Ferdinand Ahm Krag – Daybreak

Lyset bæres frem af mørket på Daybreak-udstillingen hos Galerie MøllerWitt i København, hvor Ferdinand Ahm Krag via Dionysos Avenue søger mod morgenlyset

Røgen, varmen, ilden stiger op over den svedne jord i titelværket Daybreak på Ferdinand Ahm Krags soloudstilling hos det københavnske stjernegalleri MøllerWitt i Bredgade.

I værkets passager mellem elementernes rasen anes civilisationens maskineri i en udsat position, mens det endnu er usikkert, hvad der vil vise sig på den anden side, når røgen har lagt sig.
Motivet er inspireret af kunstnerens vandring gennem et afbrændt bjerglandskab ad Dionysos Avenue på vej mod atelieret i det græske samfund, som i disse år byder ham på en strøm af indsigter og inspirationskilder.

Ferdinand Ahm Krag er født på Mols 1977, dimitterede fra Det Kongelige Kunstakademi i 2006. Siden 2017 har han været professor samme sted. Han er græsk gift og far til døtrene Fenja, Sif, Ariadne og Persephone.

Fra krydsfelter i filosofi, kunst- og religionshistorie og en symbolladet ikonografisk billedverden henter kunstneren stoffet ind, og forvandler det på store ark og endnu større lærreder, genkendeligt i laserende primærfarver, kontrasteret af den brændte jords materialitet i en vekselvirkning mellem arkitektoniske blyantslinjer og pastose lag.
– Genkendelige er også de interfererende partier af parallelforskudte linjer, som skaber en særegen energi i værkerne.

Mellem dystopi og utopi

Ferdinand Ahm Krag
Breaking The Cave

I værket Breaking the Cave ses solens lys sprænge mørket og billedfladen. Her vælges lyset fra den indre verden frem for mørket i den ydre verden, præget af krigeriske tendenser og geopolitiske omvæltninger.

I serien Newton I-IV antyder spinkle geometriske symboler referencer til William Blakes monotypiske gengivelse af fysikeren Isaac Newton. Poeten, kunstneren, mystikeren og samfundskritikeren Blake oplevede de store paradigmeskift med Amerikas Uafhængighedskrig 1776 og revolutionen i Frankrig fra 1789, og skabte sin kunst på en verden i opbrud.

Daybreak – billedet af Ahm Krag kan også ses som en vision over tidens politiske chaos, hvor vi endnu har til gode at erfare, hvilke farbare grundsten, der kaldes frem af den ophedede, alkymistiske smeltedigel, der er i gang med at transformere den vesteuropæiske verdens værdier og selvforståelse. Hertil er der brug for noget at stå imod med.

Kunsten som sjælefører

Ferdinand Ahm Krag – Dionysos Avenue – udsnit

Har kunsten her et potentiale? Det er lykkeligvis opfattelsen hos Ferdinand Ahm Krag, som gennem sit metafysiske maleri forbinder arven fra antikken med denne tid. Billederne på udstillingen balancerer universets skønhed og gru og er et forsøg på at mediere mellem indre og ydre tid.
– Måske alle billeder dybest set er færdselsårer? spørger kunstneren sig selv – og lader os svare.

Galerie MøllerWitt
Bredgade 67, København K
Frem til 15. marts

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 2 / 2025

Steffen Tast – Planter
Foto: Inge Schjødt

Steffen Tast og Bruno Kjær leverer hver sin strålende Odyssé i Hillerød

Hillerød Kunstforening viser to udstillinger, Lysspejlinger og Arkivet over rejsen uden havn i Kunsthuset Annaborg, hvor kunstnerne Steffen Tast og Bruno Kjær indbyder gæsten til hver sin sansemættede ekspedition.

Lysspejlinger
Steffen Tast viser dels sart grafik, som indfanger spinkle former i naturen som Iris strå, Hybengrene og dels sætter han lys til motivet Planter – et tredimensionelt værk, der peger hen til kunstnerens anden, og mere abstrakte passion – lysskulpturer.

