Rum og resonans – Eva Toft

Eva Toft – Floating Chairs I

Eva Toft går til maleriets yderligheder i Eks-rummet

Billedkunstner Eva Toft har fyldt Eks-rummet på Amager med maleri og mixedmedia i et stærkt taktilt udtryk, der klæder de rå rum på Prags Boulevard. Værkerne er en fin blanding af helt nye ting, og af nogle, der bygger videre på tidligere, stadigt pulserende procesforløb, recycled og transformeret til et nyt format.

Råt og robust kombineres lakeret broderi med maleri og fotocollage både inden- og udenfor rammerne – med en stor og frigørende selvfølgelighed, som er kendetegnende hos Eva Toft.

Frihed og benspænd
De klassiske elementer, som form, farve, komposition, format, rum, relation til beskueren med mere, har været igangsættende benspænd i begyndelsen af processen,
fortæller kunstneren, der er gået ned i værkstørrelse til den aktuelle udstilling, hvor det todimensionelle maleri er i fokus.

ET – Islandsbrygge lackered B

I det første Eks-rum lyser en neapelgul med logisk komplementær-blå indslag, som flyder over i næste afdelings violette og orange felter til variationer af grønt og rødbrunt. En behersket bevægelse, der accentueres af forskelligheder i formater og udtryk.

Dernæst er det dialogen med materialerne, som uafladeligt inducerer energi, når kunstneren føjer lag til lag eller vender billedet om, så bagsiden bliver forsiden. Transformation på transformation er, som åndedraget, nødvendigt – og fortsætter endog gennem udstillingsperioden med tilføjelse af flere værker.

Fortællinger og opgør
Mellem lagene gemmer sig narrativer, som har befordret processen, men som ikke nødvendigvis behøver at være tilgængelige for beskueren, fortæller Eva Toft. Tidligere lod hun gerne det formulerede mål være ledende. Men ordene og følelserne har hun holdt hen denne gang, og det har givet rummelighed for en friere udforskning.

Motivmæssigt er der fra forrige års produktion medtaget repetetive cirkler og brøndens mursten, som opløses i frigørende humor, samt malerier, hvor strøgenes mere tilfældige bevægelser og spor af materialet  får plads.
– Vender man det om, prøver sig selv af, giver lov og plads til at fejle
– så bliver det først rigtig interessant, udtaler kunstneren.

Eva Toft er født i 1974 og opvokset i Hellerup. Hun søgte den akademiske vej og studerede Kunsthistorie på KUA, hvorefter det fysisk-taktile for alvor trak i retning af den kunstneriske uddannelse, bl.a. via Ærø Kunsthøjskole og Kunstskolen Spektrum i 2010-2012.

Eva Toft – No. 9.

Eva Toft debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling Tistrup 2008, og derpå fulgte Forårsudstillingen Charlottenborg 2009, Kunstnernes Efterårsudstilling 2009 og 2015, samt Kunstnernes Påskeudstilling 2016. Sidenhen soloudstillinger på Æglageret Holbæk og Kirsten Kjærs Museum i Thy 2014 og 2020, samt i Cobra-rummet ved Sophienholm i 2021.

De første galleriudstillinger var hos Jytte Arntzen på Østerbro i København i 2010 og 2011, hos Galleri BLAA, Galleri VESS, og i Bredgade Kunsthandel, hvor hun var medkurator på ’Tell A Friend’. I 2021 og 2022 har hun medvirket på udstillinger i Kunstsalonens regi. 

Signatur
Den evige søgen – kampen med stoffet – kampen mod konventioner og fastkursaftaler – også de indre, idémæssige kampe afspejles lag for lag i udstillingens værker, hvor Eva Toft undervejs genfremkalder sin egen signatur i vekselvirkningen mellem ståsted og bevægelse.

Læg vejen om ad Eks-rummet i Atelierfællesskabet 61 på Prags Boulevard – og mød et sansemættet,  malerisk univers, som genlyder af galaktisk energi.

PS. Intet foto yder værkerne retfærdighed. Kunst skal ses i virkeligheden.

Eks-rummet
Prags Boulevard 61 – Kbh. S
Frem til 19. august

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – august 2023

Eva Toft – Eks-rummet

 

En blandet buket – Madsnedø 2023

Annette Nylev – Håb for Afghanistan, 2022

Tekstilkunsten gør sig bedst på Sommerudstillingen MSØ 23

Det var med spændt forventning, at jeg trådte ned i det godt ethundrede år gamle militære fort på Madsnedø ved Vordingborg for at opleve Sommerudstillingen MSØ – der har fundet sted siden 1997. Fortets specielle atmosfære uden vinduer og med ekko fra de tykke mure gør sit til at sætte fokus på de udstillede værker.

På førstesalen præsenterer 13 vævere særudstillingen Soft & Raw, en hyldest til deres svensk-norske kollega Hannah Ryggen (1894-1970), som udviste et særligt, atypisk mod i sine motivvalg.

I stueetagen viser de 30 medvirkende kunstnere en blandet buket af maleri, tekstilkunst, blandform, grafik og skulpturelle værker, og her er det de tekstile og skulpturelle indslag, som klarer sig bedst på de givne præmisser. Især i de rum, hvor kunstnerne udstiller enkeltvis.

Inger Odgaard – New Skin #9

Skulpturel og monumental tekstilkunst
I stueetagens bageste kanontårn viser knit-art kunstneren Inger Odgaard værket New Skin #9, som er skabt specifikt til den cirkulære niche på Madsnedø Fort.

Siden 2016 har hun udviklet sit helt særlige formsprog med udgangspunkt i det strikkede, som undergår en lagvis transformation hen mod det organisk-skulpturelle udtryk, der er hendes kendetegn. I New Skin-serien kombinerer Odgaard de nøgne garner med de imprægnerede for at finde tilbage til noget af det oprindelige, som tekstilerne kan byde på – fortællingen om nærværet og langsomheden, der giver rum for et dybere åndedrag.

Der har gennem årene været en fin interesse omkring Odgaards værker, og hun udstiller ligeledes på årets censurerede KS – Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup.

I rummet ved siden af viser gobelinvæveren Ulrikka Mokdad en hjerteskærende fortælling med en faldende engel med brændende vinger: Asyl i Himlen, hedder motivet. Inspirationen til det monumentale værk fik kunstneren fra en avisartikel, der handlede om pigen Malak, som uden skyld var fanget i det danske asylsystem.
– Malak udtalte et håb om at kunne få Asyl i Himlen, når paragrafrytteriet ved myndighedsalderen sandsynligvis ville dræbe de sidste appelmuligheder, og
livsmodet måske svigtede hende.

