Lars Rasmussen – Under Blåregnens Favntag

Lars Rasmussen – Wisteria, 40×50 olie på plade. foto: Sven Berggren

En samtale med maleren Lars Rasmussen om kunstens kontinuerte drift

Vi starter med en havevandring. Det er mit andet besøg hos maleren Lars Rasmussen i Roskilde, der i haven har roser, urter, vandhul og orangeri, og så den blåregn, som er anledning til min tur til Domkirkebyen.

Sidst vi mødtes stod kunstneren midt i et motivmæssigt gearskifte.

To portrætopgaver, den ene af tidligere rektor på Herlufsholm, Flemming Zakariassen, var ved at nå til vejs ende, og efter fordybelsen heri, hvad skulle så det næste blive?

Bag sig har kunstneren en ret stor produktion af portrætter, en elsket disciplin for møderne med folk som fx Møllehave og Roskildes tidligere biskop, Jan Lindhardt, samt notabiliteter fra skole- og erhvervsliv. Og helt unikke udsmykninger er det blevet til, bl.a. huset Tusculum ved Bagsværd Sø, samt kirkeudsmykninger m.m.

Lars Rasmussen – portræt af rektor Flemming Zachariassen, Herlufsholm

Ligesom arbejdet med portrætter bringer et berigende menneskeligt nærvær, er bestillingsarbejdet samtidig mentalt krævende, hvorefter kunstneren må kalibrere på ny.

– Længe havde den hvisket, kaldt, råbt og været stille afventende, Blåregnen, sagde Lars Rasmussen. Men hidtil havde han ikke magtet den. Derfor var det på én gang ængstelige og ambitiøse blikke, han kastede mod beboeren i havens nordøstlige hjørne. En nedtælling var i gang der i maj.

Vintermøde
Vi går ind i atelieret, og her står tre staffelier på rad. To mindre lærreder er stort set færdige. Et tredje er undervejs. Og ja, det er Blåregnen, der har fundet vej til Lars Rasmussens pensler.
Hvilken umådelig skønhed, der toner frem af de mange, mange, mange timers arbejde.

Rundt på væggene ses flere motivkredse. Her er først og fremmest roser, som har fået sin gode del af opmærksomheden. Men også et mørkt motiv fra vandhullets åkander, hvor den strunke bladvækst fangede malerens blik.

Kontrasten mellem de bordeauxrøde, nærmest hjerteformede udfoldede blade, der svæver på vandoverfladen, og så den frækt rejsende, lysegrønne form i de fremvoksende bladknopper fortæller den evige historie om han, hun og blomsternes mission – arternes formering.

Lars Rasmussen – Silent Water, olie på plade, foto: Sven Berggren

– Naturen er så aktuel for tiden. Men den har det på en måde altid handlet om, siger Lars Rasmussen, ikke uden et sideglimt i øjet.
– I 1970’erne væltede der kunst frem, skabt efter en grimhedens æstetik, en anti-skønhedsbevægelse, og jeg kunne ikke klare at se på det. Nærmest som en protest vendte jeg mig mod Prærafaelitterne og stemningen fra 1800-tallets slutning, den såkaldte Fin-de-Siècle.

– Jeg har fra uddannelsestiden min base i croquistegningen, og den levende model. Jeg kan ikke fortælle en historie, uden at have oplevet den.
– De mest underskønne modeller stillede op, jeg lånte ædle smykker og location på Gisselfeld Gods, og det var en fantastisk oplevelse af samarbejde og synergi i al uskyldighed. Det var nok ikke gået i dag, hvor en voldsom nypuritanisme er væltet ind over tiden. Det er synd og skam, mener Lars Rasmussen.

Vi taler om den frisættelse, der blev sat i gang i 70’erne. Og at den er penduleret over mod en kultur af kontrol og kritik, der lammer mere end den løfter. Ligeberettigelsen og anerkendelsen, som er ambitionen, må grueligt meget igennem, før vi rammer kammertonen. Altså en ren og klar tone, der løfter alt og alle. Endnu er der ikke samklang, men mest dissonanser i diskursen, hører vi begge.

Bogforside af Lars Rasmussen til et pragtværk af Torben Thim, rosengartner i Løve 

Milepæle 2022-23 i sigte
Vi vender blikket mod fremtiden. Kunstnerens 70 års fødselsdag og 50 års jubilæum som billedkunstner står i kalenderen for årsskiftet 2022-23, og forskelligt er i støbeskeen. Dels en udstilling, og dels, om muligt, en bogudgivelse.

På et arbejdsbord ligger mapperne med dokumentation, fotos, udklip og venter på at blive stykket sammen i digitalt format. Kunstnerens evige dilemma mellem lærred og administrative opgaver kan suge kraft og energi, mens milepælene nærmer sig, så tiden er nu inde for den nærmere planlægning og fundraising.

Tilbage til klangen af skønhed
– Jeg opdager, at jeg beskæftiger mig med et tidløst emne, som bliver tiltagende intenst. Jeg har vedvarende en ambition om at overgå mig selv og min formåen. Det er ikke just nogen sportsgren, men en drift.

– Jeg bevæger mig mod kanten, ja kanten i håbet om, at billedet også bliver relevant for andre mennesker. Der kan jeg heller ikke være bekendt at arbejde på rutinen. Det bliver uetisk.
– Det er muligt, at det kan opleves som archaisk ’at udfylde firkanter med olie’.
Men det fortsætter, som vi kan se, trods konstateringen af maleriets død.

Lars Rasmussen – Portræt af Johannes Møllehave

– I processen handler det om at fjerne sig fra sit motiv og opløse, til det næsten bliver abstrakt.
– Gennem iagttagelsen viser sig en orden og en rytme. Og så skal det klinge, understreger Lars Rasmussen.

Musikken er en slags parallel sparringspartner. Han tænker med stor respekt på komponister som Bartók, Mozart, Bach, og på jazzmusikernes evner for synkopernes variationer.

– Der er et forløb i at forstå en komposition. Der er et drama, der er vekslende tempi, der er lys, mørke, pauser og crescendo.

Det gælder også for billeder af en Blåregn.

Som den zenbuddhistiske skytte har han hen over sommeren nærmet sig, og tilegnet sig sit bytte gennem et alkymistisk, gensidigt forvandlende favntag. 

…….

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen no 1 – 2022, helsides portræt
KLIK på illustrationerne her på siden, og få dem at se i en flottere udgave. 

…….

