Hvor går vi hen? – Linda Sandbjerg

Linda Sandbjerg – Outside In

I en tid med krige og katastrofer peger Linda Sandbjerg på vigtigheden af at holde fast i værdierne, håbet og overbevisningen om at udveje venter på den anden side

Billedkunstner Linda Sandbjerg præsenterer en serie fornemme collageværker med udstillingen Entry to EXIT hos Galleri Norup, der ligger på et af Frederiksbergs mondæne gadehjørner – lige der, hvor Gammel Kongevej og Bülowsvej skærer hinanden.

Gennem de seneste par år har Linda Sandbjerg komponeret elegante collager ud fra egne fotos af de nære omgivelser, hvor værkstedsfællesskabet GANG i Københavns Nordvestkvarter har inspireret med et interiør af rå, industrielle betonsøjler, hvide døre og en belysning af kølige lysstofrør i fællesarealerne på Rentemestervej. Her deler Linda Sandbjerg og en gruppe af erfarne kunstnere et berigende atelier.

Mønstermageren
– Det er vist meget menneskeligt at gå efter at skabe mønstre og struktur, udtaler Linda Sandbjerg, der har skabt en serie grafisk flotte paneler i det anseelige format på 180 x 60 cm, som hun kalder Behind Patterns.

Ved at gentage, kopiere og vende op og ned på fotograferede elementer fra gangene er der ’vævet’ nogle skønne gobeliner til væggene – metaforisk set – alene gennem arbejdet med papircollage, lim og lak. De visuelt simple rum og rammer får nyt liv og ny mening i hænderne på Linda Sandbjerg.

Linda Sandbjerg – Entry to EXIT 2023

– At skabe en billedlig orden i det kaos, som vores tid byder på med krige og naturkatastrofer, flygtningestrømme og overforbrug, er blevet udvej til at være i verden, forklarer kunstneren.

– Jeg har ubevidst ledt efter udveje med en serie værker kaldet No Way Out, hvor der var en masse trapper med i motiverne.
– I en anden serie kaldet Hideaway har jeg skabt nogle ’gemmesteder’ med de tredimensionelle strukturer og ’gardiner’ af papirstrimler, der gjorde hele installationen uigennemsigtig, som en hule.

Udefrakommende
Forud for de serier kiggede hun sig omkring i den aktuelle diskurs, og fandt motiver og temaer i den eksterne påvirkning. Således har værkerne under titlen Outside In givet form til fortællinger om menneskeskæbner og flygtningestrømme, som pludseligt kom nærmere i overraskende grad. Også fotos af  plastik og flydende affald er blevet omdannet til floder og landskabsstrukturer til eftertanke.

Mens vi venter på det grønne lys ved udgangen
– Retrospekt kan jeg se, at meget af det, jeg har gået og moslet med er en bestandig søgen, hvor jeg ikke kender svaret på, hvad der er på den anden side af de ultimativt store bekymringer, som fylder horisonten rundt.

Linda Sandbjerg – EXIT 7

Hvor går vi hen? Hvad er der mon på den anden side af alle dørene, der er i mine nye billeder, spørger Linda Sandbjerg retorisk.

På et direkte spørgsmål, om hun har troen på, at der viser sig noget, der bringer opklaring og forløsning svarer hun uden tøven og med eftertryk:
– Jeg ved det er der, jeg kan bare ikke se det lige nu.

Og mens vi kan varme os ved styrken og overbevisningen hos denne kunstner, kan vi kun se til og fordybe os i det univers, hendes billeder lægger frem. For der er strejf af det livgivende blå fra himlen over os og havet under, og så formår hun at maximere værdien af de ressourcer, der ligger lige for – hverdagen og samtalen ikke mindst.

I Galleri Norup på Frederiksberg forenes en skøn atmosfære af rammeværksted og galleri bag den flotte facade, hvor Vibeke Norup for blot et par år siden overtog en virksomhed efter sin far. Her er der højt til loftet og plads til at eksperimentere, så der skubbes til fantasiens og kunstens rum med månedligt skiftende udstillinger.

Linda Sandbjergs collageværker klæder stedet – hvor kunsten absolut skal ses i virkeligheden.

Linda Sandbjerg – No Way Out

Galleri Norup
Gammel Kongevej 131
Frem til 8. november

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – november 2023 

Klik på fotos og se bedre gengivelse.

