Kunstvild i Værebro og andre steder – DAC

DAC er landet i BLOX på Bryghuspladsen 

En regnvåd dag i centrum af København gik skribenten på opdagelse i DAC – Dansk Arkitektur Center på Havnefronten, og fandt nogle spirende kunstkorn til deling

Først og fremmest skal man bare vove sig indenfor i BLOX, den nye lokation for Dansk Arkitektur Center, som er landet på vandkanten mellem Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek, Christian d. lVs umanerligt smukke Bryghus med Europas største tegltag ved Frederiksholms Kanal, og Vester Voldgade mod Langebro.

Der er lunt og godt indenfor.
Og det tegner til at blive et af byens førende nye samlingssteder. 

Faciliteterne er der i hvert fald. Både til leg, musik, cafébesøg på udsigtsterrasserne, og til faglig opfyldning, for ikke at glemme det fitnesscenter, nogen måske har bemærket udefra. 

Indenfor i DAC
I huset var der flere udstillinger under opbygning.

Blandt andet var en flok tækkemænd i gang med at lægge tagrør til udstillingen om arkitekt Dorte Mandrup, som åbner 22. marts.
Der bliver noget at se! og prøve!

I trappegalleriet i arkitekturcenterets nordside bliver der under titlen Fællesskab mellem murene vist nogle af de forskelligartede kunstprojekter, der finder sted i såkaldt udsatte boligområder. 

Realdania og Statens Kunstfond gør en forskel ved at støtte aktiviteter for beboere i eksempelvis Kokkedal, Tingbjerg og Værebro Park, hvor kunstnere inviteres indenfor til at åbne for dialoger og kreative udfoldelser på steder, hvor der til tider kan være så velfriseret, at det er svært at trække vejret.  

Arkitekten Steen Eiler Rasmussen – Tingbjerg af Bank & Rau

Velfriseret mellem murene
Velfriseret er der nemlig i en lang række af de almene boligområder, som i dag huser en meget stor del af den opvoksende ungdom i de store byer.

Her er alt så velment arkitekttegnet, at man falder i ét med tapetet imellem de grønne, velafrettede græsplæner, parkeringspladser og centerbygninger, som ikke længere tiltrækker den samme varierede detailhandel, som var udgangspunktet for et naturligt gadeliv, da kvartererne blev bygget. 

I 1930’ernes byggeboom, hvor talrige boligkarréer og nye bykvarterer knopskød, inviteredes tidens førende arkitekter til at give deres bud på boligformer med lys, luft, altaner, børneværelser, parklignende haver og plads imellem bygningerne.
Disse boligkvarterer skulle effektivt og funktionelt lette trykket på overbefolkede bykvarterer.
– Og funktionelt blev det, men måske en tand for effektivt for de mennesker, der skal leve der. Husreglerne sørger for ens postkasser, ens dørskilte etc. Det gør noget ved menneskeværdet, hvis der mangler pejlemærker.

Da den forrige regerings Programudvalg i 2010 barslede med den afsluttende rapport, fremkom udvalgsformanden med to supplerende bemærkninger til eftertanke. 

– Den første handlede om, hvor overraskende pænt der faktisk var i de 37 boligområder ud af landets flere hundrede, som Programudvalget havde besøgt undervejs i arbejdet med den – i mediemunde – såkaldte ghettoplan. – Pænt var der, fordi ejendomsfunktionærer fejede, slog græsset, klippede hækkene, og sørgede for vedligeholdelse.

KunstVild i Værebro Park

Fremtidens kreative og selvstændige borgere
– Den anden bemærkning handlede om, hvor mange børn, der faktisk var. At det her altså har betydning for en ganske betydelig del af den generation, der vokser op og skal være med til at skabe liv og kreativitet i videns- og velfærdssamfundet her. Der var virkeligt mange børn og unge, der mærkede kvarterernes vilkår ind i sjæl og krop.

– Men, hvis man så ikke får lov at mærke, hvem man selv er? Hvis man for meget er under stramt opsyn eller for meget skal klare sig selv, som børnene skulle det i 1940’erne og 50’erne og 60’erne? Så kommer de voksne omgivelser på ekstra arbejde.
Her er det godt at kunne sige – endnu engang med Statens Kunstfonds slogan, at kunst gør en forskel.

Om den så kan få en varig karakter, hvor igangsatte aktiviteter ikke blot bliver til flere kulørte døgnfluer, som nogle projekter i regi af SATS-puljerne har været det, det skal tiden vise. For med de punktvise regnbuedrys og pilotprojekter har der fulgt et utrygt element af stor gennemstrømning, start, og stop, når puljen udløb.
– Det er en kunst udi samarbejde og organisation at give indsatserne tilstrækkelig opdrift. Center for Boligsocial Udvikling blev derfor søsat efter Programudvalgets anbefaling i 2010, så erfaringerne kunne indsamles og blive tilgængelige for sektorens interessenter.

Nyt bibliotek til Tingbjerg

Fællesskab og livskvalitet mellem murene
Foreløbigt er der sket meget i Tingbjerg, hvor her også i DAC kan ses en model til et nyt bibliotek. I Kokkedal  er der ændret fokus med lyskunst om natten og nyindrettede udendørs rum til leg og ophold, viser udstillingen Fællesskab mellem murene.

Fra KunstVild i Værebro Park vises eksempler på indsatsen fra kunstnerne Jesper Aabille, Karoline H. Larsen, Javier Tapia og Heine Thorhauge Mathiasen, som i godt et halvt års tid har fungeret som inspiratorer og igangsættere i samarbejde med den almene boligorganisation i Værebro Park nordvest for København. 

Her fortsætter den kreative indsats blandt andet med en malerskole for børn og voksne under vejledning af Lisbeth Bank og Simon Gravenhorst Grimm. Der er god brug for den kunstneriske indsats for både ældre, børn og unge.

