Billedkunstneren og brobyggeren Awang Behartawan fusionerer østlig livsfilosofi med vestlig videnskab
En blød jazztone flyder ud i rummet på Østerbro i København, hvor billedkunstneren Awang Behartawan har sit atelier. På væggen stråler et stort billede, der netop er blevet færdigt, Four Seasons in One Day, hedder det monumentale landskab.
Her er forårsagtige farvepartier og stiliserede snekrystaller i luften, og i baggrunden ses gyldent efterår og sommeragtig grøn frodighed. Markant er mellemgrundens hvide netværk af cirkulære gennembrud, en fladeornamentik, der kendetegner flere aktuelle værker hos den indonesiskfødte kunstner, som har boet i Danmark siden 1997.
Billedet fortæller om gentagelse og foranderlighed, om relation og samfund.
Det er inspireret af det danske vejr og af stemninger netop nu, hvor det kendte liv pludseligt kan vende eller gå i stå for en tid. Noget, der ind imellem også påvirker kunstneren, der er vokset op i en kultur, hvor man ellers altid smiler.
Coronakrisen har sat mange planer på stand-by for kunstneren, der plejer at pendle mellem sine to verdensdele.
Et par bestillingsarbejder hænger og venter på at blive hentet til Sverige, men mest ærgerligt er det, at den planlagte fejring af 70-året for det Dansk-Indonesiske Venskab og Diplomatiske samarbejde har måttet udskydes. For kulturudvekslingen mellem de to lande ligger ham stærkt på sinde. Og der er ingen tvivl om, at vi kan berige hinanden.
Natur // Matematik
– Der er kunst i alt, mener Awang Behartawan.
– Når du vågner om morgenen, og mærker den nye dag. Når du står op og vælger dit tøj. Når du tjekker dit outfit i spejlet. Når du drejer rundt, og mærker dit hår.
Der er gentagelse og ny skabelse i det største og det mindste, fastslår kunstneren.
Naturens evne til at reproducere sig selv indeholder imponerende opdagelser og en meditativ grundfølelse, som skaber en helt særlig ro i sjælen. Og den ro fornemmes i kunstnerens nærvær.
I sit hjemland har Awang Behartawan oplevet, hvor hurtigt et område med by og land rejser sig igen efter en naturkatastrofe, som et vulkanudbrud, der med en askesky kan nå så langt op i atmosfæren, at det også påvirker os her i Skandinavien. Efter katastrofen vender livet hurtigt tilbage, fortæller han.
Gentagelsen, som vi ser i de allermindste naturmønstre, i et blomsterhoved, et sneglehus, en Romanesco broccoli, viser den skabende energi, ført ud i fineste detalje. Matematisk kan mønsteret sættes på Fibonacci-formlen for Det gyldne snit, et geometrisk grundelement, som skaber ro og balance.
Mønstre // Fraktaler // Cirkler
Awang Behartawan er født 1970 og uddannet som grafisk designer på Modern School of Design i Yogyakarta. I sin kunst har han ofte arbejdet med gentagelser af mønstre. Engang var det prikker og fine linjer i fortolkninger af traditionel batik til maleri. Siden skabte han poetiske vers, hvor bogstaver i et tæt mønster dannede figurerne.
I 1979 omsatte matematikeren Benoit Mandelbrot selvsimulerende kurver og chaosteorier til computergrafik, hvor Fraktalmønstrene med deres zoomede gentagelser op gennem 1980’erne dukkede frem og begejstrede mange.
– Det er jo mit liv, udbrød jeg, fortæller Awang Behartawan, om det indtryk, det gjorde, første gang han stiftede bekendtskab med Fraktalerne. De fandt vej ind i hans livsfilosofi, hans motiver og kompositioner. Naturelementer i zoom kombineres med byer, bjerge og personer, med fladens ornamentik, og relaterer til det største og det mindste i skaberværket.
Lag // Tid
Fænomenet tid funderer han over, og nanosekundet fra tanke til handling fryses fast i billedet som et monokromt netværk. I nogle værker fremkalder Awang Behartawan yderligere dimensioner, når det yderste farvelag eksempelvis ligger på glasset, og lagene bagved forskyder sig i fragmenterede elementer.
Det gælder vitterligt om at gå på opdagelse i rigdommen af detaljer. Et af årets værker, Silences Scare, er malet på en readymade med et cirkulært hul i midten, som suger opmærksomheden ind i mørket og zoomer ud igen på en figur, der minder om et danmarkskort.
International brobygning
Med et ben i hver sin verdensdel har Awang Behartawan entusiastisk investeret energi i at skabe mellemfolkelig forståelse.
I universitets- og kulturbyen Yogyakarta på Java har han sit andet atelier, som han generøst har delt med flere danske kunstnere, der har arbejdet her op til deres udstillinger. Awang samarbejder med lokale art foundations, og er bindeled til ambassaderne.
Repræsentanter fra dansk kulturliv fx Nationalmuseet og Gammelgaard Kunst- og Kulturcenter i Herlev har været på besøg. Netværket spænder over arkitektuddannede Hornsleth, akademielever, installationskunstnere og Bakkens Jeppe Eisner.
Ambitionerne gælder samtidskunsten i vid forstand og de næste invitationer er i støbeskeen.
Men ind til videre gælder det arbejdet i atelieret i København, hvor mønstrenes meditative ro genrejser tilliden til livet. Her er et nyt værk på vej. I forgrunden strømmer kantet modernitet ind i billedet. I baggrunden anes menneskelig anatomi?
– Ja, det er mine børn, der er med, smiler han. – Når jeg ser min søns øjne, så ser jeg gentagelse. At jeg lever videre, selv, når jeg ikke er her mere. Det giver fortrøstning.
Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Portrætinterview til Kunstavisen nr 10 / 2020
Pingback: ENDLESS – Awang Behartawan – Soloudstilling 2023 – komkunst.dk