Til stedet // Til tiden // Til stede – Kate Skjerning

Kate Skjerning – Admiral og Sørgekåbe, PART 3

Kate Skjerning kerer sig om kunstens kontekst og livets kredsløb

Velkommen til portræt af billedkunstner Kate Skjerning, som netop nu er udstillingsaktuel i Vejle, hvortil hun har skabt Admiral og Sørgekåbe PART 1-4, inspireret af digteren Inger Christensens sonetkrans Sommerfugledalen samt Vejles natur, kultur- og industrihistorie.

Kate Skjernings kunst lægger jeg første gang mærke til i foråret 2020, da landet lukker ned. Der går hun imod modløsheden og det mørke Jyllands dårlige karma med nitten, Covid 19, lysinstallationer i det vestjyske landskab.

De bliver til i samarbejde med partneren, fotograf Niels Linneberg, som indfanger de lysende fuldmånekugler, så snart de hver aften i tusmørket er lagt til rette et nyt sted. Når billederne er kommet i kassen fjerner de to fluks installationen igen.

Kate Skjerning – Søen i Skoven

Det flygtige foreviget skaber forundringsfulde smil, og tegn på livskraft. Naturens ro lægger basstemme til kompositionerne fra skoven, stranden, plantagen og de hjelmede klitter. På sociale medier giver billederne genlyd.

Inden de får set sig om, har de skabt en fortløbende begivenhed, der følges af mange de 19 døgn igennem, og som rækker ud i tiden efter.

Co-founder Sanne Juhler Hansen fra Kunsthal Vejle berøres af den æteriske sanseoplevelse, som billederne af lysinstallationerne vækker, og hun inviterer Kate Skjerning til at udstille i Kunsthal Vejle. Sanne Juhler Hansen inviterer efterfølgende mig til at skrive katalogtekst, og således opstår en fin anledning til at besøge Kate Skjerning i det vestjyske.

Fuldmåner revisited
Vi mødes i Varde, hvor et stedspecifikt værk i glas af Kate Skjerning snart ser dagens lys over en af indgangene til den skulpturspækkede Varde Garten

Kate Skjerning – Wadden Tide, detail

Vi besøger Kate Skjerning og Niels Linnebergs udstilling Fuldmåner i Varde Kunstforenings rum på Museum Frello. Her indgår de nitten installationsfotos sammen med spor af The Colored Sea fra Wadden Tide Festivalen, hvor kunstneren i 2019 skabte en udtryksfuld, regnbuefarvet installation af recyclede fiskenet på stranden ved Blåvandshuk. Recycling er et af kunstnerens bærende principper.

Nærmest lysende er en installation af tekstilbeklædte kugler, der spiller op til Fuldmånerne.

Værkstedsbesøg
Over eftermiddagskaffen hos Kate Skjerning i Oksbøl er der tid til at høre kunstneren fortælle, hvordan litteraturen var med til at åbne sindet, at rejser og højskoleophold banede vejen for hendes uddannelser, først på Grafisk Skole i Aarhus, og dernæst på Linjen for tegning og grafik på Designskolen i Kolding.

Her gik hun eksperimenterende til værks, skubbede til opgavernes funktionelle rammer, og allerede i studietiden debuterede Kate Skjerning med værker på KE – Kunstnernes Efterårsudstilling 1990.

En tid fulgte med jobs som underviser og med familiedannelse. Hun indrettede værksted hjemme, og brugte vestkystlandets varierede natur som fristed og inspiration. Som kustode og kulturformidler bl.a. på museerne Janus – Vestjyllands Kunstmuseum og Varde Museum har hun sat liv i fantasien hos gæsterne.

Kate Skjerning – Fandens Mælkebøtte, kuppel Tirpitz

Lokalt har interessen for egnens historie og ikke mindst Oksbøls fortid med en stor flygtningelejr efter 2. Verdenskrig givet afsæt, snart også for en Kunststi mellem Oksbøl by og Museet Flugt, der åbner 2022.

Flere udsmykninger og projekter i det offentlige rum er det blevet til, tillidsposter, legat- og fondsstøtte ligeså, samt talrige udstillinger.

Fandens Mælkebøtte
I 2008 kom et personligt yndlingsværk til verden med installationen af en majestætisk gennemsigtig kuppel, smykket med hvide mælkebøtteprint, placeret hen over Tirpitz kanonstillingens centrale rum, fulgt af den første af tre udstillinger i det rå bunkermuseum. Kontraster mellem det maskuline og det feminine blev trilogiens fortløbende tema.

Kuplen er der endnu, og sætter sit præg på klitlandskabet, hvor navnkundige BIG – Bjarke Ingels Group siden har opført en unik museumsbygning og nyindrettet bunkeren.
Den Fandens Mælkebøtte har fået lov at blive, foreløbigt.

Kate Skjerning – Admiral og Sørgekåbe, PART 1 og 3

Admiral og Sørgekåbe PART 1 – 4
Et nyt stedsspecifikt værk, skabt som en parafrase over Inger Christensens digtning, samt Vejles åer, dale og historie som tekstilby, er netop blevet til en flerdelt kunstnerisk intervention til Kunsthal Vejle, støttet af Statens Kunstfond.

Kate Skjerning arbejder med blandt andet Mayflower, et gammelt Vejle-garnmærke, i alle regnbuens farver.

Med garn har hun bearbejdet Niels Linnebergs fotografier fra landskabet omkring Vejle, og skabt tre udstillinger, som vises i Kunsthal Vejle Den Blå Automat, i Rum 21 og i Spinderihallerne i Vejle.

Dertil manifesteres forgængeligheden og historiens vingesus med events og nye lysinstallationer.

De metaforiske navne, Admiral og Sørgekåbe kalder følelser og fortællinger frem. Sommerfuglenes aktualitet, de skrøbelige, fascinerende og udsatte væsner, påmindes vi om. Det maskuline og det feminine, naturens mytiske spil, generationers kredsløb.
Vores væren mellem liv og død tolkes på ny.

Kate Skjerning er en af de mentorer hos BKF – Billedkunstnernes Forbund, hvor medlemmerne kan søge råd og sparring. Medlem af KKS – Kvindelige Kunstneres Samfund. Medlem af Varde Kommunes Kunstudvalg. Læs mere på www.kateskjerning.dk

Tekst: Inge Schjødt, komkunst.dk
Foto: Niels Linneberg og Poul Møller, Tirpitz
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2021 – portrætartikel 

Edens Have i Bagsværd – Monica Ritterband

Monica Ritterband i Bagsværd Kirke

I Bagsværd Kirkes guddommelige lys leger Ritterbands Noder under Paradistræer

Da Monica Ritterband blev inviteret til at udstille i Jørn Utzons ikoniske Bagsværd Kirke, begav hun sig på en rejse ind i husets univers. Samtidig fik hun til opgave at designe møbler til kirkens atriumgård, og herfra udviklede sig en fortælling, som har bragt hende omkring i Edens Have på flere planer.

