Spor af GANG hos Køge Kunstforening

To arkitekter har skabt veltilrettelagt udstilling for alle de ti fra GANG galleri

Der har været arkitekter til stede. Det er helt tydeligt, når man træder indenfor på udstillingen SPOR i Køge Kunstforening, der kan fejre sit 80 års Jubilæum i den gamle lagerhal, kaldet Togvognen på Søndre Allé.

På den ene langvæg er placeret otte store værker i ens formater, mens ni mindre værker i ens formater er placeret på vinduesvæggen overfor. Der imellem optager kubiske, hvidmalede podier rummets midte. Sølvfarvede spor er klæbet på gulvet, og fører som guidelines fra værk til værk. Undervejs passeres et podie, som bærer præsentationen for netop denne linjes kunstner.

Spor af GANG i Køge

Udstillingens to kuratorer, Heidi Stibæk Kaiser og Holger Bak er begge erfarne arkitekter, og har helt naturligt taget udgangspunkt i bygningens udtryk, proportioner og i formatet på de høje, jernsprossede vinduer til det stedspecifikke udstillingsdesign for GANG galleri, den veletablerede kunstnersammenslutning fra Københavns Nordvestkvarter, de begge er medlemmer af. Derved har de skabt et på én gang stramt og samtidig åbent, livgivende spillerum med god plads til den enkelte i gruppen.

Sammen med Heidi Stibæk Kaiser og Holger Bak, møder vi Anne Prytz Schaldemose, Christine Lyhne, Janne Mikkelsen, Linda Falkesgaard, Linda Sandbjerg, Louise Simony, Sophie Klerk og Ulla Pedersen.

Ulla Pedersen – Uden titel, 50×70 cm, 2026

Iscenesættelser
Sophie Klerk arbejder scenografisk med pap, træ og tekstil, og komponerer sine collageagtige billeder lag-på-lag i afbalancerede farvekombinationer.

Ulla Pedersen maler konkret, stramt og skaber uendelige rum med semigeometriske farveflader, der inviterer indenfor – se blot den blå farve, der!

Louise Simony bruger ligeledes stumper og stykker af historier om menneskeliv, som hun maler frem med skift imellem lethed og tyngde. Et sted indgår pålimede elementer, sider af et udløbet pas med stempler og datoer, der fortæller om levet liv, mens ansigter kalejdoskopisk passerer revue omkring en kvindelig hovedperson.

Linda Falkesgaard er inspireret af barokke opstillinger, og har med motivet VAR sat os til bords i en festlig stund, hvor vi genkender den gyldne lysestage og de såkaldte Römerglas med den grønne stilk, som enhver i 1970-erne skulle have til et veldækket bord.

Linda Falkesgaard – VAR

En verselinje af Billy Joel – “A bottle of white, a bottle of red / Perhaps a bottle of rosé instead” – træder stemningsfuldt frem i hukommelsen ved synet af måltidet. 

I det modstående værk ER ser vi en efterladt samling af mest tomme flasker, der ligeledes danner afsæt for et narrativ. Stærke fortællinger er det, som overlader slutningen til betragteren.

Linda Sandbjerg tryller abstrakte refleksionsrum frem med fotocollager af velkendte bygningselementer. Her er det vandrør i forskellige dimensioner, der har fanget kunstnerens blik og saks, sandsynligvis inspireret af Køge-lokationen, som er del af et gammelt vandværk. Det er meditativt at arbejde med fotocollagens gentagne elementer på fladen, hvor rummet opløses i et drillende, surrealistisk perspektiv, sådan som vores egen tid kan føles ind imellem, når vi zoomer ud i verdenspolitikkens rivende strøm. Rør er ikke bare rør!

Anne Prytz Schaldemose fotograferer blandt meget andet kulturelle interiører, tavler fyldte af matematiske formler, skriblet i kridt, måske til en forelæsning eller videnskabelig diskussion. Værkerne, hun viser her, kommer fra bogudgivelsen Unity of Knowledge, hvortil hun gennem flere år besøgte Niels Bohr Instituttet med sit kamera. I udstillingen har to af værkerne fået plads over hinanden på den ene endevæg, flankeret af de typiske sprossevinduer, og de forankrer med deres mørke billedrum under det hvælvede loft hele husets tyngde. Det er godt valgt.

Transparens, farve og lys

Janne Mikkelsen – FLAPS

Janne Mikkelsen maler med tynde, transparente lag af stof. Sådan beskriver hun selv processen, hvori hun lægger tekstile former i lag og skaber tredimensionelle værker eller flade tekstilbilleder med en forgrund, mellemgrund og baggrund. Her er tale om en langstrakt proces med mange forsøg, før den ønskede lys- og farvevirkning fremkommer. – Det ser så let ud, men det gør i hvert fald sindet let at se derpå!

Christine Lyhne fremkalder ligeledes lys og farvevirkninger, men med tråd, symaskine og farvet papir, som hendes specielt udvalgte medier. I hovedværket Glassine Envelope Collage er hundreder af små, arkivkuverter taglagte og syet sammen, nogle med stempler, numre eller påførte notater i håndskrift, som ophæver det monotone og bidrager til den levende flade, der emmer af tid.
– Tid til at ordne, tid til at passe på noget værdifuldt, tid til at tænke på eftertidens mennesker, der træder ind i rækken. Spørgsmål om fortidens bevæggrunde sitrer i luften i mødet med det delikate papirarbejde.

Spor af GANG og Holger Bak

Farve, pensler og lærredets billedrum har gennem de senere år budt Heidi Stibæk Kaiser op til en dans. Her udfordres hun af det kropslige forløb undervejs, og går i dialog med maleriet i et nonfigurativt, eksperimenterende formsprog, der alene har maleriet som mål i sig selv.

Holger Bak går mere målrettet efter lyset og dets virkninger, både ved nat og ved dag. Som udstillingens sidste værk hænger hans store billede af et vindue med et let gardin, og på god afstand fremtræder det poetisk overbevisende, levende, og sætter tankerne i gang om inde og ude, og om andre af livets modsætningspar.

De er dejligt forskellige kunstnerne, men de klæder hinanden, og med udstillingen her viser GANG galleri endnu engang et substantielt bidrag til tidens kunstscene. Tillykke til Køge Kunstforening med et flot jubilæum.

Køge Kunstforening – Togvognen
Søndre Allé 6 – Køge
Frem til 2. august – NB Kun kort tid

OBS = 2. august = Serviceoplysning 
På udstillingens sidste dag starter 5. etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt på Torvet i Køge kl. 12.30, og afskærer derfor adgangen for biltrafik den første del af åbningstiden. Men, når karavanen er lettet, er der god tid til at opleve den flotte udstillings sidste dag – frem til kl. 16.