Det er nye skridt til at give ejerskab, selvværd og mindske den voksende ensomhed, når her skabes noget at tale om, og noget at leve med. 

Læs mere her:
www.kunst.dk/i-fokus/kunst-i-vaerebro-park/
https://dac.dk/ 

Udsigt fra terrassen på DAC – foto Inge Schjødt 

BLOX huser DAC i Kbh.

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret på Kunstavisen.dk

Fensmark // Frejas Sal – Simon Bang

Simon Bang – Vejen til Trollesgave

Billedkunstneren Simon Bang bor og arbejder i København. Han stammer fra kunstnerslægten Bang, som i flere generationer har virket i landsbyen Fensmark ved Næstved, hvor Holmegaard Glasværk har fyldt godt i såvel det fysiske som det mentale landskab.

Gennem de seneste par år har Simon Bang arbejdet på malerier til udstillingen Paradisets Haver Oppefra, som nu kan ses frem til 7. april i Næstved Kunstforening. I forbindelse med udstillingen er udkommet en flot bog med udstillingens malerier med titlen Paradisets Haver oppefra – på sporet af barndommens land. 

Her fortæller kunstneren om sin tilgang, sin længsel efter den tabte tid, om andre kunstneres spor i tekst og maleri, f.eks. digteren Christian Winther og maleren Otto Bache, som har betrådt de samme stier og veje.

Bang fortæller levende om kampen med komposition, fladen, farverne og så den selvkritik, der følger af at være den evigt skabende kunstnersjæl. Om at tumle og brydes med arv og miljø, og om at stå og gå videre i kunsthistoriens brogede skare af både Bang-slægtens medlemmer og andre for- og samtidige forbilleder. 

Simon Bang – Min Fars skorsten

Luftantropologi
Simon Bang har i sine malerier valgt at genbesøge og fortolke sit barndomsland. Men landet der er ikke kun hans.

Motiverne afspejler en arv, en byggeskik i landsbyen, som genfindes landet over. Voksende velstand og efterkrigstidens fremskridt står skrevet i rødt tegl ud over det ganske land, og kan givetvis vække genklang hos et stort publikum.

Motiverne ses skråt oppefra, som fotograferet fra et fly, og viser hen til den udbredte skik fra 1950’erne og 60’erne, hvor enhver gårdejer havde et luftfotografi af ejendommen hængende på væggen i dagligstuen. Bygningsstrukturerne var genkendelige ligesom gader og veje, men beplantninger og bevoksninger fortonede sig i ubestemmelige former for vort blik.
Når Simon Bang fra samme synsvinkel i sine malerier nu gengiver haver, hække, hegn og markskel, og de vældige, store brusende træer, så kan vi med ham fundere over, hvad der gemmer sig i lys og skygge sådanne steder. 

Simon Bang – Holmegaardsvej

Det maleriske påskud
Simon Bang har været der, og som dreng har han pløjet gennem hegn og hækkelandskab på opdagelse, gerne med en tegneblok under armen, men det var et luftfoto af byen, som satte serien her i gang, samtidigt med kunstnerens ønske om at udfordre sig selv i det maleriske felt. 

– Jeg er vendt tilbage til et ’ufærdigt arbejde’, hvor jeg med et andet overblik kan se og fortolke, og frem for alt gøre op med den metode, jeg engang arbejdede med.
Jeg bruger det som inspiration, fortolker det, flytter rundt på elementer, og fremfor alt, så farvesætter jeg motiverne, som det passer mig.
– At se verden oppefra giver så meget mening for mig, som i den grad har dyrket, tegnet og malt verden set fra den klassiske vinkel: stående eller siddende på jorden vinkelret ind på motivet, skriver Simon Bang.

Billederne er uden personer, og tystheden får mig til at tænke på Vilhelm Hammershøi. Skildringerne af det nære og det almene leder tankerne til den nutidige Ulrik Møller, som også maler sin fædrene egn i stilhed. 

Simon Bang – Den glemte gård

Mørkeræd
Undervejs i maleprocessen har Simon Bang delt nogle af sine billeder på de sociale medier, og har derfor allerede modtaget publikums kommentarer, som fortæller at rigtig mange af os får en helt fantastisk individuelt nærværende oplevelse i mødet med hans billeder.

Mange af os har mærket den varme asfalt, hørt træerne suse, og er gået forbi Smedens værksted på vej fra skole, eller er måske løbet hæsblæsende gennem en mørk skovtykning en sen nattetime, dog et helt andet sted, men i den samme intense stemning.

Om dette siger kunstneren:
– Jeg oplever jo at andre genkender deres egen barndom, selvom de er født et andet sted. Og det er jo en megavigtig pointe, at erindringen om min barndom bliver til erindringen om andres barndom. Andre genkender også en særlig stemning, et særligt udsnit af en gård, et hus, et landskab, noget lys og lignende, som pludselig minder om noget fra en anden del af landet. Det fællesskab eller fællesblik løfter netop denne serie op, så den bliver mere generel og almengyldig. Selvom jeg er specifik, så kan det sagtens gælde for hele landet, reflekterer Simon Bang. 

Simon Bang – Alléen til Glasværket

Hjem og tilbage til fremtiden
Simon Bang, født 1960, har tegnet altid. Han er uddannet fra Danmarks Designskole. Han har i en årrække arbejdet med bogillustration, pladecovers, dokumentarfilm og storyboards i stor stil for landets førende filmskabere.

Bogen rummer et fyldigt biografisk afsnit, som bl.a. nævner en tidlig soloudstilling på Odder Museum i 1979. I starten af 1990’erne malede han flere billedserier, udstillede på blandt andet Randers Kunstmuseum og på Nyborg Slot efter sin debut på KE Kunstnernes Efterårsudstilling 1990 på Den Frie.
Her i 10’erne har Bang taget maleriet op igen for alvor. I 2018 blev det til deltagelse i to gruppeudstillinger Remix #3 og #5 hos Kunstmix på Østerbro, og en soloudstilling samme sted med motiver fra København, Den Gyldne By.

