Sóley Ragnarsdóttir – Cherrystone

Billedkunstneren, dansk-islandske Sóley Ragnarsdóttir har indsamlet vestkystens plastfarvede kulturarv og træder frem med en overbevisende udstilling hos Formation Gallery på københavnske Vesterbro

Jeg ser hende for mig, stående i sandet med det lange, rødblonde hår blæsende om hovedet, inden hun får krøllerne puttet ind under hætten på svømmedragten på vej mod en tur i havets bølger ved Nr. Vorupør i Thy. Ved hendes side sidder den smukke collie, og iagttager hende, beredt på at holde vagt, mens dens herskerinde står ud på sit paddelboard i Vesterhavsbrændingen få kilometer fra nabobyen Klitmøller, hvor en naturlig bugt på nogle år har opnået kultstatus som Cold Hawaii, og tiltrækker vovehalse og havturister i hobetal.

Sóley Ragnarsdóttir – Untitled, 225×122 cm.

Hele kysten mellem Agger Tange og Hanstholm har fået fornyet opmærksomhed, dels via Nationalpark Thy og dels med de populære vandsportsmuligheder, der tiltrækker turister i autocampere alle mulige steder fra. De kommer belæsset med surfboards og sejl – og børnene og de mindre professionelle har tossede badedyr med store øjne i favnen til brug i swimmingpoolen.

Indenfjords ved Vildsundbroen og i vest ved Krik Vig er der opsat skilte med den lokkende titel, Cold Hawaii Indland, som skal få de mindre dumdristige eller mindre rutinerede til at begive sig ud på Kite-surfing i frisk vind på Limfjordens knap så lumske bølger, grundigt instrueret af de lokale, som kender vind og vejr.

– Som tidligere beboer på egnen glæder det mig at se, at så mange muligheder vokser frem, og at så mange mennesker kommer til egnen, og sætter pris på en af de smukkeste landsdele, vi har. Nye generationer bosætter sig, og skaber aktivitet. SMK Thy, en kommende filial af Statens Museum for Kunst, er et af flagskibene, som langsomt, men sikkert tager form i en tidligere købmandsgård i Doverodde i Sydthy.

En kunstner slår rod
En af tilflytterne er dansk-islanske Sóley Ragnarsdóttir, som jeg for sent læste om, da hun udstillede Organizing Principles på Overgaden ved årsskiftet. Her viste hun bl.a. kombinationer af fiskerierhvervets artefakter og tovværk, sat sammen med surfernes ferieglade udtryk i store, oppustelige badedyrsfigurer.

Sóley Ragnarsdóttir – Untitled 2022, 200×270 cm

Glædeligt er det, at hun så snarligt er kommet tilbage til hovedstaden med en ny udstilling, Cherrystones, opkaldt efter en muslingeart der vokser i klaser, står der i præsentationen hos Formation Gallery på Gasværksvej ved Vesterbros Torv.

Sóley Ragnarsdóttir viser netop klaser af værker, inspireret af traditioner og samlinger af folkekultur, som var kendetegnende for livet i landsbyerne for en generation eller to siden.

– Der samlede pigerne på servietter for sjov og på theskeer af sølv for alvor. Og alle samlede rav, muslingeskaller og havslebet glas.

Hendes mor har overladt hende sin samling af servietter fra 1970’erne, og kunstneren opkøber også via nettet, så hun får fat i både de sjældne, runde servietter og dem med de mest poppede motiver på.

SR – Napkins from the end of my world, 2022

I udstillingen ser vi eksempelvis Bambi i en collage af servietter, epoxy, muslingeskaller og småstykker af rav fra serien Napkins at the end of my world, 2022, som opsamler en pastelfarvet tidslomme og en aura af tryghed. Et stærkt modstykke til pandemi og krigsrummel i Europa, det er livet ved havet, hvis man blot kan fordybe sig her mellem bølger og blæst, og holde nyhedsstrømmens larm på afstand.

Klaser af malerier med sirligt gentagne linjer, prikker og mønstre, som kunne være taget ud af servietternes mønsterlandskaber, er grupperet på galleriets mørke vægge. Her er noget stærkt meditativt i gentagelserne, der er i tråd med håndens arbejde med broderier, batikmalerier, strik og bødning af fiskegarner, som hører livet ved havet til, ofte kvindelivet – med mindre overtro holdt kvinder væk, fx fra arbejdet med fiskenettene.

Stærke medsøstre
Ragnarsdóttirs kunst er, trods de åbenlyse forskelle i det visuelle udtryk, i slægt med kunstfotografen Trine Søndergaards motiver med unge kvinder, der bærer traditionelt hovedtøj fra Fanø eller Skiveegnen, hvor historiens vingesus går lige i marven.

En anden kunstner, som maler meditativt med et stærkt feminint islæt, er Christina Mosegaard, der af mange vil være kendt for sine smukke tulipanbilleder, og af andre for sine klædebilleder af draperet linned eller brokadestof.
– Gennem en årrække har Mosegaard også tegnet og malet ikonlignende portrætter af nogle af vore formødre, som for længst er gået ud af tiden efter endt gerning. Repetetivt har de været her, som vi nu kan se os selv træde vore skridt i rækken.

Sóley Ragnarsdóttir – Detail, Untitled, 200 x 270 cm

Selv nævner Sóley Ragnarsdóttir kunstnere som Amy Sillman og Monika Baer, hendes undervisere på Städelschule i Frankfurt, hvor hun også blev bekendt med abstrakt-ekspressionistiske kunstnere som Lee Krasner, Elaine de Kooning og Joan Mitchell blandt sine inspirationskilder og forbilleder. Desuden Rochelle Feinstein, Charline von Heyl, Julia Chiang og Vivian Suter. På den danske kunstscene er Jeannette Ehlers, Sif Itona Westerberg og Ursula Reuter Christiansen tre vidt forskellige, men vildt spændende kunstnere, hun har bidt mærke i.

Det skal blive interessant at følge Sóley Ragnarsdóttirs videre kunstneriske færd, ikke mindst blandt thyboerne, der har så smukt et landskab omkring sig, at de mest fremtrædende interesser traditionelt går i retning af friluftsliv, korsang og sport.

