Et maleri er et mentalt rum

Peter Martensen - Dansen om Sorte Scene, 2003

Peter Martensen – Dansen om Sorte Scene, 2003

Hvad maleren Peter Martensen fortalte ved et besøg Huset i Asnæs i sommeren 2017 

Peter Martensen voksede op på Stadionvej i Odense i 1950’erne, og lyden af stadion var som et trofast bagtæppe. Faderen var reklamemand. En dag, da Peter var omkring 5-6 år gammel så han et hæfte, et katalog, som faderen havde med hjem. Her var fotos fra MoMa-udstillingen ’The Family of Man’ – en international fotoudstilling, kurateret af Edward Steichen, som besøgte Charlottenborg i 1957.
Motiverne heri viste andre sider af tilværelsen end det kendte kvarter, og det gjorde et stærkt indtryk.

Peter Martensen tegnede fra sine tidligste år, og i gymnasiet foreslog en lærer ham at søge på Kunstakademiet. På Det Fynske Kunstakademi fik han sin grundlæggende kunstneriske uddannelse, og snart derefter fik han atelier i Bredgade i København. Med et almen voksenpædagogisk grundkursus i baglommen kom han i gang med at undervise.
– Jeg blev klar over, at jeg skulle dygtiggøre mig for at frigøre mig. Jeg malede derfor studier, klassiske opstillinger, portrætter og senere motivkredsen Tilskuere. Det var i årene omkring udstillingen ’’Kniven på hovedet ’’med De Unge Vilde på Tranegården i Gentofte (1982), hvor eleverne fra Kunstakademiet i København rejste ud, studerede transavantgardismen og blev inspireret til at udtrykke sig voldsomt, gestikulerende og fabulerende.

Peter Martensen - Fokuseringen, bemalet bronze, 2017

Peter Martensen – Fokuseringen, bemalet bronze, 2017

Maleriet først
Peter Martensen spurgte dengang sig selv, om han var født i en forkert tid, for selv om de vildes maleri påvirkede ham stærkt, kunne han ikke finde sig selv i det, og tilmed var der den opfattelse, at psykologi, indlevelse og følelse ikke længere kunne bruges i maleriet.
– Med mediernes øgede indflydelse på vores hverdag og den overvældende informationsmængde ude fra verden, man ikke kan reagere aktivt på, gøres vi ufrivilligt mere og mere til tilskuere, udtaler kunstneren. Denne erkendelse var en del af det stof, mine tilskuerbilleder fra starten af 1990erne udsprang af.
– Jeg opfandt derefter en skabelon, Hr. Hvem-som-helst, en person uden egenskaber. Dog lignede han lidt min far, som han så ud da jeg var barn, i hvid skjorte, mørke benklæder og sideskilning i det mørke hår.
– Jeg undersøgte, hvad jeg kunne gøre med ham. Jeg løftede hans arm. Jeg løftede hans finger. Hvis jeg nu drejer ham? Gentager ham og putter flere ind? Ser ham oppefra?                                                

Motivet sås som fra et Guds Øje, og billedudtrykket fik en abstrakt, mønsterlignende kvalitet, som på en måde fik maleriet til at ånde frit, uden tyngende fortællinger. Hvert område af billedet skulle have samme gyldighed – skulle være lige gyldigt – og samtidig rumme en spænding.
– Senere begynder jeg at eksperimentere med at lade figurerne optræde i miljøer, i landskaber og sådan indgår de i en undersøgelse af rumlige og billedmæssige forhold, hvor jeg prøver at konstruere nogle visuelle udtryk for den tilstand, jeg aktuelt oplever.

– Jeg ser maleriet i en art helhedssyn, hvor kunsthistorien er en del af det, jeg gør. Jeg opdagede, at når jeg malede billeder, tømt for psykologisk indhold, puttede publikum indhold i. Billederne rummer det generelle, det fælles, det almene, forklarer Peter Martensen.

– Et maleri er et mentalt rum. Et rum for opdagelse, eftertanke, et rum, man kan tilbringe mental tid i. Det skal være organisk, dvs i højere grad udsprunget af mit sind og min krops processer, end ud fra et kunstteoretisk standpunkt.
– Jeg maler først, og reflekterer bagefter. Jeg lever i nuer – i nuheder. Som en gammel hippie oplever jeg det i dybder af sindet, at jeg lever i et bad af ånd, af lys.