Ulrikka Mokdad – Asyl i Himlen, 2023

Det er kendetegnende for Ulrikka Mokdads værker, at hun byder på motiver med en tydelig diskursiv kant, formidlet i den bløde uld, så billederne går rent i ind, hos den der har øjne at se med.
– En stærk stemme i koret af markante tekstilkunstnere herhjemme.

Gæsten Frans Peter Valbjørn Knudsen fylder sit rum ud med en mere humoristisk tilgang. I værket It is a man’s world, but it is a woman’s world too hænger der fx en stribe praktiske redskaber klar i gjordbåndene, som manden helst skal have ved hånden for at kunne leve op til forventningerne i dagligdagen – incl. et håndspejl, for man må meget gerne se lidt godt ud, imens man saver, tjener penge og laver mad, forklarer kunstneren, der selv er far til fire.

Det er i øvrigt selve materialerne, garnet, det patinerede metal, de forskellige procesforløb undervejs, der tiltaler Frans Peter Valbjørn Knudsen, som også er repræsenteret på årets censurerede KS-udstilling i Tistrup og er nyt medlem af Billedhuggersamfundet.
– Tillykke og på godt gensyn!

Malerkunstens eksperimenter
Billedkunstneren Aleksander Kosmala, der er klassisk uddannet fra Kunstakademiet
i polske Gdansk, viser tre figurmalerier på udstillingen i et nyt udtryk og i en ny
malemåde, hvor han i svævende kompositioner og lettere strøg
udforsker maleriets flade.

Aleksander Kosmala – Suddenly, 2023

Kosmala er eminent til at fange menneskers attituder, gående med en mobil i hånden, klædt i lærred eller læder. Alle overflader mestrer han til perfektion.
Men denne gang har han valgt at sakse, sample og gengive figurerne mere frit i ønsket om at skildre samtiden så aktuelt og relevant, som muligt.
– Stærkt udtrykt til eftertanke!

Den græskfødte kunstner Evi Apostolou er uddannet i visuel kommunikation og i religion, og det er med ønsket om at fremkalde en sanselig, spirituel sfære, at hun maler sine billeder i serien Synergy.
Billedrummet ulmer i komplementære farvespil af gyldent, violet og hvide og mørke kontraster i et intenst, rytmisk fabulerende og opløftende udtryk i seriens abstrakte værker.
– Kunstneren bevæger sig videre fra et biomorft formsprog, inspireret af kroppen og videnskaben, mod en åndeligt-æterisk motivverden.

Thomas Kolding – Splash

Thomas Kolding iscenesætter politiske temaer i surrealistisk kontekst, når han fx maler en tom flygtningebåd med spøgelsesveste, og en visuel gåtur over en bro, hvor den realistiske malemåde indfanger betragteren.

Fanget bliver man også af Roland Schneidereits version af det surrealistiske, hvor metoden minder meget om læremesteren Vilhelm Freddies mere organisk-vulgære udtryk.
– Schneidereit fortæller historier med stor snilde og humor.

Pia Fonnesbech beriger udstillingen med både stilleben og kvindefigurer i ubrændt ler, et af de ellers få skulpturelle indslag.

Kit Kjærbye samler op på en katastrofal behandling af skulpturen We Can Do It, som ved en tidligere udstilling blev hærget af hærværksfødder og trampet til ukendelighed. Her genopstår værket og indtager sit eget rum.
– We Can Do It – er kommet stærkt tilbage.

Kitt Kjærbye – We Can Do It II 

Selvkritik savnedes
Enkelte deltagere har udført deres værker på papir, og i Fortets underjordiske rum, hvor der hen over udstillingsperioden afgives en del fugtighed, der kommer papirværkerne – med få undtagelser – til kort.

På deltagerholdet er både faste, rutinerede deltagere, og gæster, som præsenterer papirværker, hvor materialet bare ikke fungerer, men kommer til at slå sig, uhensigtsmæssigt.
– Og det er synd for den samlede oplevelse.

Blandt de malede motiver ses også værker af mere illustrativt tilsnit med yndige dameben og svaner, som hører til på listen over fiduskunst i min optik. Det er ærgerligt for de ellers seriøst udøvende kunstnere med mere på hjerte, at kredsen er en tand for ukritisk sammensat, for det går ud over koncentrationen og helhedsoplevelsen hos den besøgende. 

I sommerens række af store gruppeudstillinger får Sommerudstillingen MSØ 23 derfor kun tre stjerner, mens Kunstudstillingen LF i Reventlows Ridehus får fem stjerner og KS 23 – Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup får fuldt hus med seks stjerner for kuratering og udvælgelse – hos denne skribent. 

Alligevel anbefales et besøg på Madsnedø, hvis muligheden viser sig.
Se selv og døm selv.
– Tekstilkunsten løfter og bærer i 2023.

Sommerudstillingen MSØ23
Madsnedø Fort – Vordingborg
Frem til 6. august

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk

 

Evi Apostolou – I am whole, 2023

Frans P. Valbjørn Knudsen – Its a man’s world…

 

Farvel til surrealisten Børge Christiansen

Børge Christiansen, marts 2023

– en storartet maler, skulptør og poet med herligt originale visioner er gået ud af vor tid

Børge Christiansen var født i 1945 med en fabelagtig visuel fantasi og fortælleglæde. Kendetegnende var fra begyndelsen den frie kunstnersjæls visionære og stærke vilje. Ved mødet med Børge Christiansens originale personlighed og lange, produktive kunstnerliv fristes jeg til – perifert – at sammenligne med Aarhusianske Ovartaci, der heldigvis har fået sit eget museum. Der bliver nok at gøre nu med at sikre Børge Christiansens kunstneriske arv og eftermæle.

Mortensensk surrealist
Som helt ung lykkedes det på et myggemavehår for Børge Christiansen at komme ind på Kunstakademiet. Han var udfordret på koncentrationen, for der var både en uddannelse som silketrykker og en udstilling i Kunstnergården på Nørrebro, som han var travlt optaget af, så det kneb at få de obligatoriske modeltegninger færdige. Men gode fortalere fik ham ind.

BC: Den brune forms Morgen med hvid sol

En årrække gik han hos Richard Mortensen, samt Søren Hjorth Nielsen, Palle Nielsen, Dan Sterup Hansen og Gottfred Eickhoff fra 1964 til 1971. Surrealismen var og blev Børge Christiansens ståsted og i 1968 fik han et kortere, men betydningsfuldt studieophold hos surrealisten Max Ernst i Berlin.

Han debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1966 og blev en del af kunstnergruppen Surrealisterne fra 1966, i dag under navnet CIRRUS, som bl.a. udstillede på Charlottenborg og i Mjällby Konstgård i Halmstad.