Den første maler i Bang-familien blev født i 1794, og siden har slægten i mange generationer været kunstnere. Familien kom til Holmegaard Glasværk i midten af 1920erne.
Her begyndte kunstnerens farfar, Arne Bang, produktion af en betydelig række arbejder i stentøj samt relieffer og udsmykninger, der kan ses i Næstved og omegn. Simon Bangs far, Jacob Bang, blev uddannet som pottemager og havde værksted på Chr. Winthersvej i Fensmark i mange år. Det var her, Simon også selv begyndte sin kunstneriske løbebane.

Man må sige, at han med denne serie fra Paradisets Haver har givet en hyldest til sit ophav. Det bliver spændende at følge kunstnerens vej hjem gennem landskaberne, ind til byen, som venter på ham.

Læs mere på Simon Bangs website – www.simonbang.art.
Paradisets Haver Oppefra, 112 sider,
Oplag 250 stk. – heraf 200 stk. nummererede og signerede.
Zeimond Publishing
ISBN 978-87-970863-3-9

Næstved Kunstforening
Sct. Peders Kirkeplads 14 C
Frem til 7. april

Davis Contemporary 20//60 – Annegrethe Davis

Annegrethe Davis – 20 // 60 år

I anledning af et snarligt 20 års jubilæum i Bredgade Kunsthandel og gallerist Annegrethe Davis runde fødselsdag har Inge Schjødt set på indsatsen for samtidskunsten, som Davis præsterer i hjertet af København. 

Bredgade Kunsthandel 2019

I snart 20 år har galleristen Annegrethe Davis drevet Bredgade Kunsthandel, et af hovedstadens markante mekkaer for samtidskunst, og den 5. marts runder hun de 60 år.
Forretningen, eller rettere forretningerne, overtog Annegrethe Davis i foråret 1999 fra sin far Kurt Hansen, som havde drevet rammebutik og kunsthandel, dels på Esplanaden og dels i Bredgade siden 1970’erne.

Som helt ung, ja fra 11 års alderen, arbejdede hun med i Bredgade Kunst-handel, hvor hun lavede rammer, gik til hånde og mødte folk fra alle sider af kunstlivet. Fra 1985-88 boede hun i Bayern og arbejde som selvstændig agent og kurator for amerikansk kunst i Tyskland, og uddannede sig siden i kunsthistorie i København.

Annegrethe Davis – Davis Contemporary

-Kunst er benarbejde, siger nogle af de helt unge kolleger i branchen, og det gælder også for Annegrethe Davis, som med en imponerende indsats holder fingeren på pulsen i såvel dansk som international kunst. 

I mange år var der både rammebutikken, en afdeling for klassisk, modernistisk kunst og galleriet for samtidskunst under paraplyen Bredgade Kunsthandel, som Annegrethe Davis har drevet frem til foråret 2018, hvor hun afhændede den modernistiske afdeling, og derved sparede adskillige daglige skridt.

Galleriaktiviteterne for samtidskunsten fortsætter med samme høje ambitionsniveau, mens de store retrospektive udstillinger for kunstnere som Jens Søndergaard, Erik Hoppe, Sigurd Swane og færøske Joensen Mikines i dag er en del af historien.

Det nordatlantiske øje
Særlig bevågenhed viser hun kunst fra nordatlantiske regioner som Island og Færøerne, der jævnligt udstilles i Bredgade Kunsthandel, men generelt er øjnene åbne for kunst, der bevæger, hos kunstnere fra eksempelvis Estland, Finland, Holland, Kroatien, Indonesien, Mellemøsten, Spanien og Sverige, hvor hovedvægten dog ligger på dansk samtidskunst.

Realistisk Set – kunstnertræf 2016

De lærde i Realistisk Set
Eksponenter for surrealistisk maletradition får plads på gruppeudstillinger som Realistisk Set, hvor den Jung-inspirerede Håkan Nyström deltager sammen med Bente Olesen Nyström, Martin Burrigde, Niels Erik Skovballe, Thor Lindeneg, Søren Hagen, og nyrealister som Daniel Goldenberg, Johan Abeling, Dan Frøjlund, Christina Mosegaard, Külli Suitso, og endnu mere eksperimenterende, spanske Lino Lago.

De unge i street og mixed media
Gennem en vågen interesse for rødderne, graffitikunstnerne og de unges kulturindtag har Annegrethe Davis åbnet dør og hjerte for udøvende talenter på vej, som i sin tid Frodo Mikkelsen, og siden navne som Faire aka Shaolin, Ola Kalnins, Johnny Taz, Awang Behartawan, m.fl.

Table for TWO – Estonia 100 – Külli Suitso & Jonna Pedersen, 2018

Banebrydende udstillinger er sammensat, eksempelvis Table for Two – Estonia 100 med Jonna Pedersen og Külli Suitso, og via dobbeltstafet gruppeudstillingen Tell A Friend, som har bragt nye navne som Eva Toft, Sarah Rathje, Louise Hedegaard Madsen, Camille Yvert, Søren Hüttel, Morten Hemmingsen Sørup og Jonas Hvid Søndergaard til huse.

Glas og Keramiske Veje
Det eksperimenterende kunsthåndværk står også galleristens hjerte nær. Således har dansk og international glaskunst i fem år været præsenteret på udstillingsrækken Substans med stærke eksponenter som Pipaluk Lake, Lene Bødker, Maria Koschenkova, Jeannet Iskandar, Karen Lise Krabbe, Karin Mørch m.fl. Ligesom gruppen af danske keramikere under fællestitlen Keramiske Veje med Beate Andersen, Bente Hansen, Steen Lykke Madsen, Bodil Manz, Malene Müllertz, Jane Reumert og Gunhild Aaberg gennem en årrække har været tilbagevendende udstillere. Både glaskunstnerne og keramikerne finder vi i dag på de relevante museer.

