Külli Suitso – LIBERA ME, 2020

Status og ideer for kunstscenens forreste kæde – billedkunstnerne

Billedkunstnerne står forrest, når konjunkturerne i samfundet er for nedadgående. Under Finanskrisen faldt omsætningen af billedkunst, og flere gallerier bukkede under sammen med en række andre selvstændigt næringsdrivende.
I dag står vi i en lignende situation, og har samtidig vort livs chance for at gøre noget anderledes, end dengang.
– Kunstavisen har talt med en række billedkunstnere, og tager lige nu temperaturen på konsekvenserne af karantænen.

Man siger, at ”Ingenting er så skidt, at det ikke er godt for noget”, og det er der måske noget om i disse coronadage.
Det er forståeligt, at der går en vis handlingslammelse ind over nogle af os, når krisen rammer. Hos andre kommer der en opblomstring af ideer, og krisen ansporer et incitament til at finde nye veje.

Efter den larmende misforståelse af opgaverne, har kulturens minister omsider taget fat, foreløbig på at få vedtaget håndsrækninger til de store aktører på kulturscenen, hvor milliontab og konkurser er til at få øje på. Der er sendt klare nødråb fra bl.a. BKF Billedkunstnernes Forbund, og DKoD – Danske Kunsthåndværkere og Designere.

Forhåbentlig giver karantænen også flere dele af befolkningen en forståelse for de ikke-materielle sider af tilværelsen, som noget, det er værd at beskæftige sig mere med, når tempoet daler og tiden til fordybelse opstår hos børn og voksne. – ”Det unyttige”, som vores Dronning har anbefalet det i en nytårstale.

Jonna Pedersen – FONE nr 11485

Og ikke mindst nu, når stuer og lejligheder fremstår helt nymalede og nyindrettede ude omkring i slot og vrå, efter at gør-det-selv trangen har været over de indespærrede. Her må der gerne udsmykkes med andet end storskærme og potteplanter.

Hvad gør kommunerne for kunst og kultur i en krisetid?
På Kunstavisen venter vi endnu på at se de initiativer, der kan komme kunstscenens forreste kæde – billedkunstnerne selv – til gode. De, der faktisk leverer varen, som resten af kunstscenen lever af, museer, medier og gallerier.

I Danmarks Radio er de gode til at spille dansk musik og tale om festivaler og teatrenes tomme sale. Men, Fanden får stadig lov at tage de forreste – de eksperimenterende billedkunstnere, der dyrker kulturens grundforskning og historiefortælling.

Undertegnede vil gerne slå et slag for, at der nytænkes i kommunerne, så det sikres, at der her bliver givet en saltvandsindsprøjtning til de kommunale kulturudvalg. Desværre er de ofte koblet tæt sammen med fritidsaktiviteterne, og sporten stjæler i en vis udstrækning førstepladsen rigtig mange steder.
– Det kan der laves om på, så kunstnerne for en tid får det samme fokus, som Team Danmark talenterne.
Rundt i landets kommuner kan man vælge at gå mere aktivt ind i dialogen med de lokale billedkunstnere.

Når anlægsloftet hæves for resten af 2020, så må man formode, at det også kaster nogle udsmykningsopgaver af sig. Men det skal nok siges højt fra regeringens side og fra kunstelskernes side, at det er noget, kommunerne skal prioritere at få med til gavn for både borgere og kunstnere, til gavn for de æstetiske kvaliteter til fællesskabet.

Hvad gør gallerierne og billedkunstnerne?
Hos de gallerier, Kunstavisen har talt med, gribes situationen nogle steder proaktivt an.

Flere får sat turbo på deres digitale platforme til formidling, nogle får skabt den webshop, de længe har overvejet, og andre producerer ArtWear med print på T-shirts, tasker og kasketter, som eksempelvis Galleri Christoffer Egelund i København, der både driver ShopEditions med grafiske værker, og utraditionelt eksperimenterer i samarbejde med lys- og møbeldesignere.

Jonas Pihl – Funky Forest

Her har et dusin billedkunstnere netop leveret materiale til konceptet ArtWear, hvor nye målgrupper måske kan få færten af kunstens værdi.

Museerne har godt gang i videolinks på deres hjemmesider og links til virtuelle platforme.

Fra optur til nedtur på matriklen
Blandt en række både gallerister, kunsthaller og billedkunstnere skifter livsmodet fra optur til nedtur.

Flere får omstødt en kalender med udstillinger, minutiøst tilrettelagt og forberedt, som enten helt aflyses eller udskydes på ubestemt tid. KP20 – Kunstnernes Påskeudstilling er en af de væsentlige, for mange. En række af de kunstnere, som skulle nyde godt af den anerkendelse, det er at komme igennem censurens nåleøje, de må udsætte forventninger om både salg og nye kontakter qua KP20 foreløbigt.

Nogle kunstnere havde planlagt at rejse ud på inspirationstur til fjernere himmelstrøg, for at få nye teknikker og materialer at arbejde med. 

– Külli Suito fra Middelfart har malet sit sidste hjelmebillede, og smidt handskerne, klar til at gå nye veje. Men lige nu er flyene og påskens studietur aflyst. 
Nogle internationale kunstnere skulle nyde godt af residencies her i landet. Det er også faldet til jorden.

Simon Bang – Den Røde Mark

Andre oplever, hvordan der pludselig bliver et rum for fordybelse. Billedkunstner Simon Bang fortæller, hvordan der nu er blevet ro til at analysere et tema, som længe har ligget ham på sinde, men, som der i de daglige aktiviteter ikke har været plads til at gå i dybden med.

Lige nu har han har to udstillinger på hold. Den ene en gruppeudstilling i New York, hvortil han lige nåede at sende sit værk over, da coronakrisen satte ind. Det samme med KP20 i Kunsthal Aarhus. Begge udstillinger bliver til noget, men hvornår er uvist.

– På en måde er tid, som ingen havde regnet med, det mest generøse af alt, udtaler Simon Bang. Det er den største gave man kan få. Normalt er tid umulig at opkøbe for penge, og pludselig får man det foræret af selve Statsministeren! Bliver det større?
Så nu maler Bang alt det, som der ikke før var tid til.
– Og jeg maler ikke, som om verden går under, men som om alt er muligt. Jeg ser det som en enestående tid, udtaler kunstneren.

For Bang kan det blive alt for eksplicit med de udtryk, som direkte tematiserer coronavirus. Det reducerer, og bliver til illustrationer, frem for kunst, der har ambitioner om at række fremad i tiden, mener Simon Bang.

Nærvær og fravær
I Rødovre oplever billedkunstneren Jonna Pedersen, hvordan hendes værkserie [FONE] taler ind i tiden. Den aktuelle verdenssituation understreger, at vi har et behov for at sanse hinanden, tættere på, end de tørt tekniske skrevne sms-beskeder kan række til. Det har Jonna Pedersen malet på i nogen tid, og det er ikke første gang, at omverdenen byder hendes værkserier op til dans. Det gælder også værkerne om Dansk Madkultur, der kom til verden i samme sæson, som daværende fødevareminister Dan Jørgensen fandt på at kåre Danmarks Nationalret – Stegt Flæsk med Persillesovs – Som vor Mor lavede det.

