Inspirationen til Anna Thommesen-udstillingen blev hentet i London

Det er en storartet udstilling af Anna Thommesens vævede tekstiler, der er at se som særudstilling på SMK. – Godt fortalt, godt suppleret med skitser og med tidslinje i naborummene, og virkelig smukt at se de tre tæpper, der blev vævet til Landstingssalen på Christiansborg, ophængt i SMKs flotte hall mellem bygningens ældre og nyere del. Sådan! Udstillingen trækker helt velfortjent et stort publikum til, og den kan opleves på SMK nogle måneder endnu.

Med inspiration fra London 
Kurator, kunsthistoriker Dorthe Aagesen har selv i sit foredrag løftet sløret for, hvordan ideen til udstillingen opstod – og det er helt som i eventyrene, at man må rejse ud for at komme hjem og se rigtigt. Først der kan man vitterligt værdsætte, hvad der allerede findes herhjemme i Puslingelandet.

I London på Tate Modern stødte Dorthe Aagesen ved årsskiftet 2018/2019 på tekstilkunstneren Anni Albers (1899-1994), den tyskfødte væver og designer, der havde været med til at bane vejen for Bauhaus-bevægelsen i 1920-erne og ’30erne. Hun var elev af Paul Klee, emigrerede til USA sammen med ægtefællen Josef Albers i 1933, og udstillede tekstiler i 1949 på Museum of Modern Art i New York. Hun interesserede sig for kunstens rumlighed, arkitektur og design, og hendes frithængende tekstiler gjorde stort indtryk på Dorthe Aagesen.

Taktilitet i fokus
Særligt siden coronaperioden er interessen for det taktile håndværk vokset betydeligt, og tekstilkunsten som kunstform vinder frem på gallerier, internationale kunstmesser og museer, så, Dorthe Aagesen ser rigtigt, da hun vælger at undersøge mulighederne for at skabe en stor tekstiludstilling på SMK.
Her dukker billedkunstner og væver Anna Thommesens navn frem (1908-2004); hun er ikke tidligere beskrevet og studeret i egen ret, men hendes værker ligger i spændingsfeltet mellem design, kunst og kunsthåndværk, og det kan tiltale både fagkundskab og publikum. Hermed er der basis for at skabe en solid portrætudstilling, der kan sætte spor for eftertiden.

Anna Thommesen til SMK og Holstebro
Væven bliver maleren Anna Thommesens felt fra omkring 1938-1939, hun debuterer på KE Kunstnernes Efterårsudstilling i 1943, udstiller på Linien II i 1947 og på Koloristernes udstilling i 1948, bliver medlem af Marts-udstillingen 1951. Hun anerkendes i officielle kunstsammenhænge og får store udsmykningsopgaver, således til Rådhuset i Holstebro 1952 og til Nørrelandsskolen i 1968, til Vesthimmerlands Gymnasium i Aars 1964, Landstingssalen på Christiansborg 1968-1972 og til Roskilde Domkirke 1975-1977. Hun grundlægger vævelinjen og underviser fra 1965-1970 på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus. I alt skaber hun omkring 175  tæpper, og arbejder helt frem til midten af 1990’erne og en alder af 89 år.

På SMK-udstillingen har man i 2026 ikke ønsket at ’feminisere’ Anna Thommesen, således forstået, at der er rigeligt stof at trække frem, inden trumfkortet ’kvindelig kunstner’ kommer i spil. Dog, bliver det sagt, at vævningen skaber et eget rum for Anne Thommesen, der også først er maler, ligesom sin ægtefælle Erik Thommesen, som vi i dag mest kender for skulpturelle værker i træ.

Holstebro Kunstmuseum, der ejer en fin samling værker og de personlige papirer efter Anna Thommesen, var naturligvis med på ideen, og museets gæster kan godt glæde sig til at overtage SMK-udstillingen senere på året. Tilknytningen til Holstebro er takket være byens kunstneriske konsulent Poul Vad (1927-2003), som var medskaber af kulturrevolutionen i Holstebro fra midten af 1960’erne. Han var en fokuseret samler, der har sikret byens kunstmuseum en række navne og kunstnerskaber, der går i dybden med den enkelte kunstner. Dette har været et stort held, også i skabelsen af Anna Thommesen udstillingen.

Fremtiden for dansk tekstilkunst
Velkomment vil det være, hvis danske museer og museernes publikum herefter har fået øjnene op for den tekstilkunst, der i realiteten er blevet skabt og udstillet under radaren, sideløbende med skulptur og billedkunst op gennem det 20. århundrede. Den findes! Men hidtil har det været yderst sparsomt, hvad den danske kunstscene og anmelderne har ofret af opmærksomhed på dette formidable felt.

I 1998 dannede en gruppe danske gobelinvævere en sammenslutning, Dansk Gobelinkunst, som reaktion på, at væveopgaven med Dronning Margrethes gobeliner, tegnet af Bjørn Nørgaard, gik til Frankrig, til de navnkundige værksteder her, der heldigvis endnu kan videreføre den fine gobelin-teknik.
Gruppen Dansk Gobelinkunst åbnede en stor udstilling på Kunstindustrimuseet i 1998 med 30 medlemmers værker, og de har udstillet i Danmark og i udlandet lige siden.
De kan i 2028 således markere et 30-års jubilæum – Ja!?! – hvis de blot kan! For snart kan det gå i opfyldelse, som er en trist talemåde blandt kunstnere: at man skal være død kunstner for at få anerkendelse og opmærksomhed; de danske gobelin- og billedvævere er absolut ved at være seniorer.

