergruppen APORIAs seks medvirkende har taget udfordringen op: at fortolke vandet og at give fortolkningen kant. 

Kunstnergruppen APORIA bruger medier som maleri, grafik, fotocollage, tegning og videoklip, og de materialiserer herigennem deres individuelle relation til udstillingens tematik.

VAND SKILLER ∙ VAND UDEFRA ∙ OPPEFRA ∙ NEDEFRA ∙ INDEFRA

VAND VENTER VI PÅ ∙ GLÆDER OS TIL ∙ FRYGTER VI OG HÅBER PÅ

VAND TAGER OG GIVER LIV ∙ VAND ER DER, VI KOMMER FRA ∙ VI ER VAND

VAND ∙ LÆNGSEL ∙ LYST ∙ UDLÆNGSEL ∙ HJEMLÆNGSEL ∙ TRØST

Om kunsten, værkerne og temaet VAND // KANT fortæller kunstnerne således:

Eva Hvelplund
– Jeg skaber mine værker ud fra egne fotografier, der bearbejdes til nye billeder, unikke værker, som kan nærme sig det maleriske. Værkerne indeholder gerne flere lag, lige fra et ydre sanseligt, til et symbolsk med reference til egne indre fortællinger. Brugen af elementerne jord-ild-vand er centrale i mit arbejde, hvor vandet næsten altid indgår. Jeg tænker positivt om vand, som noget smukt, som kilden til alt liv, men at mennesket forsømmer at bruge vandet med respekt og nænsomhed.
– Måske er vandet blevet vredt på os. Vi har forstyrret det smukke, livgivende vand, som ikke længere vil bruges af os, eller på vores måde.

Vandet er ikke der hvor det plejer at være, det stiger op i luften og regner ned over os i kaskader vi ikke kan kontrollere, mens vandstanden stiger uforudsigeligt …

Karen Villia Jensen
– Jeg er født i vandkants Danmark, min fars slægt bestod af småskibs skippere og langfarts søofficerer, nu med min søn som sejlende maskinmester. Det, der generelt optager mig, er vores ”væren” i verden i forhold til vores fortid, nutid og fremtid og hvordan det afspejles i vores liv, kultur og omgivelser. Hvordan vores kultur har ændret og ændrer kloden, og ikke mindst klimaforandringerne:
– Hvad afleverer vi til de næste generationer?

Konkrete ord, der dukker op omkring vand er spildevand, plastik, iltsvind, fedtemøg, ødelagte havbunde og ikke mindst de efterladte garn, som koster store og små havdyr livet. Og historisk: Savn, rastløshed, uvished, men samtidig ro og rytme…
Myter og sagn, tro og overtro; de druknede sømænds sjæl – Sælen, som repræsenterer de døde skipperes sjæle. Albatrossen og ringen til Færgemanden for at sikre en proper begravelse, hvis de druknede.

Omkring min proces: Alle mine billeder starter, på den ene eller anden måde, i min skitsebog. Det kan være registrering af linjer, farver eller stemninger, eller mere konkret som tegninger. Akvarel og gouache er det medie, jeg foretrækker at afprøve diverse  farveholdninger og grundkompositioner i, da det er et lidt hurtigere medie at arbejde i. – Det, der grundlæggende teknisk optager mig, er hvordan farver opfører sig; hvilken stemning, kulde, varme, hvordan ændrer de sig i forhold til hinanden på forskellig malegrund. Stoflighed og farverne betyder meget – og jeg eksperimenterer meget; fx ved at lave en slags collage af forskellige stykker tekstil eller papir på min malegrund.

Laura Bach Skou
Stucco Lustro er en 2000 år gammel, kostbar teknik, som menes at være opfundet af romerne. Støvet fra marmorhuggeriet er gjort til en våd paste som kan indfarves. Materialet glittes på væggen med et særligt værktøj og teknik. Overfladen bliver blød og glittes den tilstrækkeligt, kan den blive spejlblank. Et eksklusivt og levende udtryk. I boligindretning har jeg bragt den gamle teknik til live.

Stucco Lustro er mit medie på VAND // KANT.

Med teknikken har jeg skabt landskaber som er så almindelige at beskueren forhåbentlig vil opleve en slags genkendelse. Jeg arbejder med spørgsmålet; ‘Kan man regne med det man ser?’ Er bjerget himmel eller er vandet land?
– Fladernes dybde, farvernes møde og noget gammeldags taler til den evindelige sjæl.

Nina Kathrin Schlemm
– Når verden ryster, så ryster jeg. Min kunst er ikke til pynt. 

Den handler om det, der ligger mig på sinde – min bekymring for verden og fremtiden. Jeg laver ofte mørke og dystopiske værker om verdens tilstand, som vi gennem medierne permanent og nådesløst bliver konfronteret med. Til denne udstilling VAND // KANT er det for eksempel Middelhavet vi bader i, mens flygtninge drukner i det.

For mig er det at lave kunst en slags terapi der handler om at håndtere min frustration og magtesløshed. Samtidig er det en glæde at lege med farver, materialer og udtryk. Jeg elsker at eksperimentere på tværs af de forskellige kunstdiscipliner: Så laver jeg for eksempel videocollager og tager screenshots af dem og printer dem på transparent folie. Jeg kombinerer dem med maleri og fotos og skaber farveintensive collager, og lægger musik og lydbilleder på mine videosekvenser.

Pia Metz Mørch
– Jeg er optaget af de kontraster, der opstår i mødet mellem mennesker og natur, at skildre det malerisk og gerne med absurde eller humoristiske elementer.

Under udstillingstemaet VAND // KANT sætter jeg fokus på dynamikken mellem vand i sin naturlige form contra det styrede, kultiverede og menneskeskabte.

Billedet ”Near the Edge” er inspireret af Mølleåen i Lyngby og de søer i Lyngby og omegn, hvor åen har sit udspring og som åen forbinder. Billedet viser omrids af søerne overfor virkelighedens vandkant.
I billedet ”Pool Puzzle” sætter kontrasterne og absurditeten ind ved svømmebassinets kant. Billedet ”Back to Nature” fører os til vandkanten ved en strand ved solnedgang, skærmen og sofaen er dog ikke langt væk.

Vibeke Jensen
– I mine værker arbejder jeg med en poetisk og sanselig tilgang til naturen. Til denne udstilling præsenterer jeg værker, der hver især kan opleves som psykologiske rum med afsæt i naturens former og stemninger.

I flere af værkerne undersøger jeg sansningen af vandets bevægelse, og fortolker den gennem prikker og laserede flader, som kan fremkalde den kropslige fornemmelse af at glide gennem vandet og oplevelsen af lysets og overfladens bevægelser. I andre værker kredser jeg om begrebet vandkant. Findes der altid en tydelig grænse? Hvad er det egentlig, der holder vandet tilbage?

Motiverne bevæger sig i et grænseland, hvor det kan være svært at afgøre, hvor vandet slutter, og skoven begynder. Her er stemningen og det sanselige rum lige så betydningsfulde som selve motivet.

Udstillingen var kurateret af Inge Schjødt
og billedkunstner Vibeke Jensen for APORIA