Linda Sandbjerg – Unity 2023

 

Linda Sandbjerg – EXIT 3

 

 

 

70 minutters overbevisende møde med Kvium ’Live’

Fools’ Paradise – et Kviumsk blik på mennesket

Teaterforestillingen Fools’ Paradise er en menuet i medfølelse

Tavst skrider processionen af fem gule olietønder ind på scenen, ført frem af hver sin blege, naragtige figur i Kviumsk antræk – grimt undertøj, bandager og tophue. Med det besvær, som synes naturligt for de fem akavede menneskevæsner, kravler de op af tønderne, og mimer med fagter og kropssprog en forestilling om social samhørighed, individualitet, udstødelse, inklusion, roller og autoritet, død og liv, baseret på maleren Michael Kviums groteske persongalleri.

De møder Den spidse Hat, individualitetens Limelight, Relationer i lyst og længsel, samt Døden og Barnet. Iført vekslende udgaver af Kviumhatte, strutskørt, dommerparyk, kasket og stortromme bevæger figurerne sig i en stringent scenografi af tekstile sætstykker, birketræer og lyssætning, ordløst, som i en dans.
– Stemmer har de, men ikke noget artikuleret sprog, og det er heller ikke nødvendigt.

Lige så snart gruppen har kæmpet, udfordret hinanden og fundet sig til rette, tæt sammenslyngede, forstyrres idyllen af lyde og lys udefra, og tilpasningen, afprøvningen, udfordringen sætter af i en ny retning.

Fools’ Paradise – Relationer, foto Gitte Valente

Relationer og individualitet

Fools’ Paradise er sat i scene af instruktør og scenograf Giacomo Ravicchio, der har skabt den vemodigt groteske fortælling om mennesket i dialog med Michael Kvium.
– Giacomo Ravicchio vækker figurerne til live og skaber en hudløst ærlig og tragikomisk karikatur af et samfund, hvor dybt ensomme mennesker hovmodigt fører sig frem med egoisme, selviscenesættelse, grådighed og magtbegær.
– Ligesom kunstværkerne ligner også denne forestilling selve livet. Hjulpet af latteren kan vi frit spejle os i de overdrevne skabninger og deres absurde handlinger, genkende os selv og hinanden i dem og forstå, hvordan deres vrede og ondskab gemmer på fortabthed og angst for at blive oversete og skubbet ud af fællesskabet”, skriver teateret i præsentationen.

Hvem er jeg nu? Fools’ Paradise – foto Gitte Valente

Italiensk inspireret iscenesættelse

Giaccomo Ravicchio er uddannet i Torino i Italien, og efter at have skabt over 40 forestillinger for teatre i bl.a. Paris, Madrid, Montreal og Tel Aviv kom han til Danmark i 1996 og blev sammen med skuespillerne Elise Müller og Lars Begtrup medstifter af Meridiano Teatret. Fools’ Paradise er en ny co-produktion mellem Meridiano Teatret, Operaen i Midten og ZeBU.

Forestillingen er akkompagneret af komponist og lyddesigner Jérôme Baurs lydkulisse. De medvirkende er danser Therese Glahn, operasanger Karin Norrinder samt de tre skuespillere Jan Overgaard Mogensen, Lars Begtrup og Serafín Ziquer Xavier.

Det er alt sammen gjort med stor medfølelse.
– Og uanset, om du kender maleren Michael Kviums univers eller ej, så er der en unik og ganske anderledes teater- og kunstoplevelse at få i mødet med forestillingen Fools’ Paradise i Teater ZeBU, der nabo til spillestedet Amager Bio på Øresundsvej i København.

Læs mere og find billetterne her:  https://www.zebu.nu/shows/fools-paradise/

Teater ZeBU
Øresundsvej 6 – København S
Frem til 5. november 

Fools’ Paradise 2023

Pressefotos: Gitte Valente
Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – oktober 2023

Varm anbefaling!
Fem ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Dalí Cybernetics virtuelle udstilling er i København

Glimt fra Dalí Cybernetics. Foto: IDEAL Studio Barcelona

Det surrealistiske ikon nærede selv stor begejstring for teknologiske landvindinger

Den virtuelle version af kunstneren Salvador Dalís magisk-surrealistiske univers er nået til København. Først indtog udstillingen Barcelona og dernæst blev det London og snart går det løs i Berlin, Tel Aviv og tyve andre storbyer verden over, hvor publikum i alle aldre strømmer til.

Festen er nu kommet til Otto Busses Vej i København, takket være det catalanske, digitale kunstcenter IDEAL med base i Barcelona, samt The Gala-Salvador Dalí Foundation og indholdsproducenterne, Layers of Reality, m.fl.

