Simon Fensholm – Offline Romance, 2017
Ind imellem får man den fornøjelse at opdage en kunstners talent, og blive så ganske revet med. Simon Fensholm maler livet bag skærmene, og får Vanitas til at smile.
Via det sociale medie Instagram får jeg øje på værker af billedkunstner Simon Fensholm. Allerede samme dag besøger jeg udstillingen Xmas Show 17 hos Galleri Oxholm på Frederiksberg, og kan ved selvsyn opleve kunstnerens værker.
Oplevelsen blæser mig gennem et kalejdoskop af kunstneriske indtryk fra en stor skare af samtidens aktuelle navne. Blandt tunge drenge, som Arne Haugen Sørensen, Martin Bigum, Michael Kvium, Bjørn Eriksen, og dertil Louise Hindsgavls stærke porcelæn.
Her træder Simon Fensholm ind på scenen.
Han er vokset frem af autodidakt graffiti, tegneserier og illustration, via Kunstakademiets Designskole for Visuelt Design. Han blander sig med kunstnere som Allan Bestle, Dorte Naomi, Frederik Næblerød, Osv Cph, Papi Chulo, Jonas Pihl og hertil Lene Winters satiriske, keramiske skulpturer.
Simon Fensholm får kalejdoskopet til at krystallisere i en sjælden syntese på samtidens kunstscene.
Simon Fensholm – Skull, 2017
Allergisk overfor kranier
Ind imellem har jeg været allergisk overfor kranier, men her må jeg overgive mig! Simon Fensholm sætter en stribet Adidas trøje på det udmagrede Skull-væsen bag skærmen, og sætter lyset på denne trøje, så jeg kan se, at han har noget på hjerte. Det er ikke ren kranieautomatik, der her er tale om. I værket Offline Romance virker lyssætningen også særdeles overbevisende på den kvindelige, halvnøgne model, som ser søgende efter likes og ligesindede. Vanitas er hendes navn.
Paletten er den syrede, negative palet, som opstår af mørklagte rum, hvor nøgne elpærer eller blege tablets og computere oplyser ansigter og de brugte glas på bordet. Men der er mere end det. Der er også en livgivende, orange rød-rød, når det skal til, og himle blå.
Himmelske vingefang
Netop Fensholms borde fanger mit blik. Han spænder rummet ud og vipper billedplanet. Når jeg nævner Haugen Sørensen, svarer Fensholm, at de dækkede borde kommer af arketypen på bordets fællesskab, der svinger mellem sorrig og glæde – både nadver og fest – præcis, som jeg ser det.
Når jeg nævner Næblerød, opdager jeg en tydelig forskel i tempo. Næblerød og Fensholm har været kolleger i en tid med graffiti, men kunstnerisk træder de hver sin sti i hver sin takt.
Simon Fensholm – The Day After, 2017.
Fensholm dyrker sine historier. Her er indlevelse i figurerne. Her er himle over, og mudder på skoene. Her er et før og et nu, her er levet liv, her er gnister og masser af fortællinger, gengivet med en frit sansende pensel eller pen, og et interessant filter af tanker bag. Fensholm kan male, han kan udtrykke sig rumligt i både billeder og små skulpturer, og han kan tegne, så tårerne triller.
På nettet finder jeg flere værker, og Connie Boe Boss fra Cobobobloggen sender mig et interview fra 2016. Måske har mine sanser været sløve i forhold til Fensholm. Men fra nu vil jeg meget gerne følge med og se mere.
CV: Simon Fensholm er født 1985, uddannet fra Det Kongelige Kunstakademis Designskole for Visuelt Design. Han har udstillet på Charlottenborg Forårsudstillingen 2016, Kunstnernes Efterårsudstilling 2015, Æglageret Holbæk 2015, og er her i december 2017 aktuel hos Galleri Oxholm Frederiksberg, hos VÆG Gallery Aalborg, Galerie Contour Skagen, og på gruppeudstillingen Remix2 hos Kunstmix på Østerbro i København.
Illustrationer:
Simon Fensholm: Offline Romance, akryl på lærred, 30 x 24 cm, 2017
Simon Fensholm: Skull, akryl på lærred, 30 x 24 cm, 2017
Simon Fensholm: Waiting for nothing to happen, 100 x 80 cm, 2017
Simon Fensholm: Self Portrait (revisited) 24 x 18 cm, 2017
Fensholm Pieces – Oxholm Xmas Show, 2017
Xmas Show 2017
Galleri Oxholm
Pile Allé – Frederiksberg
Frem til 7. januar 2018
Af Inge Schjødt // inge@komkunst
Publiceret: Kunstavisen Online, 2017.