Bjørn Eriksen præsenterer sin 10. symfoni – EVOLUTION

Cover til symfonien EVOLUTION – komposition og design Bjørn Eriksen

Det er en fornøjelse for komkunst.dk at medvirke til at promovere EVOLUTION – 10. symfoni af komponist og billedkunstner Bjørn Eriksen.

Bjørn Eriksen har i 2024 indspillet symfonien – EVOLUTION – hos det Nordmakedonske orkester – FAME*S Symphony Orchestra.
Indspilningen foregik i Skopje over tre dage i april 2024.

– En drøm var det at opleve en af mine kompositioner i hænderne på den kompetente dirigent Oleg Kondratenko og et orkester af professionelle musikere, fortæller Bjørn Eriksen.
– Snart kan musikken deles med flere, når symfonien endeligt udgives 22. september 2024.

Siden 2016 har Bjørn Eriksen, der ellers er mest kendt som billedkunstner, udviklet sin musik. Den spænder over flere genrer fra klassiske værker, symfonier, klaverstykker og teatermusik til viser og sange, hvor han kombinerer elementer fra billedkunst, myter, drømme og filosofi.

Undervejs har han udgivet godt 20 albums via diverse streamingtjenester, samt optrådt og uropført musik bl.a. på Janus – Vestjyllands Kunstmuseum og i Kunsthal Vejle/Rum 21. Han har desuden skabt en teaterforestilling for børn, og en Syng og Malebog, gendigtet eventyr som viser på CD’en Grimm og HC, der alt sammen afspejler talentets mange facetter.

Komponist Bjørn Eriksen og dirigent Oleg Kondratenko 2024

Indspilningen af Bjørn Eriksens 10. symfoni – EVOLUTION med det nordmakedonske orkester blev realiseret efter idé fra filmkomponist og musiker Tin Soheili.

Læs mere på www.eriksen.be – på Wikipedia
og her

RELEASE – STØTTET AF RØDOVRE KULTURRÅD

Symfonien EVOLUTION præsenteres i Bjørn Eriksens atelier LegeHUSET
Blistrupvej 14, 2610 Rødovre
21. – 22. september, og udgives på diverse streamingtjenester.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Cover illustration af Bjørn Eriksen

Udgivet i Uncategorized.

Skriv et svar