Billedkunstner Jens Chr. Jensen

Kunstneren Jens Chr. Jensen sætter tydelige aftryk i det Midt- og Vestjyske kulturliv og rundt omkring i nordiske landskaber med sin kunst og sit engagement.

Han kendes på sine assemblager, skulpturer og udsmykninger til kirker, kunstmuseer og virksomheder samt for LandArt – fortrinsvis skabt af genbrugte elementer, der er samlet i en geometrisk opstilling.

22. april fejres en ny bogudgivelse med titlen TID & STED i Kunstpakhuset i Ikast. Bogen har tekst af undertegnede, kulturjournalist Inge Schjødt.

Med nu 75 år på Jens Chr. Jensens fødselsattest er der lagt et par kapitler mere til kunstnerens livs- og kunstfortællinger. Nye værker har set dagens lys og nye indsigter er kommet til veje. Det må vises og fortælles!

I tre tidligere bøger er en pæn del præsenteret og fortalt, dels af kunstkritiker og forfatter Erik Meistrup i bogen Materialernes sprog, 2004, dels af kunsthistoriker Bente Jensen i bogen NU & DA fra 2009 og dels af teolog og kunstanmelder Troels Laursen i bogen Fra en ny kant, 2019. De har alle tre kigget tilbage i både livshistorie og kunsthistorie.

TID & STED – med tekst af Inge Schjødt

I den nye bogs otte kapitler bevæger vi os ud i landskabet, omkring skulpturer, ser på kunst i og omkring kirken og kommer nærmere på Jens Chr. Jensens blik for og erfaringer med både industrihistoriske og kulturhistoriske materialer i nye assemblager, installationer, og udsmykninger – hovedsageligt fra de
seneste 5-6 år.

Alt skabt af Jens Chr. Jensen i samklang med naturens påvirkning i TID & STED.

Velkommen til lancering af bogen i Ikast 22. april. 
Bogen – indbundet, 220 sider – kan bestilles via mail hos kunstneren – jenschr@jenschrjensen.dk 

Kunstpakhuset Ikast
Reception og bogudgivelse
22. april kl. 19

Af Inge Schjødt, komkunst.dk

Læs mere i Kunstavisen 4 / 2024
– udkommer 20. april

… … …

Assemblage af Jens Chr. Jensen

LAND ART Norge

Aleksander Kosmala i Vandrehallen 2024

Velkommen til BKF Nordsjællands udstilling – Midt i en overgang / Grøn omstilling og klimabevidsthed – hos Hillerød Kunstforening i Kunsthuset Annaborg.

MIDT I EN OVERGANG…! Ja, det må vi nok sige!
Vi er i et årti med markante kriser og nye erfaringer,
der sætter spor og sætter spring i gang.

På mange felter ændrer forholdet sig
mellem det individuelle og det kollektive
indenfor den sociale, den politiske og den kulturelle samtale.

I årtier har kunstnernes bastion været en FRIHEDENS ARENA.
Hvor eksperimenter og provokationer har kørt i den GULE førertrøje
– og kravene er kommet fra kunsten i sig selv.

Noget tyder på, at den GRØNNE pointtrøje nu er givet højere rang.
Man skal som borger og som kunstner følge nye spilleregler
i et uset tempo – og helst alle på én gang.

Anneli Olesen – Moder Jord er os overlegen

Forandringer er ikke uden omkostninger på det menneskelige plan.
Vi oplever, at værdier kuldkastes, og der skal skiftes gear,
så man må gispe efter vejret.

Som Gert Brask siger i kataloget – Grøn?
-Jeg bruger ikke farven grøn i min kunst.

Men ret har Anneli Olsen i sin beskrivelse af Moder Jord,
der sprutter og prutter, fryser og fnyser mere uforudsigeligt nu af varme, af kulde i sin overgangsalder.

– Selv er jeg ret bekymret for hvad Golfstrømmen mon gør omkring vores skandinaviske paradis!
Men koblingen til Kunstens verden er ikke intuitiv!

– Bekymret bliver jeg, når det kollektivt og politisk korrekte optræder autoritativt…
– Historien viser, at det sjældent er sundt, der skal samtaler til!

Derfor glæder jeg mig til at se udstillingen! Og til at se, hvad kunstnerne tager op?
– Hvad kunstnerne ærligt har fremelsket i de stunder af sanselig kontemplation og umiddelbar væren, der gives i den kunstneriske proces.

Her er blevet moslet for alvor – og i leg, håber jeg…

Træer – noget om træer

– Med blyanter og Hjerteblod
– Med computergrafik og optiske bedrag
– med kædesting og kolorit
– med og uden natur på nethinden
– i tegning og maleri, skulptur og installation og i tekstilkunst, som også kan være i metal…

Kunstnerne har taget opgaven på sig…

Kunstnere influeres af tiden og kan give tiden form og udtryk.
Men helst ikke som blot illustration…

I kunstens arena skal der være plads til et blandet kor af individuelle stemmer.

…

Josephine Ernst – Venedigbilleder

Når vi går herfra – mætte af indtryk, så er der lige et par ting at huske at få gjort
… ud over den korrekte affaldssortering…

Hvis du altså vil …:
– Meld dig ind i en kunstforening!
– Meld dig ind i et politisk parti (jeg siger ikke hvilket) – eller en organisation
– og BETAL for de medier, du læser…

Klik på kulturens sider, og tag del i den æstetiske samtale.