Han skrev digte og surrealistiske katalogtekster, og modtog flere legater, bl.a. Heerup-legatet i 1975 – en Cobrakunstner, han delte et tydeligt, kunstnerisk slægtskab med.

Som i Aladdins Hule

Børge Christiansen driller fotografen Marianne Leth

Rejst har Børge Christiansen i flere europæiske lande samt England, Skotland og Tunesien, men lige så eventyrlige var hans utallige udflugter til marskandisere, loppemarkeder og containere i København.

Han samlede på alverdens vidunderlige genstande fra gebisser, etnografica, masker, figurer og perlekæder til tændstikæsker, værktøj, køkkengrej, samt cirkusrekvisitter og keramik. Sine mange fund transformerede han gennem kombinationer af collage og maleri og skabte farverige, skulpturelle assemblager.

– Hver eneste genstand har en historie og Børge Christiansen elskede at dele fakta og associationer med tilhørerne. Perlekæderne var et kendetegn i hans påklædning, og hver eneste perle deri har en historie.

Blandt hans sidste udstillinger blev LF-udstillingen 2023.
Som en svanesang var han selv med på Lolland og aflevere værker til årets LF-udstilling i Ridehuset i Reventlow Parken.

Lyden af surrealisten Børge Christiansens ivrige, humørfyldte stemme er gået ud af tiden, men hans drømme lever videre i arv og værk. 
Børge Christiansen 23. marts 1945 – 30. maj 2023
Bisættelsen fandt sted 22. juni 2023 på Nørrebro.
– Æret være Børges minde – 

Kunstudstillingen LF 2023
Reventlow Parken, Pederstrup
Frem til 9. juli 

Børge Christiansens ravkæde, 2023

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Fotograf: Marianne Leth
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2023

Læs om Kunstudstillingen LF her:
De sure gamle mænd i Ridehuset – Kunstudstillingen LF

Læs portræt af kunstneren her:
Den ægte vare – Børge Christiansen

Af Børge Christiansen  

Børge Christiansen med et portræt af sin bror

Taktil og eksperimenterende KS 23 – Tistrup

To modne prismodtagere på KS Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup viser, at det innovative også findes i det erfarent gennemarbejdede – KS 23 kan ses frem til 6. august

Mette H Buch – Kvinde i balje, foto JPihl

Til regnens trommen og himmelsk blitzlys åbnedes KS 23 – Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup 17. juni, og Vibeke Gøtzsche og Janusz Walentynowicz fik hver overrakt KS Prisen på 5.000 kroner. Udstillingen, den 51. i rækken, kan det varmt anbefales at besøge en gang eller mere, for der er usædvanlig meget god kunst at se.

– Blandt 1640 værker fra 311 ansøgere havde censorerne udvalgt 127 værker af 75 kunstnere – 56 kvinder og 19 mænd.

De fem censorer Karen Gabel Madsen, Mette Rishøj, Ulla Gerd Christensen, Peter Land og Jonas Pihl var repræsenteret med deres egen eksklusive del af udstillingen under titlen Find Fem Fejl, så der var en mulighed for at se dem nøjere efter i sømmene.

Billedkunstner Jonas Pihl holdt årets åbningstale, og spurgte efter introduktionen på vegne af publikum:
– Og er der så nogle tendenser, man kan spotte?
– Hvad foregår der ude blandt græsrødderne på den ulmende, danske kunsteng?
– KS23 kan omtrent deles op i kategorierne: Det organiske og stofligt skulpturelle – herunder også keramiske eksperimenter, Det surrealistiske, Interiører og Portrætter, Det konceptuelle og eksperimenterende foto og video, svarede han, og nævnte eksempler fra det omfattende katalog med årets udvalgte medvirkende.

Rørlige erindringer
Blandt indholdsmæssige tematikker er det kombinationer af erindring og taktilitet, der springer i øjnene hos denne skribent. Således hos Nirvi Bennich, hvor en alderdomspræget mor har inspireret til motiverne, og i Anne Sofie Vang Ditlevs Spejderpige, malet i lejrbålets kul på udtjent teltdug.

Nirvi Bennich – Sommardörren

Hos Mette H Buch peger motivet Kvinde i rød balje tilbage i den klassiske kunsthistories kvindefigurer, mens baljen hun står i peger frem mod en diskussion om det rimelige i de hjemligt begrænsede vilkår. Det overfladebroderede fotografi var et velvalgt plakatmotiv for KS 23 – et sanseligt blikfang.

Der er flere fortællinger, fortrinsvis skabt i tekstile materialer.
– I Inga Jager Nykrogs motiv Mejetærsker i Vestjylland er broderiet gjort på karklude, og dem ser vi igen hos Søren Nielsen, som også har taget de genkendelige skuresvampe under mere formel behandling. 
– Charlotte Sølling Knudsens Klokkestrenge rummer en egenartet mystik, og det samme gør Inger Odgaards strikkede og hæklede organisk-skulpturelle værker i serien New Skin, hvor det rå og ubehandlede garn er vendt tilbage i hænderne på knit-art kunstneren. Det taktile er i øjenhøjde.

Naturinspirationer og tidens fokus på miljø er mere indirekte temaer i værkerne hos de to vindere af KS Prisen. Vibeke Gøtzsche viser en dramatisk kraftfuldhed, som det kendes fra naturens gennembrydende evne i sine skulpturer, der er syet i indfarvet læder – et på en gang stærkt og usædvanligt materiale i kunstnerisk sammenhæng. 

Janusz Walentynowicz har skabt sine rørformede skulpturer i formstøbt glas, og det skrøbelige materialevalg imponerer og overrasker beskueren, så man for sit indre øre måske sætter både lyd og levende billeder på oplevelsen af Processor 557 m.fl.

Fotografier med historie

Josefine Amalie – Extra Ordinary Selfportrait

Josefine Amalie præsenterer sig selv i et Extra Ordinary Selfportrait, og giver os en ung, hugsiddende kvinde på en piedestal, der frimodigt ser på beskueren fra et højloftet rum, som leder tankerne hen på hollandsk renaissance med lysindfald fra et stort, sprosset vinduesparti.
– Motivet kalder flere eksempler fra kunsthistorien frem på nethinden. Ud over maleren Vermeer også skulpturen BOY på ARoS. Et tankevækkende værk med flere vinkler.
 

Thomas Petri viser dobbeltportrættet YOUTH I+II fotograferet i 1981, som ligeledes fremkalder associationer til fortiden ved synet af fastnettelefonen og kæresten i sengen. Også her er fotografen identisk med modellen. 

