Er Folketinget kommet i KUNSTENS tjeneste

Ditte Eilerskovs portræt af statsminister Helle Thorning-Schmidt til Folketingets Vandrehal, 2017

Ditte Eilerskovs portræt af statsminister Helle Thorning-Schmidt til Folketingets Vandrehal, 2017

Titlen her refererer til det bachelorprojekt, jeg skrev om kunsten i Folkekirken, hvor jeg bl.a. diskuterede, om aktuelle kirkeudsmykninger udfyldte deres funktion i kirkerummet – eller kunsten overtog i kraft af en misforstået kunstnerisk frihed, og satte Folkekirken i kunstens tjeneste?

I tilfældet med portrættet her af Helle Thorning-Schmidt vil jeg stille det samme spørgsmål. Ditte Eilerskov har helt bevidst valgt at give portrættet af den første kvindelige statsminister en karakter, som et photoshoppet glansbillede, som et udtryk for tiden. Hun har valgt at give os et billede af en tænkt model, og ikke et billede af Helle Thorning-Schmidt.

Når portrættet påkalder sig så kradse kommentarer på kvaliteten, og vækker så livlig en debat for og imod, så er det måske udtryk for, at kunstnerens valg er mere hendes, end det er tidens og dermed udenfor beskuernes forståelse i netop denne specielle sammenhæng: Et portræt af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt til blivende præsentation i Vandrehallen på Christiansborg.

Kunstneren skal naturligvis have sin frihed – men skal hun også det for enhver pris, hvor-som-helst?
Nej, det mener jeg faktisk ikke. Eller, jo – friheden har kunstneren, naturligvis – som ytringsfriheden er den uantastelig. Men, så kan værket ikke nødvendigvis fungere hvor-som-helst. Ditte Eilerskov maler et bestilt portræt til en repræsentativ funktion på Christiansborg – og ikke et værk til en udstilling i en kunsthal.

Værket her kunne bedre fungere i Portrætsamlingen på f.eks. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, hvor præmisserne om at afspejle samtidskunsten i portrætkunsten ville være i tråd med kunstnerens intention. Og dog, for efter min bedste overbevisning, så bremser det clichéagitige for oplevelsen. Den intenderede glansbilledeffekt får desværre alt for megen karakter af en illustration til Familiejournalen, og så falder oplevelsen til jorden – i hvertfald for mig.

Sorry, Ditte Eilerskov, det er en ommer.
Jeg håber for Helle Thornings eftermæle som statsminister, at portrættet får en afløser.

Ved at se live-præsentation fra portrættets afsløring på Christiansborg og ved at høre både den portrætterede og kunstnerens egne udsagn om det omdiskuterede maleri, kan en stor del af den aktuelle debat finde stof til eftertanke.

http://www.altinget.dk/artikel/her-er-det-nye-portraet-af-helle-thorning

Af Inge Schjødt, april 2017
Komkunst.dk

Udgivet i Uncategorized.

Skriv et svar