Linda Sandbjerg – Spor #2

Af Inge Schjødt, komkunst.dk – juli 2026
Publiceret: Kunstavisen.dk – juli 2026
…

Spor af GANG i Køge

Publikum stiller spørgsmål om vævekunsten

Frederiksborgs store udstilling åbner en ny interesse for vævet tekstilkunst

Omvisningen er ved at være slut en sommerdag i Riddersalen på Frederiksborg Nationalhistoriske Museum, da en af gæsterne stiller et godt spørgsmål: Hvad skete der så bagefter? 

Takket være Brygger J.C. Jacobsen, Carlsbergfamilien og en kreds af kulturbærere kan vi i dag stå i slottets pragtrum, som nedbrændte i 1859, men genopstod stokværk for stokværk – og som med omdannelsen fra kongebolig til Nationalhistorisk Museum i 1878 derved er kommet os alle til gode.

På sommerens udstilling præsenterer Frederiksborg et særligt udsnit af museets fornemme skatte, og bringer et interessant, men også overset kapitel frem i lyset. Imponerende er historien og udstillingen Gobelin – I tråd med tiden, der fortæller om intet mindre end 50 kvinders indsats for at genskabe Riddersalens gigantiske, historiske gobeliner gennem en proces, som varede hele 30 år fra 1898-1928.

Gobelinvævernes tomme stole – Hvad skete der så bagefter?

Noget oversete er gobelinerne blevet som bagtæpper for rækken af gamle og nye, royale pragtportrætter.
– Men det råder gobelinudstillingen bod på med den velfremstillede præsentation, der samtidig byder på perspektivering til datidens kvindesyn og de manglende beskæftigelsesmuligheder for borgerligt fødte kvinder, som lå den bærende hovedkraft, Kristiane Konstantin-Hansen meget på sinde.

Udstillingen viser eksempler på datidens dekorative tekstiler, skabt af danske, norske, slesvigske og engelske vævere og designere, bl.a. William Morris (1834-1896), tekstilkunstneren Frida Hansen (1855-1931), og der fortælles om vævestueledernes forudgående studierejser til det franske Manufacture des Gobelins, der fortsat leverer gobeliner til DK.

Eksempel på nordisk skønvirke af Frida Hansen

– Et betydeligt aspekt i fortællingen på udstillingen handler om det sociale netværk og de faglige rettigheder, som væverne dannede omkring deres fællesskab. Det omfattede oprettelse af en sygekasse og en kollektiv varetagelse af løn- og arbejdsforhold med mere for kvinderne.
– Da væveprojektet var tilendebragt i 1928 var det vanskeligt at finde arbejde og et levegrundlag, og her sikredes en særskilt pensionsordning for de ældste af væverne i Frederiksborg-værkstederne.

Hvad skete der så bagefter?
Spørgsmålet fra gæsten fik timeglasset til at gå i stå, billedligt talt, hos dagens omviser.

Historisk viden om fortsættelsen af tekstilkunstens videre udvikling i Danmark er i dag alt for få bekendt, men: gobelinkunsten overlevede, og den lever endnu – side om side med en række andre, forskellige anvendelser af tekstil som billedkunstnerisk medium.

Bogen TRÅDE AF TID fortæller en del af historien, Frederiksborg 2026

Kunsthistoriker Tom Hermansen beretter om de videre hovedtræk i årene 1920-1950 i bogudgivelsen Tråde af tid, som er udgivet på Århus Universitetsforlag i forbindelse med Frederiksborg-udstillingen. Her redegøres i et kapitel for rækken af offentlige udsmykningsopgaver, samarbejdet mellem kunstnere og vævere, fonde og institutioner, der vedligeholder gobelinvævningen frem til Jorn // Pierre Wemäere // Inge Bjørn-gruppens samskabte vævning Den lange rejse (1958-1961) til Århus Statsgymnasium – et epokegørende værk, der sætter fokus på friheden til at skabe direkte på væven.

Tom Hermansen nævner slutteligt de nyere, franskvævede udsmykninger: Bjørn Nørgaard-gobelinerne og de helt nye tapeter på vej til Koldinghus, hvor Kongernes Samling i år præsenterer de første af 16 gobeliner, vævet efter forlæg af fire fremtrædende danske billedkunstnere.

Moderne tekstilkunst er underbelyst
Men ret stille er der i kunsthistorien, desværre, om den moderne tekstilkunst, som udvikler sig op gennem det 20. århundrede indenfor det friere kunstneriske felt, hvor væveren og kunstneren er én og samme person.
De frie kunstnere pibler frem af danske tekstile værksteder, selvstændige vævestuer og atelierer. Med opsvinget i 1960’erne kommer der efterspørgsel på udsmykninger til gymnasier, skoler, rådhuse, kirker, banker og andre større virksomheder – samt ikke mindst til Folketinget, hvor mange sikkert har Berit Hjelholts store værk på nethinden – Som en rejselysten flåde, der flammende levede bag talerstolen fra 1987-2016.

Margrethe Agger – Dansk Gobelinkunst 2018

Tekstilkunstnerne udstiller rundt i Europa på Biennaler i Lausanne (1962-1995), på Nordiske Tekstiltriennaler (1976-1996), på European Art Tapestry fra 2005 samt i lokale sammenhænge. Flere kunstnersammen-slutninger har tekstilkunstnere i medlemskredsene, bl.a. Nanna Hertoft hos Koloristerne, Grete Balle hos M59 (ikke CoBrA), og Anna Thommesen på Marts-Udstillingen.

Dansk Gobelinkunst fra 1998

I Danmark dannedes gruppen Dansk Gobelinkunst med åbningsudstilling på Kunstindustrimuseet i 1998, som en replik til bestillingen af Bjørn Nørgaard-gobelinerne til Christiansborgs Riddersal hos det franske Manufacture des Gobelins. Gruppen af individuelle tekstilkunstnere har siden 1998 udstillet omtrent hvert 4. år rundt på museer i ind- og udland fra Royal Museum Edinburgh 1999, Eremitagemuseet i Skt. Petersborg 2015, til Kronborgs Riddersal, Rundetaarns Bibliotekssal, Sophienholm Kgs. Lyngby, Trapholt ved Kolding, Johannes Larsen Museet i Kerteminde og Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring, samt Kunstetagerne i Hobro 2023. Mere end 40 kunstnere har medvirket op gennem årene.

– Netop i 100-året for Frederiksborg-gobelinerne kan Dansk Gobelinkunst markere 30-års jubilæum.

Årbog over Tekstilkunst i Danmark 2008-2018 Foto: Lars Pryds

Årbøgerne Tekstilkunst i Danmark 1960-1987, 1988-1998, 1998-2008, 2008-2018 dokumenterer sideløbende med kunstnerbiografier og udstillingskataloger tekstilkunstens eksistens, og fremkomsten af mere eksperimenterende tekstile formsprog. Kunsthistoriker Lisbeth Tolstrup udfolder perspektiverne i bogen Tekstile udtryk – en introduktion, 2010, og senest i jubilæumsbogen Fra væverlaug til tekstillaug – 80 års dansk tekstilhistorie, udgivet i samarbejde med redaktør og væver Gina Hedegaard Nielsen, her i 2026 – hvor Dansk Tekstillaug fejrer jubilæum.