Jonna Pedersen – ARTMONEY

Kunstneren har, som også mange andre, desuden arbejdet med nogle små værker, Artmoney, i en periode. 

Hvis kunstvennerne ikke lige nu kan afse tusindlapper, så tæller det også i et kunstneratelier, når der sælges en bunke små collager i 12×18 cm til den faste pris af 200,- kr. via platformen Artmoney.org, som efterhånden har mere end 20 år på bagen, og dengang blev skabt af billedkunstneren Lars Christian Kræmmer.
– Han glæder sig til gengæld over, at møntfoden atter er aktuel, lige meget af nød som af lyst, og at rigtig mange danske og internationale aktører deltager ad denne kanal. Tjek ind og se, hvor der er aktive modtagere, som tager imod ARTMONEY, som en del af betalingen – her http://artmoney.org/ 

Krystalkuglen kalder
Ser vi nogle måneder frem, så må det for rigtig mange, enten briste eller bære.

Herfra skal lyde en klar opfordring til at støtte billedkunstnere, billedhuggere, performere og kunsthåndværkere, som lige nu mærker kulden fra kunstens forladte huse. Lad os få dansk kunst og kultur fremkaldt i nye initiativer fra både offentlig og privat hold. Må regeringens hjælpepakker nå vidt omkring.

Må Påsken bringe både glædeligt overraskende gækkebreve og genopstandelse.
God Påske.

Mia-Nelle Drøschler – ArtWear

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publicet: Kunstavisen Online, april 2020

Klik på illustrationerne og se en bedre gengivelse:
Simon Bang – Den Røde Mark – Kunstnerens foto
Külli Suitso – Libera Me, 2020 – Kunstnerens foto
Jonna Pedersen – [FONE] nr. 11485 – Kunstnerens foto
Jonna Pedersen – Artmoney no. 02-03-2020 – Kunstnerens foto
Jonas Pihl – ArtWear by Galleri Christoffer Egelund
Mia-Nelle Drøschler – ArtWear by Galleri Christoffer Egelund

Nadia Plesner – Airport 4

DEBAT// Tre kunstelskere kalder:

Festen blev lukket ned, og gæsterne blev sendt hjem. Og damen for bordenden, der er ny i selskabet, gik i coronakoma i utide. Desværre udviser kulturminister Joy Mogensen endnu ikke det nødvendige format i forhold til at samle op i sit resort-område. Tværtimod så afviser hun, at tage sig af dem, som tilfører kulturlivet det grundstof, det hele handler om, nemlig de individuelle kunstnere.

Man hører lige nu om alle de tiltag, der skal gøres for at hjælpe diverse offentligt støttede kulturinstitutioner og zoologiske haver, teatre og medier; men hvad med de individuelle billedkunstnere, incl. billedhuggere, performere, kunsthåndværkere, m.fl., der leverer produkterne til museernes og galleriernes udstillinger, og udsmykninger i det offentlige rum? Hvem hjælper dem? Har Kulturministeren en plan?

Vi er nogle kunstelskere, der savner kunstmøderne på museer, i Kunsthaller og i gallerier. Vi har de sidste par uger haft særdeles god tid til at tænke på, hvordan fødekæden til disse kunstoplevelser, billedkunstnerne, har det lige nu.

Külli Suitso – LIBERA ME, 2020

Vi erfarer, at alle planlagte kunstudstillinger er aflyste på ubestemt tid! Jamen, hvad skal kunstnerne så leve af, når der ikke længere er mulighed for at udbrede kendskabet til deres kunst – og sælge værker?

Vi længes efter at høre en plan. Vi taler altså om mennesker, der lever af deres kunst, og som udgør fundamentet for det kulturliv, som holder samfundet sammen, – og i øvrigt også danner rammerne for at mødes i et fællesskab, som man ikke kan finde andre steder.
– Hvad vil Kulturministeren gøre for denne økonomisk sårbare og uundværlige gruppe i vores kulturliv? Vaske hænder?

Kommuner og privatpersoner må gå ind i opgaven
Samfundet, både politikere, embedsfolk, arkitekter og privatpersoner må tage et ansvar.
Når kommunerne får lov at sætte anlægsopgaver i gang, er det så med i projektplanerne, at der skal kunstnere ind over og sikre æstetikken og levere udsmykninger?
Dette kan kultur- og finansministrene indskærpe.

Men det kan ikke overlades til stat og kommune alene at holde kulturens grundforskere i gang.  Hvad kan man så som enkeltperson gøre, mens vi venter på åbningen af vores kunstinstitutioner?
Køb kunst on-line. Gå ind på galleriernes og kunstnernes hjemmesider og afsøg mulighederne, – og støt så kunstnerne ved at købe f.eks. en litografi, som kan fås til en fornuftig pris pga. edition- produktion,- eller køb et maleri, en skulptur, grafik eller andet.

Artmoney – Jonna Pedersen

Har du ikke ligefrem tusindlapper til rådighed, så kan du tjekke det virtuelle galleri i konceptet Artmoney, hvor kunstnere verden over viser og sælger små unikke kunstværker til 200,- kr. pr. stk. Alle værker har formatet 12×18 cm, men kan være udført i en mangfoldighed af materialer og udgaver. Se http://artmoney.org/
Der er ingen censur, kun den selvcensur, de udøvende udøver, så det er op til beskueren at se og at vælge at investere de 200 kr, – det er ingen herregård. Men mange bække små hjælper faktisk i et kunstneratelier.

Kunstens råstof
Få noget ind i din dagligstue, som kan glæde dig i din karantænestation.
Billedkunsten kan nemlig noget, som ingen andre kunstarter kan. Den åbner vha. farver og former for et refleksionsrum indeni beskueren.

Tanker sættes i gang om eksistentielle spørgsmål, om dit liv og samfundets tilstand og udvikling. Ja,- hele ens liv sættes i perspektiv. Du møder nemlig kunstnerens fortolkning af det liv, der leves lige nu. Du bliver udfordret, og du bliver måske også underholdt. Billedkunsten kan det hele.

Nadia Plesner – Airport 3

Den kan få os til at føle os som en del af et større fællesskab. Den følelse har vi ikke mindst brug for lige nu, hvor sammenhængskraften og tilliden til hinanden testes.  Så, til os alle som privatpersoner, gør noget nu: Køb noget kunst.

PS. Det fortælles, at redningskorpset Falck opstod i sin tid, efter at stifteren Sophus Falck havde stået og set kongeslottet og de kongelige samlinger på Christiansborg Slot brænde, fordi hjælpen udeblev – og ikke var tilstrækkeligt organiseret.
I corona-krise-tider må det private initiativ og det fælles via regering og kommuner gå hånd i hånd.