Susanne Luup har brugt skolefotos som forlæg for malerierne The Dance og 1971 – klassebilledet i krappe farver. Også Luups motiver henter energi i erindringen, så det knitrer i øregangene, når der relateres til de enkeltes skæbner. Der fremkaldes en form for nænsom healing i mødet med kammeraterne mange år efter. 

Konceptuelle kager og bløde bananer
Museumskunsten får kommentarer med på vejen af Jørn Hulgaard Sørensens indrammede roulader, bagels, og citronmåne. Kent Larsens skulptur, Banangyngen, kommenterer på italieneren Maurizio Cattelans, storsælgende bananer på den internationale kunstmesse Art Basel Miami Beach i 2019 – og senere museumsversioner. Her på KS var bananerne dog udstoppede.

Kent Larsen – Banangyngen, detalje

Kitt Buchs At the Museum I+II sender bolden tilbage til beskueren med sine popsurrealistiske skildringer. Hvad er det, der er værd at se på inde i museet og ude i den vide verden? Hvad passer vi sådan på?

Keramikken af Tina Hvid tegner også surrealistiske elementer på menukortet i vellykkede installationer. 

De Fem
Udstillingens fem censorer leverer en stilfuld præsentation – de klæder oven i købet hinanden med Mette Rishøjs to keramiske krukker midt i rummet til at koncentrere energien.

Der er i det hele taget fundet plads til en del skulpturer på KS 23 – både keramiske og anderledes stofligt eksperimenterende, og alt i alt er det en særdeles afvekslende, men velkomponeret udstilling.

Tag endelig turen til Tistrup – og sæt god tid af, hvis kunstnernes ihærdige indsats skal belønnes med den opmærksomhed, de helt og fuldt har fortjent.

Niveauet er højt, hele raden rundt.

. . . . . 

Peter Land – Planen

KS 2023 Kunstnernes Sommerudstilling
Janus – Vestjyllands Kunstmuseum
Frem til 6. august

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juni 2023

Klik og se illustrationer i bedre kvalitet!

 

Charlotte Sølling – Klokkestrenge

 

Kitt Buch At the Museum

 

 

 

 

 

Af Prisvinder Janusz Walentynowicz

Af Prisvinder Vibeke Gøtzsche

De sure gamle mænd i Ridehuset – Kunstudstillingen LF

Skulptur af kurator Jens Flensted Andersen

Der gives ikke ved dørene hos LF-udstillingen, som for 10. gang fylder Ridehuset ved Reventlow Museet på Vestlolland med værker i et højt kunstnerisk niveau. Udstillingen kan ses frem til 9. juli

Det er kunstnere med modenhed og meninger, som det varmt kan anbefales at besøge i Ridehuset ved Pederstrup Gods på Lolland. Der har LF-udstillingen for 10. gang samlet den rutinerede LF-gruppe med gæster fra Tyskland, Polen, Sverige, Holland, Jylland, Fyn og Sjælland til sommerens udstilling, og her ses  kunstnerisk solide værker med ret forskellige udtryk. Maleriet som medium er i højsædet – i modsætning til det, der kendetegner den nyere del af kunstscenen, som af nogen kan opleves noget fjern og uvedkommende derinde på stenbroen.

– I år udstiller Jens Flensted Andersen (kurator), Lotte Frederiksen, Eva Kobberød, Aleksander Kosmala (katalog), Carsten Krogstrup, Erik Mortensen, Palle Rud Christoffersen, Roland Schneidereit og Helge Strufe, og som gæster Børge Christiansen (mindeudstilling), Henriette Hagelskjær, Leif Hallstrøm, Anne Skamstrup Heiberg, Finn Heiberg, Palle Rico Hjorth, Mads Jacobsen, Anders Kirkegaard og Poul Lee, samt Joeri Lefévre (NL), Frauke Bohge (DE), Janko Göttlicher (DE), Miriam Hilker (DE), og Corinna Michelangela Weiner (DE).

Carsten Krogstrup holder åbningstalen

Sammen på trods
Kunstneren Carsten Krogstrup holdt åbningstalen i Ridehuset, lørdag 10. juni, og perspektiverede samarbejdet om LF-Udstillingen:
– Det er i år 10 gang, vi udstiller som Kunstudstilling LF – og jeg må indrømme, at da vi i sin tid begyndte dette projekt, troede jeg ikke, det ville få ret lang levetid. For vi er jo meget forskellige kunstnere – med hver vores univers og ideer. Men vi er alle forankret i en tro på de traditionelle værdier i kunsten – og måske netop derfor er det lykkes med de 10 udstillinger – vi skriver os således ind i traditionen med kunstnersammenslutninger, indledte Krogstrup.

– Det har ikke altid været sådan at kunstnerne arrangerede deres egne udstillinger. Men i 1870`erne blev impressionismen afvist på Salonen i Paris, og herefter åbnede kunstnerne deres egen udstilling.

– I Danmark er det blevet en helt særlig tradition at kunstnere slutter sig sammen og fast udstiller en gang om året. Det begyndte med Den Frie Udstilling i 1891. Og herefter opstod sammenslutningerne som perler på en snor: Corner, Grønningen, Decembristerne, Koloristerne, Kammeraterne, Cromisterne osv. osv.
– Ja man kan faktisk godt sige at kunstnersammenslutninger, i lighed med andelsbevægelsen og højskolen, er et unikt, dansk fænomen.

Anders Kirkegaard taler

Takket være ildsjæle og nøglepersoner, et velvilligt udstillingssted og en vilje til at støtte udstillingerne økonomisk har arbejdet kunnet lade sig gøre, fremhævede Krogstrup, og takkede også gæsteudstillerne:

– Gode gæstekunstnere er utrolig vigtige. Som kunstner udvikler og forandrer man sig selvfølgelig med tiden, men der sker jo ikke nødvendigvis store forandringer fra det ene til det andet år. Derfor er det vigtigt, at der altid er forskellige gæstekunstnere, som giver udstillingen fornyelse, dynamik og liv.

Det er også spændende og inspirerende for faste udstillere at møde nye kolleger, sagde Carsten Krogstrup.

Gæsten Anders Kirkegaard supplerede med et kompliment til de medvirkende, ironisk formuleret, hvor han glædede sig over den trofaste flok af bonderøvskunstnere, der ikke sådan lod sig rive med af det nymodens, og udtrykte anerkendelse af kollegernes indsats.

Anders Kirkegaard viser værker fra serien Nature Vivante – Hjemstavn med referencer til L.A. Rings motiv af Roskilde Fjord, og en optakt fra hans monumentale kirkeudsmykning til Sct. Nicolai Kirke i Vejle. Det er sublime værker. 