Museer rundt i landet, bortset fra Designmuseet, har ikke meget decideret tekstilkunst at byde på. Dog har vi de seneste par år set vandreudstillingen Nål & Tråd i billedkunst på museerne i Sorø, Brandts Fyn og Vendsyssel Kunstmuseum 2025, stoftrykkernes Trykkraft på Designmuseet 2025, siden Corona-tiden en række udstillinger af kollektive tekstilværker på Trapholt Kolding, den tilbagevendende Stof til eftertanke på Frederikshavn, Væveren Anna Thommesen på SMK 2026, samt Vævede Mesterværker på Koldinghus 2026.

Desuden ses nu en strøm af større og mindre tekstile kunstværker på gallerier og kunstmesser – også internationalt.
Det taktile felt har fået førertrøjen i samtidskunstens talrige materialeundersøgelser samt, ikke mindst, i hænderne på publikum, der strikker, broderer og reparerer, så det giver ro i sjælen.
– Blandt tidens politikere bliver det sundhedsfremmende aspekt et funktionelt-rationelt argument, der kan få kulturbevillinger frem på forhandlingsbordet.

Grete Balle 100 år hos Galleri Valdal

Tekstilkunsten er hjemløs
Men, tilbage til gæstens spørgsmål – for, hvor skal hun gå hen og få svar, og se på tekstilkunst, også fremover? Tekstilkunsten i Danmark er hjemløs. Det relevante fagmuseum mangler et sted, hvor samtidens tekstile udtryk kan finde fodfæste, og hvor forskning og konservering kan gå hånd i hånd med en offentligt tilgængelig samling af de skatte, som efter de store år med internationale udstillinger ligger hengemte på tekstilkunstnernes lofter og værksteder. Den skæbne gælder værker, der er blevet til under skiftende konjunkturforhold, ændrede erhvervsstrukturer med eksempelvis langt færre bankfilialer, skattestop og andre politiske prioriteringer på kulturområdet.

Måske står der endnu en fravalgt kongelig residens, og venter på at blive tilgængelig for offentligheden – fx i form af et kommende dansk Museum for Tekstilkunst? Tanken og visionen vokser støt og roligt, inspireret af både tidligere tekstilkunstnere og nye navne, samt en vifte af tekstile formsprog i stadig udvikling.

TAK til skatmestrene på Frederiksborgs Nationalhistoriske Museum for at hente gobelinkunsten frem i lyset. Det taktile felt er heldigvis kommet i fokus, ligesom anden billedkunst, som er skabt af kvindelige udøvere også er det. Det langsomme, det sanseligt håndgribelige vinder frem igen. 

Ulrikka Mokdad – Asyl i Himlen, gobelinvævning 2023

– Se lige den her litteraturliste, udbryder min ledsager, da vi sammen studerer bogudgivelsen Tråde af tid, som er udgivet på Århus Universitetsforlag i anledning af udstillingen. Alene noteapparatet løber op imod 15 tætskrevne sider. Der er meget, meget mere at studere i både fortidens og nutidens tekstilkunstneriske felt.

…

Gobelin ∙ I tråd med tiden
Frederiksborg – Hillerød
Frem til 6. september 

…

Bogudgivelsen Tråde af tid ∙ Frederiksborgs Gobeliner
Af Tina Langholm Larsen, Lone Kølle Martinsen, Lene Bøgh Rønberg, Tore Leifer, Tom Hermansen, Hans Fabricius-Rahbek, Emma Gyldenlev Flø Pedersen. 236 sider, Århus Universitetsforlag, 2026.
Trykt i Danmark, Narayana Press, Gylling
ISBN: 978 877597 955 4 
…

Jubilæumsbog Dansk Tekstillaug fejrer 80 år. Foto: Lars Pryds, 2026

Bogudgivelsen Fra væverlaug til tekstillaug 
– 80 års dansk tekstilhistorie
Af Lisbeth Tolstrup & Gina Hedegaard Nielsen
224 sider, Forlaget på Tredje, 2026.
Trykt i Danmark, Narayana Press, Gylling
ISBN: 978-87-89232-55-3

…

Tekst og de fleste fotos:
Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juli 2026

Gobeliner i Riddersalen Frederiksborg – foto af Ralf Turander

Fortidens kraftpræstation udfoldes i Riddersalen på Frederiksborg

I årevis er vi gået forbi dem. I årevis har de været derinde bagved pragtportrætterne af de kongelige regenter – Gobelinerne på Frederiksborg Slot, skabt til stedet af 50 kvinder i løbet af 30 år i perioden fra 1898 til 1928.

Det er en fornem museumsindsats af Frederiksborgs nutidige skatmestre, der betyder, at de historiske gobeliner og deres unikke tilblivelseshistorie nu foldes ud i Riddersalen og to andre af slottets udstillingsrum. I tråd med tiden byder museet tillige på værkstedsbesøg i tekstilernes verden, hvor der er mulighed for selv at give en hånd med på en stor fællesvæv.

De milde kvinder fra Højskolelandet
Efter Frederiksborgs brand i 1859 og Carlsbergfondets beslutning om at genrejse slot og inventar bedst muligt, faldt det i gæve kvinders lod at genskabe de historiske gobeliner – mange kvadratmeter storstilede billedvævninger i alt. I spidsen for arbejdet var to kunstnere, Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, der, som navnene antyder, medbragte en vis ballast til projektet.

Publikum inviteres til at væve med på fællesvæven

Præget af grundtvigske tanker om ligeværd skabte de en unik erhvervshistorie, der er dukket frem af museumsarkiverne i forbindelse med forberedelserne til udstillingen. Her gemte sig ikke bare arkivalierne over den imponerende vævebedrift, men også kildemateriale til væsentlige kapitler i den kvindepolitiske historie, der gjorde sig gældende omkring forrige århundredeskifte, hvor kvinderne opnåede ret til at drive selvstændig virksomhed i 1857, fik råderet over egen bankkonto i 1880, blev valgbare til menighedsråd i 1903, og tilkæmpede sig valgret til Folketinget i 1915.

– Dette sammenfald kan ses i gobelinernes motiver, hvor den nordiske Løvetand, også kendt som Mælkebøtten, kvindekampens symbol, er et gennemgående element, fremhæver Frederiksborg-udstillingens tre hovedaktører, historiker Lone Kølle Martinsen, seniorforsker Tina Langholm Larsen og kurator Lene Bøgh Rønberg.