Kunst og menneskeliv skal vi værne om:

– som om du bar et barn
– varsomt på armen …

……………………………………………………………

Af Inge Schjødt, komkunst.dk

BKF Nordsjælland – Åbningstale 23. marts 2024

Gert Brask – Midt i en omstilling

Aleksander Kosmala – Nye tider

Bodil Manz – Thin as Paper 2024

På soloudstillingen Thin As Paper lancerer Bodil Manz nye, sublime arbejder i det ældgamle porcelænsler

– Leret er mit materiale. Det holder mig levende, siger 81-årige Bodil Manz i præsentationen af soloudstillingen THIN AS PAPER hos Galerie MøllerWitt i København, og hurra for det!

Hvordan bærer hun sig dog ad? – Sådan spørger man uvægerligt sig selv ved mødet med de imponerende elegante, hvide og papirtynde cylindre i porcelæn, som nærmest bæres oppe af de grafisk udskårne, transparente, farvede felter.

– Jeg betragter cylinderen som et stykke papir, hvorpå jeg hele tiden kan udtrykke mig, i forhold til, hvad jeg oplever, og hvor jeg er i livet. Hver cylinder skal mange tanker og tekniske trin igennem, før jeg slipper den fri, fortæller hun.

Indsigt og udsyn

Med udsyn og indsigt henter kunstneren sin inspiration fra forskellige verdensdele.

Fra europæiske designmæssige højborge, som det 20. århundredes Bauhaus Skole, hvor Less is more – doktrinen har influeret på alt fra arkitektur, tekstil og møbeldesign – til den abstrakte billedkunst får Manz en del af sit formsprog. Og fra porcelænets hjemlige himmelstrøg i Japan og Kina flyder farveelementer og færdigheder naturligt ind i kunstnerens arbejde.

Bodil Manz – Japanese Red

Titlerne giver os nogle fingerpeg, og oplevelsen falder på plads i mødet med navne som Dessau, Japanese Red, Raindrop og Construction with Red – ved synet af de enkle former og udvalgte farvefelter. Det vil være forkert at kalde disse for dekorationer, idet de kompositorisk har en langt mere integreret betydning end blot overflade.

– Lys gennem den halvtransparente skærv er en vigtig komponent, som samler inder- og yderside til en sammenhængende komposition, forklarer Bodil Manz.
Går man helt tæt på, venter der betragteren netop denne sjældne helhedsoplevelse.

– Det tekniske og det kunstneriske krydser hele tiden spor, og begge ting skal lykkes samtidig, før man er i mål, udtaler Bodil Manz.

Bodil Manz – Construction

I mål, det kommer hun gang på gang, takket være den livslange passion og keramikerens rolige vedholdenhed.

Det er en imponerende smuk udstilling i Galerie MøllerWitts delikate opsætning.
Senere på året fortsætter den til Kolding og Trapholt Museet.

Galerie MøllerWitt
Bredgade 67, København
Frem til 20. april

…..

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – marts 2024

…..

Bodil Manz – Dessau, Arabian form

Håkan Nyström byder på en malerisk rumvandring i City of The Mysteries

Håkan Nyström – Meditation Beach

Maleren Håkan Nyström er optaget af tilværelsens helt store mysterier og af at omsætte dem til maleriske udtryk. Han fortsætter på sin seneste soloudstilling hos Davis Gallery i København med at udforske City of The Mysteries, en værkserie, som vedvarende forsyner ham med motiver.

Denne gang er blikket rettet længere ud i universet og samtidigt dybt ind i det filosofiske felt omkring emner som tid, rum og den menneskelige eksistens.

Med inspiration fra Niels Bohr og Københavnereksperimentet, der handler om partikelfysik og manifestation, med indflydelse fra den modernistiske digter T.S. Eliot og psykoanalysens C.G. Jung i blodet – samt kunstneriske kilder hos Rembrandt, De Chirico og den svenske surrealist Erik Olsson – byder kunstneren sit publikum på en galaktisk rejse i det ukendte og på en surrealistisk vandring imellem det bevidste og det ubevidste.

Mellem Alt og Intet
I City of The Mysteries passerer man forbi dunkle bykvarterer og ser ind i besynderlige interiører, der synes befolket af noget udenfor rammen. Der er dioder og alarmknapper, som indfanger opmærksomheden, og samtidigt lysindfald og refleksioner, som peger et andet sted hen.

Håkan Nyström – Fire Alarm

– Hvem har mon haft noget at fortælle fra den grønne divan i det terapeutiske værelse? Og til hvem? Er der hjælp at hente, eller blot endnu et babylonisk system af skriveborde og indbakker uden respons?

Tiden går og går samtidig i stå i billedets øjeblik.

Lys og mørke
Håkan Nyström gør brug af den klassiske malemåde clair obscure, hvor mørket forstærker lyset og farvens resonans, som man ser det i Rembrandts figurbilleder. Rummene er dunkle og relativt enkle, som man ser det hos surrealismens forløber, skaberen af det såkaldt metafysiske maleri, De Chirico.