Illustrationer:
Lars Rasmussen – Wisteria Blåregn, olie på møbelplade, 40×50 cm, foto: Sven Berggreen
Lars Rasmussen – Herre i blå habit, tidligere rektor på Herlufsholm Flemming Zachariassen, 60×70 cm, olie på møbelplade, foto: Sven Berggreen
Lars Rasmussen – Silent Water, 40×60 cm, olie på møbelplade, foto: Sven Berggreen
Lars Rasmussen – Bogforside, udført for rosengartneren i Løve, Torben Thim
Lars Rasmussen – Portræt af Johannes Møllehave

 

 

Gode råvarer på væggene – SP34

Hotel SP34 – Hilfling og Bjørn

Kunsten kommer dig i møde andre steder end på museerne

Berigende er det, når billedkunsten tager til genmæle i en grå og indelukket tid, og vises frem andre steder end på museer og gallerier, som ellers i månedsvis har savnet sit publikum.

Tjek med ind på Hotel SP34 i Sankt Peders Stræde i København, eventuelt blot for en kop kaffe og et pusterum, så kan du nyde dualiteten mellem de to billedkunstnere Rikke Bjørn og Lars Hilfling i en anderledes ramme.

En hotelfoyer har som regel flere funktioner med venteområder, fordelingsgange og markante skranker, og alt for ofte kedsommelige vægflader. Men her venter gæsten en unik arkitektonisk oplevelse, når man træder indenfor i cityhotellet, som formår at få et ganske levende og varieret forløb ud af de komprimerede kvadratmeter i det gamle byhus ved Jarmers Plads.

Hotel SP34 byder på Bjørn og Hilfling
På en rustik kaminvæg i foyeren præsenterer Rikke Bjørn udvalgte eksempler på det konkrete maleri, som i denne sammenhæng gør det arbejde, som store blomsterarrangementer ellers gør.

Her er poesien og det feminine touch transformeret til linjer og flader i elegante, oplivende farvesammenstillinger. Modsat udgør et optisk stærkt værk, i mørke farvetoner, et flot punktum. Nogle af billederne har Rikke Bjørn skabt specifikt til rummet og netop til samspillet med Lars Hilflings motiver, der er i en helt anden boldgade.

Lars Hilfling – Dogs Unleashed, digital fotocollage

Med på en kigger
Lars Hilfling viser mennesketyper, manipuleret i digitale collager og voyeristisk anbragt, så model og beskuer uvægerligt strejfer hinanden i et undersøgende øjeblik. Pirrende, er de, som mødet mellem fremmede, der skal opholde sig under samme tag.

– Billederne fra serien Dogs Unleashed er inspireret af wrestlerbilleder fra 1800-tallet. De var meget populære dengang, og var en af få muligheder for at vise halvafklædte mænd i nærkontakt.
Netop genindsættelse af de queer-temaer, der blev indlejret som kodede beskeder i løbet af kunsthistorien, og på den måde fungerede som verdens første kryptering, er noget, jeg arbejder en del med, fortæller Lars Hilfling.

Et hovedværk vistes på udstillingen Mellem Usynlige Lag på Kirsten Kjærs Museum i 2020, og fra 5. marts er han aktuel hos RoS Gallery i Roskilde.

De to kunstnere tilhører begge galleri- og værkstedsfællesskabet GANG i Københavns Nordvestkvarter, som står bag en fortløbende udstillingsrække og kuratering på hotellet, hvor GANG-kunstnere det næste års tid vil udstille to-og-to under det fælles tema VERSUS.

Hotel SP34 lounge – Bjørn og Hilfling

Værkerne af Bjørn og Hilfling er en usædvanlig sammenstilling, men de gør det godt, side om side i Hotel SP34s interessante modtagerum.

Tjek ind! – og nyd hotellets Gode Råvarer på Væggene.

Hotel SP34
Sankt Peders Stræde 34 – København K
Frem til 31. marts

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen no 1 – 2022, bagsiden

Hotel SP34 – Bjørn og Hilfling

 

 

Hotel SP34 – indgang ved Cock’s & Cows 

 

 

 

 

 

Lars Hilfling – I Don’t Want to Die Poor

 

 

 

 

 

Mysteriet findes – Külli Suitso

Külli Suitso – SECRET GARDEN – Rubin Zoisit

I sindrige naturskildringer præsenterer Külli Suitso eksistensens potentiale

Det er decembermørkt. Det er advent. Samfundet går i dvale. Og vi går med, som vintersædens frø lagt i jorden, mens vi runder årets korteste dag.

Frem på computerskærmen springer mig i møde et nyt maleri af estiskfødte, herboende billedkunstner Külli Suitso.

Secret Garden
På den smukkeste, lysende blå baggrund ligger en østers med sin sarte krop, åben for verden. Midt i muslingekødet ligger en rund, grønlig form, fuld af mystik og potentiale. Umiddelbart er det ikke til at afkode, om det er en perle eller måske en kugle med undertoner af militærisk klang?

Er det en symbolsk gave? En trussel?
Eller en opgave i livet?

Vi finder jo som oftest noget andet, end det, vi drømmer om.

Külli Suitso – Missa Kyrie

Kunstneren Külli Suitso er mest kendt for sin serie med hjelme, som hun arbejdede på fra 2014 – 2019. Der skabte hun kontrastfulde, kryptiske billeder med forskellige fingerpeg fra den tunge, politiske alvor til eksistensen hos den enkelte.

Her bevægede hun sig fra den ydre trussels grufulde absurditet, gennem skrøbeligt, gennemsigtige hjelme, og eksperimenterede med æteriske og åndeligt inspirerede temaer.

En hel verden indeni

Med en ny værkserie, SECRET GARDEN, er der lagt an til en symfoni i Dur, forstår jeg på kunstneren. Her går hun tæt på naturens undere, zoomer ind på knopper og frøstande, så blikket og tanken udfordres.

Gennem lockdown har der været tid til at passe haven, og gå på opdagelse i en rigdom af detaljer.

Det er foreløbigt blevet til nærbilleder af blandt andet Diantus Barbatus,
Phaseolus Vulgaris, Daucus Carota, og så en portion flotte motiver med østers.

SECRET GARDEN – Alcea Rosea

De latinske navne på motivernes vækster har hun beholdt, for at få os til at gå på opdagelse, undersøge mere, og måske gribes deraf.

– Hver enkelt kan, i sin egen indre have, komponere det skønneste bed og det dejligste bord, håber kunstneren.

Østersmysteriet

Tæt på bopælen har kunstneren en ret god fiskehandel, og muslinger og østers kommer på menuen ind imellem.
Her har hun selv fundet fine, små perler og i øvrigt studeret den grundfortælling, de fleste kender, om sandkornet, der kommer indenfor i muslingen og bliver omdannet til den skønneste perle.