Salvador Dalí var gennem sit lange liv (1904-1989) begejstret for videnskabens fremskridt indenfor Kvantefysik, Atomfysik, DNA-forskning, Kybernetik og Tiden som fjerde dimension, fortæller skaberne af oplevelsen Dalí Cybernetics.

Dalí malede fysikkens verden

Udstillingen begynder med en dokumentation af denne påstand gennem filmklip og citater tilbage fra 1965, hvor vi blandt andet følger Dalí et døgn i New York. Her udtrykker han sin begejstring for tidens tigerspring.

Herefter får publikum en 28 minutters rejse gennem 150 værker, som i store, skiftende formater er animeret ud fra temaerne Atomfysik, Kvantefysik, DNA, Hellig Geometri – Det Gyldne Snit, samt Tiden som den fjerde dimension. Alt sammen akkompagneret af en lige så varieret musikalsk lydside.

I næste afdeling er der mulighed for at gå kunstneren og animatorerne i bedene med egne kreationer. Her kan man i Familiehjørnet tegne sit eget værk, og se det projiceret ind i den flerdimensionelle verden.

Med virtuel reality ud i det blå
I udstillingens fjerde sektion kan man tage en maske på, som giver den magiske oplevelse af et virtual reality besøg i Dalís surreelle verden. Ombord på et skib rejser man virtuelt gennem et drømmeunivers, baseret på elementer fra kunstnerens oeuvre. På den 12 minutters nærmest vægtløse færd bevæger man sig mellem de langbenede elefanter ud i ørkenen og gennem himmelrummet med silhouetten af Dalís museum i Figueres, som skibets styrehus.

Dalí Cybernetics er et flot tredimensionelt show

Bliver kunstscenen virtuel fra nu af?
Den teknologiske udvikling giver os nogle muligheder, og virker samtidig overvældende, men man kan ikke standse en bølge. I stedet må vi lære at ride på den! Og lære at skelne godt og skidt.

Kunstcenter IDEAL kunne ikke skabe disse animationer, som samtidig peger tilbage på den utrolige teknologiske og humanistiske udvikling i Dalís levetid – uden hans værker og tankegange, som vi derfor gives et gensyn med.

– Tag roligt børn og venner under armen, og lad jer rive med af oplevelsen, som kun bliver mere interessant af at blive delt og diskuteret.

Kedelhallen/Kedelsmedjen, et stenkast fra Lokomotivværkstedets store messehal, er omdannet til en udmærket ramme.

Kedelhallen/Kedelsmedjen på Lokomotivværkstedet
Otto Busses Vej 5A – København V
Frem til 3. januar

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen no 9 / 2023 – oktober 2023

Illustrationer: The Gala-Salvador Dalí Foundation & IDEAL Barcelona,
samt Inge Schjødt

H.C. Andersen til salg – Henry Luckow-Nielsen

H.C. Andersen som gipsmodel hos Københavns Kunsthandel

Henry Luckow-Nielsens model af H.C. Andersen-statuen er sat til salg, når mere end 60 værker af den danske billedhugger ser dagens lys hos Københavns Kunsthandel

Billedhugger Henry Luckow-Nielsen er kendt verden over for bronzestatuen af H.C. Andersen, som dagligt fotograferes af alverdens turister på Rådhuspladsen i København. Kunstnerens efterkommere lader nu et udvalg på 60 fine værker udstille hos Københavns Kunsthandel.

– Udstillingen rummer et væld af naturalistiske skulpturer, heraf både buster, dyrefigurer, portrætter, relieffer og tegninger. Man kan opleve skulpturer i bronze, brændt ler, gips, stentøj og træ. En lystvandring i klassiske skulpturelle dyder, udtaler kunsthandler Johs Schmidt.

Værker af Henry Luckow-Nielsen

Henry Luckow-Nielsen, født i Næstved i 1902 og død i København i 1992, nåede gennem sit lange liv at sætte betydelige aftryk. Han studerede på kunstakademiet fra 1923 til 1930 hos billedhugger Einar Utzon-Frank. I 1929 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling og i 1930 på Forårsudstillingen. Efter uddannelsen arbejdede Luckow-Nielsen med skulpturer, udsmykninger og relieffer, og modtog en række præmieringer og legater. Hans navn ses i mange kunstnerbiografier, idet han underviste på Frederiksberg Tekniske Skole og fik indflydelse på flere kunstneres karrierer.