Aleksander Kosmala – Sculpture 2411

Male – det kan de
Polskfødte Aleksander Kosmala kommenterer gennem sine motiver samtidens bekymrende strømninger. Hvordan klassisk dannelse forsvinder mellem pizzabakker og mobiltelefoner, og et vinglas på ferniseringen ubetænksomt efterlades foran skulpturen på det nærmeste podium.
– Som én ud af en kær gruppe af livskloge, men ’sure gamle mænd’ stiller han krav og udfordrer tidens omgangsformer i et udsøgt, præcist malerisk sprog, så man må både le og græde sammen med ham.

Cornerkunstneren Finn Heiberg viser os sit køkkenbord i en abstrakt-formel leg med perspektivet og farven. Vasken ses oppefra, mens kanden er en opstalt, så vi genkender den ikoniske form. Krydsningen mellem ægyptisk profil og den tegnede brugsanvisning fremkalder et unikt resultat i Heibergs delikate og sikkert disponerede kolorit.

Delikate og stoflige er ligeledes panelerne af fynboen Poul Lee. De ville have været skønne at få op i øjenhøjde, men der er rift om vægpladsen, når mere end tyve kunstnere udstiller. Heldigvis påkalder værkerne sig publikums opmærksomhed.

Corinna – Golden Dress

Frauke Bohge, Miriam Hilker og Corinna Michelangela Weiner arbejder alle tre med menneskets position i billed-rummet og i det psykologiske rum – ved søen, i ødemarken og foran spejlet.

Carsten Krogstrup har siden 2020 arbejdet med figurmalerier i samarbejde med modellen Natasha Davies. Indledningsvis stillede hun op til malerens masterclass i portrætfotografi, hvorfra der vises et udsnit på udstillingen, men formålet dermed var for kunstneren egentlig en yderligere fordybelse i skildringen af Mennesket, som er lykkedes til fulde.

– Natasha rummer i sin spinkle krop mange af tilværelsens facetter, og malerierne skubber til beskuerens komfortzone med de melankolske udtryk.
– Dukkerne har fået deres egen dramatiske plads på udstillingen.

Drama er der ligeledes i Roland Schneidereits strandbilleder, tydeligt inspireret af surrealisten Freddies formsprog. Og det tyste drama er der i en helt anden farveskala i Erik Mortensens imponerende præsentation af grafik og maleri.

Farvel til en original surrealist
En særlig plads var reserveret surrealisten og Cirrus-kunstneren Børge Christiansen, som nogle nok husker for stolen på væggen, og især for hans særegne malede assemblager, hvori marskandiser- og containerfund kom til ære og værdighed, syet fast, som dagens og nattens visioner.

Mindeophængning for Børge Christiansen

Kunstneren døde ved udgangen af maj efter nogen tids sygdom. På LF-udstillingen vises således en mindeophængning og et udsnit af Børge Christiansens righoldige eftermæle.
– Lokalt er kunstneren repræsenteret med en udsmykning på Nykøbing Falster Gymnasium og i private samlinger.

Udstillingen anbefales varmt!
– Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde! Heldigvis gælder det, for så vidt også kunstnere – og der mangler endnu nogle, men præsentationen af LF-udstillingens i alt 23 deltagere runder vi af her.

Ridehuset ved Reventlow Museet på Vestlolland er, trods charmen og formatet, ikke det letteste at udstille stort antal kunstnere i.
– En del af placeringerne kan i hvert fald diskuteres.
– De medvirkendes arbejde er på et fornemt niveau! ingen tvivl om det.

LF-Udstillingen anbefales og ønskes Tillykke med den 10. udstilling i rækken.


LF-Udstillingen 2023
Reventlow Parken, Pederstrup
Frem til 9. juli 

Anders Kirkegaard – forlæg til kirkeudsmykning

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juni 2023

Illustrationer:
Anders Kirkegaard – Nedstigning, Opstigning.
Foto: Inge Schjødt

Installation:
Carsten Krogstrup og Jens Flensted-Andersen 

Carsten Krogstrup – Dukkespil  

Carsten Krogstrups Natasha på LF-udstillingen

 

Tidens temaer viser sig i portrætkunsten – Portræt NU 2023

Michelle Vestbo – Selvportræt 2023

Portræt NU – konkurrenceudstillingen på Frederiksborg stiller skarpt på identitet, køn, relationer og det kunstneriske eksperiment

Hvad er et portræt? Hvordan ser portrætkunsten ud i dag? De spørgsmål har Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg stillet for niende gang – og fået 1872 tidsaktuelle bud på –  i anledning af uddelingen af Carlsbergfondets Portrætpris på Portræt NU! 2023.

Kunstnere fra de nordiske lande har budt ind, og heraf er 71 værker udvalgt anonymt af en international jury. Der har ikke været nogen særskilt afvejning af hverken deltagerlande eller materialemæssige valg. Konkurrenceudstillingens foreløbigt fem prisvindere er netop fejret her ultimo maj, og udstillingen er åbnet for sommerens gæster. Mens udstillingen løber, er vi med til at nominere den sjette vinder – publikumsprisen.

For Museets nye udstillingschef, Mette Houlberg Rung, har det været en interessant opgave at gøre en sammenhængende og vedkommende udstilling ud af materialet, hun fik overladt, og siden fik fordelt i museets nyistandsatte rum, så der blev god plads til at opleve det enkelte værk.

Tidens tern
Værkernes motiviske indhold samler sig blandt andet om tidstypiske, eksistentielle temaer. Fx spiller problemstillinger omkring identitet, køn, psykisk sårbarhed og relationer en fremtrædende rolle.

Martin Bubandt – Dronningens sidste vink

– Sårbarheden, men også styrken lyser ud af motiverne på én gang. Det er som om der bliver sagt: Jeg står her, og står ved mig selv, selvom jeg ikke helt ved, hvor jeg skal hen, fortæller Mette Houlberg Rung om et udvalg af værkerne, der har de unge i fokus.
Ikke overraskende handler flere af dem om transformation og kønskarakteristika, men på en æstetisk interessant måde.

Den aldrende bedstemor og fraværet af hende afspejles i malerier og et videoværk, og familien projiceres ind på maleriet af en ung mands skjorte.

Relationer, rollemodeller, stjerner samt antihelte i popkulturel indpakning præsenteres rum for rum. Klassiske selvportrætter og de kunstnerisk mere eksperimenterende værker følger trop.

I fremstilling og medievalg vinder fotografiet frem. Men maleri, tegning og video samt skulpturer i gips, papir og hæklet i tekstil spiller stadig en rolle. Hertil vises et installatorisk værk under en tilpas urovækkende synsvinkel.