And all that jazz
En varm musikinteresse har ført til adskillige musikalske indslag, bl.a. fra pianisten og kunstneren Carsten Dahl, saxofonisten Maria Faust og DJ Victor for blot at nævne de seneste. I galleriet bydes generøst lejlighedsvist også på kunstnermiddage med et sprudlende samvær efter nogle af de store ferniseringer, hvor de medvirkende måske knapt har truffet hinanden før, men her får rum til at samtale.
For galleriets gæster er Annegrethe Davis en inspireret formidler, der tager vel imod sine kunder.

Bredgade Kunsthandel er en del af Dansk Gallerisammenslutning, for hvem Annegrethe Davis har varetaget forskelligt bestyrelsesarbejde siden 2004. Kunstsamlerforeningen af 1948, som i dag er del af Hillerød Kunstdage, har haft hendes engagement en årrække, ligesom Art Herning, Art Copenhagen og et bredt samarbejde med messearrangører, kunstforeninger og andre af kunstens aktører landet over.

Kort sagt, så er der vide rammer og højt til loftet i Bredgade Kunsthandel i galleristens vidtspændende engagement, som gerne involverer internationale repræsentanter og et stort publikum, som møder ind sammen med et betydeligt antal turister, der krydser over gaden fra genboen Danmarks Designmuseum. Tradition og fornyelse går hånd i hånd i det mekka for kunstoplevelser, man møder i Bredgade Kunsthandel i København. 

Mærkedagen fejres i Bredgade Kunsthandel tirsdag 5. marts med en reception fra kl. 16-18.

Kunstavisen ønsker Tillykke! – Det samme gør skribenten hos komkunst.dk.

Af Inge Schjødt // Inge@komkunst.dk

Dronning // Legebarn // Livskunstner – HMD Margrethe II

HM Dronningens kostumer – foto Inge Schjødt

En badekåbe fra DalleValle, lidt gyseligt engelsk julepynt og en brilliantkæde fra Dronning Ingrids smykkeskrin kan sætte den royale fantasi i sving

Hvor har hun det fra, vores kære Dronning? Al den hittepåsomhed, al den historiske kunnen og lysten til at udfolde det i såvel privat som offentligt regi?
Det spurgte jeg mig selv om for nogle år siden, da Hendes Majestæt Dronning Margrethes fine découpager så dagens lys og gjorde indtryk. Svaret er: hjemmefra! 

På udstillingen Eventyrdronningen, som kan opleves på Beletagen i Christian den VIII.s Palæ på Amalienborg er vi inviteret med ind i Dronning Margrethes tidligste inspirationsrum, og ind i værkstederne, hvor hun som kostumedesigner og scenograf har udfoldet sig gennem en årrække.

En eventyrlig barndom
På udstillingen får vi et unikt indblik i den kongelige families lystige, fantasifulde adspredelser, mens de tre prinsesser voksede op i Kong Frederik 9. og Dronning Ingrids kærlige familie. Med sig fra det svenske hof bragte Dronning Ingrid traditioner for at klæde sig ud til leg og fest, og hun har åbnet skuffer, skabe og smykkeskrin til maskeradeudfoldelser i ferier og ved særlige lejligheder. Dronning Ingrid har været en uvurderlig inspirationskilde. 

Maskerade – fra bogen om Eventyrdronningen

Fra prinsessekjole til scene
Udover stabler af børnebøger, slottenes righoldige etnografica og forældrenes fortælleevner har den nære adgang til ballet og teaterforestillinger på Det Kgl. Teater ligeledes fyret op under fantasien. Siden sin tidlige barndom har Dronning Margrethe fået sit sceniske legebarn næret og stimuleret, og fingerfærdighederne ligeså med royalt genbrug.
– Jeg har altid elsket at klippe og klistre, og finde på noget af ting, der var til overs, udtaler Dronningen. 

Utallige papirhatte og herlige udklædninger, Zahles skoleforestillinger samt teaterforestillinger i privat regi førte i starten af 1980’erne til et samarbejde på amatørplan med veninden Susanne Heerings Danseteater i Næstved, som fortsatte frem til skolens lukning i 2012. 

Alt det fantastisk unyttige
I 1987 inviteredes Dronningen ind som scenograf på tv-teatrets forestilling af H.C. Andersen – Hyrdinden og Skorstensfejeren. I 1990 fulgte Bournonville-balletten Et Folkesagn til Det Kgl. Teater, og siden 2001 balletter til Pantomimeteatret.

Med øjne så store som Rundetaarn – foto Inge Schjødt, 2019

Filmatiseringen af Snedronningen kom i 2000 med 25 af Dronningens découpager, og i 2009 De Vilde Svaner med mere end 100 nye découpager. Alt dette og mere til er fint formidlet på udstillingen, som er blevet til med Shane Brox som udstillingsscenograf og dronningens personlige kurator, kunsthistoriker Elisabeth von Buchwald som fortæller i bogen om Eventyrdronningen.

”Fantasien har godt af at blive brugt, det er min erfaring, den er én af de ting, der ikke bliver mindre af, når den bliver brugt”, fastslår hendes Majestæt. 

Af Inge Schjødt //inge@komkunst.dk

Amalienborg – Chr. VIIIs Palæ
Kongernes Samling
Frem til 19. maj 

En badekåbe fra DalleValle og lidt gyseligt engelsk julepynt – Den lille Snepige

En herlig samling af HM Dronningens papirshatte – foto Inge Schjødt, 2019

Kunst gør en forskel – Thorgej Steen Hansen

Thorgej Steen Hansen – To søjler i spejlsalen, foto Dorte Krogh, 2019

Overskriften kommer fra Statens Kunstfond, og tåler gentagelse i en god sags tjeneste.