Når det kommer til billedkunsten er det derfor fint, at Sóley Ragnarsdóttir forstår at møde sine naboer midt i deres brogede hverdag mellem voksduge, landbrug, håndværk og fiskeri, og servicering af de mange turister, der kommer forbi.
– Godt er det at vide, at Sóley Ragnarsdóttir bor og arbejder i Thy.

Sóley Ragnarsdóttir – Untitled, 220 x 135 cm

Sóley Ragnarsdóttir, født 1991 DK/IS, er uddannet fra Städelschule, Frankfurt Tyskland 2014-2019, og har udstillet her på Städel Museum og Historisches Museum, samt hos Jean Claude Maier Galerie. Desuden på Kunstforum i Darmstadt og Overgaden i København.
PS. Beskrivelsen i starten af artiklen er forfatterens egen visualisering af livet ved Cold Hawaii.

Formation Gallery
Gasværksvej 9
Frem til 4. juni

Tekst og foto: Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – maj 2022

Klik på billederne, og se dem i bedre kvalitet

Külli Suito – Helmet with Clouds, 2016

Kunstneren Külli Suitso har med sine billeder fortalt om den absurde trussels anatomi, og bedst som hun er ved at bevæge sig videre, kommer krigen i Ukraine – igen  

– ’Where Have All The Flowers Gone? Gone to Graveyards, Everyone…?’
Krigen i Ukraine er ubærlig! Alle de menneskeliv! – Og alle de fysiske og mentale traumer, det giver generationer frem! Krig er ubærlig og barbarisk, simpelthen.

I 2014 besatte Rusland en bid af Europæisk jord, da de indtog halvøen Krim, som de mente sig berettigede til at kontrollere. I Danmark reagerede den herboende, estiskfødte billedkunstner Külli Suitso på besættelsen og på løgnens underminerende retorik.

En billedsuite med hjelme som den gennemgående figur tog form, og serien voksede og voksede og udfordrede hende konstant de efterfølgende år.
Det kom der mere end 37 motiver ud af, det blev til en bog  – Hellmet between Peace and War, 2017, og flere udstillinger i både Estland og Danmark.
Bl.a. Table for Two – Estonia 100 i København i 2018.

Külli Suitso – Helmet between Blue and Yellow, 2014

For de fleste af os var Krim alligevel langt væk dengang i 2014, og den såkaldte russiske ’bjørn’ havde vi måske en vis respekt for, så vi holdt os tilbage.  

Desværre er krigen igen blevet virkelighed, og hjelmeserien kan fortælle dens anatomi, så aktuelt – smerteligt aktuelt.
– Billederne dukker frem på nethinden, bl.a. Külli Suitsos Pink Pilot, der kunne være enhver moders søn. Og hjelmene med æbler, samlet op fra marken, nogle friske, nogle allerede rådne…

Kunstnerens første hjelmebilleder havde meget kontrastfyldte symboler på liv og død. De viste vandfyldte, isbelagte hjelme, som man kunne finde dem i skoven efter 2. verdenskrig og langt op i tiden, hvor de rundt på gårdene i Baltikum blev brugt til at samle frugt i, eller som en hunds madskål. Hjelme lå der, kort sagt, rundt omkring.

De kom i olie på lærred, og kunstneren arbejdede videre med dem, dels som grafik, dels som video og dels som installation, da hun fik en stor portion hjelme foræret. 
– Virkelig stærke sager, når man lagde dem op i formation.

Helmet Vol 3 i Tartu 2017

Hellmet between Peace and War
Bogen indeholder fine tekstbidrag, bl.a. af Estlands tidligere præsident, m.fl. Skrivemåden i bogens titel og rækkefølgen på krig og fred – Hellmet between Peace and War fanger opmærksomheden. Den er bevidst tilrettelagt i samarbejde med grafikeren Hille Jääger og redaktøren, filmskaberen Imbi Paju.

– Bogen blev jeg inviteret til at bidrage til, og fattede der en personlig interesse for den estiske folkesjæl, mens jeg fik kunstnerens særdeles tankevækkende historie bid for bid.

Külli Suitso har fra sin opvækst i Tartu i Estland følt den sovjetiske undertrykkelse på egen krop, bl.a. med obligatoriske skydeøvelser i skoletiden. Det kan de færreste forestille sig at bære med i bagagen. – Og så den bekymring, som krigslarmen østfra nu vækker, mens Nato opruster i Estland?

Külli Suitso – Hjelm og det ægte kranie, 2016

I motiverne kom en sort humor til udtryk, og en test af, hvor tæt på det kitchede, kunstneren kunne gå med sine symboler, som fx blomster, dukke og kat, der fortæller om vores allesammens barndom. I slutningen af 2016 malede hun motivet Hjelm og det ægte Kranie – i håb om at hun kunne lukke munden på hjelmene. Sådan kom det dog ikke til at gå.

En serie af hjelme i en abstraheret og næsten gennemsigtig form blev et mellemspil, hvor hun fik skabt først én, så en anden hjelm i et transparent materiale, hun kunne bruge at male ud fra. Hun ville videre, men hjelmene blandede sig hver gang, mens hun bar rollen som frontsoldat i sit eget univers.

I 2019 kom MISSA serien til, hvor kunstneren fabulerede over stadierne i den katolske messe, Kyrie, Gloria Credo, Sanktus, Benediktus, Agnus Dei og dertil den ekstra sats, som fremkaldte det fantastiske billede med de lysegrønne gummihandsker,  Libera Me! – FRI mig! Det motiv satte endelig punktum i 2020.

Det skrøbelige liv – revisited
Med besættelsen og krigen i Ukraine nu er vores respekt forvitret, som det russiske militære apparat selv, og er erstattet af modstandsvilje.
– Sådan er det heldigvis også gået, skridt for skridt i Külli Suitsos motivverden.
Den bevæger sig ud i lyset.

Külli Suitso – SECRET GARDEN, Second Life, 2022

Allermest livsbekræftende er for mig at se hendes videoværk Helmet fra 2015 – hvor der bages brød i en omvendt hjelm. Den er også fæstnet på lærred – i fortløbende versioner.