Tast skaber sindrigt lysende konstruktioner og fremkalder lysets egenskaber i samspil med forskellige materialer. Han udfolder en lystig leg med glas, prismer og skygger sat op mod overflader af metal, akryl, tekstil og køkkenredskaber samt emner, som søm og skruer, inkorporeret i delikate installationer.
I de brudte spejles refleksioner involverer han tilmed beskueren.

Arkivet over rejsen uden havn

Bruno Kjær – Uden titel.
Foto: Inge Schjødt

Bruno Kjærs fætter Frank mistede livet som 18-årig på sin jomfrurejse ved et tragisk skibsforlis i 1966. Både dengang vakte det oprørte følelser og vilde syner i den 13-åriges drengefantasi og siden kom historiens mulige aspekter igen hos den voksne kunstner.
For, hvad skete der egentlig ved ulykken, og hvad kunne Frank mon have nået at se på sin færd ud i verden, dels på land og dels under overfladen, hvis han nu var fortsat? Det er udgangspunktet for det samlede værk.

Arkivet indeholder flere års akkumulerede kunstprojekter med udgangspunkt i ulykken. Her vises tegnede landkort, dokumentarfilm og fotos af kunstneriske happenings med arkaisk vrede rettet mod havet. Her vises virkelige, zoologiske samlinger af sommerfugle og sneglehuse, som Frank kunne have set, tabte tænder og fotografier af folk, som han kunne have mødt.

Der er collager og malede kartotekskort i alle afskygninger over det muligt sete og muligt skete, og skriblede notater, ja hele bøger, som kunne være forfattet af druknede sømænd.

Bruno Kjær – Kartotek
Foto: Inge Schjødt

Bruno Kjærs forkærlighed for fortællingens magi, de historiske kartotekskort, og hylder, rammer og skuffer hænger tydeligvis sammen med kunstnerens fortid som bibliotekar. Tak for det.

Det for børn
Der står også rækker af skeletmonstre og -engle på glas i raritetskabinettet, som venter på besøg af hundreder af skolebørn, der vil fylde arkivets tomme reoler med deres egne fortolkninger. Man kan næsten misunde dem at komme med på den fantasifulde rejse, der rummer både historie, geografi og biologi samt indblik i søfarts- og industrihistorie. Begge kunstneres værker bobler af fortælleglæde.

Kunsthuset Annaborg
Frederiksværksgade 2A – Hillerød
Frem til 23. februar

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 1 / 2025 – januar 
Klik ind og se illustrationerne i en bedre gengivelse.

Steffen Tast – Refleksioner

Bruno Kjær – Kartotek
Foto: Inge Schjødt

Udstillingen LABORATORIUM

På Kulturstedet Lindegaarden i Kgs. Lyngby præsenteres udstillingen
LABORATORIUM  ∙  maleri ∙ grafik ∙ boglancering
med værker af de to kunstnere Erik Mortensen og Aleksander Kosmala
fra 11. februar – 14. marts 2025

Erik Mortensen – fokus på grafik
Maler, grafiker og designer Erik Mortensen har arbejdet med grafik gennem 45 år. I starten var der politiske udsagn i værkerne. Senere var det fascinationen, finesserne og spændvidden mellem papirets hvide og sorte elementer i det grafiske tryk, der kom i fokus.

Erik Mortensen udstiller og lancerer samtidig sin grafik i bogform for at give interessen for grafik en vitaminindsprøjtning.
Bogen er blevet til i samarbejde med Aleksander Kosmala og Inge Schjødt.

Aleksander Kosmala – grafik og kunstig intelligens
Maler, grafiker og layouter Aleksander Kosmala formår manuelt at gengive alle former for overflader. I sine helt nye digitale print eksperimenterer Kosmala med kunstig intelligens og fremstiller ansigter, figurer og robotvæsner, som kombineres med fotografiets manipulerede univers.