Læsere af Kunstavisen kender Monica Ritterband fra hendes artikelserie Refleksioner. Flere kender hende som journalist, og rigtig mange kender hende som designer, hvor hun har produktive dialoger med førende designvirksomheder som Georg Jensen Damask, Royal Copenhagen, Morsø Brændeovne, og senest for serien Nature History med rustikke bænke og borde af dansk egetræ fra skovene ved Vallø Slot.

Bag sig har hun flere udsmykninger i det offentlige rum og en flot buket af kunstudstillinger, priser mv.

Den store Fristelse
Forestillingen om Havens begivenheder kom til at danne overskriften på hendes festlige udstilling i kirkens elegante, lyse gange.

– Slangen i Paradiset møder vi i forskellige forklædninger, livet igennem.
Den byder på uro, lokker os til at eksperimentere. Den sætter gang i tingene, som det ses i en serie fortløbende malerier under titlen Den Store Fristelse. Fristeren optræder meget menneskeligt, mener Monica Ritterband.

Monica Ritterband – portræt af arkitekt Jørn Utzon

Fyldige legekammerater
I Bagsværd Kirke faldt det kunstneren naturligt at gå i dialog med arkitekten Jørn Utzon, og male hans portræt. Datteren Lin Utzon, som har tegnet kirkens tekstiler samt bidraget ved kirkerummets udsmykning, er ligeledes portrætteret side om side med arkitekten Jan Utzon, der bl.a. har tegnet det særlige flygel, som er skabt til Bagsværd Kirkerum.

Monica Ritterband maler gerne portrætter af såkaldte fyrtårne, som fx Nelson Mandela, Frida Kahlo, Kim Larsen – alle personligheder med hvem hun er gået ind i en følsom dialog i løbet af maleprocessen. Personligheder, der giver fylde og stof til eftertanke. Udstillingen rummer i alt otte sådanne portrætter.

Noder og Unoder i Paradis
Med båndsav og pensel i hånden har hun skabt en serie Paradisets Træer, hvorunder hendes kendte Noder med fortællende navne udfolder sig. Noderne er små unikaværker med forskelligartede personligheder, hvor kunstneren er optaget af at spejle den menneskelige interageren, og at skabe liv i mødet.

Monica Ritterband – Edens Have

Kunstneren former et muntert, poetisk univers, men på en klangbund af livserfaring, som er alvorlig nok. Ritterband kender tyngdekraften, og det gør elementerne så meget stærkere.

Kom selv og se. Kirkens åbningstider er søndage kl. 12-16 og mandage kl. 14-16.

Bagsværd Kirke
Taxvej 14 – Bagsværd
Frem til 13. september

Tekst og foto: Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2021

Monica Ritterband – Atrium Nature History

 

Monica Ritterband – Noder i Edens Have

Barokt i Birkerød – Kjærsgaard og Falkesgaard

Falkesgaard – Flowers More Flowers, Føtex Birkerød

Den menneskelige iscenesættelse af byen er ganske barok, set i moderne maleres optik – Hanne Nielsen Kjærsgaard og Linda Falkesgaard udstiller sammen i Birkerød Gl. Præstegård og skaber en fornem duet på byens flakkende lys

På Birkerød Kunstforenings udstilling Barokt med malerne Hanne Nielsen Kjærsgaard og Linda Falkesgaard
vises to maleriske iagttagelser og fortolkninger af den menneskelige iscenesættelse af byen; inde og ude, mikro og makro, med ledlyskæder og neonlys som strålende effekt bag blændede ruder.

Hanne Nielsen Kjærsgaards malerier handler om iscenesættelse af byen, hvor mennesket ved brug af belysning manipulerer både arkitektur, vand og beplantning til et nyt, forvrænget og dramatisk liv. Men samtidig overdøver byens stråleglans naturens eget lys som måneskin og stjerneskær. Byens lys kan være smukt og fascinerende, men måske også bedøvende og overvældende?
– hedder det i udstillingens optakt.

Falkesgaard – Still Life 46

Linda Falkesgaard viser bl.a. hvordan supermarkeder iscenesætter fødevarer i store udstillingsmontrer med kraftige clair obscure-agtige lyskilder, der skaber en dramatisk lys/mørke kontrast.

Et andet fokus er modsætningen mellem natur og kunstighed; hvordan mennesket forarbejder naturen og pakker det naturlige ind i plastik. Barokkens stilleben handler om liv og død; om livets forgængelighed og Memento Mori. Gør disse samtidsstilleben det samme?
– lyder spørgsmålet til os, de besøgende.

Giv dig tid med svarene, for det er en ganske bevægende udstilling.

Skarpt / Mildt og Mildt / Skarpt
Linda Falkesgaard holder af blomster generelt, og har et malerisk blik for farvernes leg, selv, når hun betragter en køledisk med kager, en anden disk med pålæg og bunkevis af roser.

En absurd sammenstilling? Måske, men de blomster, hun har foran sig for at male dem, står ikke i spandevis på sydlandske, pittoreske markeder, men her hos Irma, Føtex og i Brugsen.
– Hun bygger således bro mellem fortidens blomstermalerier og stilleben-genren, når hun tager et nutidigt og uhøjtideligt blik på vores hverdags opstillinger.

I bund og grund er det skønheden og dialogen med publikum, der er hendes ærinde. Og muligheden for – med en vis kant – at male blomster, og hvad inspirationens øjenlyst ellers falder på.

Kjærsgaard – City Glam The Pond

Det er et blidt flydende formsprog, som møder os i Hanne Nielsen Kjærsgaards billeder. Byens lysbeklædte træer strækker sig og gløder i mørket, indpakket i led-lyskæder. På udstillingen helt konkret i et flerdimensionelt og flermedialt træ. Ind imellem møder vi nattens figurer, og må stå lidt på tæer. Godt gengivet er de grøngysende skikkelser i motivet City Glam – The Pond, der får deres lysende ansigtskulører fra bassinet, som vi ser dem spejlet i.

Kjærsgaard – City Glam Atlas

– Godt set er også motivet fra en oplyst park med skulpturen Atlas i forgrunden, bærende på jordkloden under en syret himmel, der i sit hvirvlende kaos næsten tilspørger os, hvad det er, der foregår dernede?

Stjerner på flisen
Dybt rørende er Hanne Nielsen Kjærsgaards store billede Stargazers, der viser en kvindeskikkelse i mørket, en af byens skrøbelige eksistenser med en flaske i hånden, hvor hunden i snoren måske er det mest stabile i hendes liv? Bag hende lyser stjernerne på nattehimlen, men dem ser hun ikke. Tvært imod er det hunden, som snuser til stjernen på flisen foran dem, som giver os kontakt.