Internationalt samarbejde

Eksempel på nordisk skønvirke af Frida Hansen

Forud for Konstantin-Hansens og Bindesbølls etablering af vævestuer til Frederiksborg-projektet gik studierejser til England, Slesvig og Norden. Udstillingen viser skønvirke med inspiration fra engelske William Morris og norske Frida Hansen.
Gobelinerne til Riddersalen blev i 1600-tallet vævet i Frankrig, og genskabelsen skete ud fra de franske teknikker i samarbejde med Manufacture des Gobelins i Paris, der den dag i dag er feltets førende.

Den mangefacetterede udstilling er suppleret med en fyldig bogudgivelse, og der er heldigvis tid til mere end ét besøg frem til september.

Se blot at komme af sted og få sanserne rørt!

Frederiksborg ∙ Nationalhistorisk Museum
Frederiksborg Slot ∙ Hillerød
Frem til 6. september

Mælkebøttens Løvetand er et symbol på de milde kvinders selvstændighedskamp

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen no 4 // 2026

Andy Warhols BMW Art Car no 4

Udstillingen BMW Art Cars viser, hvordan passionen for kunst og racerløb fusionerede ved Le Mans 1975

Bilentusiaster og kunstsamlere har passionen til fælles. Ind imellem ses en unik fællesmængde – som den der kan opleves på udstillingen BMW Art Cars hos Classic Car House på Kongevejen i Kgs. Lyngby. Her er der kommet en helt særlig collection på 11 ikoniske biler forbi på deres World Tour, udsmykket af nogle af verdens mest berømte kunstnere – Roy Lichtenstein, David Hockney, Jeff Koons og Andy Warhol med flere.

Den franske auktionarius og racerkører Hervé Poulain fik i 1975 idéen til at få en racerbil designet af en kunstner.

Det blev startskuddet til en strøm af det mobile kunstneriske udtryk, da den amerikanske skulptør Alexander Calder i 1975 fik sit design overført til den udvalgte BMW 3.0 CSL racerbil. Poulain kørte faktisk BMW 3.0 CSL’en i 24-timers-løbet Le Mans med startnummer 93. Reaktionerne på den farverige bil var begejstrede, og, som det kan ses af udstillingen, var en ny trend født.

Roy Lichtenstein – BMW Art Car no 3

Kunstnernes engagement
Efter Aleksander Calder fulgte udsmykninger af amerikanerne Frank Stella og Roy Lichtenstein, hvor kunstværkerne blev ført ud i livet af Walter Maurer, der var ekspert i at give biler den helt rigtige finish i lakeringen. Til BMW Art Car no. 4 1979 valgtes popkunstneren Andy Warhol, og han malede selv den originale racerversion af BMW M1, efter at han ligesom Calder havde haft en såkaldt manquette, en lille model i træ, at øve sig på. På udstillingen kan man opleve en videoversion af Warhols proces med biludsmykningen.

Flere af seriens Art Cars er repræsenteret ved deres forlæg, manquetterne i træ, og tilblivelsesprocesser er dokumenteret i udstillingen, så de medvirkende kunstneres egen fordybelse i de specifikke udsmykningsopgaver deles med publikum.

David Hockney – med hunden på bagsædet – BMW Art Car no 14

Britiske David Hockney fandt i 1995 på at kigge ind bag karrosseriet, og har malet føreren og passageren på bagsædet i form af en af de elskede gravhunde, der også omgiver kunstneren i maleprocessen.

Et lignende greb har vi set hos den danske, flere gange prisvindende kunstnerduo Randi & Kathrine, som i 2012 udsmykkede Ærøfærgen efter samme princip.

Italienske Sandro Chia gengiver dialogen med publikum, og formulerer tankerne bag sit motiv således: “Alle øjne er på bilen. Folk kigger meget nøje på bilen. Bilen spejler deres blik”, forklarer Chia.

Verden rundt
Bilernes World Tour bringer BMW Art Cars vidt omkring og ind på prominente museer, som The Hermitage i Sankt Petersborg og Zeitz Museum of Contemporary Art i Cape Town i Sydafrika.

Esther Mahlangu – BMW Art Car 1991

På udstillingen vises sydafrikanske Esther Mahlangus BMW 525i også fra 1991, kreeret som en hyldest til afrikansk kultur med det såkaldte Ndebele-mønster, hvor hun viser, hvordan hendes stamme dekorerede deres huse, side om side med den spanske avantgarde-kunstner César Manriques BMW 730i fra 1990 og tyske A.R. Pencks BMW Z1 fra 1991.

Australske Michael Jagamara Nelson omdannede i 1989 en Group A-sportsversion af en sort BMW M3 til et værk, der reflekterer traditionel kulturarv hos aboriginere. Jagamara Nelson sagde om skabelsesprocessen, at han havde indarbejdet sine drømme i kunstværket på BMW’en, og man kan derfor godt kalde denne Art Car for en drømmebil.

Blandt kunstnerne er der flere medvirkende fra USA, England, Østrig, Australien, Spanien, Tyskland, Italien, Etiopien, Sydafrika, Japan, Kina, Østrig og Danmark/Island.

Roy Lichtenstein – BMW Art Car no 3 – 1977

Ólafur Elíasson’s skulpturelle brintbil – BMW Art Car no 16 – var dækket af is og skabte et radikalt brud med alle tidligere Art Cars. Skallen på BMW H2R bestod af små metalplader, der blev drysset med vand i et enormt kølerum, så der opstod en iskappe omkring bilen, der symboliserede Elíassons tilgang til at tackle vores samfunds issues omkring bæredygtighed. En udpræget udstillingsbil, der gik sine egne veje.

Fart og funktion
Hos flere af kunstnerne er det naturligt nok fartglæden, der blev sat i førersædet. Fx hos Roy Lichtenstein, der udsmykkede en BMW 320i Turbo i 1977, så prikker og linjer illuderer landskabet, der flyver forbi. Bilen var på banen med kørerne Hervé Poulain og Marcel Mignot, som førte startnummer 50 til en førsteplads i sin klasse, før den overgik som udstillingsmodel.

Hos Jeff Koons er det også gnistrende fartstriber, der giver bilen karakter.
Jeff Koons satte sig for, at hans BMW M3 GT2 skulle signalere hurtighed i hver eneste fiber af karosseriet, fortæller præsentationen.

En video viser netop denne bil flyvende, som eksponent for ambitioner om det højest mulige.

Udstillingen er en fornøjelig oplevelse for kunstelskere, bilentusiaster og alle med sans for design og historie.

Jeff Koons – BMW Art Car no 10 – 2010

Og rammerne i det nyrestaurerede Classic Car House er helt formidable. Her får vi et levende indblik i, hvordan biler gennem tiden er blevet skattede som samlerobjekter og kan forvandles til rullende kunstværker.