ERIK MORTENSEN grafik

Kun tiden vil vise, hvor tæt fantasien kommer på virkeligheden.

Mød de to kunstnere lørdag 22. februar kl. 13 – 15.

Udstillingen kan ses 11. februar – 14. marts.
Åbent tirsdage kl. 13 – 16, og ved offentlige arrangementer på Lindegaarden
Gratis adgang

Kulturstedet Lindegaarden, Peter Lunds Vej 8, 2800 Kgs. Lyngby

Læs mere: Aleksander Kosmala og Erik Mortensen

Bogen:
ERIK MORTENSEN grafik
Kosmala og komkunst.dk
60 sider – 28 x 23 cm – omfattende illustreret
150 kr. excl. forsendelse
ISBN: 987-87-975720-0-9

Kontakt og bogbestilling:
Inge Schjødt ∙ komkunst.dk ∙ mobilepay 29 64 92 21

… 

Aleksander Kosmala – Project 0125 

Erik Mortensen – Snuseren II

Bekymrende er det, hvis kunsten må undværes, der, hvor soldater skal færdes – hvad ligger der bag politikernes forslag?

Af Ole Bach Sørensen – Elementer, 1976

BKF – Billedkunstnernes Forbund skriver i fagbladet Billedkunstneren, at:
– ”Partierne bag forsvarsforliget er blevet enige om et forslag om, at forsvarsområdet i forligsperioden 2024-2033 ikke vil være omfattet af statens cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri.”

Det er et skråplan, hvis det betyder, at der slet ikke tages æstetiske hensyn til de mennesker, der efterfølgende skal opholde sig og færdes i de bygninger og på de matrikler, der måtte være tale om.

Naturligvis er det nødvendigt at undersøge nærmere, hvilke former for anlæg, der er på tegnebrættet, men, det burde ikke være umuligt at finde løsninger, der i en eller anden udstrækning opfylder cirkulærets intentioner.

Er kunst blevet luksus, der kan undværes – eller?
Det er EKSTREMT, som der er sat fokus på penge, og det, der umiddelbart aflæseligt, kan betale sig i vores tid. Der er alt for mange overskrifter i populærmedierne, der henter opmærksomheden alene på den primitive respons på nogens millioner og andres misundelse. Her er de sikre klik, og dermed også det vedvarende fokus hos mennesker, som ikke kender et videre perspektiv.

Det er en rigtig trist og selvforstærkende tendens, det fokus på øjeblikkets forargelse, der altid er forbundet med forvaltningen af offentlige midler, hvor nogle udelukkende ser kunsten og æstetikken som ekstravagant luksus. Tilgiv dem, at de ikke ved bedre.

En forandret verden
Det ville være dybt beskæmmende, hvis de ansvarlige på højt, ledelsesmæssigt niveau i Forsvarets bygningstjeneste helt mangler den form for dannelse, der giver rum til æstetikken, arkitekturen, kunsten og trivslen, der er forbundet dermed.

Men, måske ligger hunden i virkeligheden begravet et helt andet sted.

Tilsyneladende skyldes modstanden mod kunstnerisk udsmykning i Forsvarets byggerier snarere, at de militære budgetter og forsyninger i sig selv er blevet underprioriteret i meget lang tid. Soldaterne mangler grej og ordentlige indkvarteringsmuligheder.

– Og, årsagen til dette er vel, at vi har levet i den illusion, at der ikke var brug for militæret til opgaver herhjemme i samme omfang, som tidligere generationer har måttet prioritere.
– Vi troede vel på, at det skulle være slut med stupide despoter, så længe de fik del i vestens velstand?

Desværre er enkelte primitive dinosaurer overlevet, som insisterer på magtanvendelse, imperium og grådighed frem for demokrati og velfærd.
De simple – såkaldt handlekraftige – fanger de svage og de ligeså magtsyge ind med stærke trommehvirvler.

Vores håb og verdensorden er forandret, og det bliver desværre voldsomt dyrt at indhente de nedprioriterede investeringer.