Motivet har et Madonna-lignende udtryk med sit betydelige format fra gulv til loft, med sin udstråling af forladthed og tiden, som er gået. Det er stærkt gjort.

Festlige er til gengæld Linda Falkesgaards store opsamling af solsikker tæt på, og en overdådighed af rosenbuketter indsat i et ovalt format, friske, frejdige, lige til kaminpladsen og spisestuen.

Mod solnedgangen
Det er kort sagt en fyldig udstilling, de to malere her spiller op med. De træder ind med relevante motiver og skaber elegant referencer til kunsthistorien ved at benytte nogle genrer og virkemidler, som gentolkes figurativt og tilgængeligt for den moderne beskuer.

Falkesgaard – Still Life

Samtidig får de stillet skarpt på netop vores tid, vores omgang med livet, som til tider kan synes temmelig barokt.

En tur forbi Birkerød Gl. Præstegård, hvor kunstforeningen har til huse, kan varmt anbefales.

Birkerød Kunstforening
Birkerød Gl. Præstegård – Stationsvej 2
Frem til 12. september

Tekst og foto: Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – august 2021

 

Så gik der tid med det

Awang Behartawan, The Fall, 2020

Force Majeure! Sådan må det betegnes, når en håndboldlandskamp holder publikum hjemme ved tv-skærmene i stedet for at deltage i et samtidigt kulturarrangement

Jeg indrømmer, at jeg var næsten grædefærdig, da jeg blev klar over kampens timing og den umulige konkurrence, det ville medføre. Håndboldherrernes OL-finalekamp. Den ville de fleste gerne se.

Kunstværker var blevet bragt på tværs af landet, en aktuel installation var kommet op. Selv synes jeg, udstillingens forvandlings-nu af rum og sted var lykkes, og virkelig værd at komme efter.

Og, jo, de to, plus fire, plus seks, som fandt vej til åbningen – to endda ret langvejsfra, de fik en stund med nærhed og forvandling, der nok kan måle sig med kampens sølverblanke resultat den dag.

Vi kom over syv, så vi var mange. Efter en stjernestund engang, en artisttalk med Leif Sylvester, så holdt jeg op med at måle publikum i mængder. De ti, der kom af 800 inviterede i kunstforeningsregi, de fik et sjældent indblik i et kunstnersind, og noget med til minde og til eftertanke. – Jeg har aldrig glemt det, kunstnerens mod, mismod og konsekvente handling.

Du kan ikke standse en bølge. Når folk vil hjem til fyraften i stedet for at lytte, så må man glædes ved nærværet af de, der møder frem. Men det er sandt, at jeg havde drømt om flere gæster. Også på den aktuelle udstilling i det vestjyske, hvor jeg har bidraget som medarrangør, og som heldigvis nu har nogle uger foran sig.

Awang Behartawan – No End in Sight, 2021

Sport Versus Kultur – eller ej
Mandag aften i Deadline på DR2 satte journalisten Jacob Rosenkrands fokus på sportssommerens tidsforbrug i samtale med sognepræst, tidligere sportsjournalist Sørine Godtfredsen og filosof Anders Fogh Jensen.

Et skøn lød på 55 timer, halvanden arbejdsuge foran skærmen, for de, der havde set et udvalg af de mest markante begivenheder fra EM i fodbold, Tour de France cykelløb og Olympiske Lege i Japan. Det var dog et betydeligt timetal.
– Hvor meningsfuldt er det, og blev vi så åndeligt rigere, lød spørgsmålet.

Sørine Godtfredsen købte ikke den gængse modstilling af sport og kultur, men pegede på nogle træk ved begge dele, som det er værd at forholde sig til.

– Sporten er en drømmeverden, sagde hun, og pegede på den intense fokus på det enkelte individ, der kan kamme over i en overdreven heltedyrkelse. Sportsfolkenes hverdag under den målrettede træning er ikke lige attråværdig, og går tit ud over de nærmeste. Omvendt kan deres præstationer godt indgyde mod til at gøre sig umage på det personlige plan.

Men det er uomtvisteligt, at det er et indadrettet foretagende at træne sig op til en medalje.
– Sportsfolk er på banen for deres egen skyld. I kunsten er der en rækken ud til publikum for en samtale, lød det fra Sørine Godtfredsen.

Bente Kallehauge – Sommerglans

TV Sport som tidsrøver
Kunstnerne viser os eksistensen, dråbevis, er min erfaring. Men, har vi tid til det? Har vi lyst og energi til fordybelsen? Tør vi åbne os for de frø for sansning og nærvær, vi her tilbydes?

Filosoffen Anders Fogh Jensen nævnte som det første, at TID er en af vores knappeste ressourcer. Ind imellem smutter den fra os, fx når vi åbner fjernsynet for dels at blive opdaterede og dels slappe af en stund. Så går der tid med det, masser af tid.

Og her kommer den gode bog i klemme, den bliver udsat.
Han nævnte, at han gerne rejste med en bog i tasken, men at den ofte forblev lukket, når han landede på hotelværelset, og bare lige skulle tjekke, hvad der var på tv. Det var så let at blive hængende. Tit kan vi ikke huske ret meget af det bagefter. Måske kunne vi have trænet selv, eller været sammen om noget med nogle andre?

– De kollektive oplevelser, en stolthed ved EM holdånden, det har værdi, ikke mindst ovenpå en trængt tid. Men det omfang, hvormed sporten har tiltaget sig opmærksomheden og magten over sendefladen, nævnte Anders Fogh Jensen, det er problematisk. Man forventer snart også sportslignende præstationer fra politikerne, når de er på skærmen, påpegede han.

Det problematiske her er jeg helt enig i, og det generer mig voldsomt, når nyhedsmængden og Breaking News overskrifterne i vidt omfang optages af sportslige emner, for sporten er en niche med magt til en forførende proportionsforvrængning i min optik. Den æder sig ind i utålelig grad. Tv sporten larmer og den lammer.

Dadi Setiyadi – Broken Heart Forrest

– Det fællesskabsdannende ved sportsbegivenhederne KAN selvfølgelig noget, også række ud på tværs af etnisk herkomst, nævnte Sørine Godtfredsen, der havde glædet sig ved at se Dannebrog i brug i byens gader.
– Der går stammekultur i den, dem og os, og det er fint, at det kanaliseres ud gennem det sportslige, så længe sportsånd råder, og kræfterne ikke kammer over. Sporten er en form for leg. Men sport er ikke åndfuldt, det rækker ikke ud over noget, der er større end os selv, påpeger hun.