I opstillingen til maleriet SECRET GARDEN – Rubiintsoisiit har Külli Suitso valgt at bruge en slebet halvædelsten, en Rubin Zoisit, der findes i en grønlig form med røde islæt. Den er et lille under i sig selv.

– Fascinerende er det at se, hvordan en østers eller musling gør et fremmedelement, en lille defekt, som generer, til sit eget ved at indkapsle det i perlemor. 

SECRET GARDEN – Diantus Barbatus

– Denne forvandling er rørende og tankevækkende.
– Man får lyst til bare at leve, at blomstre – ekstatisk – med dette potentiale, hilser kunstneren.

Det er altså ikke en kugle. Det er en perle.
Mysteriet findes. 
Se blot!

God Jul og Godt Nytår!

Læs mere om kunstneren
www.kylli.dk – her

Søg og find flere artikler om Külli Suitso
på komkunst.dk – her

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk, december 2021
Klik ind og få illustrationerne i bedre gengivelse.

Külli Suitso – Østers, olie på lærred

 

Külli Suitso – SECRET GARDEN – SECRET LIFE

 

I Sagens Natur – Davis Gallery

I Sagens Natur – SIIKU, Lauge, Dahl

Vilde vinde, varme somre, våde somre, klimavalg og Gretha Thunbergs verdensturné. Det er alt sammen en del af også kunstnernes virkelighed.

I Sagens Natur er en gruppeudstilling, hvor elleve kunstnere hver for sig og sammen viser os, hvad tidens vilkår og miljødiskurs betyder

På årets sidste udstilling hos Davis Gallery Contemporary Art gør følgende kunstnere status: SIIKU/Rasmus Nielsen og David H. Péronard (maleri, mixed media), Jeppe Lauge (maleri), Neel Jans (maleri), Kat Whitehouse (kultegning), Annette Wier (maleri), Lene Bødker (glaskunst), Bent Hedeby (video og maleri), Jesper ”Jokeren” Dahl (maleri), Lene Winther (keramik), og Úlfur Karlsson (maleri).

Med i bagagen har kunstnerne hver deres individuelle ståsted, deres personlige historie, samt deres egen bid af kunsthistorien i form af tidligere arbejdsfelter og temaer, som deres værker og udtryk på udstillingen her er en naturlig forlængelse af.

Bent Hedeby – Water Washing, video

Det er således ikke alene mere eller mindre flygtige strømninger, avisoverskrifter, konspirationsteorier eller mediepresset, værkerne udspringer af. Tvært imod afdækker kunstnerne flere og dybere lag, og rækker ud med mere end det flygtige, som her og nu fylder dagens diskurs.

Bekymringen for planetens tilstand, for bier og biodiversitet er reel nok, og der er bestemt grund til at tro, at emnerne vil være oppe på lystavlen en rum tid endnu, måske for altid i vores levetid.

Kunstnerne flest tager hellere mejsel og pensel i brug end megafon og mikrofon. Kunstnernes udsagn er både politiske og apolitiske. 
Det er livet som sådan, der er i spil – og kunsten i det.  

Pointer og positioner

SIIKU – ILDHAAB, is og aske på lærred, 140×115 cm

Naturens egne materialer genbruger kunstnerduoen SIIKU helt konkret, som det ses i værk-serierne ILDHAAB og MELTAGE, der er skabt med aske og is. Her er planetens sande tilstand hjertesagen med fokus på synergi og samskabelse.

Konkret er også naturen hos Jeppe Lauge, som fotograferer og transformerer naturen i et naturalistisk tilsnit med en tidstypisk pixelering, som opløser det klassiske maleri og danner ny syntese.

Neel Jans har ligeledes naturoplevelser som forlæg, og forøger dem med dimensioner af tid.

Kat Whitehouse tegner sine fortællinger med naturen som baggrund i mere end én forstand.

Annette Wier træder med sine skildringer ind i et æterisk, abstrakt og symbolsk univers, og vækker samtlige sanser, hør blot her:
– Der er øjeblikke hvor skovens åndedræt bliver dit. Du mærker lyset bevæge sig igennem dig og vinden giver dig følelsen af at noget langt større rører ved dig.

Lene Bødker er i sine glasarbejder tydeligt inspireret af naturens forunderlige strukturer, sammen med konstruktioner af formelle og reducerede former,
og inviterer beskueren ind i fascinationen af glasset.

Kaosscenarier – det dystopiske blik

Annette Wier – We all grow from the same soil

Med en snert af et dystopisk blik præsenterer Bent Hedeby dilemmaer og paradokser i video og maleri. Dog indskyder han, at naturen består og har det godt uden os.

Jesper ”Jokeren” Dahl vender tingene på hovedet i sine malerier, og slår fast at vi selvfølgelig er en del af den natur, som (…) billedligt talt kæmper tilbage mod os. Paradoksalt er det, at vi destruerer og truer alt liv her på jorden – Det eneste sted, vi med sikkerhed ved, at det findes. Livet.

Lene Winther rækker ind i ursuppen og former leret, tilsat menneskespor. Kaos truer, men netop naturens formidable kraft til også at opsluge, indkapsle og til at hele, skaber et håb for fremtiden.

Úlfur Karlsson maler med ungdommelig energi sine komplekse tableauer. Også han peger på paradokser og det faktum, at natur og kunst er uløseligt forbundne, idet vi selv er natur.

Post ludium

Ja, vi er selv natur, ikke længere hævet over den.
Det udsagn høres højere og højere, såvel i kunstnernes statements som i diskursen omkring klima og miljøudfordringer, der har naturen som omdrejningspunkt.

Lene Bødker – The Forrest

Må der heraf komme en øget omsorg og respekt for naturen, når vi mennesker ikke længere kan se den anden vej eller sætte skel.
– Det er helt sort, at vi skal ud i krisetilstande og naturkatastrofer af bibelske dimensioner, før der prioriteres og vælges anderledes i forhold til at passe på naturen og kloden, vi bor på.

Evigt liv har lange udsigter.
Imens lægger kunsten spor og indlejrer erfaring og erindring.
Se blot.

I det trykte katalog indgår artists statements fra alle medvirkende. 

Davis Gallery Contemporary Art
Bredgade 69, 1260 København K
Frem til 23. december

Åbent: onsdag – søndag kl. 12-17
og efter aftale – tel 26 21 67 73 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk

Lene Winther – Captured Matter

Publiceret: Katalogtekst og indbydelse
til udstillingen I Sagens Natur 2021

Jesper Jokeren Dahl, Diving Kamikaze Ducks – privatfoto med gadespejlinger

Fra milepæle til nye horisonter – Steen Larsen

AC Group med Junkyard

Hos maleren Steen Larsen er tilværelsen skiftet over i femte gear – Det tager vi en samtale om

– Måneders arbejde er slut, og modtageren blev lykkelig for resultatet, fortæller en glad Steen Larsen i telefonen.