Mens naturen overvinder krigen og bekymringen i kunstnerens allernyeste værker, hvor dels østers og dels havens og skovens frugter dukker frem på lærredet, kan vi håbe det bedste.

Og et eller andet sted går der en høne og lægger tvillingeæg.

WE SHALL OVERCOME
– Den tro har vi brug for i modvind og medgang. 

Tak, Külli Suitso, for dit hjerteblod i billederne.
De er mere relevante for os, end vi havde set komme…

Bogen kan købes hos gallerier og kunsthaller
og hos kunstneren – se Website for Külli Suitso

Külli Suitso – SECRET GARDEN, Rubin Zoisit, 2021

BEMÆRK: 6. – 8. maj 2022

Külli Suitso kan opleves på Art Herning 2022

Repræsenteret af Galleri Progress
Læs mere her Website for Galleri Progress 

I København er kunstneren repræsenteret af
Davis Gallery, Contemporary Art,
Bredgade 69, 1260 København K

…………………….

Af Inge Schjødt, komkunst.dk – april 2022

…………………….

Klik på billederne og se dem i bedre versioner. 

Bogen Hellmet between Peace and War, 2017

Külli Suitso – Den Fynske Forårsudstilling, SAK Svendborg, 2022

Ilden sætter Ild til sig selv i RUM 21

Kunsthal Vejle viser ny parafrase over digt af Inger Christensen

Digte af Inger Christensen får mennesker til at gnistre, til at sanse og koge erfaringer ind til nye erkendelser. Modernistiske, og til tider vanskelige at begribe er Inger Christensens tekster, hvor sproget er forfatterens pensel til sanserig tolkning.

Prisværdigt er det, at Vejles verdensberømte bysbarn får eksponering i hjembyen i en ny kunstnerisk parafrase, hvor litteraturen og billedkunsten krydsbestøver hinanden.

Efter De Otte Morgener er titlen på årets Inger Christensen parafrase hos Kunsthal Vejle, skabt af billedkunstneren Simon Grimm til den Blå Automat på Banegårdspladsen og til RUM 21 på Borgvold i Vejle.

Hvad du gav mig – Del og helhed
I Den Blå Automat giver Simon Grimm os digtet strofe for strofe, lodret fordelt bag otte ud af de tyve luger. I andre otte fortolkes digtet som en Kærlighedens Skabelsesberetning i fotografiske motiver. En kvindes hånd holder, som urpodiet, små symbolske figurer i lommestørrelse frem for vore øjne.

Her er et hjerte, men ikke et smagløst rødt plastikhjerte. Simon Grimm har fisket en lille hjerteformet strandsten op, som de fleste af os genkender fra et poetisk møde med naturens kræfter ved havet og måske bærer med os for en stund.

Hvad du gav mig…i Den Blå Automat

Her er et skib, som symboliserer den rejse, det er, at gå ombord i livet sammen med et andet menneske. Her en ring, en Amorfigur og her er en håndfuld bittesmå bogstaver, som vi kan forsøge at få mening ud af, derfra, hvor vi står.
Værkerne er helt selvstændige udtryk, og skal ikke ses som illustrationer af digtet.

En strofe forstørret
Til Rum 21 på Borgvold har kunstneren ladet sig inspirere af sætningen Ilden sætter Ild til sig selv, som kan læses i tredje vers af De Otte Morgener, der stammer fra Inger Christensens digteriske gennembrud, DET fra 1969.

Her har Simon Grimm forstørret ilden op i et scenografisk udformet maleri, man kan gå ind i, betragte og blive delagtiggjort i – i bogstaveligste forstand. Tre bemalede sætstykker udgør forgrund, mellemgrund og baggrund, sat i en stramt udvalgt farvepalet, hvor kunstneren først har indlæst en kodning for ild i sine farvevalg, og derpå gjort sine egne. Sætstykkerne er perforerede, og udformningen refererer til kunstnerens praksis med hulbilleder og papirklip.

To af Fem – mere på vej
De fangede blikket hos kunstnerisk leder af Kunsthal Vejle, Sanne Juhler Hansen, der har været en aktiv dialogpartner undervejs.
– Vi satte nogle dogmer op, og det har jeg det fint med, siger Simon Grimm.
Jo flere ting, man ikke må, jo enklere blev det.

Simon Grimm – Efter De Otte Morgener

Næste år byder Kunsthal Vejle på en ny parafrase over digte af Inger Christensen, som 6. maj i år får sin egen Forfattersti i Vejle.

Kunsthal Vejle
Banegårdspladsen – Rum 21
Frem til 26. maj

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 4 / 2022 

Inger Christensen – DET

Daddy’s Princess af Iryna Somyk-Ponomarenko

Krigen i Ukraine er ubærlig.
– Hvad kan vi kunstnere gøre i fællesskab, lød et hjertesuk på facebook.
– Vi kan give en håndsrækning gennem en kunstnerisk indsats til gavn for Ukrainsk Røde Kors, og en sådan indsats er nu klar til lancering.

Motivationen kom af en akut bekymring for to kunstnervenners livsbetingelser i Ukraine. Initiativet blev tilskyndet af billedkunstner Renate Borgens hjertesuk på facebook, og inspireret af Ole Aakjærs flotte indsats i Vejle, hvor salget af næsten 6000 signerede plakater indbragte 3,5 mio. kr. på blot 45 timer.
– En håndsrækning fra kunstnerside kan altså godt batte noget. 

I samarbejde mellem komkunst.dk og Artfactory.International er der nu oprettet en webshop, ArtHelp for Ukraine, hvor reproduktioner af billedkunstneriske motiver sættes til salg til fordel for Ukrainsk Røde Kors. Tjek ind her: ukraine.artfactory.international
Indsamlingen via webshoppen løber frem til 24. december 2022.

Prominente deltagere – to gode bidrag fra Ukraine
Kunstnere fra Danmark, Ukraine, Estland, Polen, Tyskland, England, Island, Indonesien, USA og Grækenland medvirker. Heriblandt de to prominente navne fra Ukraine, som har gæstet Danmark tidligere.
– Iryna Somyk-Ponomarenko og Alexey Glazunov deltog i 2019 på Portræt NU! på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot i Hillerød, de stiller begge deres konkurrencebidrag til rådighed for webshoppen ArtHelp for Ukraine.
De to kunstnere opholder sig stadig i Ukraine.