Se udstillingen og læs mere: Om BMW Art Cars

Classic Car House
Kongevejen 79 – Kongens Lyngby
Frem til 21. juni 2026

Tekst og foto af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – 5. juni 2026 

Jenny Holzer – BMW Art Car no 15 – 1999

Anna Thommesen – Vævninger, frithængende på SMK

Inspirationen til Anna Thommesen-udstillingen blev hentet i London

Det er en storartet udstilling af Anna Thommesens vævede tekstiler, der er at se som særudstilling på SMK. – Godt fortalt, godt suppleret med skitser og med tidslinje i naborummene, og virkelig smukt at se de tre tæpper, der blev vævet til Landstingssalen på Christiansborg, ophængt i SMKs flotte hall mellem bygningens ældre og nyere del. Sådan! Udstillingen trækker helt velfortjent et stort publikum til, og den kan opleves på SMK nogle måneder endnu.

Med inspiration fra London 
Kurator, kunsthistoriker Dorthe Aagesen har selv i sit foredrag løftet sløret for, hvordan ideen til udstillingen opstod – og det er helt som i eventyrene, at man må rejse ud for at komme hjem og se rigtigt. Først der kan man vitterligt værdsætte, hvad der allerede findes herhjemme i Puslingelandet.

I London på Tate Modern stødte Dorthe Aagesen ved årsskiftet 2018/2019 på tekstilkunstneren Anni Albers (1899-1994), den tyskfødte væver og designer, der havde været med til at bane vejen for Bauhaus-bevægelsen i 1920-erne og ’30erne. Hun var elev af Paul Klee, emigrerede til USA sammen med ægtefællen Josef Albers i 1933, og udstillede tekstiler i 1949 på Museum of Modern Art i New York. Hun interesserede sig for kunstens rumlighed, arkitektur og design, og hendes frithængende tekstiler gjorde stort indtryk på Dorthe Aagesen.

Taktilitet i fokus
Særligt siden coronaperioden er interessen for det taktile håndværk vokset betydeligt, og tekstilkunsten som kunstform vinder frem på gallerier, internationale kunstmesser og museer, så, Dorthe Aagesen ser rigtigt, da hun vælger at undersøge mulighederne for at skabe en stor tekstiludstilling på SMK.
Her dukker billedkunstner og væver Anna Thommesens navn frem (1908-2004); hun er ikke tidligere beskrevet og studeret i egen ret, men hendes værker ligger i spændingsfeltet mellem design, kunst og kunsthåndværk, og det kan tiltale både fagkundskab og publikum. Hermed er der basis for at skabe en solid portrætudstilling, der kan sætte spor for eftertiden.

Anna Thommesen – Tidlig vævning, bemærk pilene

Anna Thommesen til SMK og Holstebro
Væven bliver maleren Anna Thommesens felt fra omkring 1938-1939, hun debuterer på KE Kunstnernes Efterårsudstilling i 1943, udstiller på Linien II i 1947 og på Koloristernes udstilling i 1948, bliver medlem af Marts-udstillingen 1951. Hun anerkendes i officielle kunstsammenhænge og får store udsmykningsopgaver, således til Rådhuset i Holstebro 1952 og til Nørrelandsskolen i 1968, til Vesthimmerlands Gymnasium i Aars 1964, Landstingssalen på Christiansborg 1968-1972 og til Roskilde Domkirke 1975-1977. Hun grundlægger vævelinjen og underviser fra 1965-1970 på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus. I alt skaber hun omkring 175  tæpper, og arbejder helt frem til midten af 1990’erne og en alder af 89 år.

På SMK-udstillingen har man i 2026 ikke ønsket at ’feminisere’ Anna Thommesen, således forstået, at der er rigeligt stof at trække frem, inden trumfkortet ’kvindelig kunstner’ kommer i spil. Dog, bliver det sagt, at vævningen skaber et eget rum for Anne Thommesen, der også først er maler, ligesom sin ægtefælle Erik Thommesen, som vi i dag mest kender for skulpturelle værker i træ.

Holstebro Kunstmuseum, der ejer en fin samling værker og de personlige papirer efter Anna Thommesen, var naturligvis med på ideen, og museets gæster kan godt glæde sig til at overtage SMK-udstillingen senere på året. Tilknytningen til Holstebro er takket være byens kunstneriske konsulent Poul Vad (1927-2003), som var medskaber af kulturrevolutionen i Holstebro fra midten af 1960’erne. Han var en fokuseret samler, der har sikret byens kunstmuseum en række navne og kunstnerskaber, der går i dybden med den enkelte kunstner. Dette har været et stort held, også i skabelsen af Anna Thommesen udstillingen.

Vilhelm Wohlerts anbefaling af AT til Roskilde Domkirke

Fremtiden for dansk tekstilkunst
Velkomment vil det være, hvis danske museer og museernes publikum herefter har fået øjnene op for den tekstilkunst, der i realiteten er blevet skabt og udstillet under radaren, sideløbende med skulptur og billedkunst op gennem det 20. århundrede. Den findes! Men hidtil har det været yderst sparsomt, hvad den danske kunstscene og anmelderne har ofret af opmærksomhed på dette formidable felt.

I 1998 dannede en gruppe danske gobelinvævere en sammenslutning, Dansk Gobelinkunst, som reaktion på, at væveopgaven med Dronning Margrethes gobeliner, tegnet af Bjørn Nørgaard, gik til Frankrig, til de navnkundige værksteder her, der heldigvis endnu kan videreføre den fine gobelin-teknik.
Gruppen Dansk Gobelinkunst åbnede en stor udstilling på Kunstindustrimuseet i 1998 med 30 medlemmers værker, og de har udstillet i Danmark og i udlandet lige siden.
De kan i 2028 således markere et 30-års jubilæum – Ja!?! – hvis de blot kan! For snart kan det gå i opfyldelse, som er en trist talemåde blandt kunstnere: at man skal være død kunstner for at få anerkendelse og opmærksomhed; de danske gobelin- og billedvævere er absolut ved at være seniorer.

Har rummene i Anna Thommesens egen væv inspireret hendes formsprog?

Kendetegnende for værkerne af de danske gobelin- og billedvævere er både den billedrigdom, og den vævekundskabsmæssige rigdom, disse billedtæpper besidder. – En kunnen, der hastigt forsvinder, i og med, at meget af den moderne tekstilkunst fokuserer på alternative og anderledes eksperimenterende former for fordybelse i materialer og udtryk. Vi er absolut i 11. time, hvad det vævetekniske håndværk angår, og dansk gobelinkunst, som sådan.

Der skal derfor lyde en klar opfordring til kunstfaglige eksperter, til museer, samlere og konservatorer, samt kunstformidlere, med flere, om at rette kikkerten mod den fornemme kulturarv, vi faktisk har indenfor det tekstilkunstneriske felt.
– Lad os holde lampen varm, og se at få samlet trådene til en værdig repræsentation af tekstilkunsten i Danmark. Gerne med en stor, flot retrospektiv udstilling af Dansk Gobelinkunst i 2028, men allerhelst med et egentligt Museum for Tekstilkunst, der kan se både tilbage og frem.