De kølige laboratorieagtige lokaler er indrettet med instrumenter og apparater, som fortæller om den optagethed af teknologi og videnskab, som præger vores tid. Men vi får ikke alt at vide. Sådan er tilværelsens mysterium
– og godt for det.

Håkan Nyström – Power Station

Udstillingens titel Between Everything and Nothingness – City of The Mysteries bekræfter vores menneskelige mellemstation, som holder tankerne og videbegæret i gang.

Håkan Nyström er født i Malmø, uddannet fra universiteterne i Lund og i København. Han har gennem mange år udstillet i ind- og udland med kunstnerkolleger fra Cirrus, Surrealisterne og Figuration bl.a. på gallerier, kunsthaller og museer som Charlottenborg, Skovhuset, Sophienholm og i Sverige på den beslægtede Halmstadgruppens Konstmuseum i Mjellby.

Hos Håkan Nyström er malelysten bestandig – et kald!

Davis Gallery, Contemporary Art
Bredgade 69 – København K
Frem til 6. april

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 3 / 2024

Håkan Nyström – Time Shaft

Håkan Nyström – Hidden Screen 

Anita Houvenaeghel
foto: Anne-Mette Vinter

En sky af blade startede kunstnerkarrieren for Anita Houvenaeghel

Mørket fik ikke bugt med lyset og livskraften hos kunstneren Anita Houvenaeghel, da hun kom til verden som krigsbarn i 1945 på Bogholder Allé i Vanløse. I hjemmet var der råt og fattigt, men også eventyr og glimt af kunstens verden, når stedfaderen skaffede billetter til Det Kgl. Teater, hvor han arbejdede, eller Anita selv opsatte dukketeaterforestillinger for kvarterets børn.

Den nu 79-årige maler, grafiker, billedhugger og foredragsholder opdagede ganske tidligt naturens dybe grokraft og fascinerende skønhed i æbletræet og i den urtehave, hun anlagde i et forladt hjørne af haven. Som blot skolepige supplerede hun familiens husholdning med grønsager. En sommerferie i et omrejsende tivoli stimulerede også fantasien.

Som 14-årig meldte hun sig ud af skolen, og gik sine egne veje. Det meste af tiden havde hun brugt på at tegne. Nu lærte hun sig syning og husholdning, først som ung pige for velstående og kulturelt dannede familier, og snart som nygift og mor i sit eget hjem.

En dag, hvor hun satte sig og ammede sit første barn på en bænk i Søndermarken, oplevede hun vinden gribe fat og lege med træernes visne blade, og Anita blev klar over, at det skulle hun male!

Herefter tager kunstens udfoldelse for alvor fat. Anita Houvenaeghel maler naturen og det nære i et ekspressivt-lyrisk sprog, og maler så godt som hver dag.

For tiden er hun i gang med at forberede sin 12. kirkeudsmykning, og det er dybt interessant at følge de forskellige overvejelser, mens modeller og skitser nærmer sig de ønskede visioner om et åbent, imødekommende og tidssvarende kirkerum.

Fra Domus Vista til Charlottenborg

Kirkeudsmykning – forarbejde

De første kunder fandt hun i det nyopførte Domus Vista på Roskildevej. Om aftenen, når døtrene var lagt i seng, fyldte hun barnevognen med billeder, og gik i gang som dørsælger i den store ejendom.
– Her fik jeg mit eget kunstakademi, fortæller hun.
– Folk tog godt imod, og ville gerne høre mig fortælle, og kom selv med deres besyv.
– Alt dette noterede jeg ned, og tog ved lære af.

– Min første udstilling var i en HT-bus, hvor chaufføren venligt spurgte, hvad det dog var, jeg havde under armen på vej med billeder til en kunstforeningsudstilling.
– Det skal vi da se! Sagde han og kørte ind til siden og standsede. Så pakkede jeg billederne ud, folk kiggede og kommenterede, hvorefter bussen kørte videre ind mod byen.

Familien flyttede i kolonihavehus i Herlev, og motiverne ændrede karakter. Hendes flader blev tættere, mere intime med de legende børn og billedet af den røde dukkevogn i blomsterhaven. I 1970’erne åbnede disse motiver vejen til Charlottenborg-udstillingernes anerkendelse. Også Unicef og en Irma-pose var med til at gøre Anita Houvenaeghel til et kendt navn.

De spinkleste strå
Hun rykkede længere ud i naturen til Himmerland i det jyske. Her vandrede hun stierne tynde omkring sit sted. Det var et meget anderledes univers end storbyens oaser.

Anita Houvenaeghel – Langs Hegnet

Hun stod midt i frodige blomsterenge, og hun så, hvordan det vilde strå, et træ, en slyngning af åen greb fat i kompositionen. Deraf skabte hun serien Langs Hegnet og udstillede gentagne gange på Himmerlands Kunstmuseum. En god portion litografier skabte hun, som fandt vej til hendes kundekreds, banker, kunstforeninger og institutioner.

Høje fjelde og dybe dale i Norge
I 1991 får hun et nyt og voldsomt møde i naturen med de norske fjelde. De indtryk sætter en ny retning og en fysisk kraftfuldhed over hendes motiver, som bliver mere abstrakte. Farveskalaen ændres, penselføringen ændres og formaterne vokser.
På en udstilling i Berlin oplever hun en tilsvarende forvandling, da hun i 1996 ser ældre kunst, som skildrer storslåede rum, arkitekturelementer og figurer. Herfra vokser en ny billedserie frem med spor af indre og ydre rum. I samme epoke vinder Per Kirkeby frem som et af de helt store fyrtårne og tager stikkene hjem.