I slutningen af oktober blev værket Junkyard overdraget og hængt op i kantinen hos AC Group A/S i Viborg, der gennem generationer har beskæftiget sig med hydraulik, cylindre, motordele, service, biludlejning med mere. Anledningen var direktør Claus Anker Christensens 60 årsdag, og opgaven blev formidlet gennem galleristen Thorkild NB i Viborg, som Steen Larsen har samarbejdet med en god årrække.

Cyklus // Tystnad
– Motivet fik jeg lov at foreslå, fortæller Steen Larsen om værket, som måler 200 x 500 cm, og viser en stor bunke gamle biler, der ligger i skoven på Båsnäs Bilkirkegård i Sverige.

– Der har jeg været nogle gange, og længe haft lyst til at male et rigtig stort billede på baggrund af et af mine fotos fra stedet. Det var en fornøjelse at forslaget blev godkendt. Og jeg har vitterligt nydt processen, mens jeg er gået den lange vej ’op ad bjerget’.

Den fotorealistiske malemåde, som kunstneren anvender, er temmelig krævende.
– At se smilet og rørelsen i øjnene på fødselaren, det var virkelig prikken over i’et til sidst. Jeg hørte også nogle af de gamle smede sætte vældig pris på det i kantinen, det var jo skønt, smiler Steen Larsen.

– Det er biler fra 1950’erne – 60’erne og 70’erne, som ligger deroppe. De har noget sjæl, og er lidt tegneserieagtige.
– Jeg har nydt at sætte mig ind i enkelte biler, og nærmest genopleve et levet liv, fx i en gammel Folkevogn, som jeg selv husker så godt. Bilerne fortæller mig historier.

– Der er næsten en sakral stemning på det ganske stille sted. Den der tystnad, som det hedder med et godt svensk udtryk, beretter kunstneren.
– Der er noget cyklus, ja noget reinkarnation over det alt sammen, set i sin helhed. Malmen fra den svenske undergrund er blevet omdannet til biler af Saab, Volvo og andre bilfabrikater, og nu ligger de her og siver langsomt tilbage i undergrunden. 

Steen Larsen – Junkyard 2021, pressefoto

Er der også en milepæl i det billede for dig selv, spørger skribenten.
– Det har jeg ikke tænkt på, men, jo, måske. Der er mere en milepæl i, at jeg har forladt mit job som højskolelærer gennem 22 år på Testrup Højskole, hvor jeg har nydt at undervise og at blive undervist, som man jo bliver sådan et sted. Men jeg fik mulighed for at hellige mig maleriet i højere grad, og greb muligheden for også at kigge lidt indad.

Steen Larsen i sit atelier

Fotografiske forvandlinger
I en del år har jeg arbejdet med mit ROAD-tema. Jeg ser mig selv rigtig meget som en håndværker, og det hænger sammen med min fotografiske nysgerrighed, der blev vakt for alvor af udstillingen This Is Amerika på Århus Kunstmuseum, og godt hjulpet på vej af en højskolekollega, der kunne give råd om at fotografere i mørket, i natten, osv.

– Op til udstillingen ROAD på Sophienholm og Silkeborg Bad i 2012 udførte jeg en omfattende research. Jeg monterede et kamera i min bilrude, og fik indsamlet 18.000 fotografier. I første omgang frasorterede jeg alle motiverne med regndråber på ruden, og brugte kun af de andre.

Steen Larsens fornemmelse for regn
– Der er forskel på regn! Vi kalder det Skomagerdrenge, og i England har de udtrykket at det regner Cats and Dogs
– På et tidspunkt fandt jeg de kasserede billeder frem, og blev optaget af abstraktionen i motiverne, der opstår, når regnen opløser udsigten. Det har inspireret mig i mange år, ligesom den tyske kunstner Gerhard Richter, der har nogle tågede lag i sine billeder.
Men, jeg skulle finde min egen vej, og det blev så serien af Rainscapes.

Steen Larsen – Trikk 11

– Når det regner, så hopper jeg i bilen og kører rundt og indsamler råmateriale. Som en jæger tager jeg ud, og ved ikke, hvilket bytte, jeg får med tilbage, før jeg ser optagelserne igennem. Det er en skattejagt.
– Jeg bruger mine fotos som forlæg, men jeg photoshopper aldrig, understreger Steen Larsen.

Mod nye horisonter
Siden 2016 har jeg samarbejdet med den norske gallerist, Elisabeth Ramfjord fra Oslo, der har et givende netværk og en international nysgerrighed.
– Det har i den grad givet luft under vingerne, og nye oplevelser.

– Først deltog jeg i et residency på Mana Contemporary Art Center, og siden på flere workshops, der fungerer som kunstnerkollektiver, hvor vi bor og arbejder i en måned ad gangen i Oslo.

– I 2019 mundede en workshop ud i en formidabel udstilling Art is in the Air i det såkaldte Red Bull Hangar nr. 7 i Salzburg, og alle de udstillede værker blev solgt.

Steen Larsen, Blinded by the Lights

– Inden ret længe tager Elisabeth Ramfjord afsted mod Scope Miami Beach Art Show, og med stolthed har jeg taget imod invitationen til at tage med. Det føles som at få lov at stå på Orange Scene på Roskilde Festivalen, intet mindre. Vi ved selvfølgelig ikke, om der sker noget, men platformen lover godt, og er jo ganske speciel med sine messetelte på stranden ved Miami Beach.

Desuden har vi lejet en bil, og skal på roadtrip fra Miami til Key West. Der må faktisk gerne komme lidt regnvejr undervejs, slutter Steen Larsen.

Vi ønsker fortsat held og lykke på rejsen.

Steen Larsen, født 1960, er uddannet dels fra Den Frie Kunstskole i Odense og Dartington College of Arts, England. Læs mere www.steenlarsen-art.com

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen nr. 10 / 2021

Mærk magtens spil – Matvey Slavin

SKAKMAT hos BLAA Galleri

Matvey Slavin fortolker skakspillets mangfoldige metaforer med soloudstillingen SKAKMAT – et nyt crunchy udspil hos BLAA Galleri på Nørrebro

Skakspillet fik han ind fra barnsben, billedkunstneren Matvey Slavin, der er født i Skt. Petersborg i 1987. Hans morfar Yuri Sushkov var en højtestimeret stormester og skakkomponist, og Matvey trænede med sin bror og sin far. Gennem lockdown har han spillet mod sin ægtefælle, Nana RH Bastrup, ligeledes billedkunstner, som han traf på Hochschule für Bildende Kûnste i Hamborg.