… … …

Anna Thommesen – Vævninger
SMK – Statens Museum for Kunst – København
Frem til 16. august

… … …

Kilder // Litteratur:
Tolstrup, Lisbeth: Anna Thommesen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 23. maj 2026 fra https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Anna_Thommesen

Tolstrup, Lisbeth & Hedegaard Nielsen, Gina: Fra væverlaug til tekstilaug, 80 års dansk tekstilhistorie. FP3 2026

Woldbye, Vibeke et al., Dansk Gobelinkunst 1998, Katalog, Det danske Kunstindustrimuseum, 1998.

Aagesen, Dorthe: Kuratorens blik på Anna Thommesen, foredrag på SMK 20. maj 2026

…

Tekst og foto af: Inge Schjødt, 2026, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – 26. maj 2026

Anna Thommesen – Altertæppe til Roskilde Domkirke – og bryllupstæppe

Anne Tommesen – Tre tæpper fra Christiansborg

Stine Jylov – Mellem hænder – minitex’26

Halvfems deltagere fra syv lande viser en kunstnerisk genre i fremgang

Når dørene åbnes torsdag 30. april til udstillingen miniTEX’26 hos Galleri Valdal i Valby, er du garanteret varme i kinderne af mange årsager. Først og fremmest er det en glæde at se det sprudlende felt af værker, skabt af de 90 udvalgte kunstnere, og at opleve, hvor varieret og velskabt udstillingen er blevet her i 2026.

Her en laks, der ikke er en regnbueørred af finske Pävo Vaariæa. Her mødes hænder med hænder, i regnbuefarver af Stine Jylov. Her er flerdimensionelle værker, delvis i papir af islandske Thorbjörg Thórdadóttir. Væghængte værker, og noget, der minder om keramik af Ulla Weber Klinge. Klassisk vævede billeder, som hos Lene Abildgaard Knudsen, der tilføjer nogle smukke siv. En graffitihilsen til Niels Hausgaard får vi i det humoristiske felt.
– Dansk Tekstillaugs 80-års jubilæum fejres blandt andet med åbningen af miniTEX´26-udstillingen, en genre, der internationalt har eksisteret siden 1960’erne. Første danske udgave kom i Galleri Krebsen 1998, og derpå fra 2010, miniTEX11, miniTEX14, miniTEX17 samt POP-UP i 2021, fortæller tekstilforsker og gallerist, Lisbeth Tolstrup.

Stærkere kunstneriske udtryk i 2026

Af Thorbjörg – minitex’26

De 380 værker i formatet 20x20x20 cm, jævnt fordelt mellem kategorierne væv, tryk, broderi og blandform, bød censorerne på en interessant udfordring i udvælgelsen, der bragte tallet ned til ca. 140 værker. De fire censorer: væver Gina Hedegaard Nielsen, stoftrykker Dorte Østergaard Jakobsen, brodøse Bettina Andersen og tekstilformgiver Lisbeth Tolstrup fik hver for sig det sidste, fagspecifikke ord i tvivlstilfælde.
– I Dansk Tekstillaugs blad 2/2026 RAPPORTER karakteriserer Gina Hedegaard Nielsen årets tendenser, og hæfter sig ved en større frigjorthed, inspirationen er hentet i den frie kunst og de tekstile materialer fremfor et perfekt håndværk. Der er noget på spil med interessante vinkler og humoristiske fortællinger, udtaler hun.
– Udførelsen af håndværket har dog stadig vægt som et af de væsentlige, understreger Lisbeth Tolstrup, da hun bliver spurgt ind til censorernes valgkriterier.

Katalog med jubilæumsprogram
Udstillingens fotograf, indretningsarkitekt og konstruktør skal have rosende omtale med på vejen: Lars Pryds, partner i Galleri Valdal. En fornem indsats er ydet for at få de mange værker klar på ganske lidt plads, samt for det tætpakkede katalog med jubilæumsprogram.

Dansk Tekstillaugs 80 års jubilæum markeres med fornem udstilling

Indsatsen af de mange bidragydere fortjener, at den besøgende kommer mere end én gang. Her er en sand slikbutik af fine små, elegante eksempler på, hvad tekstilkunst er og vil i 2026.

Galleri Valdal
Bykildevej 8 – Valby
Frem til 23. maj

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 4 / 2026

illustrationer:
Udstillingsview. Foto: Lars Pryds, 2026

Stine Jylov – Where hands meet (DK). Foto: Lars Pryds, 2026

Thorbjörg Thórdardóttir (Island) – White Frost I, 2025. Foto: Lars Pryds, 2026

Ulrik Møller – Sydfynsk landskab Svelmø

Ulrik Møller maler lykkebringende visioner af det fælles landskab

Et øjeblik, hvor du trækker vejret lidt roligere, lidt dybere er det, når du mødes med en barndomsven. Pausen indtræder, hvor alle sanser har lidt mere tid til at tage det indtryk ind, du har foran dig. Sådan har jeg det i mødet med Ulrik Møllers landskabsbilleder på udstillingen Provinz i det københavnske Galerie MøllerWitt.

Her er udsigter, sommerlandskaber, vinterbilleder med velkendte læhegn og især havbilleder, der får dig til at gå i stå og mærke varmen i luften, eller køligheden over et forfriskende blåt hav, hvor bølgen kommer dig i møde med et kys.
– Den todelte billedkomposition får dig roligt og insisterende til at studere billedernes detaljerigdom.

Vi er ikke barndomsvenner, maleren Ulrik Møller og jeg. Men vi deler barndommens landskab i Thy, hvor Ulrik Møllers fædrene slægt stammer fra. Der har maleren været på ferier, og dertil er han vendt tilbage efter motiv efter motiv, ligesom han er rejst til sin egen hjemegn ved det milde, fynske Vester Aaby.

Ulrik Møller – Kirken i Hassing, 2024

Hvad er det, de kan vække hos os, disse referencer? En mulighed for samtale, et fortroligt sted, vi længes mod?

Hassing og Heltborg
Kirken i Hassing er en af landets ældgamle landsbykirker, bygget engang i 1100-tallet af granitkvadre, som så smukt veksler i okker, rosa og blålige kulører. Lysende står de der i maleriets solskin.

Klokkekammen på gavlen taler vi lidt om, da vi mødes, for der har formodentlig været en arkitekt tilstede for nogle århundreder siden. Tilsvarende arkitektoniske element findes på flere af kirkerne i Thy, og tilsvarende er det kirkernes skæbne nu at blive pakket ind i parkeringspladser og funktionelle sognegårde af røde mursten.
– Gudskelov ser det ud til, at de fleste kirker og sognegårde slipper for grønne ladestandere langs med kampestensmurene, men ellers er der nok, kulturarven skal kæmpe med. Flagstænger, eksempelvis. De larmer.