Og måske sidder der nogle af vores nærmeste, børn og ægtefæller, som bliver forsømt, når der råbes, skriges og skåles foran skærmen, mens vi indfanges af spændingen, dramaet, her og nu.

Debattørerne var enige om, at en vis bevidsthed om, hvordan vi bruger vores tid måske var meget godt, så ikke nærvær og relationer udkonkurreres i de nemmere stunder foran fjernsynet, der er det lette valg.

Foran fjernsynet holdes medmenneskene på afstand, og dermed den gensidige udveksling, handling og samtale om tilværelsens indhold.

Evi Apostolou – The Blue Egg

Mellem Himmel og Jord
Håndboldkampen er slut. Hos Mississippi Kunst og Kultur på Thyholm kan du svinge ind og gå på opdagelse i fem kunstneres tolkning af vores tid.

Indonesiskfødte Awang Behartawan har beskæftiget sig med vilkårene under pandemien, og med kulturtræk på tværs af verdensdele, med de store gentagelser i matematikkens fraktaler og naturens mønstre, som vi selv er en del af. Naturen og arternes indflydelse på hinanden rører også penslerne hos hans landsmand Dadi Setiyadi.

Hos græskfødte Evi Apostolou kommer vi ind under huden, ind i et sjæleligt spændingsfelt mellem krop og kunst, når hun viser tegninger og malerier bl.a. fra serierne My Precious Ones, Deception, og Eaten by the Birds.

Bente Kallehauge bor i Troldhede og arbejder med uld og filtekunst. På udstillingen viser hun et tværsnit af muligheder med dette materiale i både portrætter og abstrakte værker, samt i eksempler på fx lampedesign.

Fra det nordjyske Hirtshals er hentet værker i akryl og bronze, skabt af Morten Lykke, der også sætter tidens trends til debat.

Der er fire uger til at opleve den aktuelle udstilling.
God fordybelse. God fornøjelse.

Morten Lykke – Gople

Mississippi Kunst & Kultur
Jupitervej 26, Uglev, Thyholm
Frem til 5. september

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – august 2021
KLIK ind på illustrationerne, og se dem i bedre opløsning.

 

Awang Behartawan – One Way Ticket #3

Mellem Himmel og Jord – Mississippi

Internationale kunstnere fra Indonesien og Grækenland udstiller sammen med danske kunstnere på Mississippi Kunst & Kultur fra 7. august til 5. september 2021.

Awang Behartawan – No End in Sight, 2021

De medvirkende er: Evi Apostolou (DK/GR), Bente Kallehauge (DK), Awang Behartawan (DK/IND), Dadi Setiyadi (IND), og Morten Lykke (DK)

Evi Apostolou – The Blue Egg

Det er en del af kunstnernes arbejde bestandigt at være søgende på mange planer. Udstillingens titel Mellem Himmel og Jord opstod i en samtale, hvor visioner og erfaringer var omdrejningspunktet, og kunstens plads og kunstnernes stræben var dialogens centrum.

– Det er i en metafysisk proces, det sker, det skabende øjeblik. Uafhængigt af religiøse tilhørsforhold på et spirituelt plan, aktuelt i tiden og rummet. Mellem himmel og jord.

Evi Apostolou er født i Grækenland, uddannet på Athens School of Fine Arts, og har dertil en bachelorgrad i religion. Hun har boet i Danmark siden 2014. Evi Apostolou er optaget af biomorfe former, det vil sige forbindelsen mellem kroppen og verden, mellem krop og ånd, mellem kroppen og videnskaben.
– Alt er som en organisme, eller er del af en større organisme, mener kunstneren, der bl.a. viser værker fra serien My Precious Ones.

Kallehauge – Integration, måske

Bente Kallehauge er bosat i Vestjylland og arbejder med billeder i tekstil og blandform. Kallehauge arbejder med uld i en lagvis filteproces, og formår hermed at skabe nuancerede, følsomme portrætter af kendte og ukendte profiler. Hun opbygger desuden fabulerende motiver med udgangspunkt i naturen og Skaberværket, og arbejder utraditionelt og frit med uldens vidtspændende muligheder.

Indonesiskfødte Awang Behartawan har boet i Danmark siden 1997, og han har skabt illustrationen til udstillingen. Han arbejder både i maleri og i 3D-objekter, samt med stedsspecifikke værker. Awang Behartawan belyser tidsaktuelle temaer som eksempelvis den globale pandemi og effekten på verden, på hverdagen, på mennesker.

Han er optaget af geometriske mønstres samspil med det organiske, af kulturelle overlap, og af gentagelsen i livets kredsløb. En vedvarende kilde til inspiration er de matematiske fraktalprincipper, som også findes vegetation som kål og blomsterhoveder, i kystlinjernes blondemønstre og i sneglehusene blandt meget andet. Awang Behartawan tager en dans med livet og døden og verdens sande tilstand.

Setiyadi – Broken Heart Forest

Dadi Setiyadi er ligeledes af indonesisk herkomst, uddannet på Kunstakademiet i universitetsbyen Yogyakarta og internationalt anerkendt. Han maler realistiske  temaer, der er aktuelle i tiden. Spejlet i myter og genkendelige motiver udfordrer han vores brogede værdier, og konfronterer os med fortidens og nutidens grundforståelser.

Morten Lykke arbejder med skulpturer i forskellige materialer, bl.a. i akryl og bronze. Skulpturerne i akryl er skabt af materialer fra akvariet i Hirtshals, som sprang læk i forbindelse med en brand.

Både bronze skulpturer og akryl installationerne bærer præg af Morten Lykkes – i ordets bedste forstand – friktionsfrie tilgang til det kunstneriske arbejde. En ide opstår, de praktiske udfordringer løses, og projektet gennemføres med de variabler og usikkerhedsmomenter, som måtte opstå undervejs. Nogle gange bliver værket, som det var tænkt, andre gange bliver det noget helt andet, men hver gang sker det på materialets og processens betingelser. 

Udstillingen er blevet til i samarbejde mellem Bruno Nordensgaard, Mississippi, og Inge Schjødt, komkunst.dk.

Bronze af Morten Lykke

Fernisering på Mississippi: Lørdag 7. august kl. 14.00-16.00.
Åbent tors-, fre-, lør- og søndage kl. 13.30-17.00.

Mississippi Kunst & Kultur
Jupitervej 26, Uglev, 7790 Thyholm
Frem til 5. september

Fodbold i dybden – Søren Meibom

Søren Meibom – Den Fysiske Bold

Søren Meibom forener passionen for fodbold, videnskab og kunst i elegant udstilling på Frederiksborg Slot

Samtidig med at Europamesterskaberne i fodbold for herrer afvikles i storbyer rundt om i Europa, viser Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød en udvalgt serie på otte billeder af Søren Meibom, der blandt andet virker som billedkunstner. Søren Meibom er fynbo, tidligere dansk fodboldspiller, og astronom fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts USA, hvor han løser opgaver for NASAs Kepler Mission som leder for det team, der ser nærmere på stjernehobe.