En af samtidens særdeles markante billedkunstnere Thorgej Steen Hansen har netop færdiggjort en fornem udsmykning af Albertslund Sundhedshus, finansieret og formidlet i et samarbejde mellem Statens Kunstfond og Albertslund Kommune.

Væk er helt hvide vægge og triste trapperum, ind er kommet en udsmykning Uden titel ( rytmiske forskydninger/rød, gul, grøn, blå og sort) 2019 med bemalede vægge, søjler og lægter i variable mål.

Udsmykningen skaber livslyst for borgere og brugere, der mødes til træning og genoptræning i kommunalt regi, og forhåbentlig også arbejdsglæde i en sektor, hvor det er de ansatte vel undt, at kunsten kan gøre en forskel. 

 

Thorgej Steen Hansen – trappe, foto Dorte Krogh

Thorgej Steen Hansen er født 1967 i Holstebro, bor og arbejder i København. Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i København 2004 og Kunstteori og formidling, Filosofi og Nordisk litteratur fra Aarhus Universitet i 1997.

Kunstavisens følgere på facebook har jævnligt glæde af Thorgej Steen Hansens gennemgange af sublime kunstnere fra kunsthistorien, som oversættes og formidles i tekst og billeder.

Flere vil kende Thorgej Steen Hansen fra engagementet i det kunstnerdrevne udstillingssted Sydhavn Station, hvormed han blandt andet udstillede i et kunstswap Først Ud – Så Ind med Den Fri Udstilling i foråret 2017. I 2018 udkom “Ugens Rapport #1”, et kunsttidsskrift – udgivet i samarbejde med Christian Finne og præsenteret hos Storrs Antikvariat i København. Siden efteråret 2018 har udsmykningsopgaven fyldt godt i kalenderen. 

Thorgej Steen Hansen, gangareal, foto Dorte Krogh

Billedkunsten fandt vej hos Thorgej Steen Hansen med tegneglæde og en levende optagethed af musik og tegneserier. Det voksende med interessen for kunst og design på pladecovers, og et besøg hos mestre som Van Gogh og Jeff Koons. Mødet med hustruen, billedkunstneren Lone Bank blev skelsættende og inspirerende, og gjorde, at arbejdet med tegning og maleri blev mere reflekteret. Thorgej Steen Hansen debuterede i 1997 på Charlottenborgs Forårsudstilling i København, hvorefter kunststudierne på Kunstakademiet i København blev påbegyndt. 

I værkerne indgår til tider brugen af lyd og lydoptagelser, som element sammen med video og billedkunstneriske medier som maleri og installation. Interessen for den konkrete kunst i 1900-årenes begyndelse, samt et renfærdigt, abstrakt formsprog kendetegner Thorgej Steen Hansens arbejder. 

Kunsttransformationer til Vanløse
Thorgej Steen Hansens udsmykninger kan opleves flere steder. Også Kulturstationen i Vanløse har fået en kærlig hånd i samarbejde med Jes Brinch, Julie Sass, Tomas Lagermand Lundme, Søren Hüttel, Isabel Berglund, Dorte Naomi, Andreas Schulenburg og ikke mindst projektets kurator, Jonas Hvid Søndergaard, som har forvandlet kulturhusets tagterrasse til et vellykket uderum, hvor kunstudsmykningen går i dialog med arkitektur og aptering. Her møder gæsten Thorgej Steen Hansens udsmykning ved indgangen fra Kulturstationens tagterrasse. 

Thorgej Steen Hansen – gang, foto Dorte Krogh

Albertslund Sundhedshus indvier udsmykningen af Thorgej Steen Hansen mandag 25. februar kl. 16 – 18 med taler, pindemadder og en guidet tur rundt i udsmykningen. Alle er velkomne.

Læs mere: www.thorgejsteenhansen.info

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret Kunstavisen.dk – februar 2019 

Thorgej Steen Hansen – gangareal, foto Dorte Krogh, 2019.

Sindroms #3 – en journal over farven hvid

Sindroms #3 White issue

Et internationalt team af unge, kreative kvinder har lanceret konceptmagasinet Sindroms, som netop har udgivet sit issue nr. #3 

Hvert nummer beskæftiger sig indgående med en farve, og denne gang er valget faldet på farven HVID.

Et undertema er den blanke side, det tomme rum, som alle kreative kender fra lærredet eller fra skærmen, før de første strøg og linjer falder på plads.

RØD – GUL – HVID – Sindroms #3

Sindroms #1 behandlede farven RØD – med temaer som passion, aggression, kærlighed-had – udforsket gennem arkitektur, design, livsstil og kultur. Farvens mentale signalværdi er også brugt til at se på emner som relationer, røde dage og rummets konstellationer.

Sindroms #2 behandlede farven GUL – med tematikker om et stort spektrum af tvetydige følelser som venlighed, angst, jalousi, lykke, sociale forventninger, feje jokes, junk food og lyst hår. 

I Sindroms #3 får læseren selv farven HVID i hænderne. Der er blanke sider og matte sider, som man selv kan udfylde. Tomhed, ikke som ingenting, men som mulighed. Galleriets hvide podier og laboratoriets hvide vægge får også ord og billeder med på vejen.

The White Lab – Sindroms #3

Sindroms magasinet indeholder foruden artikler, der undersøger aspekter ved de forskellige farver, også udsøgte fotos, design, mode, mad med mere, alt sammen i et æstetisk lækkert formsprog, der peger ned i nuet, og peger frem.

Sindroms fås hos Candy Kiosk, Copenhagen Contemporary, Collage Cph, Louisiana Museum of Modern Art, Normann Copenhagen, Ofr, Sirin Cph, Sankt Annæ Kiosk, Wilde Store, Startup Guide Store samt i gallerier og shops i 20 forskellige lande, heriblandt England, Tyskland, Italien, Frankrig, USA, Mexico, Japan, Kina, Singapore, Litauen og Rumænien. 