Udsigten over marker og Limfjord ved Heltborg er et andet genkendeligt motiv, som vækker genklang og dertil minder én om af lyden af den evindelige blæst fra vest. Og så er der lyset! Thyboerne bor så smukt, at de knapt har brug for ret mange menneskeskabte visuelle kulturspor.
– Interessant bliver det at følge SMK Thy, hvor en del af kongerigets kunstsamling nu har fået tag og rum at vises i for såvel thyboer som egnens gæster.

Ulrik Møller – Udsigten Nat

Sig månen langsomt hæver
En sjælden variant af landskabsbillederne er Ulrik Møllers Udsigten (Nat), hvor en foruroligende nattemåne, oplyser fjordens overflade, men ellers kun efterlader konturer og skygger af den ellers velkendte vegetation. Her standser vi enten kun kort, eller falder helt i staver over motivets dragende, storladne skønhed.

Der er kun sjældent et anstrøg af tyst ensomhed hos Ulrik Møller. I hvert fald efter min opfattelse.

Selvom billederne ikke er befolket af mennesker, så er det levede liv hele tiden til stede i de spor, motivet rummer af nutidige elementer og tegn. Også de store havstykker sætter noget i tale, når havbunden bliver foruroligende grønlig.

Ulrik Møller har penslen på pulsen, og tager livtag med en vanskelig genre indenfor maleriet, hvor så mange har noget at sige om naturen. Ulrik Møllers billedserie på udstillingen Provinz går på en sanselig måde i dialog med hukommelsens dybtliggende landkort. Tak for samtalen i al fortrolighed, hvor det er billedet, der taler.

Havstykke med kys fra Nordfyn, 2024

Galerie MøllerWitt
Bredgade 67 ∙ København
Frem til 9. maj

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – marts 2026

Ulrik Møller – Landskab med kvier og sømærke

BOGEN Fibre og farver ∙ Tekstilkunst i Lyngby – Taarbæk er udkommet og indeholder et katalog for udstillingen på Kulturstedet Lindegaarden, samt artikler med historisk perspektiv på Lyngbys tekstilindustri og tekstilkunstens tilsynekomst – 40 sider. 
– Bogen kan købes på udstillingen og hos Greens Boghandel, Sorgenfri Torv.

[ Kolofon ]

Fibre og farver ∙ Tekstilkunst i Lyngby – Taarbæk
Kulturstedet Lindegaarden 7. marts – 1. maj 2026

Nanna Hertoft ∙ Elisabeth Ryde ∙ Lisbet Friis ∙ Karen Abell

Arrangeret af Kulturstedet Lindegaardens Venner
Udstillingen er støttet af Lyngby – Taarbæk Kommune

Udstillingens grafik ∙ Gurli Behrens Madsen
Udstillingsansvarlig Inge Schjødt, komkunst.dk 
Layout, grafisk tilrettelæggelse og fotos ∙ Aleksander Kosmala, kosmala.dk
Aleksander Kosmala & Inge Schjødt, komkunst.dk, 2026

© Forfatterne
– Ulrikka Mokdad, cand.mag. i kunsthistorie og elev af Tove Heyman 1980-86
– Lisbeth Tolstrup, tekstilformgiver, afgang fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding 1984,
BA i kunsthistorie, Aarhus Universitet 2004, cand.mag. i kunsthistorie, KU 2015.
– Dorete Dandanell, cand.mag. i historie, fmd. for Historisk-Topografisk Selskab i Lyngby-Taarbæk
– Inge Schjødt, kulturjournalist (DJ) BA i religionshistorie og virksomhedskommunikation, komkunst.dk

Udgivet af komkunst.dk
ISBN 978-87-975720-1-6

2026
…

FORORD

Fibre og farver ∙ Tekstilkunst i Lyngby – Taarbæk er titlen på udstillingen fra 7. marts til 1. maj 2026 på Kulturstedet Lindegaarden i Kgs. Lyngby. De fire medvirkende Nanna Hertoft ∙ Elisabeth Ryde ∙ Karen Abell og Lisbet Friis er alle prominente tekstilkunstnere med rødder i Kgs. Lyngby.

I 2026 markerer vi Dansk Tekstillaugs 80 år, og fejrer, at tekstilkunsten igen vinder frem i gallerier, på danske og internationale kunstmesser og nye museumsudstillinger. Feltet går et nyt forår i møde med en voksende interesse for det taktile, håndens arbejde, nærvær og sanselighed i omgangen med materialer og udtryksmuligheder.

By- og kulturhistorisk set går der en direkte bro fra Mølleåens tekstilfabrikker, over samfundets udvikling til fremkomsten af tekstilformgivning, som aktuel kunstnerisk udtryksform i Lyngby-Taarbæk. Den industrielle udvikling betød i sin tid først og fremmest arbejde og velstand, nye erhverv og nye boligområder. Samtidig var der plads til de kreative folk, som bosatte sig og organiserede sig. Der opstod kulturinstitutioner som Kunstforeningen, Stadsbiblioteket, Stadsarkivet, Sophienholm – og senere også Kulturstedet Lindegaarden. 

Væver Nanna Hertoft, 2026.
Fotograferet af Lars Pryds, Galleri Valdal.

Væveren Nanna Hertoft byggede typehus og flyttede til Lyngby-Taarbæk Kommune i 1960. Karen Abell åbnede væveværksted i 1962 og var i 1974 med til at etablere Damhuset, som kollektivt butiks- og værkstedsfællesskab i Lyngby. I nyere tid er der opstået rum for kunstneriske værksteder i møllebyerne –  således har tekstildesigner Lisbet Friis sit værksted på Raadvad Fabrik.

Hvor ressourcerne engang var små, der var opfindsomheden stor, så overskudsmaterialer, som garner og klude, kom eksempelvis til at indgå i den tekstilkunst, der blev til i en af Lyngbys væveskoler – Tove Heymans væveskole. Væveskolen blev et betydningsfuldt frirum for børn og unge, som nød godt af fordybelse og undervisning, samt de udstillinger, som fulgte hvert år. Flere af eleverne fortsatte som tekstilkunstnere, bl.a. er væverne Ulrikka Mokdad og Elisabeth Ryde udsprunget af denne væveskole. I perioder har der været bud efter store udsmykninger, i dag ses et stort felt af unika installationer med en vidtstrakt brug af fibre og farver.

Tekstilkunsten er atter i fremgang. Men fokus og et hjemsted for tekstilkunsten mangler: Museet med samlingsansvar, der kan tage hånd om den rige arv, vi har liggende rundt på vævernes lofter fra dengang tekstilkunsten blev en del af kunstscenen, og ret overbevisende tillige indtog sin plads blandt Danish Design, møbler, CLAY og GLAS.

