Af Viera Collaro og Kristoffer Akselbo
foto: David Stjernholm

Alsidighed er omdrejningspunktet for skulpturbiennalen Interdimensionale II i Herlev

Midt i september skulle champagnepropperne springe for de fyrre kunstnere, de fire års indsats, og for de to ihærdige kuratorer, Søren Brøgger og Søren Hüttel, der har sat Interdimensionale-konceptet på skinner. Mens coronaen dæmpede festen, så har pandemien dog ikke dæmpet kunstens udtryk.

Kom derfor glad en tur til Herlevs Gammelgaard og få dig én på skulpturopleveren, både ude og inde. Skulpturbiennalen Interdimensionale II kan sagtens besøges, selvom coronaen trykker, for hele tredive værker findes udendørs, rundt i parken og landskabet omkring Gammelgaard. Og resten er fordelt med god plads imellem genstandene indenfor i Hovedhuset, i Ny Lade og Gammel Lade. Der er endda fri entré.
– Og på skiltene ved de enkelte værker er der fin formidling til at supplere mødet.

Reinbothe, Walter og Ebbesen

Ud og hjem
Inspireret af de to skulpturfestivaler Glasgow International og Skulptur Projekte Münster har Brøgger og Hüttel grundlagt skulpturbiennalen, der nu vises for anden gang.

Her er blødt og hårdt, her er lyd og lys, her er familieliv og samfundsliv, her er coronaværker og flest coronafrie værker. Her er de garvede og de unge, her er døden med, og livet, her er form og fantasi, flade og rum – allermest rum. Teknologi og struktur, nostalgi og natur. Ja, næsten alt mellem himmel og jord.

En dans med flere dimensioner
’- Hovedtanken bag INTERDIMENSIONALE II er at vise publikum et udsnit af den store bredde af samtidskunstnere, der på hver deres måde arbejder tredimensionelt og skulpturelt med kunsten, og at vise, hvad der sker, når man for en sjælden gangs skyld udelukkende har fokus på det rumlige og det fysiske rum,’ skriver Gammelgaard og kuratorerne.

Af Ivan Andersen

– Udstillingstitlen INTERDIMENSIONALE refererer til, at vi netop ønsker at sætte fokus på rummet, altså det rum, der skabes både i det enkelte værk, men også det rum, der skabes i forhold til de øvrige værker på udstillingen. 

Det er et bevidst valg, at biennalen skal være så alsidig som mulig og vise flere forskellige udgangspunkter og positioner inden for den rumlige kunst. Og det er derfor muligt at opleve værker, der udspringer af både maleriske metoder, videoinstallationer og de mere klassiske skulpturelle greb.’

De fyrre kunstnere er Absalon Kirkeby, Allan Gabi, Amalie Jakobsen, Anders Bonnesen, Anja Franke, Anna Walther, Anna Weber Henriksen, Bank & Rau, Benedikte Bjerre, Camilla Thorup, Christian Schmidt-Rasmussen, Christian Vind, Dan Stockholm, Det Fynske Kunstakademi, Ditte Knus Tønnesen, Finn Reinbothe, Gerda Thune Andersen, Gudrun Hasle, Ivan Andersen, Jeanette Hillig, Jens Settergren, Jesper Carlsen, Jonas Hvid Søndergaard, Julie Stavad, Klaus Thejll Jakobsen, Krista Rosenkilde, Kristoffer Akselbo, Kristoffer Ørum, Lea Guldditte Hestelund, Mette Juul, Michael Boelt Fischer, Michael Würtz Overbeck, Mille Kalsmose, Nat Bloch Gregersen, Per Ahlmann, Pernille With Madsen, Ragnhild May, Randi & Katrine, Ruth Campau, Sian Kristoffersen, Torben Ebbesen, Trine Bork, Uffe Isolotto og Viera Collaro.

Mellem tårne – Randi og Katrine

– Det har været meget vigtigt for os at gøre udstillingen så repræsentativ som muligt. At så mange medier som muligt kan opleves fra kunstnere med forskellige baggrunde. Og fra forskellige generationer. – Her kan du møde alt fra de helt unge og nyuddannede til de mere erfarne kunstnere, der har arbejdet i faget i mange år.’

Og de går godt i spænd, de unge og de gamle, hver med sit næb, men i frimodig samklang.

’- Med så mange forskellige værker kan man ikke undgå at få en på opleveren og lære nye kunstnere at kende. Vigtigst af alt er, at man lader sig begejstre og forundre,’ udtaler Søren Brøgger og Søren Hüttel.

Efter et par timers vandring inde og ude er der både forundring og begejstring at tage med hjem, og glad forventning til næste gang, skulpturbiennalen Interdimensionale kommer til Herlevs Gammelgaard.

– Artiklen her suppleres af en billedserie, der kan ses på Kunstavisens facebookside, og Orla Schantz har ligeledes begejstret anmeldt udstillingen i Kunstavisen 9/2020.