Kringsat af fjender – gå ind i din tid
Der skal kæmpes for land og rige, og for både de ydre og de indre værdier.
Det kræver mod og visdom at prioritere, således at vi også overlever som humane individer i et civiliseret samfund.
– Må der dog være dygtige og visionære arkitekter af flere slags til stede, som forstår at forene og forvalte opgaverne.

Læs mere hos BkF – her 
Læs mere hos OLFI – journalistik om Forsvaret – bemærk, indlægget er fra 2022 – her

…

Tak til billedkunstner Ole Bach Sørensen for tilladelsen til at bringe motivet Elementer fra 1976 sammen med denne refleksion.
Maleriet er i kommission hos Københavns Kunsthandel, 2025 – læs mere her 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – januar 2025

Anita Houvenaeghel
Foto; Anne-Mette Vinter

På udstillingen HVILKEN VERDEN viser Anita Houvenaeghel værker fra forskellige livskapitler gennem 50 år som billedkunstner

Betagelsen af naturen er Anita Houvenaeghels helt elementære ledetråd. Ved at rette opmærksomheden mod det nære – det, der er helt tæt på, transformerer kunstneren det sete i et lyrisk, ekspressivt maleri, som bliver universelt i sit udtryk.

Gennem de senere år er fotografiet, som kunstform, kommet til, mens hun fortsat maler visionære forvandlinger af naturens vidunderlige verden. 

Fra Søndermarken til Himmerland
Anita Houvenaeghel begynder naturalistisk, som mange malere gør det. Fra 1975 deltager hun på censurerede udstillinger. I 1976 får Houvenaeghel et folkeligt gennembrud med Irma Posen med Den røde Dukkevogn, med kunsttryk for UNICEF og Mødrehjælpen, samt de første litografier fra kolonihaven.

Efter flere udstillinger i ind- og udland, studierejser bl.a. til Norge, Letland og Madrid, samt studier af storslåede rum og arkitektur, påbegynder hun i 1998 udsmykningen af Brorstrup Kirke – den første af 11 kirkeudsmykninger.

I 2012 udkom Anita Houvenaeghels store erindringsbog “NATUREN & LYSET” med tekst af Niels Brunse, Troels Laursen, Karsten Nissen og Torben Weirup på Per Kofods Forlag. Hertil har Houvenaeghel illustreret digtsamlinger og bogomslag, bl.a. til litterære værker af Paul Auster.

Tilbage på Sjælland

Anita Houvenaeghel – Hvilken Verden

Kunstneren er født og opvokset i Vanløse. Boede siden dels i Hellerup og dels i Herlev i kolonihaven. En årrække var Anita Houvenaeghel bosat ved Hvilsom i Himmerland, hvor hun etablerede ateliergården Troldemosen. I dag er hun bosat i Søllerød Park.

Med udstillingen på Kulturstedet Lindegaarden i Kgs. Lyngby markeres Anita Houvenaeghels 50-års kunstnerjubilæum og 80-års fødselsdag (19. januar 2025).

Kulturstedet Lindegaarden, Peter Lunds Vej 8, 2800 Kongens Lyngby
Åbning og reception: lørdag 18. januar kl. 15 – 17
Åbent på udstillingen – Tirsdage kl. 13 – 16
samt ved offentlige arrangementer på Kulturstedet Lindegaarden

Foredrag: Onsdag 29. januar kl. 19 – 21  – PROGRAMÆNDRING –
Udstillingen “Hvilken Verden” præsenteres af kurator Inge Schjødt
og filmen “Fragmenter” om Anita Houvenaeghels kunstnerliv, skabt af Vibeke Winding og Jesper Bæk-Sørensen træder på grund af sygdom i stedet for kunstnerens foredrag “Min Rejse“.
– Entré: 50,- kr. – Billet via Lindegaardens hjemmeside – her 

Læs et portræt af kunstneren, publiceret i Kunstavisen 2024 
Naturen har båret hendes livsbane – Anita Houvenaeghel

Udstillingen er arrangeret af Kulturstedet Lindegaardens Venner
i samarbejde med Inge Schjødt, komkunst.dk.