Skønne danske mænd, kvinder og børn
På torvet ved Rådhuset i Maribo ses en formidabel skulptur af digterpræsten og modstandsmanden Kaj Munk. Der er både liv og andagt i den tænksomme skikkelse, som havde sin opvækst i byen.
Holmegaard-billedhuggeren Arne Bang priser ham for nogle skønne kvindeskulpturer, hvoraf nogle kan ses i Københavnske parkanlæg. Bang nævner også, at Den Kgl. Porcelainsfabrik genskabte nogle Luckow-Nielsen figurer.

Henry Luckow-Nielsen – Hønemor med kyllinger

Hos skribenten her er det særligt nogle fine barneskildringer i brændt ler, der fanger blikket. De er meget indlevende gjort, de små hænder og det sovende ansigt hos den nyfødte Jane.
– Heldigvis forsvinder fascinationen over livets under ikke ud af synsfeltet. Blandt nutidens kunstnere ses en række skildringer af det nyfødte barn hos Nour Fog. Også denne kunstner er optaget af lerets muligheder.

Henry Luckow-Nielsen er mest kendt for den store bronzestatue af H.C. Andersen, som i 1961 blev placeret ved Københavns Rådhus. Han har lavet den efter udkast af læremesteren Einar Utzon-Frank, som vandt konkurrencen, men døde i 1955 inden projektets realisering.

Kopier af H.C. Andersen-statuen ses i mindre udgaver i Shanghai i Kina og Kurashiki i Japan.
– Spændende, hvor gipsmodellen af den ender!

H. Luckow-Nielsen – Hønsegården

Luckow-Nielsen fik i 1976 mulighed for at skabe endnu en H.C. Andersen skildring i form af en buste til det dansk-skandinavisk prægede samfund Solvang i USA.

Jo, Henry Luckow-Nielsen blev verdenskendt. 

Læs mere om udstillingen her

… … …

Københavns Kunsthandel
Sønder Boulevard 81
Frem til 7. november

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – oktober 2023 
… … …

H. Luckow-Nielsen – Barneportræt

 

HCA af Henry Luckow-Nielsen, 1961

 

Tidens pointer skåret ud og til – Anna U Davis

Anna U Davis – Face it

Svenskfødte Anna U Davis leverer nutidens budskaber i formstærke découpager

Anna U Davis gæster for anden gang det københavnske Davis Gallery Contemporary Art, som med stor fornøjelse præsenterer soloudstillingen Reality Check.

– Jeg er vild med hendes grafiske blik, siger galleristen Annegrethe Davis om den svenskfødte og amerikansk bosatte kunstner Anna U Davis, der præsenterer découpager med klare budskaber i et unikt og særegent formsprog. Blandt andet har hun formet sine egne mennesketyper, som hun kalder Frocasians – et mix mellem afro- og caucasians, som ofte optræder i værkernes forskellige scenerier.

Hun spilder ikke tiden, kunstneren, men stiller skarpt på aktuelle problemstillinger og formidler emner, som rummer stof til eftertanke – fx diskussionen om ligeløn, relationer mellem kvinder og mænd, mænds forhold til kvindekroppen, og hvordan vi handler – eller netop ikke handler
i sociale sammenhænge.

Anna U Davis – Diffusion of Responsibility

Ansvarsflugt // Diffusion of Responsibility
Kunstneren er bosat i Washington og beretter om en tragisk hændelse, som rystede mange: En ung kvinde blev overfaldet på vej hjem fra job en sen aften, og der var 35 vidner – men ingen kontaktede myndighederne. Tilsyneladende var der opstået en forventning om, at andre nok havde gjort noget.
Det ledte til et forskningsprojekt og en debat, som viste, at jo flere, der ser noget mistænkeligt, jo større er risikoen for, at ingen griber ind.

Anna U Davis valgte derpå at skildre en serie forskellige mennesker, som vi kan møde på gaden i storbyen, og det blev til serien Diffusion of Responsibility på netop 36 værker, der kan opleves på udstillingen.

Desværre kan vi nok ikke henvise denne triste erfaring til hylden med Kulturforskelle og Amerikanske tilstande. Herhjemme ser vi en trist ligegyldighed overfor medmennesker på gader og stræder, tag blot et kig på trafikkulturen i storbyerne, det er dybt beskæmmende, hvor lidt der gives plads til venlighed og medmenneskelighed. Kunstnerens statement er topaktuelt.