Biennalen er støttet af 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Statens Kunstfond, Toyota Fonden & William Demant Fonden.

Gammelgaard
Gl. Klausdalsbrovej 436, 2730 Herlev
Frem til 22. november

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk
Se også billedserien på facebook

Christian Schmidt-Rasmussen
Hjorten, Ægget og Corona – detailfoto

Michael Würtz Overbeck
Self Portrait, Artist Heartbeat

Ruth – 1943 ca.

Det mener Dostojevskij, og læge Ruth Schjødt-Pedersen mente det samme…

Vores mor, Ruth Schjødt-Pedersen er død 6. oktober 2020, 91 år gammel, fra et indholdsrigt liv.

Hun blev født i Bøvl ved Sdr. Omme, og kom ud at tjene efter 7. klasse, som andre gårdmandsdøtre. I sin plads på Teglværket stiftede hun som 14-årig bekendtskab med en kvindelig læge, og traf sin beslutning om at gå samme vej. Hun havde indset, at det var bedst at kunne tjene sine egne penge og blive uafhængig, som kvinde.

Hun tog medicinsk embedseksamen fra Københavns Universitet i 1959, efter præliminær- og studentereksaminer på Rønde Studenterkursus, hvor hun i 1945 mødte vores Far, senere provst Knud Schjødt-Pedersen. De blev gift 1953, og fik fire børn, otte børnebørn og fire oldebørn.

I København gjorde Ruth Schjødt-Pedersen tjeneste på Skt. Lukasstiftelsen, Glostrup Amtssygehus og Sundby Hospital frem til familiens flytning i 1966 til Vestervig-Agger i Thy.

Ruth – og Thomas, 1966

Her medvirkede hun i almen lægepraksis, og på Vestervig Sygehus, og blev medlem af Skolebestyrelsen i Vestervig.

I 1974 blev hun opstillet og valgt ind i Viborg Amtsråd for Kristeligt Folkeparti, og senere valgt til partiets Hovedbestyrelse. Hun afløste Jens Møller i Folketinget i et kortere vikariat, var selv opstillet på Morsø.

I 1990 medvirkede hun til et systemskifte i Viborg Amtsråd, hvor Socialdemokratiet overtog lederskabet fra Venstre og Konservative. Hun sikrede derved flere små partier indflydelse med Bent Hansen (S), nu tidl. regionsrådsformand, som amtsborgmester.

I perioden 1990 til sin fratrædelse i 1996 var hun formand for Undervisnings- og Kulturudvalget i Viborg Amt. I løbet af hendes 22 folkevalgte år var hun involveret i 15-20 udvalg, og talrige forhandlinger, bl.a. om sygehusene i amtet. Men også institutioner som Fenskær Efterskole – Specialefterskolen for unge med særlige behov, som hun blev bestyrelsesformand for, havde hendes særlige bevågenhed. De, oftest, glade børn med Downs Syndrom, o.a., vandt hendes hjerte.

Musik, litteratur og kunst, f.eks. gennem udsmykninger, samt etableringen af Det Jyske Ensemble, og stiftelsen af Medieskolerne i Viborg deltog hun aktivt i.

Portrætfoto til JP 1974

Radioens P1 blev hendes frirum og højskole på de lange bilture til og fra møderne.

I Vestervig-Agger var hun afholdt som læge, som oplæser i Tirsdagsklubben og støttede bl.a. Vestervig Kirkes Orgelfond, ligesom hun i hjemmet i Præstegården bød Velkommen til talrige gæster, familie og venner.

Altid kunne hun bøje sig ned og finde firkløvere og minibuketter i Tommelidenformat, uanset om det var på rejser eller korte udflugter. I stuen nød hun sine Hawaii-blomster og orchidéer, og havens roser, æbler og bær. For vores Far var hun en uvurderlig sparringspartner og livskammerat, som han var det for hende, ikke mindst efter hendes helbred vendte med en mindre hjerneskade i 2003. De fik et aktivt otium sammen i Ebeltoft fra 1996 – 2019.

De sidste måneder var hun en afholdt, stoisk, stadig sprogbegavet og musikglad beboer på Frejasvænge i Kolind på Djursland.

TAK og Æret være mor, Ruth Schjødt-Pedersens minde.

Farvel og Tak til amtsrådet 1996

Af Inge Schjødt, (datter)
Publiceret i Kristeligt Dagblad, 21. oktober 2020

Mor Ruth, april 2016

Bente Olesen Nyström – AFTENHAVN

Kunst gør en forskel i mange situationer. Mon ikke en hel del af jer, kære læsere, har historier, der ligner den, jeg her fortæller. Det vil jeg tro.

Jeg husker en mørk nat, hvor jeg som 10-11 årig lå med ørepine, og sov på sofaen i stuen. – Det vil sige, at lige ørepine så ikke er det bedste sovemiddel, ja, sjældent har jeg været ramt af en sådan smerte. Forvildet vågnede jeg op i det store rum, hvor møblerne i mørket virkede anderledes, skumle.