Udstillingen Hvilken Verden, 2025

Anita Houvenaeghel – Ved lågen, 1975

Külli Sutiso – Credo.

Sandhedens time i føtex

Der var travlhed mellem mælk og grønt. Varer skulle pakkes ud og sættes på plads i den propfyldte føtex-butik, mens julens sange og kanebjældernes klingren lød henover hylder og mylder af mennesker på indkøb.

– Var julen bedre i gamle dage? spurgte den unge medarbejder, som nok har været i slutningen af tyverne, en mand i lyseblåt.
– Det synger de om, hele tiden, fortsatte han i et lidt tvivlrådigt tonefald til sin leder, der stod og tjekkede lister.
– Hm, den var nok knap så hektisk, svarede lederen.

– Det er magien, det gælder! Det, du drømmer om og håber på! Har du selv børn, eller kender du nogen børn? – røg det ud af mig, mens jeg ledte efter æbleskiver.
– Hm, mine medarbejdere, svarede den unge muntert, som åbenbart også havde lederansvar.

– For nyligt nynnede jeg en sang for mit fem måneder gamle barnebarn, og han lyttede med øjne så store, som de nu kan blive i den alder, hvor verden er helt ny!
– Det var magisk, og aldrig har jeg set min søn smile så meget, som nu, hvor han er blevet far, fortsatte jeg.
– Måske skulle jeg se at få nogle børn, fortsatte den unge mand, nu med et lidt gladere ansigtsudtryk.
– Det kan varmt anbefales, svarede jeg.

Det allermest nødvendige
Her ved slutningen af december, hvor det er solhverv, og vi danser om et træ, vi har høstet i skoven eller hentet nede på torvet og fyldt med farverigt pynt, der kan vi minde hinanden om, hvor velsignet det er at se frem til et nyt års frugtbarhed.

Med forventning i føtex og – ja, verden over – markeres en særlig barnefødsel, som skete i de dage, hvor Quirinius var landshøvding i Syrien, og der i høj grad også var besættelser og ufred. En sjældent klar stjerne lyste over Bethlehem, og den er blevet en del af sangene fra gamle dage, der er med til at skubbe mørket i baggrunden.

Sangens virkning på føtex-medarbejderen og især på barnebarnet fik mig til at tænke på, hvor basal en kraft, der er i kunstens, musikkens og myternes verden. Der har vi fantasiens batterier lige foran os – det er helt godt at støde på det midt i hverdagens tvivl og tankespind.

Må der være lysglimt af håbefuld energi i juledagene – uanset, hvem du er, og hvor du er.
På godt genhør i det nye år.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk

TAK til Külli Suitso for motivet – Credo.

ERIK MORTENSEN grafik
udgivet hos komkunst.dk

Maler, grafiker og designer Erik Mortensen udgiver sin grafik i bogform i håb om at give interessen for grafik en vitaminindsprøjtning.

Bogen er blevet til i samarbejde med Aleksander Kosmala, der har stået for fotoarbejde og layout på forbilledlig vis. Hver en farvetone i den grafiske original er fastholdt, ligesom papirkvaliteten og værkets kendetegn fremtræder i bogens gengivelser.

Erik Mortensen har arbejdet med grafik gennem 45 år.
I starten var der politiske udsagn i værkerne. Senere var det fascinationen, finesserne og spændvidden mellem papirets hvide og sorte elementer i det grafiske tryk, der kom i førertrøjen.

Sideløbende har Erik Mortensen været aktiv som organisator, bl.a. af Grafikbiennale i Danmark 1989 – 1991. Selv har han medvirket på betydelige grafikudstillinger i Danmark og Tyskland, ligesom en del værker er solgt til museer og samlere, bl.a. til Fuglsang Museum.