Kirker til mennesker
Anita Houvenaeghel indbydes i 1998 til at samarbejde med arkitekten MAA Poul Brøgger om restaurering af Brorstrup Kirke, en lille, romansk kvaderstenskirke. En ny altertavle, knæfald, og motiver til prædikestolen, samt farvesætning af bjælkeloft og inventar står hun for, og det giver et helt nyt lærings- og arbejdsfelt.

Kirkeudsmykning – Smerte

Elleve kirker er det foreløbigt blevet til af vidt forskellig karakter.

Hun lærer så meget håndværk, at hun i 2002 – knap 60 år gammel – køber en ruin af et husmandssted i Troldemosen og omdanner det til en drøm af en kunstnerbolig med to atelierer, have og urtehave og plads til gæster og foredrag.

Hun udfører bogillustrationer bl.a. til Paul Austers digtsamling for Per Kofods Forlag, og udgiver bogen Naturen og Lyset.

Laksen vender altid tilbage
Efter tolv år i Troldemosen flytter hun til Sjælland igen.

For nylig er en ny værkserie vokset frem, som i et næsten flydende formsprog afspejler Hvilken Verden, hvilken storhed, der er i og omkring os.

– Naturen har lært mig meget om at være menneske, om at være et agerende, skabende individ.
– Jeg var ikke ret gammel, da jeg forstod det, at se tingene i et perspektiv.
– Nysgerrigheden fik jeg i mødet med pælerod og kastanjeblade.
– Jeg lærte at skabe gennem legen.

…..

Anita Houvenaeghel – Hvilken Verden

Læs mere på Wikipedia om Anita Houvenaeghel – her

…..

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 2 / 2024 – februar 2024

…..

Tina Kallehave i Kunstbiblioteket

Det mellemmenneskelige krystalliseret i ler, stof, bly og ord – Tina Kallehave i Kunstbiblioteket

I Kunstbiblioteket, henne om hjørnet, inderst i kælderen i Nikolajgade 22 i København, gemmer der sig et ret unikt udstillingsrum. Unikt, fordi rummet er det absolut modsatte af blanke, hvide vægflader og parketgulve, som de fleste gallerier tilbyder deres kunstnere. Tværtom har det sjæl og patina, rørføringer og terrazzogulv, som spiller med.

Her præsenterer kunstneren Tina Kallehave en sanselig rejse ind i menneskelige erfaringslag med udstillingen ”Det som var, er” – en installation, et såkaldt ’gesamtkunstverk’ med tre anslag.

Revner og sprækker er titlen på første anslag, Uden hud hedder det næste, og Skrift er titlen på det tredje anslag.

Undervejs
Der er ikke et menneske at se i værkerne, som sådan. Men, det handler alt sammen om os mennesker, og de spor, vi afsætter gennem generationer og gennem relationer.
– Udforsket og transformeret er det blevet gennem kunstnerens langsomme værkstedsproces i værker af to slags ler, hengemt sofabetræk, kondemneret bly – og sarte ord og tanker, nålefiltet mod baggrundsstoffet. 

Tina Kallehave – Revner og sprækker

Når Tina Kallehave går sig en tur i skoven eller ved stranden, så ser hun med sit indre blik på menneskelige relationer i de genstande, hun får taget op i hånden.

– Finder hun en Rombeporfyr, dukker der tanker om segregation og hierarkier frem ved synet af de forskelligartede bjergarter, der ses i den komprimerede, lavaskabte sten.

Undersøgelser af forskellige sten har ledt hende til at arbejde med værkserien Revner og sprækker, hvor hun kombinerer stentøjsler og porcelænsler, der agerer forskelligt i brændingsprocessen, og åbner et netværk af revner i overfladen på skulpturerne.

Ord som uønsket, forkert, overset og under pres dukker op i strømmen af associationer og erindringer. Ikke relateret til det private som sådan, men som erfaringer og fortællinger om levet liv på tværs af tiden og i forskellige samfundsmæssige sammenhænge, hun har et kendskab til.

Indefra og ud

I værkerne Uden Hud har Tina Kallehave kombineret porcelænsafstøbninger af hule barkrør, der minder om benstumper, med plantefarvet uld, monteret på bly fra nedrevne bygninger og skrøbelige papstykker, som ikke tidligere har fundet vej til hendes værktøjskasse.

Værktitlerne viser hen til et forløb med afsøgning af mål og midler: Bestræbelse på at hænge sammen, At finde tilbage, og Hvor er i morgen?

Her er en stor sårbarhed og tydelige kontraster mellem koldt og varmt, brugt og nyt.

Tina Kallehave – nålefiltet sart uro

På udstillingen her har Tina Kallehave sat ord på og arbejdet med Skrifter på hengemte tekstiler i en nyligt tillært filtemetode, nålefiltning. Med den har hun prentet ord om sorg og længsel og svigt hen over stumper og stykker af et gammelt sofabetræk, som hun har med fra sit barndomshjem.