Mit blik faldt på maleriet over sofaen, der i det dunkle rum fik en udvidet dybde. Jeg så for mig en menneskeflok, der vandrede gennem en flod, og tænkte på historien om Moses og Det Røde Hav. Pludselig så jeg i stedet en silhuet af en ko, og dernæst en kylling med et glad næb. Hov, en krokodille er der vist også. Figurerne flyttede mit fokus fra den skærende smerte for en stund, og billedet ændrede natten og smertens perspektiv.

Nattens billede – Frederik Rohde privatfoto

Billedet, der er malet af Frederik Rohde i 1966 er vel at betegne som abstrakt ekspressionisme.
Det hænger endnu over min mors sofa. Der lå jeg forleden nat, og kunne igen ikke sove. Jeg lyttede til hendes 91-årige åndedræt fra rummet ved siden af, og tænkte på, hvilke drømme, der mon passerede i denne stund.

Der kom jeg til at tænke på et billede af kunstneren Bente Olesen Nyström, som jeg for nyligt har haft foran mig på skrivebordet. Det hedder Nattens Huse, og skal med på en kommende udstilling på Sophienholm, hvor hun er en af 12 nulevende surrealister, der står for Lyngby Kunstforenings årlige vinterudstilling, Den Vågne Drøm.

Visualiseringen af Bentes billede fik mig til at falde til ro. Jeg levede mig ind i motivet, blev vægtløs, og det overtog mine drømme. Sådan kom kunsten mig til gode, for Gud ved hvilken gang.

Bente Olesen Nyström – Nattens Sol

Hvad kunsten kan
Andre store forvandlende oplevelser har jeg haft på Miró Museet i Barcelona, hvor en anden glad kylling reddede mit tungsindige humør. – En kylling, ja. Det var lige det livstegn, der skulle til, for at lyset og en frisk start fandt vej. Men nok om mit.

Det kunne være interessant at få nogle bud fra jer, kære læsere, dersom I har nogle fortællinger om, hvordan kunsten har gjort en forskel, og forvandlet en tilstand, en bekymring, en situation, en dag, en nat.

Du er velkommen til at sende en mail til inge@komkunst.dk.
Det vil jeg glæde mig til. 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk 

Bente Olesen Nyström – Tidernes Morgen

Vibskov på forsiden

Modeskaberen Henrik Vibskov viser stor spændvidde i et tværsnit af kunstarter

Jeg vil til at gå mere i teateret, mere til opera, mere til ballet!
Og tøjkollektionerne af stortalentet Henrik Vibskov må gerne ryge ind på skuldrene af de unge i min kreds.

– Sådan har jeg det efter et udstillingsbesøg på Sophienholm ved Kgs. Lyngby, hvor der vises et udsnit af Henrik Vibskovs fantastiske scenografier, kostumer, kulisser og skulpturelle objekter ude og inde under titlen PerformativeHANDLINGER / PERFORMATIVEacts.

Fluks går jeg hjem og læser videre om avantgarde modedesigneren, musikeren, kunstneren, født i Kjellerup ved Viborg i 1972, uddannet ved Central Saint Martins designskole i London, som producerer prisbelønnede modekollektioner og shows i eget navn.

Performances og kunstneriske installationer har tidligere været vist internationalt på bl.a. Museum of Contemporary Art Kanazawa i Japan, MoMA PS1 i New York og Palais de Tokyo i Paris. Nu får vi chancen her i musealt kunsthal regi.

Japansk enkelhed
Min lyst til scenekunsten vækkes til live med intense og smukke fotos og videoer.
Her er optagelser dels fra replay forestillingen SwanLake med musik af Mikael Karlson og koreografi af Alexander Ekman på Oslo National Ballet, og dels fra forestillingen Eskapist
– også af Alexander Ekman på Den Kongelige Svenske Opera.

Henrik Vibskov – Madame Butterfly

Jeg får et flashback til Bauhaus og Oskar Schlemmers ikoniske balletkostumer, da jeg møder Madame Butterfly, der for en stund spøger i stueetagen. Kostumerne til Hotel Pro Forma opsætningen af operaen på La Monnaie i Bruxelles fylder labyrintagtigt op i rummene mod haven.

Ret store, som de er, skaber de en intens oplevelse af det tragiske eventyr om den ulykkelige japanske geisha, der svigtes af sin amerikanske officer og ærefuldt tager konsekvensen. 

Med japansk inspireret enkelhed forvalter Vibskov mønstre, materialer og former i et nutidigt snit.

En tur i bad
På førstesalen inviteres vi med ind i det allerinderste, hvor vore tanker kan myldre, og krop og sjæl falde til ro, nemlig i Vibskovs lyserøde badesalon. Please Remove Before Washing er et eksempel på iscenesættelsen af Vibskovs efterårskollektion AW20, præsenteret i januar på Lokomotivværkstedet i København og i The American Cathedral i Paris.