Bag udgivelsen står Miruna Sorescu, creative director, Ana Teodorel, commercial director, Natalia Zvachova, marketing assistant, Monique Schröder, editor in chief, og Kotryna Abaraviciute, kommunikation.
Læs mere på sindroms.com

God læselyst – God øjenlyst. 

Kaizen – Sindroms #3

I begyndelsen var stregen

B.O.N. Tidernes Morgen, gouache, 2018

Vinterudstillingen 2019 i Bredgade Kunsthandel er en smuk buket med værker af ti dygtige individualister. Hver med sin streg

Bente Olesen Nyström begynder med begyndelsen, slår horisonten an i Tidernes Morgen, og giver sine gouachepensler fri i fantasifulde dimensioner.

Vi møder de talende Filosoffer ved floden. Vi svæver over Tre Vande, som også er himle, ser Nattens Sol stå op, og besøger kunstnerens Hus med udsigter i teleskopiske lag. Minutiøst malet, virtuost og med myriader af detaljer får vi B.O.N.s originale fabler, der har rødder i surrealismen og naturvidenskabens forunderlige palet.

Awang Behartawan forskyder rum og dimensioner ved at male på selve glasset over kompositionerne, så her opstår en kalejdoskopisk effekt i tilværelsens gentagelser.

Hussein Tai – Misperception, 2018

Hussein Tai lader abstrakte figurer opstå og gå i dialog, komplementeret af grafiske former. Vejens slyngninger er på sofistisk vis vigtigere end målet. Fra streetkunstneren Bill Bach får vi Straight Crazy Love.

Lyriske kompositioner
Annette Wier digter monokrome landskaber med streger og strukturer, og giver os poetiske titler til at stemme sindet. De små ting kommer fra hjertet.
Annelise Kalbaks blomsterkompositioner Poem I + II sitrer af kulblyant og kulør i deres egen lysende melodi.

Neel Jans tager os ud i tågede landskaber, hvor noget kommer til syne Nearby I+II+III. En vinterdag antager himlen alle hendes sarte kulører, i klange som hos Hammershøi. 

Sarah Rathje – Hjemfalden

Ring til en ven
Sarah Rathje har med sit kamera besøgt Assistens Kirkegård og mellem hegn og træer støder hun på tabte sager og den prosaiske besked Hjemfalden, som sætter tidens gang i forhold til øjeblikket. 

Eva Toft, der sammen med Sarah Rathje fandt vej til Bredgade Kunsthandel på udstillingen Tell a Friend, viser tre glødende, skulpturelle kartoncollager.

Collagen er ligeledes udgangspunktet for Jonna Pedersen i værkserien [Fone], hvor hun overfører sine collageskitser til lærred.

Figurer fra gamle tegneserier indgår sammen med forskellige mønstre, ord, tal, frimærker og telefonnumre, samt gamle dreje- og trykknaptelefoner og telefonrør. Telefonerne er kulturelle ikoner fra en tidsånd, hun inviterer os til at erindre. 

Jonna Pedersen – isii, akryl på lærred, 2018

– I vores nuværende verden, fyldt med et overvældende udbud af digitale kommunikative remedier, som skal lette og hurtiggøre vores dialog, oplever jeg, at mennesker kan have svært ved at føre telefonsamtaler.
– Jeg er optaget af, om vi når ind til hinanden, når vi kommunikerer, fortæller Jonna Pedersen, der, ligesom HM Dronningen giver os grund til at tænke over, hvordan vi agerer overfor hinanden i det her nye år.

Bredgade Kunsthandel
Bredgade 67, 1260 København K
Frem til 9. februar

Af Inge Schjødt // Inge@komkunst.dk
Publiceret på Kunstavisen.dk 

Nænsomhed og vingefang – Trine Søndergaard

Trine Søndergaard – Aegis 4 – ferniseringsfoto ish

Trine Søndergaards fremragende fotografi funderer anerkendelsen af kunstformen i Danmark

Trine Søndergaards fotografier besidder en udsøgt aura. Delikate, elegante i en naturlig lyssætning. Der er rum omkring motivet. Linjerne i kompositionerne er bemærkelsesværdige, særligt i det første portræt af den unge kvinde. Det er stor kunst.

Lagvis
At helingen i livet kommer med erfaringens lag, det synes at være hovedfortællingen i Trine Søndergaards udstilling Nearer the Time hos Martin Asbæk Gallery i København med tre serier af nye fotografier. 

I Aegis #1 – #4 inviteres vi til et møde med en ung pige. Og dog, vi får ikke helt lov at møde hende. Blikket er skjult, og med en meget enkel gestik, holdes beskueren på afstand. Den unge pige synes at samle mod til at vise, hvem hun er, og mod til at se, hvem vi er. 

– Er du selv forældre, så kender du nok situationen, hvor du må standse op og finde respekt for den unges eget rum. Hun er en ikke klar til at lade dig komme nærmere. Vi får ikke at vide, hvad der foregår, hvad hun måske har oplevet. Det ligger i laget af gisninger. Vi må pænt vente på blomstringen. 

Trine Søndergaard – Callus 8, fotografi

Roden og væksten
I serien Callus, som er den latinske betegnelse for trærødders helende væv, får vi billeder af livets proces. Træstrukturer i naturens farver, der organisk bugter sig om stedet for en åbning. Helt tyst kan vi betragte træets aldring i en figur, som alluderer til kvindelige kønslæber, der også må hele op og forandres med tiden. De markant forstørrede stillbilleder er beskåret ind til det allermest sårbare.
Motivernes størrelse kalder på en perspektivering, som Trine Søndergaard så eminent overlader til beskueren.

Titelværket Nearer the time består af ni portrætter. En families fire generationer, fordelt i et slægtstræ. Oldemor nederst, så mormor, mor og hendes søstre, og børnene øverst som de nye skud, der rækker ud.