Et lille værk bærer teksten Sart. På et andet står der Uro, og på et tredje står der Flugtvej.

Sofabetrækket danner også baggrund i værket Revner og sprækker 12 – Nu kommer foråret, hvor noget vælder ud af den hvide porcelænsskal, og sprænger sig vej – som livslyst, måske?

Udstillingens værker danner et eksplorativt perspektiv, som nok udspringer af naturglæde og håndgribelige sansninger, men som har meget mere på hjerte, end blot det programmatiske naturtema, der præsenteres i rigt mål på udstillinger landet over.

Vi er i den mere bevidsthedsudvidende sfære, hvor håndens og åndens parløb fører til erkendelser, frisættelse og en kunstnerisk erfaring, der lejrer sig i det inderste, hos den, der kan se med hjertet.

….

Tina Kallehave – Et upassende leje

CV: Tina Kallehave, født 1964, bor og arbejder i København. Som etnolog har hun skrevet Ph.D. afhandling om migration og velfærd, og forsket i mellemmenneskelige relationer.
Er kunstnerisk uddannet i tegning og skulptur med arbejdsophold på Statens Værksteder i København og residencies bl.a. på Kirsten Kjærs Museum i Thy.

Underviser på kunstskolerne hos Udrejsecenter Sjælsmark og Center Avnstrup, og har udstillet jævnligt siden 2012. Medlem af BKF og Dansk Billedhugger Samfund.

Læs mere her på http://tinakallehave.dk/cv/

….

Kunstbiblioteket
Nikolajgade 22, København K
Frem til 15. februar

….

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – februar 2024

Klik ind og se en bedre billedgengivelse
….

Tina Kallehave – Nu kommer foråret

Tina Kallehave – Skrift

Dronningens découpage saks på Rungstedlund

Dronningens découpager blæser nyt liv i Blixens fortælling om Ehrengard

Hvad føres og forføres vi af? – Pligten eller den personlige lykke? Magten og æren? Forfængelighed? Begær? Kærlighed? Retfærdighed? Råderum og kunstnerisk frihed? Inspiration og ambition? Selvopofrelse?
– Det er en række værdier og livsvalg, der kendetegner både den menneskelige eksistens – og – såvel de levende personer som de fiktive karakterer, vi her skal møde.

Lag for lag har et ensemble af stjernekunstnere komponeret og genskabt Karen Blixens fortælling om Ehrengard i billeder, som udstilling, i bogform, som dokumentarfilm og spillefilm, og ved indtaling af originalfortællingen.

Dronningens blik for historien
På Rungstedlund vises udstillingen Forførelsens Portræt – Dronningen sætter scenen til Ehrengard. Her ses mere end 40 découpager, skabt af Dronning Margrethe over en årrække som oplæg til en filmatisering af fortællingen.
– Disse découpager er den helt centrale optakt til gensynet med Ehrengard.

Babenhausen – Den store trappe. Découpage af H.M. Dronning Margrethe

Nøje har Dronningen sammensat og illustreret en tidsramme, forudset scenerierne samt malet kostumeskitser til dramatiseringen af Karen Blixens morsomme tekst om det aristokratiske fyrstendømme, der skal have sat skik på arvefølgen med en lystig kunstners hjælp.
– Lyder det som en operette? Det gør det næsten. Blixen selv kalder den for en sonate i tre satser.

Découpage er en gammel form for papirkunst, som først blev brugt til at dekorere genstande med. Hos Dronningen blev begejstringen for udtrykkets muligheder i begyndelsen til pynt på papirkurve, men snart efter til bogillustrationer og scenografi.
Dronning Margrethe nyder at stykke billeder sammen af billeder, der allerede findes. Hun udfolder sin store stilhistoriske viden og øjenlyst, og kombinerer med en uforfærdet fantasi og levende humor motiverne til et selvstændigt kunstnerisk format.

En god bunke britiske auktionskataloger er hendes primære materiale. Heraf skaber hun landskabsmotiver og interiører med et twist, så beskueren – ligesom lytter og læser af Karen Blixens litterære opfindsomhed i Ehrengard – må stille skarpt og følge godt med, for at få hold på perspektivet.

Havesalen – découpage af H.M. Dronning Margrethe

På udstillingen på Karen Blixen Museet følges vi på vej af en audioguide, hvor Dronningen selv fortæller om glæden ved at finde præcis den rosenranke, paradetrappe, lysekrone eller himmelseng, som vil gøre lykke og få motivet til at falde på plads.

– Persontegning er ikke min stærkeste side, udtaler hun. Men découpagen er klart et felt, der ligger godt for Dronning Margrethe, som kunstner.
Her mødes fornyelsen af traditionen med historien som materiale og kunstnerens mod til at eksperimentere i en klar og personlig stil.

Ehrengard – revisited
I en smuk bog gives et indblik i Dronningens arbejde, og i dokumentarfilmen Ehrengard – bag kulisserne gøres der fint rede for koblingen til spillefilmsudgaven Ehrengard – Forførelsens kunst, instrueret af Bille August.

Filmen er et samskabt værk, hvor Bille August og hans stab har arbejdet ud fra Dronningens découpager og ideer i tæt dialog med hende selv fra først til sidst.
– De ses ikke 1:1 som sceniske kulisser, som i De Vilde Svaner, men découpagerne har lagt hele grundstemningen.