Der eksperimenteres således med den kunstneriske fremstilling.
– Hvor lidt kan man nøjes med at vise, kunne man spørge ved mødet med nogle ansigter i udsøgt beskæring, delvis tildækket eller udformet i gelé på et sølvfad? Eksperimenterne løfter udstillingens niveau et sted hen, hvor mennesket
i sanseligt perspektiv vedbliver at være interessant.

Selvportræt i gelé

Konkurrencens vindere
De fire første priser er tilfaldet fotografiske fremstillinger. Førsteprisen gik til Josefine Amalie Christensen for det todelte fotografiske portræt Menneskekroppen – Bryn, der viser transkvinden sparsomt klædt i to positurer – siddende, let bekymret – og trusseklædt i en yndefuld bevægelse fra ballettens balanceakt.

Andenprisen gik til Siri Tvorups fem analoge fotografier, printet digitalt under titlen Her er alt for meget himmel, hvor de unge ses i deres habitater.

Tredjeprisen gik til Frida Lisa Carstensen Jersø for Untitled – et uhyre stærkt fotografi.
– Flere vil huske ulykken, der gjorde kunstneren invalid, fordi hun som 14-årig faldt ned i en gangtunnel, da et rækværk brast bag hende inde ved Søerne i København. En skæbne, hun nu bearbejder gennem en kunstnerisk tilgang.

Young talent – prisvinderen

Specialprisen gik til Martin Thaulow for sit markante, store motiv Adskillelse – printet på et termisk redningstæppe af samme slags som dem, syriske bådflygtninge får om sig ved ankomsten til Europa.

Endelig gik Talent-prisen til Agnes Hjalmarsson for maleriet Business in the front – hvor perspektivet forskydes for vore øjne i og udenom badeværelsesspejlet, mens kæresten trimmer sit hår.

Nytænkning bag Portræt NU
– Mette Houlberg Rung glæder sig over den fornyelse og gentænkning af portrættet, som vi ser på udstillingen, takket være først og fremmest kunstnerne og dertil den internationale jury bestående af:
– Eva Lena Karlsson, museumsinspektør, Statens Porträttsamling, Nationalmuseum, Stockholm, Sverige;
– Anna Schram Vejlby, direktør, Fuglsang Kunstmuseum, Danmark; 
– Imogen Gibbon, vicedirektør og overinspektør, National Portrait Gallery, Edinburgh, Skotland;
– Dr. Sarah Moulden, museumsinspektør, National Portrait Gallery, London, England;
– Jesper Elg, direktør, V1 Gallery, København, Danmark
og Tore Leifer, redaktør, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg, Danmark.

Nelli Lassen – Håb, 2023

Det er rollen som nationalt portrætgalleri, der er baggrunden for, at museet på Frederiksborg kontinuerligt søger at udforske, udfordre og fejre portrættet som kunstnerisk genre.

Med Carlsbergfondet i ryggen er konkurrencens priser til at mærke.
Således er Førsteprisen på 100.000 kr., Andenprisen 45.000 kr., Tredjeprisen 25.000 kr., Talent-prisen 10.000 kr., Specialprisen 10.000 kr. og Publikumsprisen, der først uddeles 15. august, er på 10.000 kr.

Sidste gang satte pandemien sit præg på modelvalg og motiver. I år er temaerne mere varierede, og handler primært om identitet, politik og nære relationer. Portrættet som kunstnerisk genre kan til stadighed revitaliseres – se blot – og få kunstnernes egne fortællinger i kataloget.

Katrine Schjødt Pedersen – MOR

Fakta: Værktyperne omfatter 37 fotos, 24 malerier, 4 skulpturer, 3 tekstilværker, 1 video, 1 tegning, 1 træsnit. Geografisk deltager 39 fra Danmark, 12 fra Sverige, 9 fra Finland, 9 fra Norge, 1 fra Grønland, 1 fra Ålandsøerne.

Frederiksborg – Hillerød
Det Nationalhistoriske Museum
Frem til 3. september

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2023 – maj 2023
Klik på illustrationerne for at se dem i bedre 
billedkvalitet

Vær med til at vælge vinderen af PUBLIKUMSPRISEN
Du kan stemme frem til 13. august. 

Illustrationer her: 

Michelle Vestbo – Selvportræt, Fotografi.
Martin Bubandt – Dronningens sidste vink. Fotografi.
Kristina Gadh – Gör om mig så jag blir en riktig goding. Jelly, selvportræt, fotografi.
Agnes Hjalmarsson – Business in the Front, maleri. PR-foto: DNM
Nelli Lassen – Håb, olie og broderi. PR-foto: DNM 
Katrine Schjødt Pedersen – Mor, tegning. PR-foto: DNM

Gå under jorden på Den Frie – Plenge og Kleivan

Gullivers Ravels

Gullivers Ravels af Plenge og Kleivan er en rørende oplevelse, du skal unde dig selv

Dybt nede i kælderetagen under Den Frie Udstilling gemmer sig den mest rørende kunstoplevelse, jeg længe har set. Alene navnet Nina Maria Kleivan gjorde mig spændt på, hvad der ventede den besøgende – og vi fandt her en vemodigt smuk totaloplevelse i halvmørket under navnet Gullivers Ravels.

Niels Plenge og Nina Maria Kleivans stumfilmslignende video og omgivende installation er bygget over Jonathan Swifts klassiske samfundssatire Gulliver’s Rejser fra 1727, men kan sagtens opleves uden at kende denne til bunds. Med lyden af bølgeslag og duften af Randers Reb guides vi til at tage plads på dækket og følge med på filmlærredet foran os.

– Værket citerer en berømt scene fra fortællingens første kapitel, hvor vi møder Gulliver, bundet i en lilleputverden under jorden. Gulliver er landet midt i minibyen, og holdes fast af snore, som gør ham til en form for menneskelig maskine. Hans bevægelser igangsætter i kraft af snorene forskellige handlinger.

Ud på alverdens scener

Via filmiske sceneskift føres vi igennem den egentlige historie, opført ved hjælp af fornemt ydmygt udformede små trædukker, der påvirkes af Gullivers snoretræk. I historien forlader en musiker – en kunstner, sin kone, som efterfølgende dør, og vi ser derpå deres fælles barns skridt ud i de voksnes verden.

Du drejer på andres livshjul
Det centrale omdrejningspunkt i værket er, hvordan enhver handling, vi foretager, får indflydelse på andres liv. Det giver sig selv undervejs på en rørende musikalsk og subtil måde, der går lige ind. Gennem filmens sceneskift opstår refleksionerne over magtforhold, forbundethed og selvrealisering.

Ravel på engelsk betyder at sammenfiltre eller komplicere – og er det mon noget nogle af os er lidt for gode til i forholdet til vores familie og andre nære omgivelser? Her gives en chance for at stoppe op, og lytte til livets knirkende hjul, og tidens gang i bølgeslaget, der ruller af sted.