– Rita Houmann, kunstelsker 
– Connie Boe Boss, blogger
– Inge Schjødt, kunstanmelder

Christiansborgs brand 1884 – Litografi af Frants Henningsen (1850-1908)

“The Conference” 40×50 cm, maleri af Peter Martensen. Foto: Henrik Petit

Mental realisme kalder kunstneren Peter Martensen sit maleriske udtryk i 2020

Kunstneren Peter Martensen vil være kendt af mange for sine kompositioner med hvidkitlede videnskabsmænd i varierede landskaber og for den skjorteklædte kontorist i forskellige interiører og eksteriører.

Bøger ligger ofte udbredt som trædesten i landskabet, og i dunkle laboratorier indfanges lyset af dynamisk flagrende A4-ark, som markører for vores tid.

Blyantstegninger i voksenformat og bronzeskulpturer i miniature er ligeledes en del af Peter Martensens vokabular, som foldes ud på soloudstillingen Mental Places hos Galerie MøllerWitt i København.

Menneskefamilien iagttager
I serien Mental Places har kunstneren drejet sit maleriske udtryk en kende. Hvor figurerne som udgangspunkt har haft karakter af kompositoriske byggesten, så trænger det mentale landskab sig mere og mere på for kunstneren. 

I maleriet med titlen Revy er en gruppe personer vendt ud mod os.

Peter Martensen – Revy, 2020

En enkelt ser meget direkte på os, men de fleste ser ned, måske ind i sig selv, mens andre med deres blikretning er med til at udvide lærredets rum.

For publikum har det psykologiske indhold hos figurerne tit været et omdrejningspunkt i processen med at afkode billedet. Der forventes at være en fortælling. Det høres i dialogen på en fernisering:
– Er det her en kvinde? En mand? Hvad foregår der?

Billedets betingelser
For maleren har indholdet sjældent ligget der som en drejebog på forhånd, kun elementer til scenerierne med inspiration fra tidens diskurs, film, tv og Hammershøi. Det har derimod gerne handlet om afsøgninger omkring en farve i billedets rum med pensel og klud.

Farverne er ofte holdt i monokrome skalaer af ultramarin, gråtoner eller gyldne kulører. Kontrastfarver er meget selektivt indføjet, hist og her en bordeaux, en rosa, en gul, en blå.

“New Sensations” af Peter Martensen. Foto: Henrik Petit

Somme tider har en enkelt hovedfarve skullet udforskes, som eksempelvis den grønne, der sprang kunstneren i øjnene, da han flyttede fra byen og ud i det frodige Nordvestsjællandske landskab, hvor enhver fugl synger med sit næb.

Denne gang har den hvide farve atter kaldt på koncentrationen, eksempelvis i maleriet New Sensations, hvor golfspillende videnskabsmænd besøger et grønlandsk landskab, og holder utidigt fri med den smeltende isvæg i ryggen.

Farveforskellene på isflager, mandskabets hvide kitler og landskabets elementer udgøres af minimale variationer, hvor Martensen mestrer at lande billedet i den rette balance.

Peter Martensen, f. 1953, er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og Det Kgl. Danske Kunstakademi, debuterede 1971.
Kunstneren er repræsenteret på museer i ind- og udland, og er højt værdsat af samlere.

“Me and my I’s” bronze af Peter Martensen 2020. Foto: Henrik Petit

Galerie MøllerWitt
Bredgade 67
Frem til 23. april 

Af Inge Schjødt, inge@komkunst.dk
Publiceret Kunstavisen 03/2020 

Læs mere om Peter Martensen 
her: Et maleri er et mentalt rum 

Tegning af Peter Martensen

Barndommen må ikke betrædes, 2020

Skabertrangen er som åndedrættet // overlevelse
– portrætsamtale med Lene Juhler, Vejle

Energien sitrer og stråler ud i det sekund, Lene Juhler åbner døren til sit atelier i Borgvold ved Banegårdspladsen i Vejle. Her råder hun over to gode rum, som afspejler to af de kunstneriske hovedspor, hun har udviklet, og rundhåndet deler ud af.

Det ene spor er det personlige, kunstneriske udtryk, som begyndte i barndommens tegninger, og som har taget adskillige hårnålesving efter uddannelsen til tekstildesigner fra Kolding Kunsthåndværkerskole i 1984.

Det andet spor er fyldt af performance, sociale interventioner og kunst i det offentlige rum, som oftest i samarbejde med enten helt tilfældige buspassagerer, værtshusgæster og skolebørn. Eller andre professionelle aktører som hende selv. Der iblandt søsteren, socialfaglig konsulent Sanne Juhler Hansen, og fotografen Britta Egebjerg, som er medskaber af Kunsthal Vejle – en forunderlig blå smørrebrødsautomat ved Vejle Banegård.

Vævede malerier
I værkstedet er Lene Juhler i fuld gang med en ti år lang planlagt udforskning af form og farve. For tiden væver hun sine malerier af smalle strimler af lærred, der enten kan være malede forgrunde eller genbrug af tidligere malede værker, som strimles op og skæres til i det ønskede format.

Vævet maleri af Lene Juhler

De vævede malerier fremstår på én gang rolige, grundet væveteknikkens stringens, og samtidig livlige i kraft af de farvespil, der opstår.
– Jeg har det med at sætte nogle benspænd op for mig selv, fortæller Lene Juhler om sin proces. Og proces er et nøgleord, der går igen. 

– Det var den dygtige, fynske Nina Ferlov, som i sin tid fik givet mig lysten til at gå kunsthåndværkervejen.
Men efter uddannelsen på Kunsthåndværkerskolen sprang jeg væk fra den udstukne linje, der mest sigtede mod industrielt design.
– Det opfyldte bare ikke den indre nødvendighed hos mig.

– Jeg skar helt ind til benet, til blyant og papir.
Jeg fik nogle værker igennem nåleøjet til Kunstnernes Påskeudstilling et år, hvor Anders Kirkegaard var censor. Så følte jeg, at kursen var god nok.
Derefter satte jeg mig for, at jeg ville lære at male for alvor. Og i to år undersøgte jeg landskabsmaleriet. Dels gennem egen praksis, og dels gennem al den litteratur, jeg kunne finde.

Herefter fulgte udstillinger, gallerikontakter og alt det, der hører til. Også nogle af de skyggesider, der sikkert er i enhver branche. Og så skiftede jeg arbejdsfelt, fortæller Lene Juhler. 

Mælkebøttebørn
– Ved du, at hjernen er bygget sådan, at centeret for overlevelse og modstandskraft, det ligger tæt ved centeret for kreativitet? Når centeret for overlevelse aktiveres, så bliver centeret for kreativitet ofte stimuleret samtidig, fortæller Lene Juhler.
– Også af og til overstimuleret, lyder det, fulgt af et lynende blik.