Fra Estland deltager den herboende billedkunstner Külli Suitso, som siden Ruslands annektering af Krim i 2014 har haft hjelme i flere af sine værkserier. I 2017 udgav hun bogen ‘Hellmet Between Peace and War‘ – bevidst om stavefejlen, og med hjelmeserien som resultat af sin opvækst i Sovjetunionens tunge skygge. Külli Suitsos Helmet with Blue and Yellow var et selvskrevet bidrag til webshoppen. 

Alezey Glazunov – Den Lille Arkitekt, Anne, 2019

Fyrre kunstnere siger ja til at være med
På meget kort tid har op mod 40 billedkunstnere givet tilsagn og udvist særdeles positiv interesse for at være med i initiativet. Bl.a. nogle herboende fra i alt ti lande har takket ja. I samarbejde med grafiker Gitte Blå er der sat en vidtspændende palet af motiver op fra ret forskellige genrer. 

ArtHelp for Ukraine
De ca. 40 forskellige kunstneriske motiver sælges via webshoppen som reproduktioner. Kunstnerne beholder selv deres originale motiver.

Plaktaterne trykkes på miljøvenligt papir i Letland, og udbydes som Print-On-Demand i tre størrelser.
Kunden kan tilvælge indramning på det mindste format.
– Krus med påtrykt motiv, udvalgt, så motivet er velegnet til formålet indgår også i webshoppens sortiment, så der er noget at vælge, også for jer, der måske har fyldt væggene i forvejen, men gerne vil støtte indsamlingen til fordel for Ukrainsk Røde Kors. 

Priserne varierer fra 200 kr til 600 kr, og inkluderer produktion, administration, moms og dertil en fastsat donation til Ukrainsk Røde Kors på i gennemsnit 298 kr. pr. produkt.
Donationen er et obligatorisk tillægsprodukt, der automatisk lægges i kurven på webshoppen, hvor der er op imod 200 varianter at vælge imellem. 

De medvirkende kunstnere er:
Aleksander Kosmala (PL), Alexey Glazunov (UA), Anita Viola Nielsen, Annette Sjølund, Ann-Lisbeth Albek Sanvig, Awang Behartawan (RI), Bjørn Eriksen, Carsten Krogstrup, Christina Mosegaard, Craig Martin Wood (GB), Eva Toft, Evi Apostolou (GR), Gitte Blå, Hanne Nielsen Kjærsgaard, Heidi Stibæk-Kaiser, Iryna Somyk-Ponomarenko (UA), Janusz Tyrpak (PL), Jonas Pihl, Jonna Pedersen, Kaj Flemming Nielsen, Kate Skjerning, Kitt Buch, Külli Suitso (EST), Line Højmann Hansen, Malte Fisker, Martin Burridge, Maria Engholm, Marie J Engelsvold, Matvey Slavin (DE), Mette Rishøj, Nana RH Bastrup, Nina Maria Kleivan, Ole Bach Sørensen, Pia Fonnesbech, Renate Borgen, Kunstnerduoen SIIKU (DK/GL), Søren Ewald, Tina Menore (US), Úlfur Karlsson (IS)

Kunstnerne selv, Artfactory.international og komkunst.dk markedsfører webshoppen via sociale medier, på facebook, instagram og hjemmesider, samt annonce i Kunstavisens april-udgave.

Külli Suitso, Helmet with Blue and Yellow, 2014

Om Artfactory.International
Artfactory.International arbejder med it og gør det nemt for kunstnere og kreative at omsætte reproduktioner af deres værker via webshop og Print-On-Demand løsninger. Artfactory.International skaber løsninger for bl.a. musikbranchen.

Om Komkunst.dk
Komkunst.dk arbejder journalistisk, med kunstformidling, presseomtale, kuratering, fundraising, portrætter og anmeldelser til Kunstavisen, via bloggen på komkunst.dk – og stiller ind på Menneske + Idé + Vilje + Tid + Sted. 

Vi gør opmærksom på:
– Vi er utroligt glade for de tilsagn, vi har fået fra kunstnere og frivillige.
– Umiddelbart kan vi ikke udvide webshoppen ud over de ca. 40 medvirkende kunstnere.

Vi håber, at der bliver god opbakning, så Ukrainsk Røde Kors får en god støtte, og så kunsten kommer ud at leve. Hvem ved, måske hos nogle af de ukrainske gæster, der låner husrum eller arbejder her i Danmark. Giv dem noget smukt at se på – det nytter faktisk. 

På vegne af Artfactory.International, grafiker Gitte Blå, og initiativtager fra komkunst.dk
Inge Schjødt, kontakt – tel 29 64 92 21. 

Besøg webshoppen her: ukraine.artfactory.interntional

Kaj Flemming Nielsen – Menneskenes Hus no 5

Elementer og dimensioner skifter med lysskæret i Kaj Flemming Nielsens kunst på soloudstillingen Time Out – Time In – Take Five hos Blaa Galleri på Nørrebro

Billedkunstneren Kaj Flemming Nielsen er et af de mennesker, man slet ikke skal skue på hårene. Nu viser han sin første soloudstilling hos Harald Holst i Blaa Galleri på Nørrebro, men kunstnerisk er han debuteret for længst med deltagelse på adskillige udstillinger af den censurerede slags. Han har malet autodidakt siden 18-års alderen, og er på stadig opdagelse.

Billederne er opbygget af et sindrigt system af geometriske former, spændt ud, helt konkret mellem tråde, der lagvis ligger synligt ovenpå lærrederne. I flere værker er der indlagt sølv og kobber som metalfolier, og det tilføjer nye dimensioner i lysets leg med overfladen. Billederne gives herved en forgrund, mellemgrund og dybde, der uafladeligt skaber nye virkeligheder.

Musik og gamle kirker, mystik og geometri interesserer kunstneren, der trækker på et vidt spekter af inspirationskilder.