Alt i alt er bogen en særdeles nænsom og omhyggelig præsentation af Erik Mortensens grafik.

Hos komkunst.dk er vi glade for, at introduktionsteksten blev lagt i vores hænder, og nu bidrager vi med distribution af bogen, indtil den kan købes flere steder. 
… … …

Erik Mortensen – Snuseren II – 1979

– Send en mail med navn, adresse, telefon nummer og antal bøger, du ønsker, til
inge @ komkunst.dk – så ekspederer vi hurtigst muligt.
… … …

ERIK MORTENSEN grafik
Kosmala og komkunst.dk
Tekst af Inge Schjødt
60 sider – 28 x 23 cm
Pris 150 kr. + 90 kr leveret som pakke til adressen
Omfattende illustreret

ISBN: 987-87-975720-0-9
Læs mere om kunstneren her
www.erikmortensen.com 

Kontakt og bestilling:
Inge Schjødt ∙ komkunst.dk ∙ inge @ komkunst.dk
telefon / mobilepay 29 64 92 21

Asta Ring Schultz – Kreta

Den glemte, ekspressionistiske landskabsmaler kan opleves hos Københavns Kunsthandel

Københavns Kunsthandel ved Johs Schmidt har specialiseret sig i at fremsøge artists estates – kunstneres efterladte samlinger, og præsenterer nu Asta Ring Schultz, som den tredje store, kvindelige ekspressionist på stribe efter Anna Klindt Sørensen og Margrethe Clausen.
På udstillingen ses Asta Ring Schultzs tidlige, grafiske arbejder, oliekridttegninger, raderinger, træsnit og kultegninger fra 1920’erme og 30’erne, og oliemalerier fra 1950’erne og frem.

– Asta Ring Schultz viser et særligt mod i sine ekspressive billeder. Det er ikke glansbilleder, men karske, kraftfulde, selvstændige udtryk i en tydelig palet, siger kunsthandler Johs Schmidt.

Det rytmisk ornamenterede og det storslåede kendetegner hendes landskaber og himmelrum, hvor hun uddrager essensen af det sete.

Asta Ring Schultz – Stabelhøj Agri – Mols

De bakkede landskaber i Odsherred, ved Svanninge på Fyn og på Mols fanger kunstnerens blik og farvesans. Kunsthistoriker Nina Damsgaard i Vejle sammenlignede hendes udtryk med J.F. Willumsen og med Jens Søndergaard i forbindelse med kunstnerens seneste udstilling, der fandt sted på Vejle Kunstmuseum i 1995.

Progressiv, ekspressionistisk landskabsmaler
Asta Ring Schultz (1895-1978) begyndte sin uddannelse på Teknisk Skole i Aarhus. Fra 1914-1917 frekventerede hun Tegne- og industriskolen for Kvinder hos skønvirkearkitekten Anton Rosen i København.

Dernæst var hun en progressiv elev på Kvindekunstskolen på Det Kongelige Kunstakademi i 1919-1920. Men det forlader hun sammen med andre strejkende elever, bl.a. veninderne Anna Klindt Sørensen og Margrethe Clausen uden at tage afgang i utilfredshed med de mandschauvinistiske forhold.

Asta Ring Schultz – Mols, 1968

Asta Ring Schultz er internationalt orienteret med rejser til Norge og Sverige fra 1910. Rejser til Dresden og Berlin i 1922 sammen med ægtefællen, anmelder og museumsleder Sigurd Schultz (1894-1980). Efter 2. verdenskrig besøger de Paris og Venedig 1947-1950, og herhjemme tilbringer de i årevis somrene i Fuglsøs bakkede landskaber, syd for Rønde på Mols.