Søren Meibom arbejder kunstnerisk med en unikt redigeret kompilation, kaldet Sci-Art, hvor han fusionerer passionen for fodbold med elementer fra den videnskabelige sfære, fx tal, ligninger, grafer, diagrammer og noter. Dermed skaber han i tegning, maleri og collage sit særlige udtryk.

Fodbolden først
Søren Meibom spillede som ungt fodboldtalent for Odense KFUM, B 1913, OB og for Ungdomslandsholdet. Universitetsstudier førte ham til Niels Bohr Instituttet og København, hvor han spillede for B 93, indtil han valgte at stoppe som 26-årig for at færdiggøre sine studier som cand. Scient. i fysik og astrofysik. Incitamentet til at forene de forskellige interesser fodbold og billedkunst blev konkret, da Søren Meibom ledte efter noget fodboldinspireret til sine vægge, og stort set kun fandt motiver med fodboldspillere i aktion. Meibom havde lyst til at gå mere i dybden.

Søren Meibom – Stadion

Spillets kortlægning
Udstillingen Fodbold i 5 dimensioner kommer rundt om spillet via historiske, menneskelige, strategiske, matematiske, og videnskabelige dimensioner. I billederne af Den Fysiske Bold, Den Geometriske Bold og Den Historiske Bold fabulerer Meibom over boldens konstruktion, dens stabile og rotations-symmetriske geometri, som også findes i naturen og i det ydre rum, samt historiske kampe og begivenheder.

I værket Rivaler hentes linjer og fixpunkter fra statistikker over giganterne Messi og Ronaldos møder, og i billedet af Stadion eksemplificeres tilskuernes relation til deres ikoniske tilholdssteder. I trilogien Portræt af en kamp I, II, III danner kortlægning af spillet billedernes flader og former.

Om dette fortæller han:
– Det er en vidunderlig udfordring at skildre aspekter af fodboldspillet set gennem en kunstnerisk og videnskabelig linse.
– Jeg finder kunstnerisk skønhed i videnskaben, og jeg tror, at bevidst og betænksom brug af videnskab i kunst kan skabe en symbiose og harmoni,
der kan forstærke det kunstneriske udtryk og gøre det mere magtfuldt og fængslende.

Helt sikkert er det, at den elegante udstilling må tiltale kunst- videnskabs- og sportsinteresserede.

Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Frem til 8. august

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2021

Illustration:
Søren Meibom – Den Fysiske Bold, pressefoto
Søren Meibom – Stadion, pressefoto

Kunstskolen SPEKTRUM ændrer format

Lene Winther – View 21

SPEKTRUM har takket af på Kigkurren med afgangsudstillingen VIEW21 og bliver digital

På Islands Brygge i København har Kunstskolen SPEKTRUM haft til huse i hele 26 år, og derfra er udgået en strøm af kunstneriske talenter. Efter sommerferien vil der ikke mere summe på samme måde. Corona åbnede nye muligheder for skolens undervisning, og fra 1. september overgår SPEKTRUM til onlineundervisning.

Kunstskolen SPEKTRUM har været til uvurderlig inspiration for mange, der i dag arbejder professionelt med kunst. Skolen er ledet af Ingela Skytte og Thomas Skytte, der begge er akademiuddannede fra Det Kgl. Danske Kunstakademi.

På skolen blev der undervist på fuld tid for 23 elever ad gangen med vægt på en god stemning og høj arbejdsmoral. Dialogerne med de to x Skytte samt besøg af forelæsere, gennemgange og gallerivandringer har frem til nu dannet rammen. Eleverne på skolens atelierpladser har sideløbende udviklet
ganske levedygtige netværk.

Christina Augustesen Gate of Colours 2018 – fotos af Kim Matthai Leland

SPEKTRUM sætter synlige spor
Kunstskolen har formået at klargøre adskillige kunstnertalenter til en videre karriere. Mere end 150 elever er således gået videre på danske og internationale kunstakademier.
– Foruden akademioptagelser har vi i alle 26 år haft meget stor succes med at få vores elever ind på samtlige censurerede udstillinger i Danmark, fortæller Ingela Skytte.
– Helt aktuelt er 9 af vores elever kommet med på Kunstnernes Sommerudstilling 2021 i Tistrup.
– Mange af vores elever har vundet 1. priser på VK, Roskilde Åben og KS, fortæller hun.

Elever, der først har bevæget sig ad andre veje end den notorisk kunstakademiske, har fået et betydeligt udbytte af undervisningen. Flere er i forvejen uddannede arkitekter, designere, billedkunstlærere, fotografer med videre, før kunstens kald fik overtaget.

Serine Yde på VIEW 21

Seværdige udstillinger
Der er opstået kunstnerdrevne gallerier, nye værkstedsfællesskaber og markante udstillinger i skolens kølvand. Blandt andet kan nævnes Atelier- og gallerifællesskabet GANG Galleri, Rentemestervej, København NV og Kunst 86 på Ryesgade 86, København Ø.

Her på avisen har vi jævnligt kunnet fortælle om seværdige udstillinger, kurateret af SPEKTRUM elever, bl.a.
Mellem usynlige lag på Kirsten Kjærs Museum i Thy,
ECHO i Gjethuset Frederiksværk,
– Mirror i Pakhusgalleriet, Nykøbing Sj. i 2020
– I 2019 Fragments of Space and Time på nordvestjyske Mississippi.

I CoBrA Rummet ved Sophienholm har flere tidligere elever haft soloudstillinger.

Offentlige udsmykninger er det også blevet til, bl.a. ses Christina Augustesens Gate of Colours på Damhustorvet i Rødovre.

Fornem finale
På den afsluttende udstilling VIEW 21 blev lokalerne en sidste gang fyldt af lærerige eksperimenter.

Kunstskolen SPEKTRUM
Kigkurren 8 M
Fra 1. september SPEKTRUM ONLINE

Ingela og Thomas Skytte, Kunstskolen Spektrum

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2021

Illustration:
Lene Winther, VIEW 21, foto: Inge Schjødt
Christina Augustesen, Gate of Colours, foto: Kim Matthai Leland
Serine Yde, VIEW 21, foto: Inge Schjødt

Hvordan spiser man en Elefant? – withNature2020

Helmeted Turtle – Manning River, Australia

Britisk kunstner tager livtag med en af klodens helt store udfordringer, nemlig kulturlandskabernes indgreb i biodiversiteten, med et verdensomspændende, kunstbåret initiativ #withNature2020

Den herboende, britiske kunstner Emma K. Thomas blev i 2018 dybt berørt af de seneste rapporter om klodens sande tilstand, og fandt, at tiden var inde for hende til at gøre noget aktivt. Gennem de næste år studerede hun fakta, networkede og organiserede endeligt et verdensomspændende kunstnerisk initiativ, #withNature2020, som fra 21.-27. juni forgrener sig via en temauge på @UNbiodiversity på Instagram.