Den sort-hvide enkelhed klæder fortællingen. Man går bevæget derfra – også med beundring for indsatsen, der er medgået i skabelsen af denne totaloplevelse.

Kleivans rulletekst

Nina Maria Kleivan og Niels Plenge er inviteret af Den Frie Udstilling og deres værk indgår som del af udstillingen Frie Hænder – Den Frie Udstilling 2023, men man kan snildt smutte indenfor via cafeen i kælderen. 

Gullivers Ravels – Frie Hænder
Den Frie – Oslo Plads, København
Frem til 29. maj

Filmkoncert torsdag d. 18. maj 2023 kl. 17:00 – 19:00

Kuno Kjærbye: violin, Kirstine Elise Pedersen: cello.
George Friedrich Händel: Sarabande (1706).
Niels Plenge: Lilliputting Duo (2023) – uropførelse  
Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – maj 2023

Glimt af totalinstallationen

  

Gullivers Ravels stillfoto

ENDLESS – Awang Behartawan – 3. juni Soloudstilling 2023

Strayfield Gallery byder indenfor på Colombusvej 1, 2860 Søborg til soloudstillingen ENDLESS med Awang Behartawan
– lørdag 3. juni kl. 17.00

Billedkunstner Awang Behartawan er født i Indonesien i 1970, uddannet på Java, og har boet i DK siden 1997, hvor kærlighed til en dansk pige bragte ham hertil.

Han arbejder med maleri, skulptur, 3D-objekter samt med stedsspecifikke installationsværker.
– Malerierne har så mange præcise detaljer, at mange sikkert vil tro, at de er tegnet på computer – men det er ikke tilfældet.
– Det er alt sammen håndens værk.

Awang er optaget af repetitionen i livets kredsløb, set i det nære og i det helt store perspektiv, og af geometriske mønstres samspil med det organiske.
– En vedvarende kilde til inspiration er de matematiske, computerskabte fraktaler, og den såkaldte Fibonacci-formel, som genkendes fx i sneglehusenes spiral, i solsikkens fascinerende blomst, i kål- og blomsterblades struktur, når de folder sig ud – blandt meget mere.

– Fraktalen fortæller om cirkulær gentagelse, om det endeløse univers.
– Det er den basale livsfilosofi for kunstneren.

Awang Behartawan tager en dans med natur og civilisation, med livet og døden, med begrebet TID og fortolker verdens tilstand i et worldwide perspektiv.

– Inge Schjødt, komkunst.dk

Awang Behartawan – Java 2. studio

Læs mere om kunstneren her:
Livskunstens geometri – Awang Behartawan

Seismografisk melankoli – portræt af Paul Neale

Paul Neale C b 910, Acrylic on paper

Paul Laurence Neale spidder nænsomt tilværelsens absurditet

Billedkunstneren Paul Laurence Neale poster værker på Instagram. Motivernes seismografiske nærvær, humoristiske absurditeter og en understrøm af melankoli rammer mig. Kunstneren har et rørende og fintfølende blik for mennesket i tiden og forstadslivets særegenheder.  

Med stregen og penselføringen får han fortalt en stemning, der bliver hos én længe efter mødet med billedet. For snart ti år siden oplevede jeg Paul Neale’s udstilling i galleriet Hegnhøj & Blyme i Gothersgade i København, hvor en fin happening flyttede ferniseringsgæsternes fokus fra vin og snak til kunstens aktualitet, og herefter har navnet Neale lejret sig hos mig. Nysgerrigt har jeg fulgt med, når han har udstillet, fx hos Galleri Pi i Borgergade i København. Det er på tide at komme kunstnerens indsats lidt nærmere, da vi mødes i atelierkøkkenet på Prags Boulevard på Amager.

The Gentleman
Paul Laurence Neale er født i England i 1958, og er uddannet illustrator fra Harrow School of Art i London. Med sig har han en sort og absurd engelsk humor, som nogle vil genkende fra tegninger og illustrationer som Jyllands Posten bragte gennem 8 år fra 1998-2006.

Paul Neale – Tree of Pals

– Opgaverne dengang havde tit en social eller politisk vinkel, men jeg søger at undgå klichéer, og prøver hellere at gøre det underspillet. Her kommer humoren til hjælp, men ikke altid, siger Paul Neale.

– Nogle situationer er humoristiske, nogle er melankolske, og jeg elsker at vise den lidt trashy kultur, men ønsker ikke at pege fingre eller såre.

– Jeg mener, man må være fri til at gøre, hvad man vil, og prøve det af, som man vil, understreger Paul Neale. Udsagnet gælder både for personerne bag motiverne, og for kunstnerens egen stærke trang til at udforske.

Kunstnerisk frihed
– Mit udtryk er eksperimenterende og afvekslende med vilje. Nogle vil kalde det et kommercielt selvmord, og måske var det nemmere med en mere bestemt stil. Men, de færreste kan gentage sig selv, uden også at risikere at kopiere sig selv.
– På Harrow lærte man virkeligt at tegne og male. Man fyldte sin værktøjskasse med standardiserede færdigheder og teknikker. Så kunne man gå ud fra det.

Paul Neale – Albino 3

– Principperne troede jeg på i starten, men det gik op for mig, at kreativiteten gik tabt undervejs, fortæller Paul Neale.
– Jeg kom til at vende tilbage til det tillærte, det ordentlige, når jeg skabte mine egne ting, for sådan er hjernen opbygget, men jeg måtte kæmpe imod den ensretning, siger kunstneren. Det vigtige er ikke at kunne – det er udtrykket og ideen, det handler om.

– I mine malerier og tegninger tilstræber jeg en enkel, naivistisk stil. Jeg får inspiration mange steder fra, bl.a. fra german expressionism, postexpressionism og den abstrakte kunst.

Vi taler om Neale’s forskellige inspirationskilder til det maleriske mod, den psykologiske indføling, med mere. Den engelske kunstner Stanley Spencer og canadisk-amerikanske Philip Guston bliver nævnt og det får mig til at dykke ned i deres udtryk. Guston med den absurde humor og anstrøg af det naivistiske, og Spencers fine personskildringer er interessante.

Internettets store logbog
Paul Neale studerer forskellige kunstneriske udtryksformer ved at følge sine kolleger på instagram. Hvor det tidligere var bøgernes verden og museernes udstillinger, der var kildematerialet, så udvides perspektivet nu med kunstnere fra helt forskellige himmelstrøg gennem instagram. Her er kunstnere fra eksempelvis Østeuropa og Latinamerika blevet let tilgængelige.

