Modig // Bange // Modig – Marie Hald

Fotokunstner Marie Hald kalder skammens tavse stemmer frem på nethinden

– Åh, er det hende med portrætfotoet fra badekarret, lyder spørgsmålet, da jeg nævner navnet på kunstneren, jeg skal møde. Ja, Marie Halds fotoarbejde brænder sig fast på nethinden. Af flere grunde. I 2018 vandt hun portrætkategorien i Årets Pressefoto med billedet af den tykke Helene, der kalder sig selv for tykaktivist.

I efteråret 2022 udkom bogen FEMININ på Gyldendal med Helene på forsiden, og her med udgangen af marts 2023 åbner Marie Halds første museumsudstilling i Danmark. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot slår dørene op til Udstillet med motiver af tynde mennesker, tykke mennesker, kendte og ukendte, som en replik til konforme idealer.

På udstillingen kan man møde stor diversitet gennem en række af de temaer, Marie Hald er optaget af.

– Jeg vil gerne skabe rum for minoriteter, fortæller 35-årige Marie Hald.
– Give en stemme til dem, der bliver råbt ad på gaden. Jeg ønsker at vise forskelligheden, så vores berøringsangst og normalitetsbegreber flytter sig i takt med, at man bliver vant til at se en hvilken som helst menneskekrop, siger fotokunstneren.

Flyvende start
Allerede som 24-årig studerende på Journalisthøjskolen fik Marie Hald godt med priser for sit fotografiske arbejde. Modigt havde hun, som del af en reportageopgave, fulgt sex-arbejderen Bonnie gennem hele to år, og ihærdigheden bar frugt. Hun fik stærke billeder af de mest intime situationer og Årets Pressefoto og World Press Photo Awards tikkede ind på goodwill kontoen.

Siden har Marie Hald fotograferet flere andre marginaliserede, og hørt deres version af virkeligheden, som de færreste ønsker at tro den. Udskamningen af personer, der skiller sig ud ved deres blotte tilstedeværelse, foregår hyppigt omkring os, og ikke alene på de såkaldt sociale medier.
De skæbner har grebet fotografens hjerte. Det vækker en stærk retfærdighedsfølelse, ja, vrede, faktisk.
– At uskyldige bliver spyttet på og overbegloet, blot for at se anderledes ud end gennemsnittet. Det er oprørende, og dem vil jeg gerne kalde frem og fortælle om, forklarer Hald.

Interessen for at fotografere mennesker og at komme helt tæt på har hun udviklet ret tidligt.

– Jeg elskede at sidde i en krog og studere fotoalbums og familiebilleder, når jeg som barn kom på besøg hos venner.

– Min far lærte mig at fotografere og fremkalde billeder, helt old-school i mørkekammer og så videre. Dengang drømte jeg om at blive filmfotograf.

Allerede som 19-årig kom hun igennem nåleøjet på Journalisthøjskolen, hun bestod testen med de berømte 50 spørgsmål og havde også skrivefærdighederne på plads.

– På studiet blev der fokuseret på det autentiske i reportagebillederne, der blev jeg optaget af at lave fotos af mennesker helt tæt på. Gerne på en stram æstetisk måde, for det visuelle interesserer mig.

– Jeg søger en form for skønhed i fotografiet.
– Og med den baggrund kan man komme af sted med meget.
– Selv krigsfotografernes billeder rummer en vis form for skønhed. De viser ikke noget, der bliver alt for grimt, kommenterer Marie Hald.

I gode hænder
Fra udlandet fik bureauet Moment Agency øje på Marie Hald i 2016 og inviterede hende med i et fællesskab, som samskabte gruppeudstillingen Almost Perfect, hvor Halds billeder handlede om unge og alkohol.

Via Moment Agency blev hun bedt om at fotografere den finske statsminister Sanna Marin til forsiden af Time Magazine. Også Kronprinsesse Mary har Hald fotograferet, og det er selvfølgelig stort, men det er faktisk historier med mere almindelige mennesker, der fanger Halds fokus mest.

I 2018 skabte hun soloudstillingen A new Me om fat camps, der blev vist på det højtestimerede svenske fotomuseum, Fotografiska i Stockholm.

Og i en fin bog om brystkræftopererede kvinder får vi klassiske opstillinger med
Mor og Barn – overraskende, smukke og nænsomme fotografier med alvor og livsmod.

Tankernes magt
Hvad der optager unge mennesker, rører Marie Hald.
I Polen har hun fotograferet unge med anorexi. Billederne er så stærke, at Instagram lægger et filter over pigernes udsultede rygrader.
– De oplever, at de har gjort en forbrydelse, når de har spist noget, fortæller hun. Det er en besættelse, det er utroligt svært at få bugt med.

Marie Hald kender selv til udfordringen med tvangstanker indefra. Noget, hun er ret åben om på sine egne profiler, for hun ser det som en opgave at bryde tabuer.

– Siden jeg var 13 år har jeg oplevet OCD. Tvangstanker, som fx kan handle om vidt forskellige ting, som  pludselig at gøre skade på andre mennesker. Lidelsen spænder meget videre end den typiske hygiegnefobi eller gentagelseshandlinger, man oftest forbinder med OCD.

– Hjernen danner nogle tankebaner, som skal bearbejdes ret koncentreret, hvis de skal brydes.
– Der skal tid og terapeutisk indsats til, for at der kan etableres en ny virkelighed, og en bevidsthed om, at der ikke er fare på færde.

– Min egen sårbarhed giver mig en styrke, jeg kan kanalisere ind i det kreative felt.
– Det tror jeg gælder for mange kunstnere, siger Marie Hald.

Snart har hun et nyt projekt på tegnebrættet, det har arbejdstitlen MASKULIN.

……………

Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Fra 31. marts til 17. september
…………..

Portrætsamtale – Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 3 / 2023 – marts 2023

…
Billedtekster til fotografierne:
Portræt af Marie Hald i badekarret, fotograf Malene Nelting

Fotos af Marie Hald – billedtekster fra bogen FEMININ, 2022, Gyldendal A/S
Marie Hald – Marte, 31 år, audiologopæd, Oslo, Norge, 2018.
– Når jeg ser på fotografier af mig selv, stænker jeg nogle gange, at jeg har en skønhed, som ikke alle har opdaget – som et støvet guldaldermaleri, der står i en kælder og venter på at blive set.

Marie Hald – Pernille Rosendal, 46 år, sanger og Christina Rosendal, 45 år, filminstruktør, København, Danmark 2018.
– Christina Rosendal: Jeg kan ikke huske, at volden ikke har været der i vores barndom. Ingen af os husker et ’før’ volden. (…) Danner, 2018.

Marie Hald – Kaia, 19 år, Malawa, Polen, 2014.
– Kaia laver øvelser, hun har fået i dagens terapi.

Marie Hald – Helene, 31 år, tykaktivist, København, Danmark, 2017.
– I skolen plejede jeg at spise tidligt om morgenen og så sulte mig selv resten af dagen. Jeg var sikker på, at hvis mine klassekammerater så mig spise, ville de væmmes ved min krop.