Initiativet bærer årstallet 2020. Men som alle ved, så vendte corona op og ned på mange tidsplaner. Derfor er den endelige manifestation først kommet endeligt til syne i år, og den første del fandt sted verden over den 22. maj under titlen #tapestryofspecies.

Kløverhumlebi – Virum, Aurehøj, Nørre G

Trods pandemien blev gigantiske kunstværker, som forestiller truede planter og dyr, skabt på op mod tyve lokationer verden over af hver sit kreaktive fællesskab.

I Danmark deltog et hold fra Virum Gymnasium, Aurehøj og Nørre G og samskabte en Bombus distinguendus, Kløverhumlebi. I Australien skabtes motivet med en truet Skildpadde af omkring 3000 vævede mini skildpadder, samlet til ét værk omkring Manning River, Taree.
I britiske Holmfirth skabte elever på en kunstskole en stor Gøg ved at lægge forskelligt farvet stof tæt sammen på græsset.

Værkerne blev alle steder fotograferet fra luften via droneteknologi, og delt på internettets sociale platforme #withNature2020.

Holmfirth Artschool UK- Cockoo – Gøg

Billedkunstneren Eske Kath var med i Virum for følge dannelsen af billedet, og forberedelserne af en radiodokumentar til BBC WS radio – A Tapestry of Species, der sendes 6. juli.

Men det slutter ikke her.

Fødekæden er seriøst truet
Klimaproblematikker er der mange af, og tit kan det være ganske svært at relatere til egen hverdag.
– Hvad kan det enkelte menneske gøre i den globale sammenhæng. Det var vigtigt for kunstneren at udforske.

Måske har coronaen gjort os lidt klogere i mellemtiden, og skabt en anderledes bevidsthed og forståelse for ansvar og opgaver, så der er voksende grobund for forandring.

Den metaforisk nævnte Elefant, som Emma Thomas blev rørt af, handler om, hvordan naturen selv og vi alle sammen i sidste ende trues af dyrelivets uddøen. Og, det går uhyggeligt stærkt, kan vi læse af videnskabelig rapportering.

Philipine Coocatoo

I Emma Thomas’ egen levetid, siden starten af 1970’erne er der sket et fald i antallet af individer indenfor gruppen af hvirveldyr, eksklusiv insekter, men inklusiv fisk og fugle, på gennemsnitligt 60 pct. for alle arter, kan vi læse hos Zoological Society of London, grundlagt i 1826.
Et fald på hele 60 procent.

Fra Tyskland rapporteres et fald i antallet af flyvende insekter på 75 procent. Herhjemme hører vi om truede bier, og så tror jeg, at perspektivet går op for de fleste. Heldigvis er der ved at være politisk vilje til at sætte ind for at bremse den udvikling.

Men, hvad er egentlig årsag til det voldsomme fald. Det er såmænd det intensive landbrug, den grådige udnyttelse af arealer til ensartet kultivering, den globale markedsøkonomi. Og her kommer den enkelte ind i billedet.

Madspild
Ved at tænke og handle anderledes omkring vores madvaner kan vi være den bæk til floden, der må og skal vendes. Vi behøver ikke fuldstændigt at droppe kød, hvis det er vigtigt for os, men vi kan alle justere vanerne og skabe en bølge.

– Mad er faktisk for billigt. Hvis vi spiser en smule mindre, en smule sundere og begrænser madspild, så kan der blive færre arealer, der inddrages, og landbruget kan blive mindre aggressivt overfor biodiversiteten, fortæller Emma Thomas, der anbefaler at lytte til eksempelvis forskere fra Chatham House, London.

I den kommende uges tid er det således Madspild, der kommer på dagsordenen hos #withNature2020. De får taleretten fra 21. – 27. juni hos organisationen @UNbiodiversity, som opererer på hele kloden, og lader redaktørrollen for deres instagramprofil gå på skift mellem relevante projekter.

Polar Cod – Bergen – plastic

Hvordan kunst kan engagere
Hvordan man spiser en elefant? Lidt ad gangen, lidt har også ret. Vi kan gøre noget, hver især. Det er inspirerende, når billedkunstnerne tager politiske problemstillinger til sig, og bringer dem i spil på en kunstnerisk måde, og dermed på en engagerende måde.

Det er min forventning, at der vokser nye kreaktive kunstformer frem, hvor netop det skabende fællesskab bliver bærende, og hvor arbejdet med kunst får fodfæste hos opvoksende generationer, der måske læser business, jura og science.

Fakta: Verden rundt er der opbakning til Emma Thomas initiativ fra
Alastair Mackie, artist, Britain; Richard Mabey, writer and naturalist, Britain; Joseba Eskubi, painter, Spain; David Takayoshi Suzuki, geneticist, Canada; Jackie Morris, artist and illustrator, Britain; Lars Agger, artist, Sweden; Richard Long, artist, Britain; George Monbiot, journalist, Britain; Dave Goulson, biologist, Britain; Jeremy Deller, artist, Britain;  Nicola Davies, zoologist and children’s author, Britain; Alice Hunter Morrison, explorer, Morocco; Sam Lee, folk singer, Britain; Rasmus Nielsen, artist & member of Superflex, Denmark; Rodrigo A. Medellín, ecologist & ‘batman’, Mexico; Janet Laurence, artist, Australia; Kelly Richardson, artist, Canada.

Se mere her:Emma K Thomas – withNature2020
og her: Videos – playliste – withNature2020

#withNature2020 #forNature #bumblebee #biodiversityday #endangeredspecies #COP15 #collaborativeart #kunstidetoffentligerum #seriousfun

Emma K. Thomas, House of Cards

Emma K Thomas kendes ellers mest for sit virke med rum og skulptur. Hun udstillede solo hos Kunstbiblioteket i 2019 og deltog bl.a. på Sculpture by the Sea 2015 i Aarhus med værket House of Cards.