Kostume til Ehrengard og kostumeskitser af H.M. Dronning Margrethe

Sidse Babett Knudsen og Mikkel Boe Følsgaard spiller to af de sørgmuntre hovedroller, Alice Bier Zandén spiller titelrollen, og balletikonet Alban Lendorf hendes bejler.

Ehrengard – pligten før lykken
Når man dykker ned i fortællingen, træder et åndeligt slægtskab mellem forfatteren, hovedpersonen Ehrengard og billedkunstneren Dronning Margrethe tydeligt frem.
– Alle tre er de kvinder, med sans for at organisere både sandheder og forførende variationer af samme.
– Alle tre er de begavede aristokrater, der kan se ud over konventionerne, når det er gavnligt, og som sætter deres individuelle talenter i spil til opløftelse for dem selv og publikum.
– Alle tre har de værdier og livsvalg på sinde, og pligten får, i hvert fald hovedparten af livet, første prioritet.

Men, så kommer lagkageafsnittet med plads til latter og friere udfoldelse heldigvis – både til en forfatter, til den stærke karakter Ehrengard med det tydelige navn – og til den lige så navnkundige billedende kunstner.

Slægt skal følge slægters gang
Karen Blixen arbejdede gennem ti år på fortællingen, der først udkom nogle måneder efter forfatterens død i 1962.

Ehrengard – kostume af H.M. Dronning Margrethe

Filmatiseringen opstod som idé tilbage i 2010, instruktør Bille August kom med i ensemblet i 2013.
– Så, her godt tres år efter klinger Ehrengards tragikomiske sonate atter for publikum, takket være Dronningens kunstneriske initiativ, vedholdende talent og vidtspændende indsigt.

Det anbefales at læse eller høre teksten, at se découpagerne med audioguide på Rungstedlund, og derpå fortsætte med dokumentarfilm og spillefilm på Netflix. Men det står enhver frit for.

Indtalingen af Ehrengard er fremragende gjort af skuespiller Birgitte Hjorth-Sørensen, og kan høres via eReolen, bibliotekernes lydbogsapp.

Lyst, det er, at se derpå
– Gæster bliver forundrede, når de ser Dronningens saks på museet, fordi det er ikke en guldsaks, men den almindelige, orange Fiskars saks, mange af os nok har i køkkenskuffen derhjemme, fortæller Blixen-omviseren.

Klingen holder sig selv skarp i brug.

…

Forførelsens portræt – Rungstedlund. Foto: David Stjernholm

Karen Blixen Museet
Rungsted Strandvej – Rungsted Kyst
Frem til 30. april

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 1 / 2024
…

TAK til kunsthistoriker Tina Bech Nørregaard for research og
omviser Marianne Leth for bistand ved artiklens udarbejdelse.
…

Klik på illustrationerne og se en bedre version!
…

H.M. Dronning Margrethe – Ehrengard, 2015.

Illustrationer:
…
HM Dronning Margrethe – Découpage Rosenbad – Havesalen 2015.
Foto: Kongehuset

HM Dronning Margrethe – Découpage Babenhausen den store Trappe, 2015.
Foto: Kongehuset

Udstillingen: Forførelsens Portræt Rungstedlund, arrangeret af Mentze & Ottenstein.
Foto af David Stjernholm

Øvrige fotos: Inge Schjødt, komkunst.dk, 2024.

Susanne Luup – Recess, olie på lærred

Otte kunstnere åbner sæsonen i Portalen med et indblik i den kunstneriske proces

Det er maleriets dynamik, det drejer sig om for de 8 kunstnere på udstillingen EGET RUM. Ingen tvivl om det!

For nogle ligger det lige for, at finde ind til det punkt, det sted, hvor kunsten kan blive til. Men en krævende proces er det for de fleste, at tage eget rum, lærredets rum, værkets rum i besiddelse, og at give det fylde.

Det er tredje gang, de udstiller sammen, denne gang hos Køge Bugt Kunstforening. Fælles for kunstnerne her er det, at de har været i dialog med Kunstskolen Spektrum frem mod det ståsted, vi ser i dag.

Titlen på udstillingen EGET RUM blev til i samtale med denne artikels forfatter, og det følgende må derfor læses som en præsentation, frem for en egentlig anmeldelse af udstillingen.

Alfa og Omega
– At finde, og at beherske eget rum er en eksistentiel udfordring. Den engelske forfatterinde Virginia Wolf påpegede i 1900-tallet, hvor væsentligt det var med Eget værelse for overhovedet at kunne skabe noget!

Ulla Hauer – Ukendt kvinde, 2023

Til udstillingen har Ulla Hauer sat fokus på kunstneriske forgængere, som har været med til at bane vejen for ligestilling. Kunstneren udfolder en digitalt-pixeleret scenografi i klassisk-moderne opstillinger og figurbilleder.

Gitte Valentiner-Branth fascineres af farven, arkitekturens geometri, og skaber enkelhed og orden i de imaginære rum. Mette Brinch komponerer farveklange i konkrete formater, tredimensionelt på træ, som beskueren skal bevæge sig omkring og interagere med.
– De to komplementerer og balancerer kollegernes anderledes ekspressive værker.