Kendetegnende for værkerne af de danske gobelin- og billedvævere er både den billedrigdom, og den vævekundskabsmæssige rigdom, disse billedtæpper besidder. – En kunnen, der hastigt forsvinder, i og med, at meget af den moderne tekstilkunst fokuserer på alternative og anderledes eksperimenterende former for fordybelse i materialer og udtryk. Vi er absolut i 11. time, hvad det vævetekniske håndværk angår, og dansk gobelinkunst, som sådan.

Der skal derfor lyde en klar opfordring til kunstfaglige eksperter, til museer, samlere og konservatorer, samt kunstformidlere, med flere, om at rette kikkerten mod den fornemme kulturarv, vi faktisk har indenfor det tekstilkunstneriske felt.
– Lad os holde lampen varm, og se at få samlet trådene til en værdig repræsentation af tekstilkunsten i Danmark. Gerne med en stor, flot retrospektiv udstilling af Dansk Gobelinkunst i 2028, men allerhelst med et egentligt Museum for Tekstilkunst, der kan se både tilbage og frem.

… … …

Anna Thommesen – Vævninger
SMK – Statens Museum for Kunst – København
Frem til 16. august

… … …

Kilder // Litteratur:
Tolstrup, Lisbeth: Anna Thommesen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 23. maj 2026 fra https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Anna_Thommesen

Tolstrup, Lisbeth & Hedegaard Nielsen, Gina: Fra væverlaug til tekstilaug, 80 års dansk tekstilhistorie. FP3 2026

Woldbye, Vibeke et al., Dansk Gobelinkunst 1998, Katalog, Det danske Kunstindustrimuseum, 1998.

Aagesen, Dorthe: Kuratorens blik på Anna Thommesen, foredrag på SMK 20. maj 2026

…

Tekst og foto af: Inge Schjødt, 2026, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – 26. maj 2026

Halvfems deltagere fra syv lande viser en kunstnerisk genre i fremgang

Når dørene åbnes torsdag 30. april til udstillingen miniTEX’26 hos Galleri Valdal i Valby, er du garanteret varme i kinderne af mange årsager. Først og fremmest er det en glæde at se det sprudlende felt af værker, skabt af de 90 udvalgte kunstnere, og at opleve, hvor varieret og velskabt udstillingen er blevet her i 2026.

Her en laks, der ikke er en regnbueørred af finske Pävo Vaariæa. Her mødes hænder med hænder, i regnbuefarver af Stine Jylov. Her er flerdimensionelle værker, delvis i papir af islandske Thorbjörg Thórdadóttir. Væghængte værker, og noget, der minder om keramik af Ulla Weber Klinge. Klassisk vævede billeder, som hos Lene Abildgaard Knudsen, der tilføjer nogle smukke siv. En graffitihilsen til Niels Hausgaard får vi i det humoristiske felt.
– Dansk Tekstillaugs 80-års jubilæum fejres blandt andet med åbningen af miniTEX´26-udstillingen, en genre, der internationalt har eksisteret siden 1960’erne. Første danske udgave kom i Galleri Krebsen 1998, og derpå fra 2010, miniTEX11, miniTEX14, miniTEX17 samt POP-UP i 2021, fortæller tekstilforsker og gallerist, Lisbeth Tolstrup.

Stærkere kunstneriske udtryk i 2026

De 380 værker i formatet 20x20x20 cm, jævnt fordelt mellem kategorierne væv, tryk, broderi og blandform, bød censorerne på en interessant udfordring i udvælgelsen, der bragte tallet ned til ca. 140 værker. De fire censorer: væver Gina Hedegaard Nielsen, stoftrykker Dorte Østergaard Jakobsen, brodøse Bettina Andersen og tekstilformgiver Lisbeth Tolstrup fik hver for sig det sidste, fagspecifikke ord i tvivlstilfælde.
– I Dansk Tekstillaugs blad 2/2026 RAPPORTER karakteriserer Gina Hedegaard Nielsen årets tendenser, og hæfter sig ved en større frigjorthed, inspirationen er hentet i den frie kunst og de tekstile materialer fremfor et perfekt håndværk. Der er noget på spil med interessante vinkler og humoristiske fortællinger, udtaler hun.
– Udførelsen af håndværket har dog stadig vægt som et af de væsentlige, understreger Lisbeth Tolstrup, da hun bliver spurgt ind til censorernes valgkriterier.

Katalog med jubilæumsprogram
Udstillingens fotograf, indretningsarkitekt og konstruktør skal have rosende omtale med på vejen: Lars Pryds, partner i Galleri Valdal. En fornem indsats er ydet for at få de mange værker klar på ganske lidt plads, samt for det tætpakkede katalog med jubilæumsprogram.

Indsatsen af de mange bidragydere fortjener, at den besøgende kommer mere end én gang. Her er en sand slikbutik af fine små, elegante eksempler på, hvad tekstilkunst er og vil i 2026.

Galleri Valdal
Bykildevej 8 – Valby
Frem til 23. maj

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 4 / 2026

illustrationer:
Udstillingsview. Foto: Lars Pryds, 2026

Stine Jylov – Where hands meet (DK). Foto: Lars Pryds, 2026

Thorbjörg Thórdardóttir (Island) – White Frost I, 2025. Foto: Lars Pryds, 2026