Det Flade Land – en himmerigsmundfuld af en tekstil udstilling

Spændvidden er så stor som kuratorens fantasi på udstillingen Det Flade Land, hvor tekstilkunstner Anne Fabricius Møller præsenterer godbidder af bedste karat i Udstillingsstedet for Tekstil i København

Hen om hjørnet og ned i kælderen til Møntergade 6 i det centrale København må du gå. Der venter dig en stor kunstnerisk oplevelse i de ydmyge lokaler, der rummer udstillingen Det Flade Land.
Og, hvis heldet er med dig, møder du også stedets daglige leder, tekstilkunstner Anne Fabricius Møller, som har sammensat, og som fortæller ganske fint og underfundigt om det alt sammen.

Det er et facebookopslag af væveren Ane Henriksen, som fanger opmærksomheden og sender mig af sted. Her kan jeg se, at et af hendes markante værker, skabt på Statens Værksteder til Heltborgudstillingen Jens Søndergaard med islæt af Ane Henriksen er med på udstillingen i Møntergade, og det kan jeg ikke stå for.

Ane Henriksen har været på min nethinde i en del år. I 2019 blev det til et møde med vanteværket Urban Growth på Gobelinudstillingen i Rundetaarn og en portrætsamtale for Kunstavisen med den storartede, lavmælte og opfindsomme tekstilkunstner, der har boet en rum tid i Hanstholm i Thy, men nu bor i hovedstaden.

Ane Henriksen har udstillet verden over, og rundt på flere danske museer. Barren for det kunstneriske niveau er i top, og udførelsen er i fornem samklang med det traditionsrige vævehåndværk. Det er dejligt at se den revitalisering af tekstilkunsten, som hun er eksponent for.

Markerne
Indenfor i Møntergade ser Kirsten Nissens vandrette, korngule ryatæppe ved først øjekast måske en smule ordinært ud, indtil der stilles skarpt på titlen og sammenhængen. Hans Nissens Mark, hedder det, og det er soleklart, når man ser efter, og oplever linjer og nedlæg som gengivelse af landskabets maskinspor over slægtsgårdens arealer. Tæppet er håndknyttet, som et ægte orientalsk tæppe, fremstillet til en udstilling hos Danske Ægte Tæpper i 1989.

På den ene endevæg får vi Brændt Mark i stoftryk af Anne Fabricius Møller, og Rose Smits Matrikler, vævet i kornstrå, uld og hør. På den anden endevæg hænger Ane Henriksens Pløjemark, vævet i genbrugt linned og med farvespor sået udenom. Hertil vises Mette Ussings brune og blomstrende felt af rustikke uldgarner, Naturlig Natur, som ikke just er så flade – jævnført udstillingens titel – at det gør noget.

Flagene
På væggene vajer en række flag sammen med markerne. Her er et enkelt Dannebrog, et Flag syet af Gudrun Hasle, og venligt udlånt af gallerist Tom Christoffersen.

Her er en Nørregård T-shirt med et Dannebrog i Palestina-print, som nok kunne sætte sind i kog, da de først kom frem, designet af Åse Hansen.

Her er en vimpel fra Sønderjylland, hvorfra flagtraditioner gives videre fra slægtled til slægtled, som en umistelig værdi at holde i hævd – nemlig retten til at vise flaget. Og så et lillebitte Dannebrog i tekstil, fra dengang, det var før papirflag kom med til hver fest.

Menneskene
Livet på landet sætter Thomas Wolsings korsstingsbroderier i relief. Her er landevejens tilmøgede Kantpæl, en tabt Hjulkapsel og Dyt-Dyt opfordringen – noget, der kunne være tegnet som en hilsen på asfalten til et stedligt brudepar, nu fortolket i panamavævet stramaj.

Værkerne minder lidt om motiver af billedkunstneren Allan Otte. Den akademiuddannede brodeur gengiver menneskenes hverdagsspor på tekstil, så man erkender de tidslige og æstetiske vilkår, ikke mindst i provinsen.

Vase, stol og et håndklæde til gæsten
Stedets formål er at vise tekstil i videste forstand, men hertil kommer andre objekter af ren og skær nødvendighed.

– Der er altid en vase, en stol og et gæstehåndklæde at finde på mine udstillinger, for det er, hvad de besøgende har brug for, forklarer Anne Fabricius Møller.

Stolen Spøjs i det unikke og helt violette Amarant-træ har hun tegnet med referencer til Joseph Beuys, og den er udført af møbelsnedker Toke Overgaard. Vasen, fyldt af en kornbuket, er formet i teglrødt lertøj af Christian Buur Bangsgaard. Toilettets gæstehåndklæder er denne gang af væveren Hanne Vedel, og de foregående ligger fint stakket til skue.

Levet liv i køkkenregionen
I sidegemakket er der en selvstændig ophængning af en skøn samling hjemmesyede forklæder. En arv fra Anna Hansen på Kildegård, skabt i årene 1923-1963, omsorgsfuldt opbevaret i en æske fra det fornemme A.C. Bang. De findes mønstrede, ternede, hulsyede og i alskens (afdæmpede) farver, og minder os om landmandskonens indsats til hverdag og fest, og om den æstetiske maskering, hun kunne tage på.

Samlingens tid
Det aftvinger respekt, det behjertede Udstillingssted for Tekstil, for her ses eksempler på et virkefelt, der ikke altid har fået det spillerum og den anerkendelse, der ellers rigeligt er grobund for. For mig at se mangler der et museum for tekstilkunst, måske tekstil og kunst, på linje med Clay for keramik og Glasmuseet i Ebeltoft.

Stærke navne har vi nok af, både indenfor vævning, stoftryk og broderi, og senest er også tufting kommet på banen. Der var klart en fornyet interesse for tekstile udtryk på kunstmessen Enter Art Fair i København i sensommeren 2021.

Der er rigeligt med kilder at trække på i det flade land, hvor fortrinsvis kvinder til hver en tid har frembragt smukke genstande af høj kunstnerisk kvalitet, og hvor mandlige kolleger gerne har stået i spidsen for haute-couture skrædderier, og væverier som Georg Jensen Damask, Kvadrat tekstiler med mere.
Vi har en rig tekstil tradition, som fortjener mere, ja, meget, meget mere opmærksomhed.

Det understreges kun af oplevelsen i Møntergade.
Tak! – og På Gensyn.

Udstillingsstedet for Tekstil
Møntergade 6 – København K
Frem til 19. februar

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – Januar 2022

…….