Det vil jeg gerne tro.
Ja, faktisk er det ganske logisk, når man ser en barnlig spilopmager for sig, som gør krumspring for at slippe om ved nogle af livets forhindringer. De kan være såvel fysiske, som mentale – ordblindhed – er et af de træk, der falder mig ind. De kan være sociale, familiemæssige og være ganske blokerende for den enkelte. Her træder kreativiteten ofte ind.

Lene Juhler deler nogle momenter fra barndommen, hvor familien faktisk boede i Djævlekløften i Vejle, og modnede hendes personlige modstandskraft, som et mælkebøttebarn, der brød asfalten.

Sammen med søsteren Sanne Juhler Hansen skabte kunstneren i 2012 projektet Barnets stemme, som dels var en udstilling og foredragsrække på Vejle Kunstmuseum, og dels i 2014 var en kunstnerisk performance, der på sin turné rundede Christiansborg, og der fik adskille politikere i tale med Mælkebøtten som gennemgående element, og symbol på, hvad børn har brug for.

Just passing by – Lene Juhler

Udsyn // indkig
I atelierets andet rum viser Lene Juhler sit seneste offentlige projekt.
Just passing by, hedder det vinduesrum, der her er blevet til et udstillingsrum, som taler til stedets forbipasserende. For tiden ses her: Barndommen må ikke betrædes.

Vi taler om Juhlers kommende kunstprojekt om barnebrude, og de arrangerede ægteskaber, der som regel er sat i scene af kvinder. – Hvilket overrasker de fleste med en dansk, pædagogisk tilgang.

– Hvis man er blevet ramt på sin seksualitet, så er det noget af det værste, der kan overgå et menneskes personlighed. Det er så skadeligt. For empatien brydes ned, forklarer Lene Juhler som argument for, at skikken lever videre gennem generationer af kvinder, der ikke skåner deres egne døtre.
– En kunstnerisk tilgang kan tilbyde tolkning, og indgyde mod til forandring.

Kunst // natur // kærlighed
Det at tegne, det er os så grundlæggende, det er os iboende, fortæller Lene Juhler.
– Ethvert barn kan tegne, og det rører og rammer noget indeni.
– Det så og hørte jeg i samtalerne med de buspassagerer, jeg tilbød et ark tegnepapir og en croquismodel på en tur i en almindelig bybus. Nogle fortalte bagefter, at de var overraskede over, at den blokering de havde i forhold til at tegne, ligesom var forduftet.
Gennem kunst, natur og kærlighed når man ind til de grundlæggende elementer, der taler til kernen, til det humane i mennesket, fastslår Lene Juhler.

Kunsthal Vejle – foto Jonna Pedersen

Læs mere www.lenejuhler.dk
– om Kunsthal Vejle, Barnets Stemme,
udstillinger i ind- og udland, bl.a. i Japan og USA.

Gruppeudstillinger på bl.a. Brandts 13
og Kastrupgård Samlingen DEN SORTE SKOLE,
Fyns Grafiske Værksted 40 år.
Kunstpakhuset Ikast og Kirsten Kjærs Museum
DET DER IKKE BLIVER SAGT.
Flere separatudstillinger, bl.a.:
Johanne-Christine på Vejle Kunstmuseum. 

Af Inge Schjødt, inge@komkunst.dk
Publiceret Kunstavisen 03/2020 

Handsome Hound – af MRR

På besøg hos collagekunstneren Marina Rubini Rordam

Ser du en nydelig dame stå på hovedet i en container, så er det muligvis collagekunstneren Marina Rubini Rordam, der er på jagt.

Magasiner, gamle lærebøger og alskens antikvariske marskandiserfund går hun og gør fund i til sine collager og assemblager. En kunstform, der blev hendes livgivende passion af mange snirklede veje. Undervejs tog hun kunstnernavnet Marina Scissorhands.

Kunstneren er udstillingsaktuel her i foråret, når Mississippi Kunst & Kultur i det vestjyske slår dørene op for årets første gruppeudstilling i nye lokaler på Odby Gl. Skole på Thyholm. Marina Rubini Rordam får følgeskab af Kung Hansen, Frida Franko-Dossar, Helle Hee Degaardt og Malene Hedetoft.

Low cost // Zero waste // No purchase
Marina Rubini Rordam bruger øjnene! Og så sætter hun nogle kriterier op for sit arbejde, som skærper hendes egen opmærksomhed i jagten på de rette elementer til klippebordet.

Stair Case Bird Stare

– Jeg bruger kun originalmateriale, helst fundet, modtaget eller købt, meget, meget billigt, fortæller kunstneren.
– Low cost, zero waste, no purchase er blandt mine kriterier.
– Nogle collager tager måneder og udvikler sig efterhånden, som jeg finder materialet, andre opstår efter dogmeregler, som f.eks. et antal bøger, som jeg har valgt fra begyndelsen. 

– Jeg har altid et barberblad på mig og skærer glad sider ud af blade hos lægen, der kalder på at blive brugt, beretter Marina Rubini Rordam.

Nogle materialer er fundet på rejser, hvor hun gerne tjekker både hotellernes byttereoler og lokale genbrugsbutikker for magasiner og blade, vi ikke ser herhjemme.

Af den fingernemme slags
Hendes blik for de allerfineste finesser kommer både hjemmefra og udefra. Hun valgte at uddanne sig i broderi på Håndarbejdets Fremmes Seminarium i Bredgade. Her tænkte hun ud af hulsømmene, fuld af alternative ideer og tanker om, hvad man kunne bruge kunsthåndværket til. 

Play My Yoga Fiddle – af MRR

– Når nogle elever broderede yndige blomster, så valgte jeg at vise kromosomerne for Downs Syndrom i kæmpeformat. Skulpturelt broderi var noget nyt på den traditionsrige skole, hvor syprøverne var så godt som ens i 1940’erne og 80’erne. 

Siden er det blevet til tøjdesign og nogle broderede kirketekstiler i tidens løb, men periodevis også karrierer indenfor undervisning i broderi for blinde, sprogkursus for adoptivbørn, EU-administration mm.

Marina Rubini Rordams far, som var ud af cirkusslægt, bosatte sig på Haiti i 1970erne, og ved besøg her fik hun smag for den detaljerige, haitianske billedkunst.

Og detaljer er der virkelig mange af i værkerne fra Marina Scissorhands. Yderst sammensatte er hendes billeder. Se eksempelvis indholdsfortegnelsen til værket Daddy is Home.

Daddy is Home

– Figuren ”Far” er sat sammen af 4 dele: underbenene er et par arme fra en gymnast, der står på hænder, kroppen er fra artikel om at arbejde nøgen i haven, halshvirvlerne fra en lægebog fra 1930, og hans hoved er et klistermærke fra Dark Light Illustrations.

Venstre side er fra et katalog om emballage til butikker og en blank side fra et blad. Højre side kommer fra et boligblad og plancher fra fuglebog. Orkideerne er fra et plantekatalog.
– Ja, klik og kig lige en ekstra gang på billedet, Daddy is Home.