KFN – Spørg ikke om Klokken, før tiden er gået

Til udstillingen her har Kaj Flemming Nielsen studeret femkanten indgående. Lige fra placeringen af de Bornholmske Rundkirker, udforsket af forfatter og filminstruktør Erling Haagensen og dennes kollega, Henry Lincoln i bogen Nøgle til det Hellige Mønster fra 1998. Hertil femkantens opdukken i geometriske mønstre helt andre steder i verden. Den findes fx som geometrisk basis i antikke ægyptiske vægudsmykninger, og den var et betydningsfuldt symbol for katharerne i Sydfrankrig, fortæller kunstneren.

Et symbol for menneske
På udstillingen danner fem-tallet et grundmønster. Hovedvæggen bærer fem billeder, og de to tilstødende afdelinger har hver fem billeder.

Pentagonen spiller hovedrollen i de fleste af kunstnerens nye motiver. For Kaj Flemming Nielsen er pentagonen et symbol for menneske – og menneskets Hus, set overfor Guds Hus. Femkanten kan ses som et symbol på det rum, hvor mennesket høster livets erfaringer og samler grundlag for at stille de store spørgsmål, som man kan søge svar på i Guds Hus.
En dualistisk tankegang.

KFN – Menneskenes Hus no 11

Femkanten finder vi også i naturen, fx i rosens grundrids. Den ses i matematikken, i Fibonacci-formlen og i Det Gyldne Snit.
– Særligt var det maleriet Hyrderne fra Arkadien af Nicolas Poussin (1594-1665), der fik mine øjne op for Det Gyldne Snit og den fantastiske visuelle virkning, disse enkle geometrisk figurer skaber, fortæller Kaj Flemming Nielsen.

– Geometri giver mig generelt en måde, at fortælle om verden på.
– Verden bygger på et punkt, som var uvirkeligt; men det var der! “Big Bang” skete, da punkt nr. to blev skabt. Det første punkt, var uvirkeligt, da det ikke havde nogen vægt, udbredelse eller hastighed. Først da punkt nr. 2 blev skabt, da blev nr. 1 virkeligt, for nu var der en afstand (og linie) og udbredelse, som produkt af vægt og tid = lys. Det er herfra, at den geometriske opbygning af mine billeder har sit udspring.

I andre motiver er det cirklen og kombinationen af flere cirkelslag, som vi genkender det fra gotikkens rosetvinduer med en hyldest til Notre Dame, der brændte i 2019.

Fordybelsens rum
Kaj Flemming Nielsen er født i Ruds Vedby på Sjælland i 1952, har godt fyrre års karriere i bankverdenen på bogen. Ser man på profilbilledet på sociale medier, som er taget af en dygtig fotograf i mit netværk, så stemmer det ret godt overens med den forestilling om bankverdenen, de fleste har. Men indeni Kaj Flemming Nielsen rører sig en helt anden sfære.

– I mit personlige tidsrum er kunsten skabt side om side med erfaringer fra et arbejdsliv uden for kunstkredse, dér, hvor de flestes dagligdag, og hvor det brede arbejde omkring vores materielle og åndelige tilværelse foregår.
– Jeg inspireres af en visdom, som nok er glemt, men alligevel kaster et skær over vores historie gennem tidens filter – det ubevidste måske?

KFN – Notre Dame 2019

Alkymisten spænder vidt
Ideen til overskriften på denne artikel kom af kunstnerens søgen efter det skønne og den skønneste orden, og af mødet med de skinnende metaller i værkerne. Alkymisten kender de fleste som den, der søger efter guldet i et jordisk materiale.

Men, et opslag udvider begrebet passende for denne sammenhæng:
– Alkymi er en esoterisk, videnskabelig, filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst. 

– Jeg inspireres også af rockmusik og jazz, og musikken finder vej i nogle af billedtitlerne, nævner Kaj Flemming Nielsen.

Denne gang har musikken fået lov at sætte titlen på udstillingen – Time Out – Time In – Take Five – inspireret af Dave Brubeck, som i nummeret Take Five lader saxofonen synge i jazzmusikkens 5/4-dels takt. Også den rummer dimensioner, der ikke lige lader sig gribe.

Det kan varmt anbefales at lægge vejen omkring Blaa Galleri og give sig god tid til at lade lyset skifte over udstillingen. 

Blaa Galleri
Blågårds Plads 29
Frem til 14. maj

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – april 2022 

Seimi Nørregaard – Abernes parykparade

Ludvig Holbergs roman Niels Klim er muntert omsat til sanseudstilling og events for børn

Underverdenens Parykparade hedder en sansemættet, scenografisk opbygget udstilling, rettet mod børnefamilier, skabt af samtidskunstneren Seimi Nørregaard til Sorø Kunstmuseum. Vi besøger museet en dag, hvor der er inviteret til rundvisningen Billeder for Baby. Et event blandt flere, der sætter Sorø Kunstmuseum i øjenhøjde med gæsterne på en rar og uformel måde.

Seimi Nørregaard har taget afsæt i Holbergs samfundssatiriske roman Niels Klims Underjordiske Rejse fra 1741, som fik enorm udbredelse i Europa, hvor den blev udgivet på latin. Holberg, som selv var født i Bergen, fik tilknytning til Sorø Akademi, og er begravet i Sorø Klosterkirke. Bag udstillingen ligger også en markering af 300-året for Ludvig Holbergs første teaterstykker på dansk. En begivenhed, det er vanskelig at forstå rækkevidden af i dag, hvor sproget tales på tværs i samfundet. Og dog ved vi nok, hvordan der gøres forskel på folk afhængigt af dialekt og socialklasse.

Udstillingen er en kærkommen anledning til at gøre sig bekendt med forfatteren, teatermanden og Oplysningstidens store tænker, Holberg, og med romanens hovedperson Niels Klim. Samtidigt kan vi orientere os mod internationale strømninger og mod historien, præcis som Holberg selv gjorde det.

Teater Europa – scenen er åben

Det er for børn
Kunstneren Seimi Nørregaard åbner fantasiens lomme i museets underetage. Efter en tur igennem en lidt skræmmende og mørk tunnel kan de mindste gæster hoppe og rutsje i Baronens seng. Alle kan klatre i et mystisk træ med lyde og gå på scenen i teater Europa, samt invitere forældre og bedsteforældre med til Abernes kostumefest. Der er også mulighed for en tur i parykværkstedet.

