Som træet i vestenvinden – Ane Henriksen

Ane Henriksen – Urban Growth

Portræt af væveren Ane Henriksen – en sej fornyer af dansk gobelinkunst

Det er sæson for byløvfald – et rammende udtryk, som væveren Ane Henriksen har skabt for de tabte vanter, der daler ned på byens fortove og cykelstier på denne årstid. Dem har hun samlet op og brugt som fyrretoppe i stort tableau med titlen Urban Growth.

Vanteværket vakte herlig opsigt på jubilæumsudstillingen Dansk Gobelinkunst 20 år i Rundetaarn sidste sommer, og synet mindede mig om, at Ane Henriksen var værd at præsentere på denne plads.

Vækst
– Jeg elsker træer. De fortæller så meget. Træerne stemmer sindet, fortæller væveren over en varm kop the på en grå dag.
– Jeg ledte efter noget, som kunne udtrykke fyrretoppe, og en dag faldt blikket på de her fortabte vanter. Vanteværkets genbrug falder godt i tråd med hele recycle-tanken, som Ane Henriksen har arbejdet med fra den spæde start. I år er Urban Growth 2018 med på udstillingen 16th Textilbiennale i Lods i Polen og Urban Growth 2019Sustainable City i Madrid.

– I tæppet Min Vestenvindshimmel fra dobbeltudstillingen i dialog med maleren og thyboen Jens Søndergaard på Heltborg Museum i Thy, der lykkedes det at få vinden indfanget med de opviklede dunter, der er stukket løst ind sammen med det alt for pæne blå. 

AH – Jagtmark, Markens Skød

Ane Henriksen skabte her en drøm af en udstilling med en serie parafraser i uld, arbejdsskjorter, jagttøj og lidt af sit eget lingeri på en stor væv på Statens Værksteder, og matchede Søndergaards sanselige landskabsmalerier.
Et af denne udstillings billeder Jagtmark – Markens Skød var i år med på udstillingen Garden of Eden i Østrig. Businessky og Kontorlandskaber skabte hun af lyseblå business skjorter, indsamlet i Nykredit, Nationalbanken og Sparekassen Thy.

Beskæring
Sanselighed og intens kropslighed vistes på udstillingen Lady Sings The Blues på Kunstindustrimuseet i 2011, skabt bl.a. i slidt sengelinned. Her var streger af grafitti kombineret med allegorien over navneklude i to store lyserøde vævninger med til at pege frem med en ny overstadig insisteren.

Genresprængende var sproget i Ane Henriksens udstilling Natur U Natur på Skive Kunstmuseum 1997, hvor laboratoriesnit af den menneskelige anatomi blev omsat til en værkserie, som perspektiverede verdens tilstand, digitale indgreb og skrøbeligheden. Farveholdningen var – med en venindes ord – som at gå en tur ved stranden. Selv oplever hun, at det har mindelser til nylonstrømperne i fasterens strømpebutik i Skive. 

AH – En sort tråd snubler hen over fladen i Min Vestenvindshimmel

– Men jeg ønsker at få fortalt en historie, det har aldrig været nok at lave en lækkerbidsken, fortæller Ane Henriksen om sit udtryk.
– Det må gerne ligge på grænsen mellem det frastødende og appellerende, siger hun.
Og det var de fundne, oliesmurte fiskegarner og slingredugen, som hun i starten hentede på stranden da også. 

Slingredug er ikke navnet på en teknik, men navnet på de gummibehandlede net, som lægges under løse gulvtæpper – eller under servicet ombord på fiskekutteren.

– En variation af slingredug gav et præg af korssting i serien af Verdenstæpper – Ligklæder fra 1990’erne, hvor bl.a. krigen i Golfen gjorde indtryk, og fungerede også i Natur Lighed til Holstebro Kunstmuseum, hvor hun udstillede sammen med fotografen Per Bak Jensen. 

AH – Min Vestenvindshimmel

Udplantning
Det var i Hanstholm, på det yderste hjørne af den jyske vestkyst, Ane Henriksen slog sig ned i 1976 og senere fik familie og værksted efter uddannelsen på Kolding Kunsthåndværkerskoles Tekstillinje.

Mellem tyske bunkers og strandet fiskegarn var det, at hun modigt fandt elementerne til den første gobelin, der i 1983 kom med på Kunstnernes Efterårsudstilling – værket Bunker, skabt af fiskegarn, som blev præmieret med Georg Jensen Sølvsmedies Årspris.

Hun blev medlem af Thisted Udstillingens kreds, og deltog i den 4. Nordiske Textiltriennales udstilling i 1984. Ane Henriksen fik opgaver som censor ved Charlottenborgs Forårsudstillinger i 1987-88, og som leder af væveafdelingen på Det Jyske Kunstakademi 1989-91.
Hun har begivet sig ud på eventyr på rejser til bl.a. Leningrad, Kaukasus, Ægypten, Israel og Island. Siden 2002 har basen været København. 

AH – Stammen, Thy Kvadrater

Stammen
Ane Henriksen er vokset op i en familie af landmænd og tøj- og tricotagefolk, hvor forældre, faster og onkel havde med tekstiler at gøre.
– Det var en mosterlig ildsjæl, som førte Ane Henriksen i retning af Kunsthåndværkerskolen, og den dygtige, strenge, sønderjyske væverske Cis Fink, som i 2 år docerede vævehåndværkets teknikker.

Med den ballast har Ane Henriksen siden arbejdet både stringent og fabulerende i sit udtryk, gerne med fund i tidens diskurs og debat, hvor en verden af såvel fysisk som mentalt materiale er væltet ind, og aktuelle temaer er blevet vævet og vraget.

Ane Henriksen, f. 1951, står som en af de yppigste eksponenter for moderne dansk vævekunst, er præmieret med legater og udmærkelser fra Statens Kunstfond, Anne Marie Telmanyi, født Carl Nielsen’s Fond, Nationalbankens Jubilæumsfonds Hæderslegat m.fl.
Ane Henriksen har repræsenteret dansk samtidskunst på internationalt niveau: Skt. Petersborg, USA, Canada, Kina, Japan, Brasilien og vidt og bredt i Europa og Danmark.
Læs mere: www.anehenriksen.dk 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen nr 11//2019

Klik ind på illustrationerne her på siden, og se værkerne i en bedre fotokvalitet.
Ane Henriksen – Urban Growth, 2018 – foto: Ole Akhøj
Ane Henriksen – Jagtmark, Markens Skød – kunstnerens eget foto
Ane Henriksen – Min Vestenvindshimmel – foto: Ole Akhøj
Ane Henriksen – Stamme – Thy kvadrater – foto: Gert Skærlund Andersen
Ane Henriksen – En sort tråd snubler hen over fladen, detalje, foto: Ane Henriksen

Udgivet i Uncategorized.

Skriv et svar