Køn og roller
Gennem livet som singlemor har køn, mænd og kvinder ofte været på nethinden, ikke mindst gennem fem år som blogger med singleliv, som omdrejningspunkt. Det er der kommet flere billedserier ud af, efter at hun en mørk nat forgreb sig på børnenes materialer til at lave julegaver af, og collagekunsten for alvor begyndte at tage fart.

Marina Rubini Rordam kan, med sin veludviklede iagttagelsesevne, ikke lade være med at undre sig over nogle af de skæbner og levemåder, som mennesker vælger at gå ind på med åbne øjne i deres parforhold. I værkserien Bridezilla viser hun således, hvad kjolen kan gemme, for den mand der uopmærksomt vælger sin brud.

Bridezilla NY

Således lyder indholdsfortegnelsen for Bridezilla N.Y.:
– Kjolen er fra et spansk brudekjolekatalog, krybdyrsarmene fra en bog om dinosaurer, jeg sankede, da jeg arbejdede som frivillig i en genbrugsbutik i Spanien. Hendes hoved/hals er fra et boligblad om glaskunst.
Bøffen med fluer er fra en mellemkrigstids-husmodermanual. Hjertet fra en brochure fra UK. Baggrunden er fra en bog om opførelsen af Chrysler bygningen, fundet i vores byttebod i andelsforeningen.
Guldrammen var sat ud til storskrald.

– Bruden, der måske i starten lignede en Madonna Marilyn viser sig måske at være en Bridezilla, som flår hjertet ud og bider hovedet af ham, eller det ender måske som et Match Made in Hell.

– Skulle du så få brug for et trøstende kram? I Need a Hug / Unconditional Love er på lærred med guldspray, dobbelt sæt sommerfuglevinger fra bogklubbog fundet på loppemarked, en svømmer med et kranie fra en lægebog fra 1900-tallet, tekst fra dameblad.
– Værsågod, det er lige her, smukt og bizart på samme tid.

Bille serien
Marina Rubini Rordam jublede, da hun en dag kom over en bogklubbog om insekter. Her lå en helt forunderlig verden og ventede på hendes lup og saks, og hun gik i gang med at skabe sin egen version af verdens fauna, hvor en serie af Rubinis biller nu ser dagens lys, alle opbygget efter samme dogmeregler.

Cribble-Crabble

På udstillingen på Mississippi får de bl.a. billedserien Cribble-Crabble 1-2-3, hvor et katalog fra væveren Ane Henriksen kommer til ny ære og værdighed:  

– Ane Henriksens brystkasser er baggrund og kommer fra et katalog fundet i rodekasse, billerne fra bogklubbog fra gadebibliotek, benene fra artikel om for tidligt fødte børn i hollandsk tidsskrift, og ansigter/hovederne er klippet fra blade, fortæller Marina Scissorhands.

Collagen Fladbord og Friarm er fra Bille-serien og er på lærred.
– Baggrunden er fra en almanak fra 1800 tallet, kjolen er klippet ud af katalog med Malene Müllertz flettede keramik, ben fra cowboybuksereklame, fødder fra modemagasin, skovl fra et Silvan-katalog, og tekst fra dameblad fra 1950’erne, fortæller kunstneren.

Zoom
I sine assemblager, skabt af makreldåser, legetøj og alskens påfund stikker Knokelmanden sine selvlysende lemmer frem.
Målgruppen for værkerne var unge på Nørrebro, og de er blevet taget imod med kyshånd på Monday Studio i Brorsonsgade, Kbh N.

Marina Rubini Rordam elsker at udfordre sit publikum ved at vende elementer på hovedet, og allerhelst give beskueren en overraskelse.

Match Made in Hell

Her er noget at studse over og grine af, eller måske rødme af. 
– Når man ser nærmere til, er næbbet noget ganske andet end et næb i billedet Nasty Women, og det nøgne menneske bruger hun generelt med både let og fast hånd.

I det hele taget interesserer kvindeperspektiver, politik og frihedsrettigheder også kunstneren, som med sine collager præsenterer fantasifulde facetter af tilværelsen, klippet og formet i miniatureformat.

Marina Scissorhands kan følges på facebook og Instagram.
Zoom ind og se, hvad illusionisten finder på at præsentere os for af fine fund fremover.

Mississippi – forårsudstilling
Jupitervej 26, 7790 Thyholm
Planlagt fra 28. marts – 3. maj
– før forholdsreglerne mod
Coronavirus blev iværksat.

Følg Mississippi på facebook,
og se, hvornår udstillingen åbnes.

Need a Hug?

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret Kunstavisen.dk Online

Neel Jans – Homeplace XVI

Homeplace er titlen på en serie nye værker af Neel Jans og navnet på hendes aktuelle soloudstilling i København

Naturen er groet under huden og langt ind i penslerne hos billedkunstner Neel Jans, som præsenterer soloudstillingen Homeplace i København.

Hun har slået rod ved Lejre Ådal, og nyder hjemmebanen i det grønne.

Her har hun sit vildt blomstrende staudebed, og hegn ud mod de dyrkede marker som bagtæppe for en anderledes tilværelse, og for de motiver, der trænger sig på i hendes kunst. Hvad enten det er i olie på lærred, eller det er dekorationerne på udstillingens store og små stentøjsvaser.

Det er ikke de store dramaer, men naturens vældige kraft, der sagte hvisker én i møde på udstillingen.
– Mødet med værkerne sænker byboens travle tempo, og befordrer en meditativ lytten sig ind på det, kunstneren her udtrykker med en tågedæmpet, stilfærdig insisteren.

NJ – Homeplace VI 2020

Og lige dér opstår genkendelsen.

Uvægerligt kalder sindet erfaringer frem, som rimes op mod de tilsyneladende tyste billeder. Dermed tales naturens sprog frem hos beskueren.

– Om det så er sansningen af åbne vidder med store himle, som i det nordvestjyske, eller det er dunkle skovtykninger og truende trækroner, der rækkes én i møde.
– Duftende kornmarker er der også.
– Det vækker genklange og længsler efter en højere harmoni.

Umådeligt smukt er det gjort i et stærkt personligt udtryk.

Horisontens nødvendighed
Tidligere boede kunstneren med familie tættere på København, i hendes opvækst var det på Amager. En rejse til det bjergrige Toscana vakte et behov for en smukkere horisont, og det lykkedes at finde en ny hjemstavn i den frodige ådal fyldt med arkæologiske spor af tid, og nuets dyre- og planterige.

NJ – Vegetation I-XVI 

For inspirationens skyld har Neel Jans også spurgt en række personer i sit nabolag om deres forhold til naturen, og deres udsagn er blevet inkorporeret i nogle af motiverne på udstillingen og udsnit kan læses i kataloget.

– En af dem citerer – så Dannebrogen blafrer:

”Jeg vil bo hvor jeg kan følge solopgang og solnedgang, og hvor lys og skygger skifter over landet dagen lang. Jeg vil leve på en høj hvor jordens runding er en vished, og ernære mig af himmelflugt og frodig utilfredshed”
– Piet Hein, digter og designer

God fornøjelse med udstillingen Homeplace
– og med at høre naturens hvisken.