Henrik Vibskovs badesalon

I regnvejret gik jeg glip af værkerne i parken, så der er god grund til at komme tilbage til Sophienholm.

Med udstillingen ved Bagsværd Sø giver Vibskov et indblik i og viser et tværsnit af de vidtfavnende muligheder, der ligger i modeformatet, og hvad deraf kan følge.

En fornøjelse er det at se, hvordan det gamle Sophienholm med højt til loftet stiller gode rammer til rådighed.

Sophienholm
Nybrovej 401 – Kgs. Lyngby
Frem til 15. november

Tekst og fotos af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen nr. 8/2020

Henrik Vibskov – Eskapist

Henrik Vibskov – rekvisitter

SIIKU – OPUS UNITUM

SIIKU viser unikt samskabelsesværk på Nørrebro

Måneden ud står OPUS UNITUM, en sanselig, skrøbelig pyramide, et samskabt værk, og lyser op ved Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Værket er blevet til i samarbejde mellem kunstnerduoen SIIKU og gæster ved Festival of Endless Gratitude, som fandt sted i dagene 10. – 13. september. 
OPUS UNITUM er et af de kunstnerdrevne projekter, der qua corona har fået støtte af Slots- og Kulturstyrelsens pulje til kunstneriske sommeraktiviteter. 

Festival of Endless Gratitude
FoEG // Festival of Endless Gratitude er en non-profit Music and Arts festival, grundlagt i 2007 på venskabeligt samarbejde over Atlanten. Det var 12. gang festivalen fandt sted.
Weekenden bød ud over det kunstneriske samskabelsesprojekt også på en række koncertindslag, ligesom man kunne tage et par omdrejninger på Jens Erik Larsens Bicycle Lyre, et upcyclet musikinstrument.

Et demokratisk kunstværk
Da festivalen åbnede torsdag stod kun skelettet til den lysende pyramideinstallation klar foran KoncertKirken.

SIIKU – OPUS UNITUM – åbningen

Forinden havde SIIKU og de frivillige brugere af GreenKayak indsamlet skrald og havplast i Københavns kanaler, og indsamlet tang ved Stejlepladsen i Sydhavnen, ligesom SIIKU havde formet trekantede skabeloner til beklædning af installationen.

Publikum blev inviteret ind i den kreative proces og med fokus på fællesskab og empowerment, blev modulerne fyldt i løbet af festivaldagene, og pyramiden beklædt med de samskabte elementer.

Kunsten som handlemulighed
SIIKU er en dansk/grønlandsk kunstnergruppe grundlagt i 2017 af Rasmus Nielsen og David Hertling Péronard. Grundtankerne, som de er formuleret i SIIKU manifestet, handler om at skabe solidaritet og empowerment i en tid præget af klimakrise og voksende ulighed.

SIIKU – i proces

Nielsen og Péronard vender i deres produktioner den elitære kunstnerrolle på hovedet, og byder op til håb i kraft af deres æstetisk-kreative metode, hvor de relaterer til naturens ressourcer, helst benytter genbrugte materialer sammen med topmoderne teknologi, og rækker ud efter deltagelse fra omverdenen.

SIIKUs værker har været præsenteret af Copenhagen Light Festival, Click Festival, Thorvaldsens Museum, Roskilde Domkirke, samt på Kulturmødet på Mors, hvor samskabelse også var på programmet.

I efteråret 2019 viste SIIKU udstillingen Meltage i Gjethuset i Frederiksværk.
Fra 7. november fylder de Kunsthal Vejle med værker i et ganske andet format.

Følg SIIKU her – SIIKU.dk

SIIKU – OPUS UNITUM

Opus Unitum
Blågårds Plads 6A – København N
Frem til 30. september

Af Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2020

Wrapped Up – Unfold, foto: Inge Schjødt

I Cobrarummet ved Sophienholm stiller to malere skarpt på relationen til naturen på hver sin facon.

De klæder hinanden, værkerne af de to kunstnere, som i 12 dage indtager Cobrarummet på Sophienholm ved Kgs. Lyngby med udstillingen Wrapped Up – Unfold. Linda Falkesgaard arbejder råt og konkret, hvor Hanne Nielsen Kjærsgaard går allegorisk til værks og fortæller interdimensionelle historier.

Fra hver sin synsvinkel har de taget Naturen under behandling, og det er vores forforståelse af skønheden i blomsterne, der forener og samler udstillingen. Dertil er der en ligeværdighed og god styrkemæssig balance, som får værkerne til at spille fint op til hinanden.

Wrapped Up // I farten
Linda Falkesgaard retter sit fokus på den natur, vi travle byboere møder i hverdagen i form af blomsterbundter, frugt og grønt, pakket ind i den køligt gennemsigtige cellofan foran ethvert supermarked.

