Hvad pen og pensler kan gøre – Agnete Brinch

Under huden hos malerinden Agnete Brinch

Kunstnerens selvportræt! Det glæder jeg mig til at se! Om det bliver i hel figur? Hvordan farvefacetterne fordeler sig mellem kolde og varme farver? Hvordan linjer møder flader? Øjnene, og de karakteristiske beskæringer? Det skal blive rigtig interessant. 

Det, og meget mere taler vi om i det rummelige atelier hos malerinden Agnete Brinch i Esbjerg. Her er jeg i godt selskab med Anna Ancher, Karen Blixen, Die Asta Nielsen, piloten Amilia Earhart, forfatterne Virginia Woolf, Sigrid Undset, Thit Jensen, og med Vilhelm Hammershøjs tyste søster, som blandt flere andre gennem de seneste år er blevet gengivet på lærred og på tryk af billedkunstner Agnete Brinch.

Kvinder, der forandrer verden
Malerinden mødte jeg i oktober ved åbningen af hendes soloudstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Her var vores egen EU-kommissær Margrethe Vestager spændt på at se, hvordan hun var blevet fremstillet, som endnu en i rækken af Agnete Brinchs markante kvinder, der forandrer verden. 

Nøje udvalgte var farverne i den dybblå kjole, i den glødende, rødorange baggrund, og i portrættets mere afdæmpede kulører, både symbolske og fint formidlende portrættets hovedfigur. Hun træder roligt frem og bliver hørt, Vestager, som internationalt har vundet respekt for sin indsats, der kræver såvel mod, som integritet og hjerteblod.

De stærke kvinder, vi kan se, og spejle os i som rollemodeller, de står stærkt i fokus hos Agnete Brinch. Hun finder dem i litteraturen, i kunsten, og som foregangskvinder i andre fag, hvor politik blot er ét af dem, mændene traditionelt har domineret.  

Ballast
Agnete Brinch er vokset op i Vestjylland i en storfamilie. Hun er selv mor for fem. Fra barnsben fandt hun stor glæde i sin bedstefars træværksted, og i at tegne. Det blev til en del, også sarte akvareller, men det var først i maleriet på lærred, hun for alvor fandt ræson og resonans. 

Og, så må en kunstner jo have noget at male af, som også malerinden Tonie Plougmann har udtrykt det i forbindelse med sit karrierevalg. 

Det fandt Agnete Brinch i stor stil i fotografier af kvindelige kunstnere, forfattere og andre pionerer, som er gået forud for hende. Det fandt hun også igennem sine erfaringer, dels i familien, hun voksede op i, hvor der stod museumsbesøg på feriekalenderen. Og dels i de menneskemøder, hvor hun deltager, fx i business netværk for selvstændige og iværksættere. Her kan humoren til tider være karsk, og rådene både konkrete og realiserbare for Brinchs kunstneriske virksomhed. 

Legekammerater
Malerisk er Agnete Brinch primært selvlært. Gennem nære samspil med andre kunstnere, bl.a. Tina Hille, som arbejder i en helt anden boldgade, motivmæssigt, og lokale kolleger som René Holm, Margit Enggaard, Gitte Degnemark og Hans Tyrrestrup finder hun sparring og arbejdsglæde. 

I 2011 vandt Agnete Brinch Publikumsprisen ved en gruppe udstilling i Janusbygningen i Tistrup. Her knyttede hun bånd til maleren Bjarke Regn Svendsen, der, som en erfaren portrætmaler, blev en solid inspirator og sparringspartner. 

I 2015 sendte Brinch billedet af Pigen uden perleørering ind til Portræt Nu – den censurerede udstilling af portrætter på Frederiksborgmuseet, hvor hun siden blev inviteret til at udstille solo, og i 2017 har hun fået udgivet en bog om sin værkserie, Kvinder, der forandrer verden.

Kvinde er kvinde bedst
– Vi kan i høj grad inspirere hinanden, siger Agnete Brinch, og det er min ambition at være med til at understøtte det femte af FN’s sytten verdensmål, som handler om at fremme kvinders og pigers universelle rettigheder og muligheder. For mig selv har malerkunsten betydet en uvurderlig frihed og mulighed. 

– Når jeg kommer rundt og holder oplæg eller foredrag, da møder jeg ivrige kvinder, som er gode til at dele ideer og råd, eksempelvis politikere, som tager sig af hinanden, uanset partifarve.
– Når jeg fortæller om, hvordan kvinderne i mine motiver har skabt deres egen vej, og hvad de enkelte har betydet for mig, så kan andre forhåbentlig få livsmod af at møde de historier. 

– Et par af mine forbilleder er norske Sigrid Undset, der så levende beskriver fattige kvinders vilkår, og prisen for at bryde med tidens traditionelle kønsroller, og danske Johanne Louise Heiberg, som selv kom fra fattige kår, men brød den sociale arv og blev skuespiller og forfatter.

Karen Blixens skæbne følger jeg også i mine billeder fra hendes ungdom, hvor hun var underlagt normer fra adelige onkler og ægtemænd, til hendes modne år og alderdom som feteret diva i forskellige forklædninger. Thit Jensen har jeg skildret i en solgul baggrund, for at hylde den urkraft, hun brugte i ligestillingskampen. 

– Kvinde er kvinde bedst, når vi vil det, mener malerinden, der har mange flere kvindehistorier på tegnebrættet for de kommende år. 

Læs mere: www.agnetebrinch.dk
I Tyskland er kunstneren Agnete Brinch repræsenteret af Gallerie Rieck Hamborg og Gallery CrossOver München. Herhjemme finder vi hende på Fyn hos Galleri Rasmus, og på Sjælland hos Galerie Knud Grothe.

Soloudstilling med Agnete Brinch
Galerie Knud Grothe, Charlottenlund
Fra 12. januar 2019

Illustrationer:
Agnete Brinch – Sigrid Undset, Portrait abstraction.  
Agnete Brinch – Margrethe Vestager, 2018, 120×110
Agnete Brinch – Amelia Earhart, Aviator of Eternity and Victory, 80×80
Agnete Brinch – Kvinde på vej – Hammershøj pastiche, 2017
Agnete Brinch – Karen Blixen Pjerrot, 50×50

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen nr 11 – 2018