Asta Ring Schultz debuterer hos Kleis´ Boghandels Udstilling 1920, på KE – Kunstnernes Efterårsudstilling fra 1923 og fra 1924-64 på Charlottenborgs Forårsudstilling.
Udstiller internationalt og i Danmark i regi af KKS – Kvindelige Kunstneres Samfund som er stiftet i 1916. Er på Interskandinavisk Grafisk Kunst 1925-1937 på Charlottenborg sammen med Edvard Munch og J.F. Willumsen.
Asta Ring Schultz har 127 værker på danske museer, to værker på Elizabeth Sackler´s Center for Feminine Art, Brooklyn Museum i New York. – Godt at få hende frem i lyset igen.

Asta 1921

Københavns Kunsthandel
Sdr. Boulevard 81 – København V
Frem til 28. december 

… …
Se ARS hos Københavns Kunsthandel her

… …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 11 / 2024

… … … 

ARS – frem i lyset i 2024 hos Københavns Kunsthandel og Kunstavisen

Blue Canvas Project – Papirøen – seks kunstnere

Til udstillingen Here & Now har seks kunstnere skabt seværdige, stedsspecifikke installationer på en af hovedstadens spritnye og markante adresser

Blue Canvas Projects har indtaget et storladent, ufærdigt rum sammen med seks kompetente kunstnere og skabt udstillingen Here & Now på Papirøen i København. Absolut en udflugt værd.

I erkendelsen af, at selv velafprøvede og talentfulde kunstneren kan have svært ved at finde fodfæste og udstillingsmuligheder, har kurator, kunstelsker og konsulent i ejendomsbranchen Gitte Andersen og  kunstneren Gabriel Pereyra flere gange skaffet adgang for unikke pop-up udstillinger på særlige lokationer. Denne gang på Papirøen midt i Københavns havneområde, hvor et større erhvervs- og boligbyggeri nu rejser sig med en prægnant skyline, tæt på Operaen.

Stedsspecifik installationskunst
De seks kunstnere Ingela Skytte, Janne Mikkelsen, Iben West & Anders Gammelgaard Nielsen, samt Casper Beck og Gabriel Pereyra boltrer sig i et rum mellem ni meter høje betonsøjler og glasfacader, der lader omgivelserne lege med i dagslyset, og som lukker sig nærmest sakralt om udstillingen, når mørket sænker sig.

Janne Mikkelsen og Ingela Skytte – Here Now

Nestoren, Ingela Skytte har udforsket det konkrete, den sorte farve og helt enkle variationer i hvidt i relation til ni af rummets søjler – Relating Matters, kalder hun installationen. I hendes 138 cm høje og 46 cm brede motiver, malet på MDF plader, får udstillingen et fodfæste. 

Tekstilkunstner Janne Mikkelsen har sans for kontraster. Her udfolder hun arkitektonisk lethed og tyngde. I 24 syede kolonner af tyndt, semitransparant, hvidt gazemateriale gestalter hun søjlernes opadstræben og gentagelse over et areal på 42 kvm., hvor den besøgende indbydes til at træde ind i mellemrummene og sanse sin egen tilstedeværelse.

Med et vekslende antal lag af gult tyl, indsyet i kolonnerne, spejles farven og formatet af bygningens gule murstensforbandter udenfor. I Janne Mikkelsens værk Refleksion er vi tydeligvis Her – Nu.

Billedkunstner Iben West har i samarbejde med billedhugger og arkitekt Anders Gammelgaard Nielsen konstrueret et scenografisk draperet Kanvas i indfarvet malerlærred, der med sine metervis af blødt tekstil, installeret på en tværgående ramme, går i dialog med rummets bastante former.

Kunstnernes temporære indgreb bliver en særdeles formildende faktor på stedet.

Skulptur af Gabriel Pereyra. Foto: Marianne Leth

Formildende er også de pangfarvede, skulpturelle elementer, som Gabriel Pereyra har føjet til udstillingen.

De svungne former på spinkle stativer er udformet i bemalet pap, og står som endnu en kommentar til det midlertidige og skrøbelige i tilværelsen, men kombineret med formmæssigt livskraftige udsagn klinger de muntert i det højloftede rum.