Linda Falkesgaard – Still Life With Flowers, Føtex Nørrebro 2019

Vi køber de hurtige blomster, og forærer dem med et strejf af naturens poesi til dem, vi holder af – inklusive os selv. Vi bliver jo hele tiden mindet om at huske os selv, at forkæle os selv – også med blomster, så vi kan mærke os selv, os selv, os selv…

Nature Morte, Stilleben er betegnelserne for billedgenren. Måske beskriver den mere end som så. Det gør Falkesgaards nøgterne billedkompositioner i hvert fald. Og i billedtitlerne tager hun findestedet med ”Still Life With Flowers, Føtex Nørrebro, 2019”, så der ikke er noget at være i tvivl om. 

Unfold // Bliv til
Hanne Nielsen Kjærsgaard er en historiefortæller, hvor billedbegivenhederne langsomt åbner sig for beskuerens blik. I motivet Head Above Water dykker man sig frem mellem planterødder og søger instinktivt fra dybet mod lyset igennem naturens ornamenterede fletværk. Skønheden findes, mørket findes, lyset findes.

Hanne Nielsen Kjærsgaard, Rooted, 2020

Nielsen Kjærsgaard byder ind til en visuel samtale, eksempelvis med værket Single Iris & Ray Black, hvor blomsternes navne indgår i billedtitlen, men det er naturligvis op til beskueren, hvilken tråd, man ønsker at gribe og gå med, og hvor langt og hvor længe.

Hvor Linda Falkesgaards værker tager afsæt i blikkets snapshots af omgivelserne, der zoomer Hanne Nielsen Kjærsgaard indad i fantasiens meddigtende univers.

Begge rækker de os en stafet. Vi kan enten fortsætte i sprint eller gå langsommere.
Naturens mangfoldige betydningslag går os i møde på denne udstilling. God fornøjelse!

Cobrarummet – Sophienholm
Nybrovej 401 – Kgs. Lyngby
Frem til 20. september

Af Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2020

Hanne Nielsen Kjærsgaard
Single Iris & Ray Black

Cobrarummet – foto: Hanne Nielsen Kjærsgaard, 2020

Eminente lysskulpturer af Christina Augustesen i Utzonsk palet

C.A. Daylight Instruments,
foto: David Stjernholm

Om morgenen stod hun tidligt op. Før solopgang gik hun med dynen om sig ud på terrassen over Middelhavet, for at se det ske. Dagen komme til syne i et magisk farvespil.

Arkitekt, lysdesigner og billedkunstner Christina Augustesen har været afsted på to ugers arbejdsophold i Jørn Utzons sommerhus på Mallorca, og har taget det forunderlige farvespil fra Can Lis med hjem.

– Og hvor vises det bedre frem, end netop i et af Utzons ikoniske byggerier? Gallerigangen i Bagsværd Kirke lægger rum til udstillingen af rejsens fornemme resultat.

I fem skulpturer kaldet Daylight Instruments, deler hun 12 farver med os. Komponeret således, at vi kan vandre med lyset, og opleve farverne skifte i vores eget tempo, mens vi bevæger os rundt om de fem skulpturer.

De står som lodrette, fastfrosne kalejdoskoper hen ad Gallerigangen i Bagsværd Kirke, hvor dagslyset fra ovenlysvinduerne falder ned over de hvide vægge og gulve, den rå beton, egetræet og en række glaslamper i det stringente rum. Kirkebygningen er opført midt i 1970’erne med al den professionelle og gennemtænkte finesse, vi forbinder med Utzon-familiens arbejder. Her lader septemberhimlens skyer et vekslende lys glide ned over de fem Daylight Instruments, og giver liv til farvernes dans, der transponeres op og ned i intensitet i takt med dagslys og aftenmørke.

C.A. Daylight Instruments,
foto: David Stjernholm

Magisk og meditativt
Studieopholdet på Can Lis, som tildeles af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg i samarbejde med Utzon Fonden, forærede kunstneren en unik palet af farver og farvekombinationer. Dem har hun efterfølgende komponeret og afprøvet i en intens proces for at træffe de afgørende valg til de fem skulpturer.

Farverne afspejler sommerresidensens gyldne sandsten, terrakottafarvede teglsten, de dybtblå glaserede fliser, havets og himlens mangfoldighed af blå nuancer samt beplantningens frodige grønlige og enkelte stærkt kulørte farver.

Jørn Utzon har arbejdet meget bevidst med lysindfald, smalle vindueshuller uden rammer, rumforløb, og materialevalg efter Mallorcas byggeskikke, og dermed er Can Lis et bygningsværk i pagt med stedets natur til stor inspiration for nutidens besøgende.

Skulpturerne, skabt til denne udstilling i semitransparent akrylplade og farvede folier, adskiller sig fra Christina Augustesens andre værker ved at de alene arbejder med dagslyset og ikke, som ellers er oplyste indefra af et vibrerende elektrisk lys. Det giver en kærkommen tysthed, og et magisk, meditativt udtryk.