Gennem legen kan vi udforske, hvor vi hører til. Som lille, trygt i Mors favn, indtil udklædningskassens Sommerfuglevinger kalder, eller til der skal stå et slag mellem to aber på Europas Scene.

Seimi Nørregaard (f. 1975) har arbejdet i krydsfeltet mellem kunst og performance som iscenesætter, digter, performer og scenograf siden sin uddannelse på Nordisk Teaterskole i 1998.

Den røde tråd hos hende er at skabe rum, der gør selve kroppen samt tekst, lys og lyd til medfortællende virkemidler i værket. Blandt tidligere produktioner kan nævnes samarbejder med Overgaden og Carte Blanche, Kunsthallen Brandts og Sanselåven, Vestfossen i Norge, Det Kgl. Teater og Eventministeriet, samt Nikolaj Kunsthal.

Baronens Rutjebaneseng

Sorø Kunstmuseum har planer om at gøre det til en tradition at byde på scenografisk sanseudstilling hvert andet år. En kærkommen introduktion til alt det, et moderne kunstmuseum kan byde på.

Sorø Kunstmuseum
Storgade 9 – Sorø
Frem til 24. april

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 3 / 2022 – marts 2022 

Det Hule Klatretræ

Performance i Classeværelset – BHS går bagest

60-års fødselsdagen 24. marts blev anledning til et besøg hos billedkunstner Bent Hedeby Sørensen i kunstnerfællesskabet i Classensgade 7, på Østerbro i København

Bent Hedeby udforsker, hvordan vi bruger kunsten, eksempelvis til at forstå køn, roller, identitetslag, kulturarv og historien.

Han arbejder dels i oliemaleri, dels tværmedialt med performance, foto- og videokunst, og sammen med Morten Nyhus har han netop præsenteret udstillingen IDyl i Classeværelset, hvor forskellige kulturspor konfronterer beskueren. Her genbrugte kunstneren gamle motiver i guldrammer, og gav dem en tankevækkende overhaling.

I videoværker har Bent Hedeby udforsket eksistensen lag for lag. Bl.a. ved at lade sig inkorporere i projektioner af klassiske motiver, som Munchs Madonna og Salome med Johannes på et fad.

Bent Hedeby FOTO Salome and Me

Hedeby agerer tillige tværkulturelt, gerne i samklang med kolleger i kollektive interventioner, fx til udstillingen Treklang, Vejle Kunstmuseum i 2018 og Landkending, Det Ny Kastet, Thisted i 2019, der blev udført i samarbejde med Nina Maria Kleivan og Hjördis Haack.

Til udstillingen Sofastykker, der blev vist på Silkeborg Bad og på Lyngby Kunstforenings Vinterudstilling på Sophienholm, havde kunstneren bedt om bidrag fra publikum, som på forhånd indsendte fotos af deres egne private sofastykker. En event, der fik stor opbakning, og skabte dialog om kunstens plads i hverdagen.

Bent Hedeby Sørensen er fra Filskov i det midtjyske, er uddannet på Grafisk Skole Aarhus 1985, Det Jyske Kunstakademi 1989, og Fine Arts University Mimar Sinan Güzel Sanatlar Fakultesi, i Istanbul 1990.

Rejselysten har givet menneskemøder og udstillinger vidt omkring, i bl.a. Belgien, Frankrig, Sverige, Island, Syrien, Tyrkiet, USA og i Canada, siden hans debut på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie i København i 1986, og Forårsudstillingen på Charlottenborg 1991.

Bent Hedeby – Hav, himmel og mand med hat

Han har udstillet i Kunstnersammenslutningen PRO, hos Janus Vestjyllands Kunstmuseum i Tistrup, på Fanø Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum og i Kunstbygningen Aarhus.

Er repræsenteret på Skive Kunstmuseum, og har bl.a. solgt til Statens Kunstfond, Københavns Kommunes Kulturfond. Har modtaget legater og støtte fra Statens Kunstfond, De Bielkeske Legater, m.fl.

Bent Hedeby har siden 2011 været fagligt aktiv som FU medlem i Danske Billedkunstneres Fagforening, og engageret sig i kunstnernes arbejdsvilkår samt Kooperativet KKArt. Hedeby er tillige tilknyttet Hans Knudsen Institut som vejleder for jobsøgende.

Fødselsdagen fejres privat. 60 årstallet markeres i september med en soloudstilling hos Davis Gallery Contemporary Art i København. 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: dagblade, Kunstavisen.dk – 2022

Bent Hedeby – Afrensning After, 2022

BHS – Sortedams Dossering, 2019

Ole Aakjær – Precious Liberty for UKRAINE

Ole Aakjærs plakat hentede over 3,5 millioner til UNICEF på ganske få dage

Hos billedkunstner Ole Aakjær og hans kone Susan var der ikke langt fra tanke til handling, da krigen væltede ind over Ukraine i slutningen af februar. Den russiske invasion af et selvstændigt land var en helt uhørt katastrofe. Noget måtte der gøres, men hvad kan en billedkunstner fra Vejle stille op?

En signeret Aakjær-plakat kunne måske indbringe et beløb til fordel for Ukraines børn. Men hvordan? Det var vigtigt at finde en troværdig samarbejdspartner, og efter nogle samtaler med UNICEF kom der en aftale i stand om, at organisationen godt ville være modtager af en donation fra Vejle.

Aakjær gik i arkivet og fandt et værk, der måske kunne gøre nytte som plakat. Motivet fra 2021 med titlen The Whalesong viser en ung pige med blomster i håret, omgivet af de smukke havdyr.
– Det var oprindeligt et symbol på vores forbundethed gennem naturen, for hvalerne hører hinandens kalden, forklarer kunstneren.

Det unge ansigt havde potentialet og fik en ny tekst påtrykt:
PRECIOUS LIBERTY – SUPPORT NOW! ALL PROCEEDS FROM THE SALE OF THIS POSTER WILL BE DONATED TO HUMANITARIAN WORK IN THE BENEFIT OF THE CHILDREN OF UKRAINE.

