Aleksander Kosmala – Project 042
Aleksander Kosmala frisætter sig selv i skildringer af det moderne menneske
Zbigniew Aleksander Kosmala er født i Polen i 1954 og er uddannet fra Kunstakademiet i Gdansk i 1979. I 1986 valgte kunstneren og hans hustru at flytte til Danmark og blev respektfuldt modtaget.
På Falster knyttede han kontakt til kunstnerkollega, designer og grafiker Erik Mortensen, og siden 1988 har Aleksander Kosmala været med i kunstnersammenslutningen CIRRUS – en gruppe af ny-surrealister med relation til de svenske surrealister i Halmstadgruppen.
Her sættes barren højt for såvel ideernes verden som den håndværksmæssige kunnen, og det passer godt til Kosmalas temperament og kunstfaglige baggrund.
Taktilitetens kildevæld
Kosmala har altid tegnet, og mestrer at gengive næsten ethvert materiale. Han elsker at fordybe sig i stregen, fladen, strukturen og overfladen, og elsker at udforske, hvad der skal til for at løse en given opgave: Om det er materialet eller lysindfaldet, så fastlægges det med den yderste grad af præcision og finurlig variation i de enkelte arbejder.
Aleksander Kosmala – Short Pencils
Kunstneren udforsker lystfyldt taktiliteten. Med akryl i tynde lag og derpå kraftigere strøg modellerer hans pensler formerne frem, indtil objektets spænding er bygget op, og det næsten vokser håndgribeligt ud af lærredet. Valget af farver er til gengæld minimalistisk – det er indholdet mellem stregerne, det drejer sig om. Og her gemmer sig altid noget.
Kosmala elsker at registrere. Han er eminent til at se detaljer. En værdifuld færdighed i arbejdet som computergrafiker, hvor han behersker finesserne i Photoshop og skaber knivskarpe produktioner af illustrationer, bogomslag, udstillingsdesign, plakater og kataloger. Senest for Kunstudstillingen LF, for Carsten Krogstrups soloudstilling Demons & Passions i København og for CIRRUS.
Mennesket har han et indsigtsfuldt blik for. Ofte kan Kosmala ses i gadebilledet i Roskilde med et kamera i hånden, hvor han indfanger mennesker på vej til og fra deres personlige gøremål.
Som typer og arketyper henter han dem ind i sine kompositioner, hvor de i computergrafikken figurerer på baggrund af fotografier, men i malerierne tager han dem over på lærredet i fri hånd. Det kan han, og undgår dermed projektorens fristelser og faldgruber.
Aleksander Kosmala – Comrade in Arms, 2021
In eller outdated
Motivmæssigt har Kosmala over længere tid beskæftiget sig med sin egen version af stilleben – opstillinger, der ofte involverer menneskelige figurer i en metafysisk, drømmeagtig lyssætning, som har givet en særlig karakter til billedets rum og fortælling. Heri har menneskene bevæget sig på afstand af klassiske, kulturelle artefakter, og ind imellem har en vinduesrude sat skel mellem ude og inde.
Kosmala stiller spørgsmål til lidenskabens plads i tiden – og kunstens ditto.
– Er historiens rødder såvel som nuets ansvar visket ud af ligegyldighed eller selvoptagethed, når et vinglas skødesløst er efterladt på samme podie som skulpturen i motivet Exhibition, eller pizzabakken flyder i gadebilledet Sculpture?
Kort sagt er der betydelige eksistentielle og kulturelle temaer på spil i billedets eftertænksomhedsrum.
I grafikken er han gået mere direkte til konfliktstof, og illustrerer krigens meningsløshed.
Aleksander Kosmala – Project 010
Her kan han bruge sit kendskab til det tunge, russiske krigsmateriel i tankevækkende computergrafik. Ind imellem får vi også humorens løssluppenhed i surrealistiske settings. Nogle af dem minder om det gådefuldt finurlige hos Magritte. Smilets livseliksir skal der være plads til.
Kunstens regler
I kunsthistorien har Kosmala flere favoritter, men ikke egentlige forbilleder. Eksempelvis har han nydt at besøge hollandske Johannes Vermeer van Delft på internationale museer, senest i Amsterdam, og at betragte Rembrandts imponerende pastose penselstrøg, som de fx ses i Den Jødiske Brud, men også Pollock og moderne amerikansk kunst fanger hans blik, hvorefter vitaminerne lagres i hukommelsen.
Matisse er citeret for at beundre sin egen hånds kunnen, uden at hvert strøg er bevidst. Kunstneren ved ikke hele tiden, hvad der sker på lærredet, men vælger naturligvis, hvad der skal med i billedet.
– Der skal være et problem at løse i billedet, ellers er det børneleg, citerer Kosmala sin professor på Kunstakademiet i Gdansk, Wladyslaw Jackiewicz. Denne ønskede i øvrigt mest at sætte de unge talenter fri, og så sig selv som en lygte, hvorunder de studerende selv skulle vælge retning.
Frihed må der være i kunsten, hvor regler og benspænd er til stadig diskussion, men, den er ingen selvfølge.
Eksperimenterende
Aleksander Kosmala – suddenly
Efter i en lang periode at have fokuseret på at få de reneste linjer på plads i motiverne gennem en intens retoucheringsproces, har Kosmala fundet ind til et mere eksperimenterende og frit udtryk, hvor der er gjort plads til at lade penslerne danse.
Figurerne er samplet ind på lærredet fra fotografiske, computerbearbejdede forlæg og ligger frit på fladen, uden et narrativt rum til at styre betragterens blik. Tvært imod står det åbent, hvordan maleriet aflæses.
Her ser vi det moderne menneske, fritstillet, og kyndigt skildret med kunstnerens eget, genkendelige aftryk i stregens fysik.
– En særlig intensitet er der i de grafiske værker.
Se og læs mere: https://www.kosmala.dk/
Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2023 – august 2023