Lyset som materiale
Christina Augustesen har valgt at arbejde med lyset som sit grundmateriale, og andre fysiske materialer som reflektorer for gengivelsen af lyset.

C.A. Daylight Instruments,
foto: David Stjernholm

Til Via University College i Aarhus har Statens Kunstfond i 2017 doneret en række af hendes Colour Spaces, Horisontal fields, og på det nyligt renoverede Damhustorv i Rødovre står Gates of Colours fra 2018, og vækker liv og åbner for fordybelse.

Augustesen har udstillet flere gange i London, hvorfra hun også har en del af sin specialiserede uddannelse, og herhjemme bl.a. med gruppen Ree-fleeks i Kunstpakhuset i Ikast, og i en duet hos Galleri Lene Bilgrav i Aarhus.

Det er altid interessant at møde hendes skulpturer i varierende udformninger.
– De første så jeg selv på udstillingen Seeing the Unseen på Sophienholm, Kgs. Lyngby 2017, og blev betaget af den ro, der blev fremkaldt af dem.
– Siden er det blevet til flere gode gensyn, bl.a. hos Kunstmix på Østerbro og på Kirsten Kjærs Museum i Thy, hvor hun er aktuel på gruppeudstillingen Mellem Usynlige Lag frem til 2. oktober.

C.A. Daylight Instruments,
foto: David Stjernholm

For lysnørder
Lysets symbolske betydning for mennesket i verden er knyttet til utallige kunstneriske udtryk, til myter og riter. Lysets fysiske betydning for menneskets velbefindende i verden er ligeledes bredt anerkendt. Ny forskning tyder på, at dagslysets rytmiske struktur har betydelig indvirkning på søvn og sundhed.

– Således lyder anbefalingen til B-mennesker, at der hellere skal tankes dagslys end søvn op i weekenderne, for at imødegå mandag morgens krise. Et godt tip er det at tage ud og campere i stedet for at trække dynen op over næsen, fordi man derved kan spare lysets virkning op i sin krop.

Der er stadig meget at studere ved lyset, og på søndage kan man få Utzons fine kirkerum at se i Bagsværd.
På hverdage mellem kl. 9 og 10 er der adgang til udstillingen Daylight Instruments.

Der er udgivet et glimrende katalog om udstillingen.

Gallerigangen Bagsværd Kirke
Taxvej 14 – Bagsværd
Frem til 22. september 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk, september 2020

Tre Japanlygter – foto Niels Linneberg

Kate Skjerning har med en donation fra Statens Kunstfond sået frø til en ny kultursti i det vestjyske

Landskabskunstneren Kate Skjerning er blandt de engagerede ansøgere, som fik del i puljemidler fra Statens Kunstfond til at sætte sommeraktiviteter i gang, og det er der kommet en midlertidig udsmykning ud af til Oksbøls bymidte.

Kunstneren har formet tre lette figurer i stål, gummi og tekstil, og lagt kimen til mere kultur i den vestjyske by, som nok mest er kendt for kamouflagefarvede kampvogne og udstrakte klitplantager med det militære øvelsesterræn som nærmeste nabo.

Her lå engang et ravmuseum, og med inspiration fra ravets måde at indeslutte naturspor på, har kunstneren valgt den dekorative plante Japanlygte som forlæg for sine lette landskabsskulpturer, der kan opleves på plænerne mellem SuperBrugsen, Biblioteket og Lokalhistorisk Arkiv frem til 15. september.

Kate Skjernings landskabskunst

Museumsplaner i Oksbøl
Selvom Oksbøl er berøvet sit Ravmuseum, som er flyttet ind i Bunkermuseet Tirpitz ved Blåvand, så tegner der sig nye museumsplaner for byen med Museet FLUGT, et temamuseum, der rækker ind i vores tid.

Efter 2. verdenskrig voksede Oksbøl til Danmarks sjette største by, da op imod 36.000 børn, kvinder og mænd fandt husly her på flugt fra rædslerne syd for grænsen. En epoke i historien, som har sat sig spor, bl.a. med en særlig begravelsesplads, som hvert år besøges af mange tyske efterkommere.

Den tyske stat har, som noget meget sjældent, valgt at støtte opførelsen af det kommende Museum FLUGT, der også tegnes af arkitekterne hos BIG, ligesom Tirpitz og M/S Museet for Søfart i Helsingør. Museet tager udgangspunkt i det tidligere lazaret eller flygtningesygehus, der senest har fungeret som Vandrehjem på kanten af Oksbøl by og plantagen, der dækker over sporene af flygtningenes enorme barakby. Nutidens flygtningekriser får også plads på museet, ligesom der gøres plads til forskere og andre med særligt ærinde.