Modellerne har lukkede øjne, og dermed kan vi tage os tid til at betragte ansigternes ligheder og forskelle, og opdage, hvilke træk, der er gået i arv. Hver enkelt er præsenteret som en buste i egen ret. At én af ferniseringsgæsterne mener, billederne minder om dødsmasker, skyldes måske, at modellerne er fotograferet liggende. Trækket får tiden til at standse lige her. 

Trine Søndergaard – Nearer The Time – foto ish 2019

International anerkendelse
Trine Søndergaard, f 1972, bor i København, repræsenteres af Martin Asbæk Gallery og af Bruce Silverstein Gallery, New York. Uddannet på Fatamorgana, skolen for dansk kunstfotografi. Cv’et fremviser en ganske imponerende indsats. Udstillinger i Japan, Spanien, Italien, Frankrig, England, Tyskland, Norge, Sverige, Israel og USA. Herhjemme modtog Trine Søndergaard æreslegatet fra Anne Marie Telmányi f. Carl Nielsen’s Fond i 2018 og i 2012. Hun er medlem af Grønningen, som åbner på Kunstforeningen Gl. Strand fra 9. februar.

Martin Asbæk Gallery
Bredgade 23, 1260 København K
Frem til 16. februar – forlænget 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen nr. 1 / 2019 

Noget om Stjernefangst – B.O.N.

Bente Olesen Nyström – Filosoffer ved Floden, 2018

De bliver heldigvis solgt, flere af de nye, fine motiver i gouache, malet af den virtuose billedkunstner, tegner og illustrator Bente Olesen Nyström, som for tiden kan opleves på Vinterudstillingen 2019 i Bredgade Kunsthandel i København. Efter et år til halvandet med at tegne og male de særdeles tidskrævende motiver til den seneste af hendes fortryllende billedbøger, der har hun malet ti nye motiver, hvoraf de fem er med på Vinterudstillingen.

Bente Olesen Nyström starter i Tidernes Morgen, hvor fremtidens huse rejser sig, gennemsigtige og fjerne på den skønneste blomsterslette. Vi besøger hendes Filosoffer ved floden, hvor en bro fører væk fra strømmen, der glider gennem et stjernebestrøet rum af tid, som de to kåbeklædte må være de rette til at få rede på. I motivet Tre Vande er vandene også himle med skibe og fisk. Vi ser Nattens Sol spille som månen i byens kanal, og besøger kunstnerens Hus med udsigter i teleskopiske lag.

Minutiøst malet med myriader af detaljer, sådan optræder B.O.N.s originale billedfabler, der har rødder i surrealismens flerdimensionelle verden og i naturvidenskabens forunderlige palet. 

B.O.N. – Nattens Sol, gouache, 2018

Også fortællinger og myter, hun har hørt som barn, spiller en rolle i kunstnerens billedverden.
– Der er ofte stjerner, planeter og en solformørkelse med i mine billeder, fortæller kunstneren. Da jeg var barn fik jeg at vide, at der skulle være en solformørkelse, og her kunne det være farligt at se direkte op på solen. Det skræmte mig faktisk, så jeg i lang tid undgik at kigge for meget op.
Sådan er det utroligt at tænke på, hvad der kan fæstne sig i et barns sind. Kunstneren gør en prisværdig  indsats for at give os næring til fantasien og allerhelst noget at smile ad.

Bentes billedbøger
Bente Olesen Nyström opdeler sine indsatser i forskellige arbejdsområder, hvor talentet som tegner og illustrator lige siden uddannelsen på Skolen for Brugskunst i 1973 har givet hende opgaver med at fremstille utallige fisk til fagbøger for bl.a. Gyldendals Forlag og siden også andre skandinaviske forlag. Hun har desuden tegnet 120 bogomslag, frimærker, og udarbejdet forlæg til restaurering af vægudsmykning, med mere. 

B.O.N. – Tre Vande, gouache, 2018

I rollen som illustrator står hun bag en stribe prisbelønnede bogudgivelser med beretningen om Mix & Bax på arbejde, Hr. Alting, En tur med hunden og Velkommen hjem, som de nyeste bogtitler. Ni bøger er det blevet til, hvor den sprudlende, fabelagtige fantasi udfoldes med fortællende motiver, inspireret af stjernehimlen, skovens vækster, havenes dyb samt Olesen Nyströms egen frodige bygningsarkitektur.
Mangen en arkitekt vil være misundelig på hendes udfoldelsesmuligheder, hvor husene får netop det format og udseende, som kunstneren ønsker sig, hvilket ellers ikke er enhver bygmester beskåret. 

Billedbøgerne er trykt hos det navnkundige Narayana Press, hvor kvalitetsarbejdet er i højsædet.
– Gid man også kunne sige det samme om forlaget Gyldendals indsats!

Her bliver illustratoren noget stedmoderligt behandlet, idet Bente Olesen Nyströms nyeste bog tilskrives den forfatter, som efter billedernes tilblivelse, har fået til opdrag at tilføje et tekstafsnit for hvert billede. Det kan godt være, at miseren kan forklares med websidernes rigide systematik, men det kunne vel en menneskehånd rette op på, om der var én besindig sjæl til stede. Fair er det i hvert fald ikke, at B.O.N. ikke krediteres ordentligt af Gyldendals Forlag for sit imponerende bogarbejde. 

B.O.N. Tidernes Morgen, gouache, 2018

Verden rundt – ud og hjem
Motiver fra hendes billedbøger har tidligere været vist på Louisianas Børnebogsfestival, og på stribevis af internationale udstillinger med fokus på netop bogillustration, bl.a. i Bratislava, Barcelona, Italien, Tyskland, Sverige, Estland, Finland, Rusland, Polen, England, Irland og Japan. Som medlem af IBBY’s (International Board on Books for Young People) har hun modtaget flere ærescertifikater, og herhjemme også legater fra Statens Kunstfond/Kunstråd med flere.
I rollen som billedkunstner udstiller Bente Olesen Nyström sammen med kunstnergruppen Cirrus Surrealisterne, som for et par år siden kunne fejre 50 års jubilæum, og sidste sommer besøgte Sophienholm ved Kgs. Lyngby. 