Ligesom Dronningen
Værkerne er skabt i papir, genbrugspapir af forskellig slags, som er limet op på et emne og lakeret – i Anna U Davis’ tilfælde er det på lærreder.

Det er i princippet samme teknik, som vores Dronning benytter, når hun skaber scenografien til eksempelvis Karen Blixens Ehrengard, eller den tidligere produktion med H.C. Andersens eventyr om Snedronningen.
– Der er dog en tand mere glamour over de auktionskataloger, som ofte ligger på Dronningens arbejdsbord.

Anna U Davis – Reality Check

Anna U Davis finder sit materiale i magasiner, reklamer og hun har endog arbejdet med at sammensy tekstiler i en periode.
– Det var noget, jeg havde lært i skolen hjemme i Sverige, fortæller hun.

Svenske tekstilmønstre og motiver har fundet vej til nogle af værkerne. Fx ser vi det typiske røde træhus i billedet Pay Gap Trap, som illustrerer kampen for ligeløn og respekt for arbejdet i hjemmet.

Enkelte af materialerne har kunstneren selv farvesat eller forsynet med tegninger af kropshår, men alt er skåret ud og sammensat i mosaik i et fornemt håndarbejde.

Mandens blik på kvinden
I værket Shark-Cuteri har kunstneren fundet paralleller mellem mænds blik på et uidentificeret kvindeligt individ og ’explaineren’ på et kødmarked med opmærkede kødstykker.

I det markant, store værk er opmærkningen fordelt over en kvindes krop. Hen over det bortvendte hoved står der Waste med samme typografi, som Arm, Leg, Breast. Igen må vi indrømme kunstneren et provokerende godt klarsyn.

Der er anledning til et Reality Check, og til at se nærmere på verden og vores nærvær i den. Udstillingen kan varmt anbefales. 

Anna U Davis – Shark Cuteri

Fakta: Anna U Davis er født i Lund i Sverige, Bachelor of Arts fra University of Columbia og har udstillet solo og i gruppeudstillinger i USA, Europa, Cuba (13th Havana Biennial), i Qatar samt for nyligt på The Swedish American Museum (Chicago), Galerie Myrtis (Baltimore) og på Embassy of Sweden (Washington, D.C.)

Davis Gallery Contemporary Art
Bredgade 69 – København K
Frem til 21. oktober

… … … … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2023
… … … … … … 

Anna U Davis – Reconstruction

Anna U Davis – Diffusion of Resposibility

Stand Up i strik – Signe Adrian

Signe Adrian – Knitwear’s Nightmare

Hos Signe Adrian er der mod til at eksperimentere og skabe ud af det uperfekte

Udstillingen Knitwear’s Nightmare med værker af Signe Adrian er en hyldest til det bøvlede, det uperfekte og hverdagens poetiske fumlerier. Kunstneren undersøger kontraster i strik, skitseagtige tegninger, tekst og maleri, og arbejder indenfor og udenfor rammen med et humoristisk overskud, som en anden Stand Upper.

Noget om taktilitet
De taktile fumlerier vidner om et dybt menneskeligt behov for at frembringe noget med hænderne. Under Corona pandemiens isolationsperiode fik flere og flere en tilskyndelse til at mosle med hjemmesysler som strikketøj, tegning og maling – således også soloudstillingens øvede kunstner og BKF-medlem Signe Adrian.

Der var bare den krølle på historien, at hun egentlig ikke var så vild med det der håndarbejde, og at det faktisk drillede en hel del. Det kunne hun heldigvis se ved siden af, og brugte processerne til at komme frem til det aktuelle udtryksfulde resultat, som kan opleves i galleriet Kunst86 i Ryesgade i København.

Signe Adrian – udstillingsview 2023

Forvandling // Forhindring // Erindring
Signe Adrian indfanger hverdagens forviklinger lige på kornet i en række mixed media arbejder med titler som fx Earring Meets Scarf og Jewelry Caught Yarn, hvor tegning bliver til maleri, som bliver til strik – både indenfor og udenfor rammen.

– Hvor tit har man ikke skullet vriste sig fri af noget, som pludselig standsede det arbejde, man var optaget af eller den bevægelse, man var undervejs med?

– Coronapandemien gjorde det, præcis som den fastkørte lynlås eller trøjen, der hænger i, når man klatrer over et hegn, gør ved os. Den fik os til at holde livet ud i strakt arm, og tjekke ud og ind.

Genkendelige situationer er det Signe Adrian viser her. Og hun gør det med glimt i øjet.