Martensens farver
Jeg har en kamp med farver. For stærke farver skubber mig ud af billedet, fortæller Peter Martensen, og nævner at han har været meget glad for maleren Vilhelm Hammershøi, som han forbindes med, siden teenageårene.
– For godt 6 år siden flyttede jeg atelier. Vi fandt et fantastisk sted på landet i Nordsjælland, som ligger helt ugenert. Verdens bedste atelier.
– Da vi flyttede herop var der en diskrepans. Der var noget galt. Landskabet er jo fantastisk, og giver sådan en Guldalderfølelse, det er næsten også lidt Morten Korch’sk. Men grønt er en farve, jeg ikke har brugt rigtigt før. Den er svær. Den er krævende. Man tænker på Dankvart Dreyer og på Købke. Jeg malede grønt, men det var røvkedeligt, kitsch, smiler Peter Martensen. 

Peter Martensen - The Fertilization, olie på lærred.

Peter Martensen – The Fertilization, olie på lærred.

Magt og afmagt
Så jeg puttede mennesker med hvide kitler ind i landskaberne. Jeg tror, at de repræsenterer videnskabsmænd, dem, der skal redde os fra naturkatastrofer, global opvarmning og epidemier.
A4-arket dukkede op i mine billeder. Det ikoniske papirformat fra det 20. århundrede, som har haft så stor betydning , og som er på vej bort. A4 arket har været brugt til kommunikation i form af breve – tænk på al den længsel og kærlighed dette format har viderebragt – skræmmende meddelelser – men også som dokument, kontrakter, skøder, lovsamlinger. A4 arket kan også være tegnepapir, og således et frirum til at skabe værker på. Der knytter sig en masse forskellige modsatrettede betydninger til det, og det er et fantastisk element at komponere billeder med, selvom det også er meget banalt, forklarer Martensen.

Portrætter og opgaver
Peter Martensen begyndte at få portrætbestillinger i begyndelsen af 1980erne. Han malede politikerportrætter af bl.a. Flygtningehøjkommissær Poul Hartling, og senere Folketingsformændene Christian Mejdahl og Erling Olsen.

Af filminstruktøren Bille August fik han til opgave at male ufærdige Krøyerværker til filmen Marie Krøyer, hvor Birgitte Hjort Sørensen spillede titelrollen. Hertil malede han også live en badende dreng i Krøyerstil. 

View med helfirgurs portrætter af Lone Hørslev og Morten Søndergaard

View med helfirgurs portrætter af Lone Hørslev og Morten Søndergaard

I foråret 2017 udstillede han 10 kunstnerportrætter på Frederiksborg Slot, hvoraf et par stykker er med på udstillingen i Huset i Asnæs, som danner rammen for kunstnersamtalen. Bl.a. helfigursportrætter af Lone Hørslev og Morten Søndergaard. Martensen fortæller om processen, opstillingen, og modellerne.
Morten Søndergaard er omgivet af papirer, de to skriver nemlig breve til hinanden. Gammeldags, håndskrevne, langsomme breve. Peter Martensen fortæller om mødet og portrætmaleriet af afdøde musiker Peter Bastian, der spillede på sugerøret. Peter Martensen nævner, at han også selv spiller musik, i en stilart, som ligger på kanten mellem musik og lyd. Der kom en naturlig genklang mellem maleren og modellen. Frederiksborgs Nationalhistoriske Museum købte portrættet af Peter Bastian.

Refleksioner her og derovre
Martensen malede billeder til en udstilling i BDG Gallery i Brooklyn, New York, 2014. Blandt andet et ganske stort portræt, hvor ansigtet næsten blev et landskab undervejs i processen. Galleristen solgte 10 billeder allerede før åbningen, og så omkom galleristen kort tid efter ved en ulykke. Vinden kan så pludseligt vende. 

Homeland, 176x241, Maleri af Peter Martensen. Foto: Henrik Petit

Homeland, 176×241, Maleri af Peter Martensen. Foto: Henrik Petit

På udstillingen i Huset i Asnæs kigger publikum sig omkring og stiller spørgsmål til kunstneren.
– Hvem er manden ovre under træet? Der gemmer sig en figur i skyggen, lidt utydelig, men harmonisk.
– Han skal bare være der. Det virker for mig som en basklang i billedet, svarer Peter Martensen, og fortsætter: Der er nogle skalaforhold med nogle små mennesker ude i naturen. Vi orienterer os ud fra vores egen krop, men der er også en stor bevidsthed i naturen, i alle levende væsener.
– Jeg er overbevist om, at alle levende væsner har en bevidsthed. Det er en del af det at være menneske, at vi har en bevidsthed. Man kan spørge, om det er bevidstheden, der krystalliserer sig i partiklerne, i lyset? 