Lad håbe, at en kunsthal eller et velegnet museum får øjnene op for den enestående kunstner og tilbyder en stor, sammenhængende udstilling af de originale værker fra billedbøgerne sammen med flest mulige af de enkeltstående arbejder. Det kunne vel nok blive eventyrligt. Også kataloget.

– Drømme har man lov at ha’ – ikke mindst, når man faktisk har mødt en stjerne. Kunstneren bor og arbejder i Københavnsområdet. 

B.O.N. – Hus med Udsigter, gouache, 2018.

Se Bente Olesen Nyströms flotte cv her: http://www.cirrus-kunstnergruppen.dk 

Klik på billederne, så kommer du tættere på …

Vinterudstillingen 2109
Bredgade Kunsthandel
Frem til 9. februar

Vægten og telefonen – Jonna Pedersen

Jonna Pedersen – isii, akryl på lærred, 2018

Jeg er optaget af, om vi når ind til hinanden, når vi kommunikerer, siger billedkunstneren Jonna Pedersen, som herhjemme er dobbelt udstillingsaktuel i København. Man skal normalt ellers rejse en tur til Tel Aviv, New York eller Rødovre, for at opleve hendes fortolkninger af tidens gang og kulturelle brudflader i hverdagens intime åndehuller.

Grundslaget i det kunstneriske virke er en fornemmelse for det nære, for kulturelle forandringer, for det oversete, fortæller billedkunstneren Jonna Pedersen i anledning af, at hun for tiden kan præsentere en serie helt nye værker på hele to gruppeudstillinger i København.

Humoren ligger i ske med alvoren
Maleriet ”Vægten”, som kan opleves på Remix #5 i Kunstmix, indgår i den nyeste serie malerier kaldet [ Fone ]. 

– I denne serie arbejder jeg med det det transformative, og undersøger overførslen af udtryk og oplevelse fra et medie til et andet. I første fase skaber jeg små midlertidige skitse-collager, som jeg i anden fase processerer gennem hoved og ånd og oversætter til maleri på lærred.

Jonna Pedersen – Vægten, 2019

– Jeg tilstræber, at det maleriske resultat fremstår som en collage – dog uden at være det, fortæller kunstneren.

– I maleriet her indgår en gammel drejetelefon sammen med min egen opdigtede tegneseriefigur, en taleboble, forskellige tidstypiske formelementer, vægtens horoskop, og en blomst.

Telefonen er et kulturelt ikon, der udtrykker en tidsånd fra 1950’erne og fremefter, som jeg inviterer til at erindre. 

– Dengang talte vi fortrinsvis konkret med hinanden, når vi kommunikerede via telefonen. Alvorlige samtaler blev ført ansigt-til-ansigt. I vores nuværende verden, fyldt med et overvældende udbud af digitale kommunikative remedier, som skal lette og hurtiggøre vores dialog, oplever jeg, at mennesker kan have svært ved at bruge telefonen på samme vis. 

– Jeg er optaget af, om vi når ind til hinanden, når vi kommunikerer, siger Jonna Pedersen. 

Udover ”Vægten” er ”Skorpionen” kommet på lærred, og flere horoskoper er på vej.
Andre malerier fra serien [Fone] kan ses på Vinterudstillingen 2019 i Bredgade Kunsthandel i København K. 

Jonna Pedersen, Skorpionen, 2019

Dokumentar i retro farvepalet
Jonna Pedersens værker fremstår i en genkendelig konsekvent farvepalet, med mange referencer til interiører, inventar og merkantile symboler fra 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Formsproget henter Jonna Pedersen et sted mellem det konstruktivistiske og popkulturens forskelligartede udtryk, som har været gennemgående i reklamer, ugeblade, butiksfacader med mere. 

Tidligere har kunstneren skildret dansk madkultur, ikoniske cigaretmærker, kendte mademballager, åndehuller i byens gader og værkstedsstemninger fra Jørgens Autohal, for blot at nævne nogle af hendes værkserier. 

Sidste forår deltog hun på udstillingen Table for Two i Bredgade Kunsthandel sammen med estiskfødte Külli Suitso i anledning af Estlands 100 års nationsjubilæum ved et kulturmøde, som klædte de to kunstneres udtryk, der trods forskelligheden komplementerede hinanden. 

Jonna Pedersens kunstneriske tilgang er en narrativ dokumentarisk og figurativ undersøgelse, hvor værkerne bliver en form for ”tidsbilleder”, der både kan fremkalde vores erindringer om elementers betydning, invitere til refleksion om betydningen og medvirke til at skærpe vores perception af den omgivende verden, og dermed eget ståsted, fortæller billedkunstneren, som bor og arbejder i Rødovre. 

Jonna Pedersen, prince melid, 2018

Jonna Pedersen er Cand. Negot og uddannet på private billedkunstskoler i København og London. Har udstillet i ind- og udland, bl.a. Charlottenborg Kunsthal, Heerup Museum, New York, Berlin, London, Amsterdam, Tel Aviv, Venedig samt modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond og private fonde.

Jonna Pedersen er udstillingsaktuel på Vinterudstillingen i Bredgade Kunsthandel frem til 9. februar, og er med på gruppeudstillingen Remix #5 hos Kunstmix på Østerbro fra 24. januar til 22. februar.

Flere værker fra serien [ Fone ] kan ses på Jonna Pedersens hjemmeside:
http://jonnapedersen.dk/fone/ 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret Kunstavisen.dk