#withNature2020 – Tjek instagram
@UNbiodiversity
Ugen 21. – 27. juni

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk, juni 2021

Illustrationer:

  • Manning River Helmeted Turtle – foto: Nick Day, MidCoast Council
  • Danmarks hold skabte Kløverhumlebien – foto: Christian Josef Köppl
  • Philippine Cockatoo, Katala – foto: Diego Abaya
  • Bidisha Biswas og fællesskabere fra Bergen, Boreogadus saida, Polar Cod, malet med plastic – foto: Rory Sagstad
  • Emma K. Thomas, House of Cards, Sculpture by the Sea 20215, privatfoto

Fotografiske arkeminder vækker sanserne – Carolina Echeverri

Like Purity, Like Gravity – 2021

Fotografen Carolina Echeverri tager os med til en uskyldig tid og påminder os naturens grundbetydning, så det mærkes i tanken og kroppen

Fotografen Carolina Echeverri inviterer indenfor på udstillingen Like Purity, Like Gravity i NW Gallery i Nansensgade i København. Udstillingen er på programmet hos Copenhagen Photo Festival, der løber af stablen med forskellige events og mere end 30 udstillinger fordelt på gallerier, museer og kunstinstitutioner i København og Sydsverige frem til udgangen af juni. Alene dette guldkorn tegner godt for festivalen.

På udstillingen møder vi fjorten fotografiske arbejder, alle i let grynet sort/hvid gengivelse, som kigger vi tilbage i familiens fotoalbum. Det er analoge fotos, præsenteret i parvise sammenstillinger, og motiverne fremkalder sansninger, som de fleste kan genkende i erindringsglimt.

– Hvem har ikke ligget med bare ben i græsset, eller siddet på en solvarm trappe?

– Hvem har ikke mærket grene rive i sin bare hud, og mærket hestens manke mellem fingrene på en sommerdag?

Motivernes beskæringer er tætte og generaliserende, så alle er inkluderet.
Indtil vi stiller skarpt på dilemmaerne. Og så er der lydsporet. Og Gyngen i rummet.

Carolina Echeverri har boet og arbejdet i København i ti år.

Like Purity, Like Gravity II

Hun fandt til Danmark via Amsterdam efter studier og PR-job for musikbranchen. Men hendes barndomsland var faderens kaffefarm udenfor Bogotá i Colombia.
Her var bjergene hendes pejlemærker, og arbejdet i kaffeplantagen en fast del af weekenderne.

Nu er hun selv mor, erhvervsaktiv og bymenneske, en del af tiden.

Ud over fotografiet har kunstneren en karriere indenfor businessmanagement og marketing, kort sagt et travlt liv med fingeren på pulsen, som er fyldt af kontraster i forhold til hendes opvækst og kulturelle bagage, og det har inspireret til forskellige fotoprojekter, som binder Colombia og Danmark sammen.

Instinkt eller indoktrinering

Like Purity, Like Gravity II

– Du kan tage pigen ud af bjergene, men du kan ikke tage bjergene ud af pigen, smiler kunstneren, da vi begynder rundgangen, hvor vi taler om hendes katolske barndom med klare retningslinjer, om symbolske blå og pink farver i den kirkelige kunst, og om takt og tone for piger og drenge.

Der opstår ny resonans med børnene som synlige aktører i forestillingen, når man bliver mor, hvor kulturelle elementer og vores interaktion med naturen sættes i spil.

I to år har kunstneren arbejdet med værkserien Like Purity, Like Gravity, der blev sat i gang af nogle samtalesituationer med hendes unge søn, der åbenbarede nogle kulturelle grundtemaer, hvor instinktive kategoriseringer røg op på lystavlen til dyb overraskelse for Carolina Echeverri.

På en tur i sommerhuset blev sønnens tøj vådt, og moderen gav ham en kjole at tage på.

Like Purity, Like Gravity VI

Men det reagerede sønnen øjeblikkeligt på, og spurgte en ekstra gang, for det var jo pigetøj.

Carolina Echeverri neutraliserede tøjkrisen, og fortalte, at drenge i mange år havde haft kjoler på, det kan man forvisse sig om på stribevis af gamle fotografier og malerier.
– Og så undrede hun sig over, hvor sønnens reaktion kom fra.
– Var det instinkt eller kulturel indoktrinering, der allerede var nået ind i barnets reaktionsmønster?

Hun kom til at tænke på den manglende frihed, der i årevis har knyttet sig til kvinders påklædning. Først op mod midten af det 20. århundrede blev det acceptabelt at se kvinder i slacks, lange bukser og jeans. En kvindelig lærer kunne eksempelvis ikke have lange bukser på i et klasselokale, det kunne være fyringsgrund i 1940’erne og 50’erne.

Like Purity, Like Gravity II

Naturen i og under os
Drengen godtog svaret, og kastede sig ud i sin leg på naturgrunden.
Og Carolina Echeverri har indfanget momenter med sit kamera, hvor drengens barbenede leg får en tand ekstra på plænen og i gyngen, men ser du kjolen eller drengens fødder først?

Sønnen får det vildeste udsyn ud over havets horisont og ned ad skrænterne på Sjællands Odde, og moderen deler den sanselige begejstring og kontakten med naturen.

Den nulstiller os, dæmper stress og jag, giver os uforglemmelige fornemmelser for egen krop og for elementerne omkring os. Naturen kan tage imod dig, uanset køn og kulturelle forventninger.

Like Purity, Like Gravity I

– Husker vi det, når vi træder ind under civilisationens rammer, og skal træffe hardcore produktive valg?

– Med og uden små børn at tage ansvar for, men altid med naturen at tage et medansvar for?

– Husker vi det? Hvor er du, hvor er jeg?
Først når naturen for alvor svarer igen med klimaforandringer og globale udfordringer lytter vi.

Det er dilemmaerne vi får med. Frihedens og legens gynge svæver over sandet, og sprænger tyngdekraften. Det er der kommet en smuk udstilling ud af i NW Gallerys intime ramme.

Like Purity, Like Gravity V

Carolina Echeverri har tidligere deltaget i gruppeudstillinger på bl.a. Kunsthal Charlottenborg og Hans Alf Gallery.
Udstillingen på NW Gallery er hendes første soloudstilling.

I 2019 blev hun fremhævet i GUP Magazine Fresh Eyes, som en af de bedste nye fotografer i Europa, og i 2021 pegede Latin America Photography Foundation og Enfoque Visual Magazine på hende, som en af 30 anbefalede nye latinamerikanske fotografer.

NW Gallery Cph
Nansensgade 10 – København K
Frem til 26. juni

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juni 2021

Like Purity, Like Gravity VII

Carolina Echeverri – installations view

 

Labyrintiske rum mellem død og liv – Lene Bødker

Lene Bødker, My Inner Garden

Glaskunstneren Lene Bødker tager os med ind i refleksionens havegang

En af vore fremmeste glaskunstnere, Lene Bødker har netop slået dørene op for soloudstillingen My Inner Garden 2021 i Bredgade Kunsthandel i København. Hun viser her knap 30 værker, som er blevet til gennem en intens og refleksiv proces hen over et tiår, berørt af tilværelsens balancegang mellem døden og livet.