Under Coronaen begyndte skaktavlen og brikkerne i forskellige set-ups at invadere Slavins dagligliv og lærreder.

Han hører til de veluddannede med en ballast fra klassisk plein-air maleri til moderne konceptkunst. Han er velkommunikerende, og det er hver gang en berigelse at møde Matvey Slavin, som frem til medio december er aktuel med soloudstillingen SKAKMAT hos BLAA Galleri på Nørrebro i København.

– Her er kunstretningen Krunchism blevet en fast del af programmet og en aktuel del af kunstnerens vibrerende udtryk.

Lad os se nærmere på nogle af udstillingens vigtigste træk. 

Gallerist og kunstner ved skakvæggen

Gå ind i det fysisk-metaforiske spil
Ude fra Blågårds Plads lyser gyldne Skakbrikker i havestørrelse gæsten i møde. Indenfor tiltrækker de 64 skakfelter på væggen sig opmærksomhed, når man entrer BLAA Galleri, der drives af Harald Holst. 

Bevæger man sig omkring på udstillingen, kommer man på omgangshøjde med en sort Springer, og møder gyldne Bønder, der får én til at stoppe op og nærlæse symbolikken.

– Skak er et magtspil, der udfordrer på flere måder. Mange, som selv har prøvet at spille Skak, har måske identificeret sig med en af de mange roller, som spillets brikker repræsenterer, fortæller Matvey Slavin.

Jeg genkender fornemmelsen. Man er på skift en hurtig Løber, en snu Springer/Hest, et roligt Tårn – eller den subtile Dronning, som kan lidt af hvert i et gyldent øjeblik med hjælp fra en bonde eller to.

– Den fysisk-metaforiske følelse af magtfulde valg og skæbnesvangre beslutninger vil jeg gerne genfremkalde med udstillingen her, og der opstod ideen med de skulpturelle skakbrikker, fortæller kunstneren.

SKAKMAT
Til højre hænger det store maleri SKAKMAT, skabt i sort og neon-giftigt gult akryl i kunstnerens særlige engraved teknik. Helt minimalistisk, med blot de to kolliderende farver, men absolut crunchy med de hastigt sitrende bevægelser i bearbejdningen af billedfladen.

Matvey Slavin – SKAKMAT, 2021

Titelmotivet viser en person med tildækket ansigt, nedbøjet over træbordet med et syret skakspil foran sig, hvor brikkerne ikke længere følger spillets regler, men tvært imod forvandles til russiske Matrojska-dukker, der løber af pladsen. Hatten er lagt for den udfordring, der står klar. Det ser bekymrende ud. Verden er af lave.

Et andet motiv er Playing The Game skabt i sølv og sort, hvor dukkerne også har indtaget tavlen i egen magt. Vi ser, at dukkerne livagtigt ikke længere er delt på midten, som de originale af træ. Der er tillige noget skæbnesvangert over hånden på bordkanten, som vi ikke ved, hvem tilhører. Hvem styrer dette spil? Er der nogen?

Endnu mere morbidt er det malede spejl med et skakternet kranium, der lader os se os selv, fragmentarisk, indenfor rammen en stund endnu, men sat som et punktum, slut, SKAKMAT! Den vej går det for os alle!
Skakspillet har mange facetter for fortolkning, ja som et billede på tilværelsen selv.

Matvey Slavin – Golden Age, engraved painting

Fortid // Fremtid // Samtid
Anderledes gyldent ser perspektivet ud i Janus-motivet Golden Age engraved painting, som kunstneren skabte til udstillingen Efter-Billeder, der fik premiere (uden publikum) i Janus – Vestjyllands Kunstmuseum i det tidlige forår, og som heldigvis fik en reprise hos SAK i Svendborg i april – maj, dette år.

Her ses en dobbelthovedet Janus-figur, sikkert maleren selv, siddende ved sofabordet, hvorpå skakspillet er løbet ud, og brikkerne ligeledes antager skikkelser af de russiske Matrojska-dukker, som nysgerrigt nærmer sig beskueren. Rundt i rummet finder vi afrikanske masker og en kinesisk porcelænselefant, som del af Slavins kulturbagage.  
På væggen bag figuren genkender vi motiver af kunstnerens personlige forbilleder og kunstneriske  problemstillinger, bl.a. Matisse’ Røde værelse og Mondrians enkle flader, som begge har inspireret Slavin til den forenkling i farvevalget, der gør sig gældende i det aktuelle motiv, som er udført kun i sort og guld.

I hjørnerne øverst ses nogle af kunstnerens egne motiver, der er blevet til lidt før og under lockdown, samt et motiv med oprindelige hulemalerier, der har været genstand for samtaler med den historisk-filosofisk interesserede gallerist, Harald Holst.
– Her går man ikke forgæves efter tankegods.
– Det glædede mit hjerte (skribentens), da jeg så, at Matvey Slavin blev en del af kredsen her.

Rettelig fortæller Golden Age om et markant moment for kunstneren med tilbageblik, muligheder og fremsyn. Motivet kommer i fornemt selskab i 2022, hvor Matvey Slavin er repræsentant for Ung Dansk Samtidskunst ´22 i april og maj 2022 på udstillingen i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen.

Matvey Slavin – The Sleep of Reason Produces Monsters

Mesterskak
Endnu et værk skal vi have med i beretningen her. På et stort sort-hvidt motiv finder vi en parafrase over et fotografi af Picasso, siddende barbenet med et stort logrende dyr hos sig, omgivet af masker, værker og referencer til både fortid og nutid, en kunstner med et langt levet liv, der ikke sådan sættes i bås.

Matvey Slavin (og Nana RH Bastrup) er kendt for at tage kunstscenen ved vingebenet og at integrere kunsthistorien i eget arbejde. Her er det så stormester Picasso, vi får forklædt som djævel, sammen med inspirationskilder fra oprindelige folk, og en nutidig Mickey Mouse maske, som før har stukket ørerne frem hos Matvey Slavin.

Det ser ud til, at Matvey Slavin med sine på én gang dramatiske og samtidigt farvemæssigt minimalistiske engraved paintings har fundet en fremgangsmåde for sit maleriske talent, der i hans hænder kan udfordre såvel det klassisk figurative som det moderne, konceptuelt strategisk udtænkte mål. Malemåden engraved painting, hvor han med forskellige redskaber ridser direkte i den våde akryl, har han arbejdet med at udvikle siden 2013.