Bredgade Kunsthandel
Bredgade 69, København K
Frem til 28. marts 

NJ – Homeplace II 2020

Af Inge Schjødt, inge@komkunst.dk
Publiceret online: Kunstavisen.dk

NJ – Homeplace VII 2020

Af Gitte Svendsen

Syv kunstnere slår spændstig samklang an

Gjethuset i Frederiksværk er et monumentalt bygningsværk, som kræver markant modspil. Og det er netop, hvad det får med gruppeudstillingen ECHO, hvor syv kunstnere kalder ind i det storslåede hus.

Sart begyndelse
Weight off my shoulders hedder en sart mobile af Ninna Bohn Pedersen, som modtager den besøgende.
Langsomt drejer den rundt om sin akse med vægten af hestehår, tørrede blomster, silke og nylonsnor, og slår en meditativ tone an.
Det gælder også kunstnerens videomontager.

Anderledes konkret statisk er Hanne Helms rumlige skulptur Entrance, der indtager rummets midterakse med høje, geometriske sætstykker, gennembrudt af døråbninger.

ECHO i Gjethuset

Den fører den besøgende på en sanselig vandring forbi Hanne G’s organiske Cosmic Choir af hæklede vækster og en arkitektonisk Frieze af uld, maling og lærred.

Hanne Nielsen Kjærsgaards fine malerier rummer dualiteter af ude inde, nærvær fravær, nuet og historien, som får beskueren til at standse op.

Titlerne understøtter stemningerne. Billedet We should have stayed, viser to kvinder på vej, som man får lyst til at lære at kende.

Sanserne før intellektet
Med Gitte Svendsens legende installation af rummelige stålrør, ryatæpper, lys, sækkevogn og håndværktøj i kontrastfulde, stærke farver bydes vi op til en linedans med bensving.

Gjethusets beton og majestætiske vinduesnicher danner en flot ramme om Svendsens vægtæpper og flerdimensionelle elementer.

På gulvet regerer stålrørene, solgule, og foret med tuftet rya eller klædt i lys.
På den orangefarvede sækkevogn finder vi farvepigmenter indesluttet i plastikceller, der tillader en fortsat forvandling.

Svendsen og Sanfærd

Her er på én gang bevægelse og stilstand, og med nogle ’clumsy’ elementer placeret i rummets to modstående ender, omslutter værket på sin vis hele udstillingen.

Kunstnerens intention er at tage beskueren med ind i et rum af former, materialiteter og fordybelse, som var det en vandring i et maleri, og det fungerer. Elegant er det gjort.

Det sanselige er ligeledes fremherskende i Mette Sandfærs monokrome værker af pu-skum, pap, træ og akrylmaling i serien Trying to Fix.
Udvælgelsen responderer smukt til Svendsens farvebombardement.

Farver i styret tilfældighed
I de stramt komponerede værker af Renate Borgen kommer intellektet før sanseligheden, idet hun ud fra Johannes Ittens lære om farvekontraster har skabt sine farvevalg, og derpå ladet felterne placere efter lodtrækningens tilfældighed.

Helms – Entrance

De syv kunstnere viser hver for sig individuelt facetterede indsigter og skaber tilsammen et originalt, seværdigt og tidssvarende klangbillede.

Udstillingen er kurateret af Hanne Helms, Hanne Nielsen Kjærsgaard og Renate Borgen.

Gruppeudstillingen ECHO
Gjethuset – Frederiksværk
Frem til 6. marts

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen nr 2/2020

HNK: We should have stayed

Kirsten Klein – Sommerstorm i Svaneke

Corners firehundrede værker giver et indtryksmæssigt vinterkøligt styrtebad

Det syder og bobler i hele organismen, når man forlader Sophienholm ved Kgs. Lyngby efter et besøg på årets Corner udstilling. Med omkring firehundrede værker på væggene får man noget af et indtryksmæssigt styrtebad, hvor der med fordel kan reguleres på temperaturerne her og der.

Ligefrem behagelig skal en kunstudstilling sandt nok ikke være, men dette års ophængning kunne, med en mere heldig hånd, have givet årets udstilling et mere harmonisk eftermæle. Det er dog retfærdigvis kun få, men betydningsfulde rum, der kradser disharmonisk i øregangene. 

– Her skal fremkaldes nogle udvalgte indtryk, som en appetitvækker til at opsøge årets righoldige Cornerudstilling, der kan ses frem til 16. februar.

Randi & Katrine – Brystkasse

Det bedste
Gæsterne først: Randi & Katrine leverer et forfriskende indspark med værkerne Brystkasse, papegøjen Macaw og Sailors Valentine i træ, pap, maling, støbebeton, muslingeskaller, søkort, med mere.

– Såkaldte souvenirs, der kalder på eftertanke og varsomhed i samarbejdet med fjerne kulturer.
– Smukt og stedsspecifikt tænkt med inspiration fra den berejste Frederikke Brun, der engang var frue og mæcen på Sophienholm.

I samme rum på førstesalen har Claus Handgaard et velkomponeret blik på moderne stilleben i en delikat kolorit på krydsfinér.

I Cobrarummet har Finn Heibergs sitrende, fine og finurlige scenerier fået en velvalgt placering sammen med Mogens Gissel og keramiker Bente Hansens Aalto-lignende bølgekrukker. 

Tong Wong og Pontus Kjerrman

På Mezzaninen regerer Pontus Kjerrmans herlige og kærlige Lewis-væsner i en velkomponeret opstilling
– sammen med Uffe Christoffersens velkendte tigre, Egon Bjerg Nielsens ekspressive naturpoesi og billeder af Tong Wong, der leverer et af udstillingens malerisk mest interessante bidrag.

Det værste
I hovedhusets pragtsal har Daniel Enkaoua helt berettiget fået plads til nogle vidunderligt sanselige, store portrætter.
– Men hvorfor bringes de ikke i samklang med rummets arkitektur? I stedet har Jakob Jørgensens fotografier i et betydeligt mindre format fået pladsen på langvæggen.
Al respekt for vores monark og hendes eventyrlige frikvarterer, men. Øv. Den manglende kadence forstyrrer oplevelsen af både Enkaouas malerier og Jørgensens fotoserie.

Af Daniel Enkaoua

I forhallen møder vi Damen fra Avignon af Merete Hansen. Men, hende har vi da set før? Og på samme plads?
Det kræver et dyk i kataloget at erkende, at Damen her optræder for fjerde gang, og nu i søndagstøjet i Hansens livskraftige formsprog.

Det virkeligt gode
En sand fornøjelse er det at gense fotografier af den nu 75 årige nestor indenfor landskabsfotografi, Kirsten Klein.

