Tre stemmer med fokus på kroppen

Det er sansemættede invitationer til at se på og lytte med, der gives hos Platform Arden Asbæk

Fødderne er lange, slanke, plantigrad, sådan lyder titlen på udstillingens første foto. Synet af de to nøgne pigeben på sort baggrund får mig til at tænke på det afsnit i Eventyret om Havfruen, hvor fiskehalen forvandles til ben i en proces så smertefuld, at det rækker ud over éns forestillingsevne. Situationen her er dog reel.

Luna Scales bruger erfaringer med egen krop som grundlag for en kunstnerisk analyse. Hun konfronterer ideal/automat opfattelser med en nøgtern, teknokratisk beskrivelse af hendes funktionsvanskeligheder, så vore øjne og ører må åbne sig for refleksion i mødet med hendes delikate video Physical Status Report 2.0 med den neutralt kølige speak, og udstillingens fotografiske materiale. 

– Det var råt for usødet, da hun som 20-årig fik påtegnet alvorlige journalbeskrivelser, der skulle bruges i et bureaukratisk regi. Næsten ikke til at bære, når man er på vej ind i voksenlivet.
I løbet af studieårene er  kunstnerens medfødte kroniske lidelse efterhånden blevet et vilkår så uomgængeligt, at hun i 2020 tog afgang fra Det Kgl. Kunstakademi på et projekt med hendes nøgne krop som omdrejningspunkt.
Med et Kierkegaardsk udtryk valgte hun sig selv i yderste potens.

På udstillingen Looking at me, looking at you hos Platform Arden Asbæk får vi tre stemmers udsagn, hvor kroppen spiller vidt forskellige roller. Sammen med Luna Scales værker vises større og mindre antropomorfe skulpturer af Josefine Winding, og konceptuelt malede Mandskaber af Caroline H. Thon.

Venter på moderen
Mange vil genkende Josefine Windings værker fra præsentationer på Kunstsalonens forskellige udstillinger, fysiske såvel som online. Her er hun så hos Arden Asbæk, efter deltagelse på bl.a. gruppeudstillingen Material Matters på Den Frie og en skoling hos Kunstskolen Spektrum.

Man bliver berørt i mødet med Josefine Windings værker.
Uvægerligt afsøger blikket skulpturernes proportioner og former, mellemrum og dele for at gennemskue, om her eventuelt er tale om menneskelig fremtræden. Vores forestillingsevne og dybtliggende erfaringer sættes i spil. Og, hvor toppen af en figur bøjer sig blidt frem over resten, der synes det som om et moderligt favntag er inden for rækkevidde.
Figurerne er abstrakte, men de vækker en dyb længsel efter tilstedeværelse.

Josefine Winding skaber sine skulpturer i materialer som beton, gips og polystyren, og de udstråler tyngde. Det er nærliggende at søge efter referencer blandt CoBrA og andre modernistiske strømninger, men værkerne fortjener at stå for blikkets prøve i egen ret.

Mandens krop som æstetisk studiefelt
Beskueren får, som hos de to ovennævnte udstillere, endnu en gådefuld præsentation, et udsnit, en position, der skal undersøges og dechifreres med malerierne af Caroline H. Thon på udstillingen Looking at me, looking at you.

Caroline H. Thon maler landskabelige udsigter til en fredfyldt, hvilende mandekrop – som, lidt Pippi’sk, påkalder betegnelsen Mandskaber.

Billederne er malet i en tilnærmelsesvist monokrom skala på løst vævet hørlærred, som ser man ud over noget, der minder om et ørkenlandskab med mørke huler og solbeskinnede åse. Billedtitlerne – eksempelvis Forearm Bank – fortæller om kroppen, observeret som et landskab med dale, sletter, engdrag, bakker, klitter og busklandskaber.

Caroline H. Thon, der udover sit kunstneriske virke har en baggrund indenfor biologi og kuratering, fandt til sin store fornøjelse et blankt felt i kunsthistorien, mandekroppen, som da havde fanget hendes blik. Malerier af den mandlige krop var der få af, med mindre der var tale om religiøse fremstillinger af Jesus, helte- eller modelstudier, eller skildringer fra et homoerotisk miljø.

Et egentligt fokus på mandekroppen var et åbent felt, og det greb hun nysgerrigt, med et ønske om at fremstille skønheden i det.

Som en af udstillingens gæster præcist formulerede det, så formår værkerne:
– At gøre det ukendte fortroligt og at gøre det fortrolige ukendt, så der bliver åbnet for fortolkning og refleksion.
Værkerne på udstillingen ligger i fin forlængelse af kunstnerens tidligere skildringer af manden, som vi har set på KE 19 og i hendes internationale murmalerier. 

Kroppen mætter
At tage indtrykkene rigtigt ind for alle de tre deltagende kunstnere er faktisk en overdådig mundfuld. Selv i de dejligt lyse rum mod gården, der danner ramme om det eksperimenterende PLATFORM projekt på 1. sal hos Arden Asbæk i tilknytning til Martin Asbæk Gallery i København.

Men, ingen af de tre stemmer vil jeg alligevel være foruden.
Prøv selv!

PLATFORM Arden Asbæk
Via Bredgade 23, Copenhagen
Frem til 30. april

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – april 2021