Rosamynte Munch undersøger og gengiver menneskers almene øjeblikke med sanselige strøg. Hun ser lys og kontraster på Strøgturen og ved Markedsboden.
Stine Yde ser rejsen indefra og ud, og gribes af eftertanken bag bilrudens beskyttende filter på vejen mellem møder, som slider på nærværet og måske gør os fremmede i eget liv.

Inger Bennigsen tager afsæt i omsorgen for menneske og miljø med poetisk spirende flora. Susanne Bang Dahl maler figurens bevægelse på fladen i skyggekontrasters definerende rum. Susanne Luup skaber psykologiske portrætter af almengyldige erfaringer i et pigeliv, et ungdomsliv, et kvindeliv i et ekspressivt sprog.

Otte x otte ord
Udstillingens kunstnere blev bedt om at udpege otte nøgleord – udsagn, som beskriver, hvad de individuelt tager med sig ind i deres eget skabende rum. Både det fysiske rum og det imaginære, mentale rum.

Inger Bennigsen – Flora

– Der, hvor man får lov at passe sig selv, og fordybe sig – det fremhæver de fleste.

Efter fordybelsen kommer dialog, spørgsmål mellem maler og værk, kunstner og betragter, mellem rummet og omverden.

Køge Bugt Kunstforening
Portalen v/Hundige Stationscenter
Frem til 3. februar

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 1 / 2024

Rosamynte Munch – Dark Hours

Fredag 12. januar er Store ferniseringsdag med åbning af en stribe kunstudstillinger rundt i København. Her er ekspertens tre steder, du ikke må gå glip af. Kulturjournalist Inge Schjødt anbefaler: Tjek det her!

Thorgej Steen Hansen – Alt på én hylde – åbner 12. januar

Alt på én hylde // Thorgej Steen Hansen
Studiestræde 14, København K
Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel
Åbent kl. 17 – 19

Thorgej Steen Hansens udstilling ”Alt på én hylde” er netop det – En udstilling på en hylde, men også en totalinstallation, der går i et med butikken hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.
Bemalede vægflader i klare grønne, gule og røde farver omfavner rummet hele vejen rundt. – De virker måske bekendte for folk, der kommer i omklædningsrummene hos Boldklubben Skjold ved Parken? En udsmykning, som kunstneren har stået bag i 2020. Desuden præsenteres fotografier fra Thorgej Steen Hansens fortløbende serie ’Iphone-fotos’ af unikke steder i bybilledet, som begejstrer følgere af hans Facebook profil.
Frem til 17. februar.

Foto: Thorgej Steen Hansen, Alt på én hylde, 2024. PR-foto.
…..

Paul Neale, Tree op Pals, åbner 12. januar

Domestica // Paul Neale
Borgergade 15 D, København K
Galerie Pi
Åbent kl. 17-19

Paul Neale har et rørende og fintfølende blik for mennesket i tiden og forstadslivets særegenheder. Hjemmet skulle tænkes at fungere som et stabilt holdepunkt, men hvordan ser der egentlig ud?

Kunstnerens perspektiver danner et syret univers, naivt fortegnet, men på en herlig måde også lige-til.

Stilen er lidt trashy, men her er et seismografiske nærvær, humoristiske absurditeter og en understrøm af melankoli. Måske er det sådan virkeligheden egentlig er, når vi betragter den frit. – Frem til 10. februar.
– Der bliver først-til-mølle salg af mindre papirarbejder til en speciel åbningspris, hvor du kan tage værket med hjem direkte fra udstillingen. Den øvelse skærper blikket!

Foto:  Paul Neale, Tree of Pals, olie på lærred 150×150 cm. PR-foto.
…..

Kitt Buch – Time for Tea – Åbner 12. januar

NYTÅRFORSÆT // 24 KUNSTNERE
Øster Søgade 34, 1357 København K
Galleri KBH KUNST
Åbent kl. 16.30 – 19.00

Hvis du har lyst til at se et stort opbud af kunstnernes bud på, hvordan et nytårsforsæt kan se ud, så har Galleri KBH KUNST samlet et brag af et hold, som byder året velkommen med bobler i glasset.

Peter Birk / Linda Horn / Lasse Drevsholt / Vivian Høi Nielsen / Lena Malchau / Tina Hvid / Bella Ahlman / Iris Bendt-Hedal / Aske Hansen / Marie Schack / Kitt Buch / Thomas Plauborg / Maria Kleis / Line Højmann / Nina Leth / Mia Willaume / MATWAY / Johan Sonne Amhild / Lisbeth Thygesen / Line Holtegaard / Bettina Elbæk Pedersen / Nicholas Imms / Rene Tromborg / Morten Hemmingsen-Sørup.
Frem til 27. januar.

Foto: Kitt Buch – Time for Tea, 2023. Foto: PR-foto

Af kulturjournalist Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret af København.Liv – 11. januar – her

Jeppe Højholt – Natteskyer over Gubbalyckan

Kunstavisen deler på årets Adventssøndage forventningsstemninger fra Jeppe Højholts tegnebord

Tegner og illustrator Jeppe Højholt bor og arbejder på ødegården Gubbalyckan i de svenske skove udenfor Vittsjö. Herfra hans verden går denne vinter, mens hans hjertes skat er draget mod den jyske hovedstad for at få lidt mere civilisation indenfor rækkevidde, mens regndråberne falder og bliver til iskrystaller på denne årstids mørke, gråtunge himmel. Hun er også kunstner, Katherine Whitehouse, med et særligt talent.