Alle plakater håndsigneres

Med Aakjær-parrets vanlige optimisme blev første oplag trykt og initiativet delt via facebook en onsdag eftermiddag den 2. marts.
– 835 plakater solgt på de første 2 timer. Det er vildt… skriver Ole Aakjær kort tid efter på facebook.

Det får lokale tv-medier nys om, og så går det ellers stærkt. Historien kommer med i nyhedsindslag på de landsdækkende tv-kanaler i primetime, og så vælter bestillingerne ind på webshoppen. I alt bliver opslaget på facebook delt mere end 2000 gange.

Overvældende succes
Det første trykkeri løber tør for papir, og der melder sig så en ny bidragyder. Det hæderkronede trykkeri Narayana Press på Gylling Næs, som af mange billedkunstnere er den foretrukne leverandør af bogtryk i topkvalitet, tilbyder at trykke de næste 4000 plakater, som en donation til det gode formål.

Stor opbakning – 3,5 mio indsamles til UKRAINE

Lettere forpustede oplever Susan og Ole Aakjær, hvordan interessen vokser i takt med at også udlandet får nys om begivenheden, blandt andet fordi Aakjærs gallerier i New York og Paris deler historien. Og så bliver der sat et udløbstidspunkt på bestillingerne – fredag 4. marts kl. 12.
Her runder salget 5.904 plakater á kr 600,- 
Det betyder, at donationen når op på den formidable sum af 3.542.400,- kr. der går ubeskåret til UNICEF.

Fornem hjælp og opbakning
På atelieret i Vejle blev der travlt. De mange plakater skulle håndsigneres af Ole Aakjær, rulles og pakkes i paprør og sendes afsted. En herlig flok frivillige mødte ind og gav en hånd med, og kun en uge efter initiativets lancering er de knap 6.000 plakater stort set pakket, adresseret, fordelt på paller, og sendt ud til kunder i ind- og udland. Undervejs dukkede borgmesteren op med en buket for inititativet.

Selv om succesen nemt kunne køre videre nogle dage endnu, efter de mange forespørgsler at dømme, så måtte Aakjær-parret kende deres begrænsning. Modtagerne betaler selv portoen, Susan og Ole Aakjær dækker omkostningerne til fx paprør, der bruges til forsendelse til ind- og udland, mv.

Frivillige hjælper med at pakke de 5.904 plakater

Handlekraften fejler ikke noget i Vejle! Ej heller organisationstalentet! 

– Det er en håbløs situation, verden er havnet i, og her havde vi en konkret mulighed for at hjælpe.
– Ofte er det musikbranchen, der stiller op, men her viste vi, at billedkunsten også kan bruges, siger en glad og stolt Ole Aakjær til komkunst.dk.

Det kommer nu UNICEFs hjælpearbejde til gode i det ulykkeligt krigshærgede UKRAINE.
Hvert bidrag tæller – ikke mindst for Ukraines børn.

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
PR-fotos.

En Anden GANG -2022

Tolv kunstnere fra Atelierfællesskabet GANG gør det godt hos Birkerød Kunstforening

Det er en privilegeret udstilling, Birkerød Kunstforening præsenterer i Den Gl. Præstegård. Hele tolv kunstnere fra Atelierfællesskabet GANG bidrager sammen til en livfuld og forskelligartet udstilling under titlen En Anden Gang.

For kunstnerne, der til daglig arbejder side om side på Rentemestervej i Københavns NV-kvarter, er det en fornøjelse at bringe værkerne ud til de elegante rammer i Birkerød.

For kunstforeningens medlemmer og gæster er det interessant at opleve de mange eksperimenterende kunstneriske udtryk, godt blandet, side om side, på én og samme udstilling.
– Som oftest er der jo blot en enkelt kunstner eller ret få på husets vægge ad gangen. Men denne noget anderledes præsentation vækker begejstring, og indbyder til et mere engagerende blik på kunsten generelt, på de enkelte kunstværker og på den enkelte kunstner, som beskueren nu selv må separere ud af flokken og lære at kende.

Et privilegeret besøg fra Rentemestervej til Birkerød

Det glædede kunstforeningens formand Nils Bjervig sig over ved åbningen, 5. marts hvor han kunne byde velkommen til kunstnerne Rikke Bjørn, Holger Bak, Linda Falkesgaard, Isabelle Geoffroy, Lars Hilfling, Tina Kallehave, Heidi Stibæk Kaiser, Christine Lyhne, Janne Mikkelsen, Ulla Pedersen, Louise Simony og Linda Sandbjerg fra Atelierfællesskabet GANG.

En godt blandet buket
Udstillingen er sat sammen af Rikke Bjørn og Linda Sandbjerg. De har fordelt de mere end ethundrede værker i præstegårdens to etager. Nok et højt antal, ja, men ikke for mange. På førstesalens grå vægge er det en dæmpet farvepalet, der gør sig gældende, mens der er skruet godt op for kulørerne i stueetagens hvide saloner.

Mikkelsen, Sandbjerg, Kallehave og Bjørn

Ophængningen er respektfuldt gjort. Kuratorernes indgående kendskab til kollegernes arbejde skinner igennem, og alle kommer til deres ret, både i kombinationer og i mindre klynger af den enkelte kunstners værker.

Hos konstruktivisten Rikke Bjørn ser man de fineste farvesammenstillinger i enkle, rumvirkende kompositioner. Man skulle tro, at hun arbejdede planmæssigt, skematisk, måske med en specifik farveteori på programmet, men sådan er det ikke. Lærreder og epoxyforme fyldes intuitivt med farvefelt efter farvefelt, og resultatet fremkommer ved brugen af kontrastfulde kulører, hun selv blander og eksperimenterer sig frem til, eller erfaringsmæssigt ved, fungerer sammen.

Holger Bak har arkitektens blik for lysvirkninger, inkorporeret i sine sanselige malerier.

Linda Falkesgaard maler moderne stilleben, hvor blomsterne i opstillingerne vækker erindringer eller endnu kan have supermarkedets cellofan omkring sig, for at spejle det kommercielle forbrug i tiden.
Vi sanser kontrasterne og mindes om nærværet.