Det skal blive interessant at se, hvor det fører ham hen.

Uvægerligt vender man så tilbage til væggen, for at se, om man kan løse en af Sushkovs udspil. Det ser svært ud for Kongen af Sort, for med kun et par enkle træk har Hvid fået en ny Dronning i spil.

Matvey Slavin – Chess Problems – My Grandfather

Livet er fuld af overraskelser. Gå ind og mærk det.

Læs mere https://matveyslavin.de/

BLAA Galleri
Blågårdsgade 29, Nørrebro
Frem til 11. december

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – november 2021

Matvey Slavin – Sort Springer, foto Harald Holst, BLAA Galleri, 2021

 

Kan træerne redde verden? – Egeværk på COP26

Mens verdens ledere, pilgrimme og klimaaktivister har bevæget sig mod COP26 Klimatopmødet i Glasgow, har Mette Bentzen og Lasse Kristensen, Egeværk, installeret et tankevækkende værk i topmødets Nordiske Pavillon

Alles øjne hviler på Glasgow. I disse dage samles verdens ledere, klimaaktivister, delegerede og pressefolk til COP26 i Glasgow. BBC estimerer at mellem 20.000 og 30.000 delegerede vil deltage i dagene mellem den 31. oktober og den 12. november.

– Joe Biden lægger vejen forbi, Greta Thunberg ankom søndag under enorm bevågenhed. Aktivister, pressefolk og klimapilgrimme fylder gaderne, og 100-140 verdensledere kommer til at sætte deres fingeraftryk på FN’s 26. klimakonference, fortæller Mette Bentzen derovre fra.

Det nordiske samlingspunkt
Nordisk Ministerråd og de nordiske delegationer har Den Nordiske Pavillon som deres samlingspunkt og base på det store topmøde. Og denne pavillon er udsmykket med en subtil installation, Suspended Forest, et signaturværk lavet af Mette Bentzen og Lasse Kristensen, Egeværk. Mette og Lasse er selv i Glasgow for at varetage installeringen af værket, der nu hænger smukt midt i området.

Suspended Forest kan beskrives som en klynge hængende, transparente ’træer’, der er lavet af trævlet træ. Rundt om den hængende klynge træer står en rund bænk, tegnet af Monica Ritterband, og inviterer til et øjebliks ro og kontemplation over de enorme spørgsmål, der er på agendaen i den skotske by.

Egeværk – ORBIT fra COP24

Værkets bidrag til pavillonen er værdsat:
”Det løfter pavillonen helt utroligt”, lyder det med en stor tak til Egeværk fra Michael Funch, der er projektleder på pavillonen. Det er anden gang, Egeværk udsmykker Nordisk Ministerråds pavillon på et klimatopmøde. Sidste gang prydede en hængende træsfære pavillonen i Katowice, Polen.

De magiske træer
Suspended Forest er lavet specielt til COP26 på Egeværk Studio i Helsingør. Her har Mette Bentzen og Lasse Kristensen nedbrudt egetræ for at trævle det, og limet det sammen igen til trælignende genstande. Resultatet er smukt og melankolsk, og udtrykker både ængstelse og håb:

”Når verden er af lave, hænger træerne ned fra himlen, og selv det robuste egetræ er skrøbeligt og transparent,” forklarer Lasse Kristensen. ”Vrangen er vendt ud, vi har kigget ind i troldspejlet, og alligevel genkender vi træerne og finder en ro og tryghed i formen.”

Mette Bentzen og Lasse Kristensen har oplevet et Glasgow, der er præget af en meget intens, men også virkelig god, stemning.
-”Alle virker bemærkelsesværdigt åbne og samarbejdsvillige her i Glasgow”, beretter Mette Bentzen. ”Vi er faktisk meget bevægede over at være en del af topmødet, og oplevelserne her stemmer så fint overens med, hvad vi har ønsket at fortælle med Suspended Forest.

Suspended Forest – detail

– Værket fortæller om et skrøbeligt økosystem ud fra en stor bekymring for fremtiden, men vores ødelagte træer ligner stadig træer, og de tilsyneladende skrøbelige konstruktioner er faktisk forbavsende robuste og medgørlige.

– Vores kærlighed til træerne er at finde i Suspended Forest, og verdens træer har en enestående rolle i forhold til at nedbringe CO2-udslippet.
– Træer er magiske, og det er Glasgow også lige nu. Vi tager hjem fra Skotland med en stor tak til Nordisk Ministerråd for samarbejdet og til FN for sikkerhedsgodkendelse. Ingen steder i verden er der så mange gode viljer som i Glasgow lige nu, fastslår Mette Bentzen.

Egeværk på COP26

Herhjemme møder vi snedkerkunstnerne dels på Egeværk Studio, Industrivej 12 i Helsingør og dels i den nyligt åbnede Egeværk Display Shop, Stengade 11B, i centrum af Helsingør. Begge steder kan Egeværks værker opleves, og i Studio kan tilblivelsen af værkerne følges i det store værksted. Her uddanner de også lærlinge, ligesom de begge er udlærte fra PP Møbler i Allerød.

Egeværk – Shapes of Ice

I nogle år har klimaet været en del af de formgivende udfordringer, de to snedkerkunstnere har stillet sig selv, idet de siden 2019 har arbejdet med den smeltende is som inspirationskilde i værkserien Shapes of Ice

De to snedkerkunstnere er præmieret blandt andet med Snedkerprisen 2019, Design Awards 2020 (Best Arts & Craft) og Hæderslegat fra Peter, Ingrid og Ralph Hernoe’s Almennyttige Fond. Egeværk er repræsenteret af Sarah Myerscough Gallery i London, Montan i København, og når de viser de elegante Glasskibe, skabt i samarbejde med Backhaus Brown sker det hos Vessel Gallery i London og Vetri Gallery, Seattle.
Læs mere på egevaerk.dk.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Fotos fra Glasgow – Egeværk
Publiceret: Kunstavisen.dk – og komkunst.dk 

Egeværk – Shapes of Ice no. I

 

 

Egeværk Studioview – Suspended Forest, 2021

 

Remix udstillingerne er tilbage – Bastrup & Slavin

Hip-Hip! Kunstmix og Remix-udstillingskonceptet er atter på banen. Det lover godt for nye gruppeudstillinger, der er på tegnebrættet hos Nana Rosenørn Holland Bastrup og Matvey Slavin.

Spændende med Blenderens nye Remix#X

For nogle år siden udviklede de to dels kunstnerduoen Enfants Terribles, og dels det velbesøgte Remix-udstillingskoncept med strålende gruppeudstillinger med danske og internationale navne på plakaterne. Det kunstnerdrevne tiltag har holdt et par års pause, og den oprindelige lokation i Odensegade på Østerbro lukkede. Men vi hilser Hip-Hip! Velkommen tilbage igen på ny/nye adresse(r).
 