Jeg fandt på at forstyrre tegneren i Skoven med en spontan idé:
– Jeg kom i tanke om en af de traditioner, jeg selv værdsætter i december – synet af min fint tegnede Julekrybbe, skabt af en svensk tegner, og udgivet af avisen Kristeligt Dagblad i 1985. Den lyser op hvert år i mit vindue. Måske kunne nogle af Jeppe Højholts fine, stemningsfulde tegninger bruges til at bringe lidt lys til Kunstavisens læsere her i Adventstiden? Jeg sender en forespørgsel til manden i Skoven.

Jeppe Højholt – 1. søndag i Advent

Fluks sender han svar og sender mig denne fine tegning af det enlige lys i køkkenet. Det er da en fin begyndelse til en Adventskalender, tænker jeg, og får lov at dele Jeppe Højholts tegninger på Kunstavisens facebookside.

Kunstneren har masser at lave her op til jul, men jeg får hurtigt endnu en tegning med et lys og to fine himmelrum over mørke fyrretræer i indbakken. De kan bestemt også fortælle noget om Advent, som betyder ’komme’.

Alle børn kender Jeppe Højholts streger
Vi kender ham alle sammen, uden at vi ved det. Jeppe Højholt har en flot karriere bag sig, med masser af produktioner for børn og voksne.
– Jeg har tegnet, skrevet og instrueret til Bamses Billedbog, Kaj og Andrea, Morgenthalers ‘Carsten & Gitte’ og til Folkekirken.
– Og jeg har illustreret et par Rasmus Klump-bøger. Det er vist de mest kendte ting, fortæller Jeppe Højholt via messengerbeskeder fra Skoven. Af de mere kommercielle ting nævner han en pladeproduktion, Dieters Lieder i 80’erne, og tegninger til forskellige magasiner – og så lige denne her opgave:
– Jeg tegnede Fætter BR i en årrække.

Jeppe Højholt – Legehuset på Gubbalyckan

Hvor kommer talentet og inspirationen fra, det er jeg som skribent altid interesseret i at høre. Hvor lå nøglen og omdrejningspunktet, som betød, at der kom en karriere ud af det? Det tror jeg, at læserne også gerne vil høre om. Vi ringer sammen og jeg får lidt mere at vide om Jeppe Højholt.

– Var dine forældre også kreative, musiske?
– Min mor Ruth Højholt udstillede på Den Frie, men da hun fik mig, lagde hun kunstnerkarrieren på hylden. Min onkel Per blev berømt med Gittes Monologer og har stadig en stor stjerne i litterære kredse. Han var sygt inspirerende at være sammen med. Og sjov. Jeg besøgte ham indimellem i ferierne, fortæller Jeppe Højholt.

– Hvor startede du selv med at tegne?
– Jeg begyndte ret tidligt med at tegne. Og har blandt andet lavet mange tegneserier. Også mens jeg gik på Skolen for Brugskunst i København, mens rektoren hed Peter Bysted.
– Mit speciale handlede om tegneserier.

Sammen med bureauet Savannah har jeg lavet en del animationer til computerspil, jeg har skrevet manus og instrueret skuespillere til Bamses Billedbog, Kaj og Andrea og flere andre serier. Jeg har arbejdet for Danmarks Kirkelige Mediecenter, hvor der blev skabt en særlig portal.
– Og så har jeg spillet en masse musik, fortæller Jeppe Højholt.
– I dag underviser jeg på Kulturskolan i Hässleholm i tegning, maleri og 3D. Det er fint, jeg holder meget af at undervise. Det gjorde jeg også i København, før jeg traf Katherine og vi flyttede herop.

Jeppe Højholt – Familien Offersens torp i Sverige

Skønheden i skoven
På egnen har Jeppe Højholt fået interesserede kunder, der bestiller fine skildringer af de typiske svenske rødmalede træhuse og gårde, der ligger pittoresk i landskabet. De bliver kaldt frem og foreviget på papiret med den fineste akkuratesse.

Ind imellem bliver der tid til den private tegneblok, hvor nye inspirationer tager form. Foreløbigt i små formater, som de, der blev vist på sommerens udstilling sammen med Katherine Whitehouse i Höörs Konsthal.
– Når jeg sætter mig på terrassen om aftenen, så kommer der noget ind i det, som ikke er entydigt. Det er jeg ret optaget af. Jeg er på vej et nyt sted hen, fortæller manden i Skoven, med spændt forventning i stemmen.

Sådan kommer vi omkring nogle lange, mørke timer, og en god bid livshistorie. Der er håb forude.

Tilbage til Advent
Gennem de fire adventssøndage dukker en hilsen til Kunstavisens læsere
op på facebook – Mens vi venter på lysets komme.

Jeppe Højholt – Tre Hyacinter

…

Kunstavisens facebookside
Fire søndage
Frem til 24. december

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – december 2023
Klik – og se tegningerne i en bedre version

Jeppe Højholt – Katherine under dyneskyer på Gubbalyckan