Paul Neale – Menage

Neale viser nogle eksempler, og resumerer, hvad han lægger mærke til hos de enkelte, hvad der i hans optik gør udtrykket til kunst. Det gør han igen med en gentleman’s fornemmelse for den enkeltes rum og personlige udfoldelsesmuligheder. Retten til frihed skinner igennem som et princip i hver eneste kommentar.

En fejl kan bruges
Vi går ind og kigger på værkerne. Her er store malerier på lærred, mindre ting i akryl, og en skøn kasse fuld af tegninger.
– Akryl anvender jeg gerne til store farveflader, hvor man kan lege og dække over med maling og vand, når der skal ændres undervejs.
– Oliemalingen er fantastisk i sin plasticitet, og her kan der formes, så det kommer til at se lækkert ud. Men bordet fanger.
– Jeg bruger ikke at skitsere eller tegne op på forhånd. Det gælder om at komme i gang og at få det ned, så autentisk og enkelt som muligt. Og fungerer billedet ikke, så lægger jeg det væk.
– Når jeg henter det frem efter en tid, får jeg et nyt startpunkt.
– Et startpunkt, der kan noget andet, end når jeg starter forfra.
– Der er altid et potentiale, siger Paul Neale.

Paul Neale – Up Against It

Skribenten får lov at blade igennem bunken af tegninger og mindre malerier. Figurerne i motiverne er gerne unge mennesker, der søger sammen med smøger og tatoverede overarme foran fjernsynet eller på en bænk i et dystopisk landskab. En fyr sidder i badekarret med en øl og mobilen indenfor rækkevidde, og sin omvendte kasket på hovedet, som værn mod verdens uvæsen.

– Melankolien siger mig mere end det muntre og det pæne, forklarer Paul Neale. Her er større dybder at trække på i det mørkere univers.

– Det har dog ikke noget med mit eget sindelag at gøre, jeg er som regel en glad mand, slutter kunstneren, der også gerne spiller en rustik og larmende basguitar i pauserne på atelieret.

Find flere værker af Paul Laurence Neale på – Instagram

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen nr 4 / 2023

Illustrationer: KLIK ind og få en bedre kvalitet at se
Paul Neale – C B 910. Kunstnerens eget foto. [Med kasketten i badekarret]
Paul Neale – Tree of Pals, oil on canvas 150×150 cm, 2022. Kunstnerens eget foto
Paul Neale – Albino 2, oil on canvas 40×40 cm, 2022. Kunstnerens eget foto
Paul Neale – Shave, oil on canvas 62 x 62 cm, 2022. Kunstnerens eget foto.
Paul Neale – Up Against it, oil and acrylic on canvas, 116×97 cm, 2021. Kunstnerens eget foto
Paul Neale – Albino 3, oil and acrylic on canvas, 139×113 cm, 2021. Kunstnerens eget foto

FORM // TID // FANTASI – Jens Chr. Jensen

Om at SE – med Jens Chr. Jensen

Med udstillingen Seriality understreger Jens Chr. Jensen sit generøse talent for at lade os se

Trådruller, Dominobrikker og rustne søm, tangenter, billetter og rester fra minkproduktion.
– Har sådanne genstande noget at gøre på en galleriudstilling? Svaret er et stort Ja! når genstandene har været i hænderne på Ikast-kunstneren Jens Chr. Jensen, der beskæftiger sig med relieffer, skulpturer og land art.

I Københavnske Borgergades Galerie Pi finder vi udstillingen Seriality med værker af Jens Chr. Jensen. Der kan man roligt gå hen, hvis man trænger til at få løsnet smilebåndet og fugtet øjenkrogen i overstadighed. Smukt, og med en befriende enkelhed viser den venlige kunstner, hvad han nu har indsamlet af emner og transformeret ind i kunstens rum.

Cirkel, kegle, kvadrat, spiral
Værkerne er sammensat af portioner af finurlige fund. Ofte giver tingene et kærkomment gensyn med kendte og oversete stumper, man engang selv har haft i hånden, eller set på livets landevej.

Jens Chr Jensen – Kobber

Herudover er opskriften baseret på simple former fra geometriens grundbog: de færdige værker holder sig som oftest stramt indenfor cirklen, keglen, kvadratet, cylinderen, spiralen osv. Flertallet af relieffer optræder monteret i hvide bokse – nu gerne uden glaslåg – så taktiliteten når helt frem til betragteren.

Tag dig tid til at gå i stå
Hvis man først åbner sindet er det de særeste ting, man kan blive rørt af. Eksempelvis sætter en samling klavertangenter, hvis blåsorte farver spiller i boksens rumdybde, sørgmuntre minder i gang. Trådruller af træ med gule mærkater på enderne, kalder ansigter frem på de kære, der kan og kunne sy.
Nogle kobbersøm i formation, som formodentlig har været brugt til at montere tagpap, patinerer med tiden i de fineste kobbergrønne farver – og ikke mindst det ene hovedværk, en stor cirkelformet struktur af foldet kobbertag, som stammer fra fyrtårnet på ens egen hjemegn, det rusker i et blygråt hjerte.
Denne Erindringens Energi er ganske enkelt opløftende.

Smittende visuel fantasi
På gulvet ligger en vifteform af ens fyrretræsbrædder med en slids. De let tilspidsede stykker træ kendte kunstneren ikke funktionen på, da han anskaffede sig en portion tørrestave til minkskind. Men det gør ikke skulpturen mindre relevant. Sådan er der en vis portion held med i spillet, når Jens Chr. Jensen finder ting.

Jens Chr Jensen – Jern og rust

De rustne skinnesøm stammer fra gode venner i Nordnorge, der har samlet dem ind på vandreture langs en privatbane, og undrede på, om det mon var noget for landart-kunstneren i det danske. Sådan kan man blive smittet af Jens Chr. Jensens blik for detaljer, overflader og kulører. Ja. Syn og sanser skærpes i mødet med Jens Chr. Jensens kunst – tak for det.

Galerie Pi
Borgergade 15 D – København
Frem til 13. maj

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 4 / 2023 – april 2023

Illustrationer: KLIK på billederne og få en bedre oplevelse!
Jens Chr. Jensen – Seriality, udstillingsview. Foto: Inge Schjødt
Jens Chr. Jensen – To assemblager og rundt relief, kobber. Foto: Inge Schjødt
Jens Chr. Jensen – Assemblage, jern. Foto: Inge Schjødt … (rustne skinnesøm i flok)
Jens Chr. Jensen – Assemblage, træ, papir. Foto: Inge Schjødt  … (trådruller med gult papir)

JCJ – Assemblage i træ, papir

Jens Chr Jensen hos Galerie Pi