– Det museum må på tegnebrættet! Museum for Tekstilkunst.
– Mens vi arbejder på sagen, inviteres indenfor på Kulturstedet Lindegaarden.

Velkommen til udstillingen Fibre og Farver ∙ Tekstilkunst i Lyngby-Taarbæk.

Af Inge Schjødt

Tekstiludstilling med værker af de markante tekstilkunstnere med tilknytning til Lyngby-Taarbæk: Nanna Hertoft, Elisabeth Ryde, Karen Abell og Lisbet Friis. Foto: Lars Pryds, 2026

Nanna Hertoft med gæster og værker ved åbningen 7. marts 2026.
Foto: Lars Pryds

Velgørende er transformationerne af klassiske discipliner hos de to islandske kunstnere

Ingunn Fjóla – Wowen Painting

En forfriskende duet mellem to islandske temperamenter udspiller sig hos Davis Gallery i Københavnske Bredgade 69. Begge kunstnere, Ingunn Fjóla og Elísabet Olka, er solidt funderet i arbejdet med farven, formen, orden og tilfældigheder, men indenfor hver sit univers af materialemæssige muligheder. Udstillingens samlede farveindtryk sitrer mellem vinter og forår, det er smukt tænkt.

Tekstilkunsten har fået en sjælden chance med Ingunn Fjólas vævede, malerisk-konkrete værker, der elegant er komponeret med farvede rammer i ultralette konstruktioner.
– Det er en nyhed hos Davis Gallery, som er mere kendt for at invitere glasset og keramikken indenfor. Keramikken bringer Elísabet Olka til gengæld på scenen med poetiske strøg på malerisk dekorerede emner, kombineret flere ad gangen og nedfældet i bakker af rustikt tilvirket asketræ.

Orden // Tilfældighed
Egentlig er det maleriet, som er Ingunn Fjólas udgangspunkt. Kunstneren er masteruddannet fra Kunstakademiet i Reykjavik, udstiller og kuraterer internationalt, og er i dag bosat på det smukke Møn. 

Elísabet Olka – One Fine Day

Maleriet ligger som en grundtone, også når Ingunn Fjóla arbejder med tekstiler. Hun maler faktisk sine værker, inspireret af de konkrete linjer og flader efter sindrige metoder, mens tekstilerne endnu sidder på væven.

Skyggerne ses som en del af helheden, især i de let åbne indramninger og i helt åbent vævede stykker, hvor man skal give sig god tid til at sanse de sarte, yderst delikate farvevariationer. Ingunn Fjóla udfolder en renfærdig og elegant sans for orden, kombineret med lige så elegante uforudsigeligheder i et lysende, moderne farvespil. At gøre tekstilerne til en del af maleriet bringer en særlig sanselighed ind.

Farve // Form
Elísabet Olka har det maleriske med i sin keramiske proces, når hun livfuldt overmaler og glaserer hvert af de flade, kvadratiske elementer med helt forskellige motiver. De står som hver sit rum, tilfældigt som i et vendespil, når flere af dem stemningsfuldt samles i billedlige kombinationer, i nænsomme, nærmest taktile farver. Elísabet Olka er ligeledes uddannet fra Kunstakademiet i Reykjavik, og nu bosat i København.

Emerging Moments 2026 – med DJ Kristin, Elísabet Olka og Ingunn Fjóla

Olka og Fjóla klinger smukt i fællesskab. Det islandske aspekt træder frem i forkærligheden for naturens vekslende farvepalet med en overvægt af blå og grønne kulører. Den islandske baggrund er et stærkt incitament for galleristen, der holder af at præsentere kunstnere fra det Nordatlantiske område for galleriets såvel københavnske som internationale publikum.

Davis Gallery Contemporary Art
Bredgade 69 ∙ København K
Frem til 14. marts

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 2 / 2026 – februar 2026

…

Emerging Moments Cph 2026

Ingunn Fjóla – Wowen Painting

Kongen ved det! Og Dronningerne! På Christiansborg siger de det.

I Frederikshavn, Hjørring, Sorø, Odense, Kolding og Ishøj har det vist sig, og på SMK Københavns nyåbnede udstilling om Anna Thommesen håber de det helt sikkert: Håndens arbejde – det taktile – gavner og fornøjer.

Og det kan tilmed trække museumspublikum i stort tal.

Siden Coronatiden har høj og lav strikket, hæklet og broderet, taget taktile materialer i hænderne og fundet en særlig ro derved. Museernes børneværksteder har sprudlet i enhver given ferieuge. Tekstilkunstens udøvende kunstnere har opnået større bevågenhed efter en tornerosesøvn så gråkedelig, som skydækket i februar.

Årets udstillingsprogram tyder på, at flere har fattet den lange ende i netop denne kunstform, hvor kendte navne går bort og nye kommer til.
– I ellevte time blev en af de helt store vævere og kunstpædagoger, 100-årige Inge Bjørn hædret, men kun kort varede hendes tildeling af Statens Livsvarige Hædersydelse.

I år fejrer Cobra-væveren, snart 100-årige Grete Balle det imponerende årstal med mindst fire udstillinger, og i Frederikshavn varsler museet, at bysbarnet, tøjdesigneren Erik Mortensens 100 år skal fejres her til foråret, samt at udstillingskonceptet Stof til Eftertanke bliver en tilbagevendende begivenhed.

Karen Abell: “Graffiti”, 1985. Billedvævning, 128 × 118 cm. Foto: Lars Pryds

Flere gallerier i København følger trenden fra kunstmesserne og tager taktile og tekstile værker ind. Det gælder hos Galleri Kbh Kunst, hos Davis Gallery og MøllerWitt.

I Valbys tekstile epicenter, Galleri Valdal, kommer udstillingen miniTEX’26 i slutningen af april til at markere, at Dansk Tekstillaug fejrer 80-års jubilæum med flere udstillinger og bogudgivelse.

På Kulturstedet Lindegaarden i Kgs. Lyngby tælles ned til åbning 7. marts af udstillingen Fibre og Farver – Tekstilkunst i Lyngby-Taarbæk med store tekstilkunstnere som Nanna Hertoft, Elisabeth Ryde, Karen Abell og Lisbet Friis.

Men fokus og hjemsted for tekstilkunsten mangler stadig:
– Museet med samlingsansvar, der kan tage hånd om den rige arv, vi har liggende rundt på vævernes lofter fra dengang tekstilkunsten blev en del af kunstscenen, og ret overbevisende tillige indtog sin plads blandt Danish Design, møbler, CLAY og GLAS.

– Det museum må på tegnebrættet! Museum for Tekstilkunst.
– Tillykke til Dansk Tekstillaug med de 80 år.

Af Inge Schjødt

Nanna Hertoft – På kryds og tværs