Gaia og Slangen
Et rødt tårn af sunde bryster tager imod i udstillingens første rum, og er som en hyldest, et monument over livslyst og moderskab. Værket Gaia blev påbegyndt i en livsfase, hvor der kom børnebørn til, og amning og nattesøvn var det ubestridte topemne på dagsordenen i kunstnerens allertætteste familiekreds.

Som en modpol ses slangen sno sig opad i værket You Did it!
Et flertydigt symbol, der lige vel kan opleves truende og frodigt som Igangsætteren, der skubber til nogen eller noget. For Lene Bødker er turen ud af Paradiset ikke alene en rejse i negativ retning, som vi kender det fra Skabelsesberetningen, men er, nok farefuld, også starten på individuation, afstand, frisættelse og inspiration. Måske.

Lene Bødker – You Did It

Lene Bødker er en medrivende fortæller, men for kunstneren er det vigtigt ikke at være for definitiv med forklaringerne, mens vi går en tur rundt i udstillingen. De kan blot høres som incitamenter til beskuerens egne trin.

Glassets forvandlinger
Vi standser ved to af kunstnerens karakteristiske cylindre med overflader, rige på ren naturkraft.

Naturens formsprog er en vedvarende kilde til inspiration for Lene Bødker, og mange vil genkende hendes cylindre med aftryk af kogler og bark i den støbte overflade. Glasmuseet i Ebeltoft har bl.a. en fornem dybblå cylinder.

I den grønlige Morphosis I bølger blide, runde, modellerede former, indhegnet af en tjørnestamme. I Morphosis II changerer lyset i dybe gråviolette nuancer, og kraftfulde strukturer med anstrøg af vildtvoksende barklignende former minder mig om energiudladningerne i Kirkebys bronzearbejder og malerier. Værkerne skal man bevæge sig rundt om, for at få lysets vekselvirkning med.

– Glasset er for mig et spirituelt materiale, og et foranderligt materiale, især når man oplever et værk i det skiftende dagslys, forklarer kunstneren. Herved adskiller det sig fra de fleste andre materialer, jeg kender.

Lene Bødker – The Forrest

Glasset er nok endeligt i den støbte form, men i forbindelse med eksempelvis skydækkets og dagslysets skiften, der forvandles udtrykket i bestandigt glidende toneskift, og er man i stand til at zoome ind i det nærvær, så venter der en dyb meditativ erfaring.

Vinden og Skoven og musikken
På en rejse fik kunstneren en sådan erfaring, da en indisk musiker satte sig til at spille sine sprøde toner i en glidende melodistrøm, som var forløsende anderledes end den vestlige musiktradition. Her var der plads til at flyde med, lade sig gribe og være i nuet.

Denne stemning indfanger glaskunstneren i værket The Wind, og spejler formerne i The Forrest, som har fået civilisationens ramme omkring grene og rødder. 

Relief
Både rammer og strukturer folder Lene Bødker ud i otte plane relieffer, Naturstruktur I-VIII, som er et markant hovedværk på udstillingen. Et af reliefferne viser en komposition af hvedeaks, et andet har påsatte strukturer støbt efter trælister og et tredje gengiver små trærammer. De plane relieffer er monteret i antydningen af et labyrintisk vægformat, og værket forvandler vitterligt det rum, det står i.

Lene Bødker – Relief I-VIII

Kunstnerens udtryk rummer noget på én gang blidt og kraftfuldt, poetisk og råt, som vil egne sig fortrinligt til sakrale rum. Glassets styrke er bl.a. egenskaber, der gør det i stand til at formidle en stemning lige så stærkt som musik.
– Lyset vågner og lukker ned, og værket står og ånder med lyset, siger Lene Bødker.
– Det er en fryd at slå følge dermed, tænker jeg, og jeg håber, at der er en arkitekt derude, som får øjnene op for kunstnerens univers, og som kan gøre det tilgængeligt for mange i en kirke, på et hospital eller på et museum.

Væsner og Livskrone
Ind igennem vægformationen rækker et langbord med en æterisk lyseblå Crown placeret forrest. Mellem antikkens akantusblade ses et svøbelsesbarn, en engel, kvinden og alderdommens rodfæste i blot antydede skikkelser, forbundne gennem vandelementets livgivende blå strøm.

Lene Bødker – Garden view

På bordet ses flere markante værker, Foot on the Ground, der står solidt plantet med bølger af kroppens dynamiske energi, og hånden, Trust, der rækker ud, rækker frem og modtager, hvad der kommer med den sårbare, råt modellerede overflade.

Mod en sol- eller sennepsgul baggrund står flere skulpturelle væsner, kun antydningsvis defineret af farve og form – det akvamarinblå Par, den grå Vogter og Moderen i klart glas med barnet på armen.
Igen er det op til beskueren at finde sin egen tolkning af det sete, hvorfor de alle tre går under fællestitlen Sensing.

Skikkelserne gror organisk frem af materialet, der i udgangspunktet er ler, før der støbes i glas i en langsommelig proces, hvor emnerne kan være i ovnen i op mod en hel måned. Lene Bødker støber selv sine arbejder. Hun får hjælp til slibning og polering på værksteder i udlandet, en aflastning i nogle specielt fysisk krævende processer.

Bag sorgens slør
Dødens mareridt rammer os alle. Når ordene tages ud af munden på os, og sætter tankerne i stå, da er det befriende som kunstner at gå i værkstedet og bruge hænderne.

Lene Bødker – Behind the Veil I-II

Et farvel til en nær ven betød en intens periode for Lene Bødker, hvor hun arbejdede med serien Behind The Veil – Bag Sløret. Centralt i det første værk ses en sjæl, omgivet af lys, i de næste skifter udtrykket mellem lys og mørke, hvor slangen ligefrem bider i Rosenkransen, mens vi måske søger efter meningen med det hele.

Serien slutter ved en krans, hvor energierne samler sig om et lille kar i midten, hvor vi kan standse op ved livsbrønden, og måske starte på ny.

Glaskunsten på udstillingen My Inner Garden viser os et forløb af erfaringer, udfordringer, og kunstnerens generøse talent for at forme essentielle fortællinger i moderne glas.

Undervejs ad tilværelsens labyrintiske stier deler Lene Bødker sine sansninger og refleksioner over livets tilskikkelser, og vi røres, og må flytte blikket indad og tanken udad. Med glasset som materiale får vi et historiens vingesus, som er i slægt med den kunst, vi røres af i katedralerne sydpå.
God fornøjelse på udstillingen, My Inner Garden med Lene Bødker.

Bredgade Kunsthandel
Bredgade 69
Frem til 26. juni

Lene Bødker – Crown

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk, maj 2021

Lene Bødker – Gate


Lene Bødker – Gaia