Remix #7 blev en weekends pop-up udstilling fra 30.-31. oktober med Per Holland Bastrup, Nana Rosenørn Holland Bastrup og Matvey Slavin i den kendte, udsøgte præsentationsstil, nøgternt og smukt.

Mother and Daughter
Bastrup & Slavin er blevet forældre til Rosa i mellemtiden, og Nana RH Bastrup viser maleriet Mother and Daughter, skabt i akryl og fototryk på sejldug, hvor far Matvey har bidraget med det fotografiske forlæg.

Simon Bang har skrevet en fortolkende tekst under titlen, Den Første Adskillelse til dette billede, som bl.a. beretter om det mentale og fysiske aspekt for såvel mor som barn, der meget langsomt, men sikkert vokser hver sin vej, videre i livet.

De skrevne tekster som del af udstillingen er et nyt skridt i udviklingen af Remix konceptet, og det fungerede fornemt på weekendens udstilling med tekster til tre udvalgte værker.

Gensynsglæde og Golden Age af Matvey Slavin

Livets skakspil
Matvey Slavin viser maleriet SKAKMAT, 2021. Han har en Upcomming Solo hos BLAA Galleri ved Blågårds Plads på Nørrebro fra 13. november, hvor netop skakspillet er det visuelle tema.

Engraved Painting Golden Age er et andet hovedværk af Matvey Slavin, skabt til udstillingen Efter Billeder, der i al coronalukkethed havde en u-set premiere på Janus – Vestjyllands Kunstmuseum, og siden lykkeligvis åbnede hos SAK Kunstbygningen i Svendborg.

Den russiske forfatter Jegor Fetisov har skrevet en fortolkning af billedet med Janushovedet og de adskillige kunsthistoriske referencer på sofavæggen bagved hovedfiguren.

Et gennemgående træk hos både de to gange Bastrup og Slavin er deres arbejde med nuet og historien, forstået som kunsthistorien og designhistorien. Gang på gang indgår både deres egne værker og andre kunstneres værker i billederne, og kobler den personlige historie til den universelle.

Helt typisk for kunsten af udstillingens trio, så er de medskabende på hinandens værker. Her ses Nana RH Bastrups Folding Library Screen. På foldevæggens anden side ses Nana siddende på Pers Light Hanging Chair, som har tydelige Memphis referencer.

Light Hanging Chair af Per og Library Folding Screen af Nana

The Memphis Tribute 40 år
Per Holland Bastrup skaber møbler af et helt særligt tilsnit – på udstillingen vises bl.a. stolene Light Hanging Chair og Chateau Chair – Postmodern Chairs, Tribute to Memphis Group 40, den italienske designgruppe, som i tidernes morgen blev en øjenåbner og stor inspirationskilde for Bastrups møbelkunst.
Billedmageren Brasch har skrevet En hyldest til Light Hanging Chair.

På udstillingen debuterer Per Holland Bastrup med værket Frozen Mechanics, fra 1968. Det første fra hans hånd, præsenteret i kunstnerisk sammenhæng.

Det var et dejligt gensyn med kunstnerne og med REMIX – konceptet i bearbejdet form og andre rammer.

Pilen peger på nye oplevelser med Enfants Terribles, som er vokset en del i mellemtiden.

Herfra ønskes Held og lykke med jeres næste skridt. 

Tekst og foto: Inge Schjødt, komkunst.dk
Klik ind på illustrationerne, og få en bedre version. 

HUSK ALTID: Kunst skal ses i virkeligheden.

Per H. Bastrups debut – Frozen Mechanics fra 1968 

Mother and Daughter af Nana RH Bastrup  

 

 

 

Matvey Slavin – SKAKMAT, 2021 

 

 

 

Ud og hjem til fortællinger indefra – Ole Aakjær

Ole Aakjær – The Stranger In My Mirror

I Vejle vises Ole Aakjærs første danske museumsudstilling, mens verden venter på grønt

I Maskinrummene på Vejle Kunstmuseum kan man opleve udstillingen The Babushka Exhibition med værker af bysbarnet Ole Aakjær. En intim udstilling i en fortættet stemning, der tegner et kalejdoskopisk portræt af manden bag de genkendelige kvindeansigter, malet i akvarel i stort format; her tillige trykt i linoleumssnit på varierede grundmaterialer og gengivet på keramiske objekter/vaser.

På Vejle-egnen er Ole Aakjær kendt for sit virke gennem 30 år, som reklamemand. En branche med stejle kurver, både ned og op. I hovedstaden, i resten af landet og på andre kontinenter står navnet Ole Aakjær for en kometkarriere på kunstscenen.

Da Ole Aakjær i 2014 fattede akvarelpensel og -farver på en sommerferie, hvor der ellers skulle geares ned, kom der i stedet en ny livsbane i gang. 100 akvareller gik som varmt brød via sociale medier, og snart meldte professionelle aktører deres interesse.

I en årrække har Aakjær samarbejdet med Galleri Oxholm i København, hvorfra turen er gået via internationale præsentationer på messer, blandt andet Scope Miami Beach. Videre til gallerier og kommende museumsudstillinger i udlandet, for her hen over sommeren 2021 for en stund at kondensere i en velbesøgt soloudstilling på kunstmuseet i Vejle.

Helt tæt på
Som udstillingstitlen antyder, så er der mange lag i fortællingen om Ole Aakjær.

Ole Aakjær – Deutche Grammatik

Kunstneren hylder popkultur, fransk og amerikansk plakatkunst, skriftsnit og haute couture, og trækker selvklart på modefotografiets og reklamens billedsprog.

Selv siger kunstneren, at kvindeansigtet fungerer som et lærred, et følelsesmæssigt udgangspunkt, hvorfra han kan fortolke sin egen historie.

I motiverne optræder profiler fra kunsthistorien, bl.a. ekspressionisten Egon Schiele, forbundet med profiler fra kunstnerens eget liv, en mor, en smuk tysklærerinde.

Med fra den kreative branche har Aakjær erfaring i at eksperimentere med formater, beskæringer, og den stadige strøm af idéer, der kommer til udtryk i collageagtige lag. Nogle billeder er malet ovenpå samlinger af breve, vignetter eller trykt på en udfoldet papkasse. Værkernes titler er udsagn, som inkorporeres i de plakatlignende kompositioner, og kommentarer slynger sig i et mix af ornament og tatovering.