Søen i Skoven – foto Niels Linneberg

Vision Kultursti
I Oksbøl er der ønsker om at forbinde bymidten og Museum FLUGT med en kultur- og oplevelsessti. De tre smukke Japanlygter er plantet som et eksempel til inspiration for det videre arbejde med projektet, hvor det er tanken at vise skiftende værker på Kulturtorvet og langs Kulturstien, som endnu er på idéplanet.

Kate Skjerning har jeg her betitlet landskabskunstner, da hun gennem en årrække har skabt fine interventioner i naturen. I foråret var det med PopUp lyskugler placeret på skiftende kystnære lokationer, i 2019 var det værd at besøge Søen i Skoven ved Aal Plantage, og Wadden Tide af farverigt fiskegarn på stranden ved Blåvand. Hun har desuden skabt en lysende Mælkebøtteinstallation til Tirpitz bunkermuseet.

Kig med og se flere af projekterne på kateskjerning.dk 
og nyd de smukke fotos af Niels Linneberg.

Her går natur og kultur op i smukkeste samklang.
Det lover godt for Oksbøl.

Kate Skjerning – Wadden Tide, detail

Landart med Japanlygter
Kulturtorvet – Oksbøl
Frem til 15. september

Af Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen Online – september 2020 

Kirsten Kjærs Museum i Thy

Mellem Usynlige Lag er titlen på vellykket udstilling på Kirsten Kjærs Museum

Gruppeudstillingen Mellem Usynlige Lag er resultat af én bærende idé, to kuratorers stringente indsats, otte eksperimenterende kunstneres værker, og fire udfordrende rum på Kirsten Kjærs Museum i Thy.

Her vises lysinstallationer af Christina Augustesen, figurativt maleri af Simon Bang, video af Marie Hartmann Christensen, fotocollage af Lars Hilfling, tekstile billeder af Janne Mikkelsen, skulpturelle installationer af Tina Kallehave, flerdimensionelt maleri af Eva Toft og papircollager i 3D af Linda Sandberg. Otteoghalvfjerds værker i alt. Vellykket udvalgt og afstemt.  

Minimalismen får et hvil
Der er ikke meget ’white cube’ over faciliteterne i den skovomkransede, rødmalede kulturperle langt mod nordvest, som har navn efter egnens farverige portrætkunstner.

Linda Sandberg, Falling Apart

Men det stemmer fint med visionen hos de to københavnske kuratorer Linda Sandbjerg og Tina Kallehave, der har ønsket at præsentere et festfyrværkeri, en mangfoldighed af udtryk under den fælles vinkel af synlige og usynlige lag.

– Tilværelsen, ja, vi mennesker er sammensatte af mange lag, såvel mentalt som fysisk, fortæller billedkunstner Linda Sandbjerg.

– Det er det gennemgående træk i min egen kunstneriske praksis, som har givet ideen til projektet og titlen, og derpå blev kriterium for valget af de medvirkende og deres værker.

Intens figuration // lysende abstraktion
Intense er Simon Bangs landskaber, malet i tyndt laserede farvelag, typisk på en lysende orange grund.

De står stærkt i rummene sammen med Christina Augustesens smukke lysskulpturer, og abstrakte bemalede vægobjekter af Eva Toft, der vitterligt klæder stedets arkitektur.

Lars Hilfling samler på menneskelige udtryk fra forskellige tidsaldre, som han sampler i sansemættede fotocollager som fx We Want The World And We Want It Now. Marie Hartmann Christensens videoperformances om hverdagen retter fokus indad. Linda Sandbergs tredimensionelle collager med temaer fra industriens Impact overrasker, når enkeltdelene dechifreres, og kunstnerens udforskning af vor antropocæne tidsalder vækker til eftertanke.

Janne Mikkelsen – Indsigt 2

Forgabt i materialer
Fordybelse fremkaldes i et helt andet tempo, når blikket falder på Janne Mikkelsens elegante, transparente tekstilværker og Tina Kallehaves installatoriske skulpturer, skabt med udgangspunkt i naturens strukturer og gentagelser, koblet til sociale historier.

Der er kort sagt rigtig meget at se i udstillingens fire rum, hvor vekselvirkningen i kunstværkernes former og mangfoldighed fungerer, takket være en stringent, dedikeret og delegeret kuratering med mod til at eksperimentere.

Kirsten Kjærs Museum
Langvadvej 64, Frøstrup
Frem til 4. oktober

Klik på illustrationerne og se dem i en bedre kvalitet:
Kirsten Kjærs Museum – foto Inge Schjødt, 2020.
Linda Sandberg – Falling Apart – foto Inge Schjødt
Janne Mikkelsen, Indsigt 2, tekstilcollage – foto Inge Schjødt
Simon Bang – Sideview, 2020. Kunstnerens foto.

Af Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen nr. 7 / 2020

Simon Bang – Sideview, akryl på lærred.