– Jeg håber, at glassene blev løftet behørigt, da Corner udstillerne fejrede fødselsdagen umiddelbart efter udstillingens åbning, for hun, Kirsten Klein, åbner om nogen vore øjne for landskabets skønhed. Både i de monumentale himle og i bølgens og pløjemarkens strukturer.
– Tak til Klein. Tillykke med det flotte årstal.

Helt godt var det dog ikke med det overfyldte udstillingsrum på Staldloftet. Igen skurrer og gyser det. Her er plads til mere selvdisciplin, en skarpere udvælgelse, eller en bedre indretning af rummet, for det yder ingen retfærdighed at fylde så mange værker ind.

Mere heldig var Mia Nelle Drøschler med pladsen i Orangeriet, hvor hendes farveeksplosioner gik godt i spænd med væksterne, der omgav malerierne, som tydeligt har udviklet sig siden Norske Hus.

Af Mia Nelle Drøschler

Side- og slutbemærkelser
Lars Heiberg, Anita Viola Nielsen og Martin Askholm gør det glimrende i hovedbygningens sidegemakker, hvor det er naturligt at gå tæt på, og studere både digitaltegning, akvareller, linoleums- og kobbertryk.

Sophienholm byder på mangfoldige muligheder, og Corner byder på stor variation, hvor kun få kan undværes.

I 2020 udstiller: Martin Askholm, Elisabeth Bergsøe, Jens Bohr, Per Baagøe, Uffe Christoffersen, Mia Nelle Drøschler, Daniel Enkaoua, Alba S. Enström, Mogens Gissel, Claus Handgaard, Bente Hansen, Merete Hansen, Ole Prip Hansen, Finn Heiberg, Lars Heiberg, Tove Hummel, Elisa Jensen, Jacob Jørgensen, Jens-Peter Kellermann, Pontus Kjerrman, Kirsten Klein, Leif Madsen, Anne Marie Mejlholm, Anita Viola Nielsen, Egon Bjerg Nielsen, Hanne Sejrbo Nielsen, Mogens Nørgård, Lars Ravn, Morten Skovmand og Tong Wang. Gæsteudstillere: Randi & Katrine, Bianca Maria Barmen.

Det er dygtige folk. De fortjener både salg og opmærksomhed, og en noget bedre kuratering til næste år.

Af Martin Askholm

Corner 2020
Sophienholm, Kgs. Lyngby
Frem til 16. februar

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk

Illustrationer:
Kirsten Klein – Sommerstorm i Svaneke, pressefoto
Randi & Katrine – Brystkasse, pressefoto
Mezzaninen med Tong Wong og Pontus Kjerrman – foto Inge Schjødt
Daniel Enkaoua – Liel de face torse nu – pressefoto
Mia Nelle Drøschler – Can I Reach the Sky From Here, foto Inge Schjødt
Martin Askholm – Eat the Rich, kobbertryk, foto Inge Schjødt

Bente Hansen – Bølger, keramik, foto Inge Schjødt 
Randi & Katrine – Blå Macaw – og i baggrunden værker af Claus Handgaard, foto Inge Schjødt 

Af Bente Hansen

Randi & Katrine sammen med Claus Handgaard

Bogens forside

Med sin første bog inviterer brodøsen Karenmaria Margareth ud på eventyr og ind i fordybelsens frirum

Der var engang en tekstilkunstner med fuldtidsjob i tøjbranchen, som gik i stå.
Midt i en tango. Krop og sjæl sagde fra overfor en hektisk hverdag.
Så Karenmaria Margareth klippede båndet til otte-til-fire jobbet, og fandt vej til en anderledes livsform, hvor farverigt, kreativt kunstbroderi gav hende nyt fodfæste. 

Nu har hun udgivet bogen The Little Mermaid – Creativity Flow & Mindfulness Training, hvor hun inviterer læseren med ind i kunsthåndværkets healende frirum.

En ny stemme
I en række eventyrligt broderede illustrationer til H.C. Andersens billedrige fortælling om Den Lille Havfrue viser Karenmaria Margareth nye poetiske veje for broderikunsten.
Inspirationen finder hun dels i naturen, dels i litteraturen, og i tilfældet her gennem en række unikke undervandsfotos af René Bruno Nielsen, som betød, at hun dristede sig i en ny retning med nål og tråd, mere organisk, mere fabulerende. Altid frigjort fra konventioner i sit formsprog.

Broderi efter koralrev

Længsler og drømme
I kunstens rige, i fantasiens rige fandt eventyrdigteren H.C. Andersen selv sit personlige udtryk for håndtering af livets tilskikkelser, og her afspejledes hans personlige drømme.

Eventyret om Den Lille Havfrues uopnåelige kærlighed er efter sigende blevet til, da digteren selv havde erfaret kærlighedens smerte. Den omskabte han målbevidst med sit talent, og rakte ud til et lydhørt publikum.

Bogudgivelsen her er et skridt mod målet om at gøre broderiet attraktivt for andre i en travl verden, der kalder på frirum for fordybelse.
– Således er bogen forsynet med et kapitel, hvor nogle af de anvendte syteknikker og sting demonstreres i enkle arbejdstegninger. Lige til at gå til.
– Her er også medgivet nogle forklaringer om, hvad lige netop broderiet, som meditativt håndværk, kan bidrage med til krop og sind. 

Til bogen er broderierne eksklusivt fotograferet af Suezanna Zenani, der i høj grad har bidraget til bogens medrivende stemning sammen med et elegant layout
– skabt af Ida Fia Sveningsson.

Havskum – tekstil

Vel vidende, at brodøsejobs ikke kommer i store stimer har Karenmaria Margareth, som er uddannet fra Håndarbejdsseminariet i Odense, i takt med udviklingen som kunsthåndværker løbende fokuseret på at tilbyde undervisning på forskellige platforme, dels på workshops, dels via online undervisning i korte filmede forløb – samt networking og foredragsvirksomhed.

Bogen The Little Mermaid – Creativity Flow & Mindfulness Training, er udgivet på engelsk for at række ud til et internationalt publikum, og købes online på SAXO.dk og Amazon.com, via kunstnerens website www.poeticalartist.com.

Fakta om bogen:
The Little Mermaid – Creativity Flow & Mindfulness Training – af Karenmaria Margareth, 112 sider.

Oversættelse: Julie Filippa Dam-Krogh, Dejan Alankhan.
Omslag og layout: Ida Fia Sveningsson
Broderiillustrator: Cathrine Canzon. 

Hos Havheksen

Fotografer: Zenani, René Bruno Nielsen, Javier Teves.
Bogens tilrettelæggelse: Malene Bendtsen.

Tryk: Amazon Fulfillment/Poland Sp. z.o.o. Wroclaw
Papir mm.: to udgaver – paperback/hardcopy.
Oplag: print on demand.  
ISBN: 9781693168383 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen 1 / 2020

Susanne Schmidt-Nielsen, occurrences 

– Hvor går kunsten hen i det nye årti?
– Tendenser på kunstscenen, set fra 2860 Søborg 

Mellemrummene, forbindelserne, materialerne, lyset og farven. 