Universet er i bevægelse. Vi selv farer omkring i universet på denne klode på den mest snørklede måde. Cirkelbevægelsen omkring jordens akse, som vi kender som nat og dag, er også en spiralbevægelse omkring solen. Men solen er en del af en større bevægelse, galaxens, hvor stjernerne drejer med kolossal hastighed omkring et sort hul i centrum af galaxen – og samtlige galaxer i universet er samtidig på vej bort fra hinanden til alle sider. Så hvis vi skulle tegne vores bevægelse i rummet i 3D, foretager vi de vildeste bevægelser i kosmos hele tiden. – Jeg mediterer, og under meditationen har jeg målet at nå ind til det nul, som er i den store, komplicerede kosmiske bevægelse, fortæller Martensen.

Krav og ambitioner
– Jeg arbejder på at blive mere spontan. Nogen gange går der strikkekone i den, smiler kunstneren. Hvert billede kræver sit, det skal føles organisk, der skal være noget, der tricker mig, og så må det gerne være smukt malet!
De her mennesker på malerierne. De er måske Aliens?
– Jeg elsker Twin Peaks, David Lynchs’ værker. Jeg har altid selv følt mig mærkelig i verden, svarer Peter Martensen. 

En af deltagerne bemærker, at der ikke er særligt mange kvinder på Martensens billeder, hvortil han svarer:
– Kvinderne giver ikke den anonyme følelse. Kvinder er meget mere mangefacetterede. Det er en anden historie. Der kommer man et andet sted hen, understreger kunstneren. Det figurative, det er svært, men man skal ikke være så bange for det banale. Når billederne er skabt må de leve deres eget liv, slutter Peter Martensen. 

En af deltagerne spørger ud i lokalet, hvor mange af de ca. 40 gæster, der har et værk af Peter Martensen?
Det har de tolv. Nogle har mere end ét. 

Peter Martensen, X-lab, olie på lærred, 140 x 110, 2017

Peter Martensen, X-lab, olie på lærred, 140 x 110, 2017

Efterskrift:
Peter Martensen havde en stor udstilling på et af Frankrigs største museer for moderne kunst i 2017, Musée d’Art Moderne Saint-Etienne, som købte et værk til samlingen, der bl.a. rummer værker af Gerhardt Richter, Andy Warhol, Picasso og Giacometti.
Peter Martensen er tillige repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Statens Kunstfond, Kunstmuseet i Rostock, (DE), Göteborg Kunstmuseum, (SE), Kastrupgårdsamlingen, Fuglsang Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Centre Culturel du Hainaut, (BE), Victoria & Albert Museum, London, (GB), Skovgårdmuseet, Viborg, Frederikshavn Museum, Portrætgalleriet, Frederiksborg Slot, Folketinget, Christiansborg, Sønderjyllands Kunstmuseum, samt i privatsamlinger i Danmark, Frankrig, England, Schweiz, Brasilien, Amerika og Japan.

Udstilling foråret 2018
Kunstneren er i foråret 2018 udstillingsaktuel hos Galerie MøllerWitt i Aarhus med udstillingen Planet X. Her behandler han en følelse af fremmedgørelse, af fake news og skiftende perspektiver, udtrykt gennem en række nye figurbilleder. Her er også en skulpturserie i bronze af den pegende mand.
Udstillingen hos Galerie MøllerWitt varer frem til 10. marts. 

Artist Talk med Peter Martensen, sommeren 2017

  Artist Talk med Peter Martensen, sommeren 2017

The Family of Man - kataloget fra MoMa, 1955

The Family of Man – kataloget fra MoMa, 1955

Peter Martensen har tidligere skabt bronzefigurer, bl.a. Waterman, omkring ti forskellige i alt. 
Politiken har udgivet en af skulpturerne, ’’Blue Zero’’.
– Læs mere, bl.a. detaljeret CV hos www.gmw.dk. 

Af Inge Schjødt
inge@komkunst.dk 

 

Udgivet i Uncategorized.

En kommentar

  1. Pingback: Øjnene, der ser – Peter Martensen

Skriv et svar