Ulrik Møller – Koldby, olie på lærred

Maleren Ulrik Møller fremfører gyldne stykker af danmarkshistorie på udstillingen Happy Together

– Det er postkassen, der gør det. Det er postkassens lodrette, genkendelige aluminiumsfigur, som samler billedet af Koldby.
– Det er postkassen, kantstenen, de udnyttede tagetager med træbeklædte kviste, og det er Urmagerens vandrette boksmarkise, som slår tonen an i maleriet af Koldby.

Solen skinner, himlen er blå med lette skyer over den varme gade. Farveskalaen er behersket af tid og sted i det typisk danske. Billedet af Koldby, malet af Ulrik Møller, præsenteres i udstillingen Happy Together  sammen med omkring tyve andre oliebilleder og en serie delikate photogravurer på førstesalen på Ribe Kunstmuseum, hvor udstillingen kan ses frem til 13. september 2020.

Danmarkssange
Ulrik Møller bor og arbejder i Berlin, men perspektiverne, og det magiske arbejde med farve, lys og komposition har dybe rødder i den danske horisont – historisk som malerisk.

Ulrik Møller – Centrumpladsen i Vester Aaby

Det er således op mod halvfems procent af motiverne, som kunstneren finder på sin hjemegn ved Vester Aaby mellem Faaborg og Svendborg i det sydfynske landskab, fortælles det i udstillingens katalog.

Enkelte motiver er fra Thy, hvor kunstnerens far kommer fra, som eksempelvis det nævnte Koldby. Tilbage i 2016 genkendte jeg i Politikens Galleri netop et af motiverne fra det nordvestjyske område, og blev grebet af kunstnerens arbejde i det sært fortrolige klangbillede. Det åbnede mine sanser.

Strofer af solbeskinnet rødt tegltag på hvide mure, linjer af asfalt og byskilte, grønne læhegn og gyldne marker, samt de store luftige havstykker. De rørte ved de inderste pulsslag, den erindring af landskab, jeg har for mit indre øre, og sikkert rigtig mange med mig.

Velbekendt, og dog? Ulrik Møllers malemåde driller øjet, så man nødvendigvis må stoppe op og nærme sig motivet, og bevæge sig lidt til og fra.

Ulrik Møller – Udsigt over V. Aaby – tese 62

Typisk på en teglrød grund komponerer han sine lysende landskaber frem i olien, vådt i vådt, til de ligger der med en uudgrundelig dybde i både hav og vegetation, vej og bygningskrop.
Tidens muzak standses for en stund. Ferniseringens lysreflekterende strøg giver det færdige billede en kalejdoskopisk overflade, der tilføjer en fragmenterende effekt. Dermed løftes billederne ud af idyllen.

Danmarkshistorie
Ulrik Møller føjer kapitler til danmarkshistorien på linje med billedkunstnere som Allan Otte, Simon Bang, Jesper Christiansen, Søren Martinsen m.fl. der alle har en direkte forankring i et nutidigt landskabsmaleri. De har set det selv, landskabet – både kulturlandskabets tilføjelser og naturens basklange. Og de mosler med det. Med at gengive og fortolke ud fra deres respektive orkestrering.

Det er en rørende og imponerende soloudstilling, som bærer titlen Happy Together efter The Turtles popmelodi fra 1967. Det er en munter sang, men fuld af grundlængsel.
Et urkald efter samhørighed.

Ulrik Møller – Fynsk Landskab (Gamborg)

– Tak til dig, Ulrik Møller: Genklangen og skønheden falder et tørt sted på samtidens kunstscene.

I løbet af det næste års tid kommer udstillingen også til Vendsyssel Kunstmuseum og Faaborg Museum.

Ulrik Møller (f. 1962) debuterede på KE, Kunstnernes Efterårsudstilling i 1994. Bag sig har han adskillige museumsudstillinger på bl.a. BRANDTS Odense, Johannes Larsen Museet i Kerteminde, Faaborg Museum, Skagen Museum, Vendsyssel i Vrå, Skive, Viborg, Nivaagaard og Ordrupgaard, samt internationalt i Sverige og Tyskland.
Han har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 2008, er uddannet maskiningeniør, og er autodidakt som billedkunstner.

Happy Together med Ulrik Møller
Ribe Kunstmuseum
Frem til 13. september

Ulrik Møller – Baldersbrønde

Her er brugt mobilfotos fra udstillingen – Kunst skal ses i virkeligheden:
Ulrik Møller – Koldby, 2019 – foto Inge Schjødt
Ulrik Møller – Centrumpladsen i Vester Aaby, 2017 – foto Inge Schjødt
Ulrik Møller – Udsigt over Vester Aaby (Tese 62), 2016 – foto Inge Schjødt
Ulrik Møller – Fynsk landskab (Gamborg), foto Inge Schjødt
Ulrik Møller – Baldersbrønde – foto Inge Schjødt

Af Inge Schjødt
Publiceret: Kunstavisen nr 7 / 2020 – med kunstnerens egne fotos.