Kunstscenen i 2010’erne har genfremkaldt fordybelsen og etableret nye rum for eksperimenter. I 2020erne kommer vi til at se, hvordan det manifesterer sig og fortolkes i kunstformer, vi kender – og i helt nye blandformer.

Fordybelsen har jeg set hos flermediale kunstnere, der er stofligt eksperimenterende, og som bevæger sig ind i og ud af materiens mysterier ad egne veje med stort mod, og med genresprængende insisteren på beskuerens medleven og materialernes fortællinger. – Her er ikke servering på sølvfade, men føde til sans og tanke, og stor skønhed af den subtile slags, der skal opleves helt tæt på. – Dér kommer klangen, i grafik, skulptur, installations- og rumkunst.

Carsten Krogstrup, Leda Dreaming 2019

Malere, der kan male
Der var klassisk orienterede malere, som gik deres egne veje i forrige århundrede, mens nogle blev De unge vilde.
– Flere er tilbage med lysende kraft i oliemaleriets krævende håndværk med fortællinger til tiden og om tiden i langsomt udvundne scenerier.

Andre er deciderede skønhedsdyrkere med langsomhed og tidsaspekter på paletten. En del har dyrket det realistiske maleri og det surrealistiske, med stor præcision.
– Jeg tror det fortsætter, for her er stadigt tålmodigt arbejdende ildsjæle, der går hele vejen med interesse for farven, motivet og håndværkets fortryllelse. 

Begrebet stilleben har fået fornyet opmærksomhed.

Jonna Pedersen, Isii

Her udforskes varianter af eksteriører, interiører og kompositioner, der inddrager rum-, kunst- og kulturhistorie.

– Værker, som indtænker reklamelignende elementer, kategoriseres alt for hurtigt som pop-art, men vi må altså se at komme videre end Warhol’s Campbell’s Soup.

Vi må åbne øjnene, for, her ligger andre vitaminer i de fortællinger, der gengives med tolkninger af forbrugersamfundets formsprog, hvad enten det er i maleri, collage, skulptur eller installation, eller noget helt femte.

Kunsthåndværk i krydsfeltet
Fordybelsen og det eksperimenterende gælder også på designscenen, hvor vi har set en stærk veneration opstå for træet, møbelklassikere og keramik. – Vi søger en lødighed i tingene, og forbeholder os retten til at fortryde ved at investere i vintage, retro og genbrug. 

Ane Henriksen – skjorter og tråd

Men genbrug er slet ikke så ringe.
– Slet ikke, når det falder i hænderne på modige tekstilkunstnere som eksempelvis væveren Ane Henriksen og Inger Odgaard, der ekstemporerer i strik. Der trænger mysterier frem, helt på linje med skulptur- og installationskunst. Og tekstilkunsten rækker ud til et stort, internationalt publikum på tværs af verdensdele. Det samme gør glaskunsten.

– Indenfor møbelkunsten finder vi folk, som snedkerne hos Egeværk, hvor læretidens fordybelse og materialekundskab vitterligt bliver udmøntet i en fremkaldelse af træets mysterier.
For at få plads til at arbejde mere i den kunstneriske retning samtidig med designproduktionen, så flytter virksomheden fra Hundested til Helsingør og åbner på flere kvadratmeter i midten af maj.
– Det bliver interessant at tage imod de skulpturelle værker, der nu skabes her.

Egeværk – Orbit COP24

No Limits Art & Design
I november 2020 åbnes dørene for en ny kunstmesse i København, der inviterer kunst og design ind under samme tag, nemlig NO LIMITS ART & DESIGN i FORUM.

– Et initiativ fra garvede folk i galleribranchen, der fortjener medvind, fordi visningen af værkerne sættes i fokus fremfor diverse interne hierarkier. Forum renoveres, og messen arrangeres af det dygtige team, der er vant til at producere Art Herning, så rammerne bliver på én gang nye og velkendte for udstillere og publikum.

Ud af boksen
Den rumlige kunst i vor tid er i sit væsen eksperimenterende og mere involverende, som eksempelvis i projektet KulTHYvator, hvor landsbyernes beboere i Hørdum, Bedsted, Vestervig, Sjørring, Snedsted og Hundborg kom ud og fik del i skabelsen af land-art, og tog medansvar byfornyelse.
Statens Kunstfond støttede og belønnede initiativerne, hvor mennesker, viljer, ideer og stedlige vilkår har sået liv og fællesskab.
– Det projektorienterede, involverende kommer vi til at se mere til.

SIIKU – Meltage 2019

Adam og Eva i 2020
De, der sætter børn i verden i de her år, de kalder på en ny ansvarlighed, og de pløjer grådigheden bort med krav om forandring. Det afspejles i kunstscenen, hvor klima- og miljøbevidsthed naturligvis kommer med på inspirationens balkort i et væsentligt omfang.

På Kulturmødet på Mors skabte kunstnergruppen SIIKU en event med lysende plastik i samarbejde med gæsterne, i Gjethuset ved Frederiksværk viste de udstillingen Meltage, og i København så vi en fuldstændig grøn udstilling med både tekstilkunst, malerier og installation.

På Frederiksberg slog Gallerie Lorien dørene op for en måned med GLOBAL GOALS x ART, som forhåbentlig kan blive en vandreudstilling.
– Og børnene kom med deres input.
– Der ser vi en blandform, som nok vil fortsætte, for familieliv og fællesoplevelser myldrer frem på landets museer, biblioteker og kulturhuse.

Machine learning
Endelig vil eksperimenter i 3D-print, video, lys og lyd utvivlsomt komme til at indtage flere platforme, i takt med at udøvere og publikum gøres fortrolige med materiens mysterier i det digitale greb.

Med CC Copenhagen Contemporary, DAC Dansk Arkitekturcenter, den kommende filial SMK Thy og flere nye interaktive mødesteder landet over kan vi se frem til en varieret kunstscene med salt til både eliten og den mindre elitære, men lige så ægte kunstelsker. 

Christina Mosegaard, Pink Jewel, 2016

God kunsttur. Godt Nytårti!
– 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret Kunstavisen.dk, januar 2020

Klik ind på de enkelte illustrationer, og se dem i bedre kvalitet: 

Susanne Schmidt-Nielsen, occurrences – detail, foto: Inge Schjødt.
Carsten Krogstrup, Leda Dreaming, 2019 – foto: CK
Jonna Pedersen, ISii 2018 – foto: JP

Ane Henriksen, Min vestenvindshimmel, detalje – foto: AH.
Egeværk – Orbit, COP24 – privatfoto
SIIKU – Meltage, installationsview 2019 – foto: Inge Schjødt
Christina Mosegaard – Pink Jewel Tulipa – foto: CM
Anneline Schjødt Pedersen, Amorph, radering – foto: ASP

Anneline Schjødt Pedersen, Amorph, radering 

Susanne Schmidt-Nielsen, conditions, inside, foto IS.