Endelig har Carsten Beck en suite af malerier, hvor sort-grå-hvide geometriske former er sat til vægs. Dem skylder jeg et nøjere mål af opmærksomhed – så, der er med andre ord noget at komme tilbage efter. 

Tak til Blue Canvas Projects for denne anledning til at tage Københavns nye kvarter nærmere i øjesyn. Man kan glæde sig over, at der bliver gjort plads til aktuel samtidskunst indenfor, endnu inden bygningerne står helt færdige.

KANVAS af Iben West og Anders Gammelgaard Nielsen

I P-kælderen har Jakob Tolstrup skabt en munter frise, og der er mere på vej.

Kunst på Papirøen
Papirøen 21 – København K
Frem til 30. november

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – november 2024

…

Deltagerne og kurator Gitte Andersen.
Foto Inge Schjødt

Aleksander Kosmala – Nearby

Refleksion over kunstscenen:
Gør de bedste strategier og dagsordner os i virkeligheden sneblinde?

En håndfuld store temaer går igen-og-igen, når man ser ud over programmerne på landets udstillinger: det hele skal – groft sagt, handle om kvinder, køn, klima og koloniskam.

Strategiernes dagsordner er slået op, planerne er lagt fast de næste par år frem, og pengene skal hentes hjem fra fondsbestyrelser og beslutningstagere, der har de samme strategier og dagsordner.

Den ensretning har fået et omfang, så man på forhånd skal synke en ekstra gang for ikke at få kvalme af det, når man finder anmelderblokken frem. Derfor spørger jeg ind imellem også kunstnerne selv:
– Er det ærlige inspirationskilder og ærlige arbejdsbetingelser for jer?
– Er det dér, I selv er?
– Er det dér, at kunstens kilder springer for jer?
Eller er de kunstneriske frembringelser sat så meget på skinner, at saltet mister sin kraft?

Museer har i nogle år nu gjort aflad for dårlig samvittighed ved at grave kvindelige kunstnere frem, den ene efter den anden, og vi har så sandelig også fået nogle perler at se. Men, spring nu fremad, og lad være med at gentage fejlen ved at bruge alle ressourcer på at se tilbage. Vov! dog noget, og vis os samtidens egne eksempler på den del af kunstscenen.

Grønt er godt for øjnene – men!
Kunsthaller og udstillingssteder har sat fokus på natur og klima, så det også når et mæthedspunkt – trods udfoldelse af megen fantasi i fremstillingsformerne.
– Hvad giver det os? Håb og handlekraft eller angst og moraliseren?
Louisiana viser udstillingen Havet, Dansk Arkitektur Center viser udstillingen Vandet kommer. Der arbejdes inderligt for sagen! Som også er vigtig.

Kunst til folket – hvad skal vi med den?
Christine Buhl Andersen fra Ny Carlsbergfondet og filosof Anders Fogh Jensen var i efteråret sat stævne på Københavns Folkeuniversitet til en samtale om Kunst til Folket – Hvad skal vi med den? Et aktuelt og relevant emne.
Samtalens moderator var kulturredaktør på Information Kathrine Hornstrup Yde.

Christine Buhl Andersen berettede om fondens formål, Kunst til folket og nye ledelsesformer og strategier, det var lykkedes at få vedtaget i Ny Carlsbergfondet, hvor der lukkes op for diversiteten. Det kræver mod, for det giver en masse rodede nybrud.

Filosof Anders Fogh Jensen talte om kunstens livslyst, om dens værn mod enøjethed og en dyb, menneskelig længsel efter fælles referencerammer, og, fy! dannelse og indsigt.

Den ser vi smuldre omkring os i en tid med økonomisk kyklopisme, og forestillingen om, at sundhed kun er noget biologisk.

Mennesket kan ikke leve af økobrød alene.
Husk dagsordenpunktet: Eventuelt – så det bedste ikke bliver det godes værste fjende.

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 10/2024
Illustration: Aleksander Kosmala – Nearby. PR-foto  –  www.kosmala.dk