Med fra teenage- og ungdomsårene er en passion for tegneserier og fortællinger, samt dyb interesse for den menneskelige psykologi.

Allerinderst er et menneske, der fandt sit ståsted og sin personlige grund under tilværelsen i tegneprocessens fordybelsesrum. Herfra hans verden går.

New York og Kina venter på grønt efter den første soloudstilling på hjembyens museum.  

Ole Aakjær – You Can’t Read a Human Being Like You Read a Book

Vejle Kunstmuseum
Flegborg 16-18, Vejle
Frem til 7. november

Tekst: Inge Schjødt, komkunst.dk
Fotos: Frederik Maj
Publiceret: Kunstavisen 9 / 2021 – oktober 2021

 

Paris gav det endelige skub – Stine Reintoft

Eftermiddagskaffe i Marais – By Stine Reintoft

Stine Reintoft henter vitaminerne i Paris, og hylder byernes by med sine malerier

Som barn tegnede Stine Reintoft på livet løs, når hun var med i atelieret hos sin morfar, maleren Paul Kastrup (1920-1987). Her var en særlig ro, en fantasiverden og et sted at være med sig selv, og hun nød godt af dette fristed på ugelange sommerferier. Hun lærte meget, og meget forskelligt om at være kunstner.

Men, selvom man er ud af en kunstnerslægt med både mor og morfar, der godt kan se talent hos én, og derfor deler råd og tricks, så må de fleste ud og mærke livet, før det giver mening at vælge kunsten i fuld skala.

Stine Reintofts opvækst har været velsignet med masser af kreativitet, kunst og museumsbesøg. Hun er født i 1973, har bl.a. gået på Glyptotekets Tegneskole, Skolen for Billedkunst, hos Ulrik Hoff i Charlottenlund, på Central St. Martins University of the Arts i London og Animationsskolen.

Hun valgte som ung at blive illustrator. Det var bl.a. tegnefilm, der trak, indtil hun fandt sit greb og sin egen stil. Siden har hun haft opgaver for magasiner om mad, mode og livsstil, bl.a. Nannas Klumme i madmagasinet Gastro. For at kunne håndtere teknologien tog hun en uddannelse som multimedie designer oveni.

Quiet Please
På en af sine mange ture til Paris, som nærer kunstneren ved sit hjerte, faldt hun over nogle tidlige malebøger for voksne, og fik blod på tanden til at skabe sine egne. Siden 2015 er det blevet til foreløbigt tretten stykker i serien Quiet Please – Vi tegner, som i starten blev trykt on-demand via Saxo, og siden er kommet til salg via boghandlere og museumsbutikker.

Stine Reintoft – Løber væk, hen til dig

På et studieophold i Statens Legatbolig i 2016, hvor målet var at skabe en ny malebog om byen, kom inspirationen til hende, og hun fik her øje for en motivverden til en egentlig billedkunstnerisk fortolkning.  

Metropolens egen poesi
Paris’ gader og fornemme palæer, skoddede vinduesrækker og tagenes former og gesimser viste sig fra en charmerende og poetisk side, og nu var stregen der!
– Den maler hun, selvom det ser tegnet ud. Denne fremgangsmåde klæder motiverne, som rummer en egenartet stemning af længsel og minder fra byernes by.

Hun fabulerer over den klassicistiske arkitekturs ornamenter, borter og pilastre. Hun lader penslens tynde konturstreger vinkle bygningskroppe, byrum og facader som i en musikalsk animationsfilm. Man kan næsten høre Spurven og harmonikaen.
Ind imellem møder vi borgere, beboere og bohemer, der forstår at nyde bylivet ved cafébordet.

Da Stine Reintoft var klar til at vise sine malerier frem, blev det også Paris, der først tog imod dem.

– I Paris kigger de på det, jeg laver, og ikke på, hvem jeg er, siger Stine Reintoft, der her sigter til den fornemmelse, der omgærder kunstscenen herhjemme, som kan synes vanskelig at få kontakt til.

Paris – By Stine Reintoft

Det er dog lykkedes, takket være et netværk af ligesindede med byens billede som eksperimentarium. I september i år udstillede Stine Reintoft på en gruppeudstilling sammen med blandt andre Michael Olrik og Daniel Goldenberg hos Galleri Knud Grothe i Charlottenlund.

Tilbage til Paris
Men hun startede i Paris. Efter et stykke gedigent benarbejde fra sted til sted og efter timevis af research fik hun ved en fernisering hul igennem til et interesseret galleri. Hun debuterede på Halle de Blanche i 2017, og fik dernæst fodfæste i kunstnerfællesskabet EXPO4ART, der mødes på udstillinger i Paris, Lille og Bordeaux.

Via deltagelse på Carrousel de Louvre i 2018 åbnedes døre til gallerier i London og Rom, og snart sættes kursen mod New York, såfremt coronaen og verdens tilstand ellers tillader det.

Paris vil altid være der
Stine Reintoft besøgte Paris med sin familie nogle måneder efter terroranslaget mod Bataclan. Det vakte en bekymring at se de bevæbnede politifolk på gader og stræder. Men hos Stine Reintoft vakte det også et ønske om at prise byen og livsmodet, og at stå imod angstens kølige vinde.
– Paris vil altid være der, fastslår kunstneren.

– I Coronatiden har det været svært at undvære byens puls, men du kan ikke holde pause med kunsten, siger Stine Reintoft, og Københavns mennesketomme gader blev omsat i skildringer af samtiden til udstillingen My Wonderfull Copenhagen, december 2020.
– Selv når pandemier truer, så vil kulturen leve. Vi så, hvordan Fællessangen på TV blev en redningskrans.

Stine Reintoft – Gibert Jeune

Det var med vemod, at Stine Reintoft i foråret læste om en truende konkurs hos den 135 år gamle bog- og papirhandlerkæde Gibert Jeune, som er kendt for sit uovertrufne sortiment og sine gule markiser på bl.a. Place Saint-Michel.

Nyheden kaldte på en reaktion, og det kom der et nyt motiv ud af, en hyldest til litteraturens ikoniske flagskib i Paris. Det motiv og flere skildringer af hendes elskede Paris er ved at blive klar til hendes næste udstilling i København, der får titlen Opening – Paris will always be Paris.

Af og til dukker der også flere bogprojekter op. Stine Reintoft lyttede for et par år siden til diskursen omkring børn og forældresorg, og gav problemstillingen stemme med den tegnede fortælling Farvel Far i Himlen, der udkom april 2020.

Gennem livet har hun lært at stå på egne streger.

Læs mere: www.bystinereintoft.com 

Portrætsamtale med Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 9 / 2021 – oktober 2021