Heidi Stibæk Kaiser – Untitled no 64

Natur og abstraktion
Hvor Isabelle Geoffroy fabulerer over smukke strukturer i naturen i sine stregkompositioner, der henter Tina Kallehave naturens materialer ind, og skaber skulpturer af rosenrødder, træstykker, tråd og gips, med mere. Christine Lyhne former tredimensionelle relieffer i origamipapir, aviser, gamle dokumenter og sytråd, og Janne Mikkelsen skaber tekstile formationer, lag på lag.

Heidi Stibæk Kaiser perspektiver maleglæden, klart og fornemt i præsentationen.
– Mine værker indtager et fuldstændig abstrakt territorium. Jeg er ikke interesseret i illusion eller specifikt  budskab. Jeg er optaget af maleriet som objekt. Eksperimentet og den direkte kropslige interaktion med lærredet er en stor del af processen, skriver hun i sit opslag på den røde væg i forhallen.

Abstrakt er også Ulla Pedersens strengt konstruktivistiske blik, hvormed hun udfolder og reducerer flade, form og farve i et renfærdigt maleri.

Louise Simony arbejder med portrætter af levet liv, ofte med melankolske udtryk hos mennesker på flugt eller fra mindre privilegerede samfund. Modellernes historier finder hun i gamle bøger og fotografier.

Louise Simony – Lille Blå

Foto er også Lars Hilflings materiale, hvorfra han sampler digitalt og præsenterer figurer på tværs af tid og kultur med et syret twist, der udfordrer beskuerens position.

Endelig har vi Linda Sandbjerg, som helt konkret har taget fotografiske detaljer af den atelierfællesskabets gang på Rentemestervej under behandling med saks og lim i små og store kompositioner.
– Jeg forsøger at udfordre beskuerens opfattelse af virkeligheden ved at danne rum, hvor logikken opløses, fortæller hun om sine collager, der ind imellem antager tredimensionelle former, og alle er skabt i hånden.

Alle tolv medlemmer af atelierfællesskabet GANG har fået en del af deres kunstneriske uddannelse på Kunstskolen Spektrum, hvor Ingela og Thomas Skytte har medvirket til at destillere kunstnernes egenart frem. Det er rigtig mange fine og forskelligartede udtryk, her er at udforske på udstillingen i Birkerød Kunstforening.

Præsentation af de 12 fra GANG Galleri

God fornøjelse – frem til 27. marts.

Birkerød Gl. Præstegård
Stationsvej 32 – Birkerød
Frem til 27. marts

Tekst og foto: Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – marts 2022
Klik på illustrationerne for bedre version 

Linda Sandbjerg – Rentemestervej 69B – detaille af collage

Kristine Rydahl – Longing to Play – Tæppet

En flygtningeskæbne satte skub i Kristine Rydahls kunstneriske vision

Krig og internationale kriser sætter sine spor hen over vores moderne tid i et omfang, det kan være vanskeligt at kapere. Vi ser i disse timer og dage, hvordan mennesker fra et europæisk samfund må forlade alt, lade bilen stå i vejkanten, og overgive sig til en uvis fremtid. Det gør indtryk.

Når et levende ansigt melder sig på éns dørtrin med en vild og voldsom skæbnefortælling, så kan det give det skub, der skal til, for at energien bliver omsat til handling. Kunstneren Kristine Rydahl tog udfordringen til sig, da hun mødte en flygtning fra Afghanistan, der som stor dreng måtte begive sig ud i en uvenlig og uvis verden, som bestemt ikke stod med nogen varm velkomst undervejs på ruten, der førte ham til Danmark. Hans familie blev delt op og spredt for alle vinde, da menneskesmuglerne stillede deres umenneskelige krav.

Hans eneste håndgribelige minde fra hjemlandet er nu et smukt, ægte tæppe, som på godt og ondt holder liv i erindringerne. Efter år på flugt er der nok kommet en vis ro på den personlige front. Til gengæld er det helt galt igen i hans oprindelsesland, hvor slægtninge fortvivlede forsøger at samle stumperne af hverdagen.

K Rydahl – The Insisting Scent of Lilies

Og imens synger fuglene. Og maleren maler.

Herfra hvor vi står
Kontrasten til det blomstrende Danmark er nærmest surrealistisk. Og det ses i værkerne fra Kristine Rydahls hånd, hvor det minderige tæppe mest optræder i sort-hvid gengivelse, mens den nye tids blomster vokser farverigt opad, og dækker fortidens skygger. Her og der triller glaskugler frem fra tæppets folder, og minder om drengelege i glimt af lyse dage. Måske i et spirende forår, der næsten føles som en krænkelse.

When A Talk About Trees Is Almost A Crime.

– ‘What kinds of times are they, when
A talk about trees is almost a crime
Because it implies silence about so many horrors?’

(Bertolt Brecht “To Those Born Later” (1938).

For en flygtning er der hårde odds.
Koncentrationen, tilknytningen og tilliden til andre mennesker har lidt voldsom overlast. Der skal mange gode timer til at opveje de elendige.
– Han altid har haft en evne til at se blomster og leg, så det er både kontrastfyldt og samsmeltende, fortæller Kristine Rydahl.

Kristine Rydahl – Departure

Hyldest til livets kraft
Livet er på ingen måde logisk og ligetil, selvom vi måske stræber efter det overskuelige. Vi kan længes efter roen, trygheden, en varm hånd og en nærværende sjæl. Samtidig har vi brug for rum, plads til at vokse, og glade stunder med plads til fantasiens sprudlen. Det er her, i friheden at den menneskelige selvstændighed kan foldes ud.

Global Art Gallery deler lokaler med en konsulentvirksomhed, der arbejder for Menneskerettigheder.

Udstillingen er tilrettelagt ud fra et velgørenhedsprincip, og salgets provenue overføres til en hjælpeorganisation, tæt på flygtningens familie.

Kig indenfor i den alvorligt smukke billedverden med tæppet som omdrejningspunkt.

Nogle nøjes med et tæppe.

Global Art Gallery
Skalbakken 8A – Vanløse
Frem til 26. marts

K Rydahl – Hide and Seek

Tekst og de fleste fotos: Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk 

Kristine Rydahl – Wrap it up