Signe Adrian – Ear Stud Bites Cardigan

Standser og forvandler en strikket optakt, en vante, en sok, en nørklet bikini til en fortælling om at være undervejs, at tillade fejl og ’forsagere’, og at skifte retning, så der kommer noget ud af anstrengelserne. Selvom resultatet udstikker en noget anden kurs, end den, man lagde ud med.

Af udstillingens nyeste værker ses, hvordan Signe Adrian vender sig mod det mere abstraherende maleri. 

Kunstnerisk inspiration og uddannelse har Signe Adrian hentet på Holbæk Kunsthøjskole, Ærø Kunsthøjskole og med års mellemrum også på Kunstskolen Spektrum.

Hun har arbejdet med det uperfekte i flere serier, bl.a. en serie med titlen Morgenhår. Dertil er hun lektor i musikundervisning og underviser lærerstuderende. Det er helt sikkert ikke kedeligt, for her er humor og overskud med om bord.

Knitwear’s Nightmare af Signe Adrian

Kunst86
Ryesgade 86 – København
Frem til 7. oktober

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2023 

Husker du din skoletid? – Susanne Luup

Susanne Luup med motivet 1971

Maleren Susanne Luup kaster et blik ind i erindringens krinkelkroge med udstillingen Down Memory Lane hos Lyngby Kunstforening

Hvad husker vi hver især? Var tiden ren idyl?
Hvilke andre aspekter gemmer der sig i personernes nydelige opstillinger? Også i dag er der grund til at se lidt nøjere på menneskers ægthed og samspil i den billedstrøm, vi møder.

Med inspiration fra barndommens og ungdommens fotoalbums har Susanne Luup malet minder og oplevelser i et dramatiseret, farverigt udtryk, som med sin ekspressive stil stiller sig åbent for en fortolkning, som beskueren kan spejle sig i.

Den lille pige med cowboyhat, Teenageren i top-bluse, Skolefesten, hvor vi klædte os ud, Mor-mig-og Mormor på bænken i fint tøj.
– Fint ser det ud, men hvordan var det egentlig at være til stede i relationerne? Fotografier fra barndom og ungdom har bragt kunstneren i dialog med nutid og fortid.

Susanne Luup maler passioneret, i skiftevis laserende lag-på-lag og mættede flader – altid i olie på det hvide lærred.

Blandt kunsthistoriens inspirationskilder tæller hun J.F. Willumsen og særligt kunstmaleren William Scharff, som med sine karske penselstrøg og kontrastfulde kulører kunne fremkalde nærmest skulpturelle udtryk.

Susanne Luup – Attitude

Susanne Luup er født i Sverige, kunstnerisk uddannet via talrige kurser i ind- og udland, senest fra Kunstskolen Spektrum.

Hun tegnede fra en tidlig alder, og havde sans for – og lyst til det taktile. Men hun blev ikke opmuntret hjemmefra til en kreativ løbebane. I stedet blev der udstukket en vej med boglige studier.
Gennem årene kompenserede hun med kreative aktiviteter og et stort antal kurser i tegning og maling i forskellige formsprog – indtil hun fandt frem til sit udtryk og skiftede livsbane. Det er således en moden kunstner, der kigger tilbage på erindringens energi.

I 2023 er hun kommet gennem censuren på KS-Kunstnernes Sommerudstilling i Tistrup, på VK-udstillingen i Holbæk samt den censurerede udstilling hos Mississippi Kunst & Kultur på Thyholm, og har bl.a. udstillet sammen med en gruppe koloristiske kolleger i Aspekt 2 på det nyåbnede Riises Landsted på Frederiksberg.

På Møn, hvor hun har boet godt tyve år, finder hun ind imellem maleriske input i øens særlige horisont og markante natur, hvilket også kan opleves på udstillingen i nogle små studier.

Lyngby Kunstforening
Nybrovej 401 A – Kgs Lyngby
Frem til 24. september 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2023
Portrætfoto: Marianne Leth 

Susanne Luup – Down Memory Lane 2023

Ghita Nørby er storslået som den moderne Athene

Bag det formidable maleri af kunstens gudinde står hyperrealistiske Søren Hagen

Billedkunstner Søren Hagen har malet en ode, en hyldest til kunstens gudinde Athene i skikkelse af ingen ringere end kgl. skuespiller Ghita Nørby.

Athene – af Søren Hagen

Maleriet på 205 x 205 cm blev i samarbejde med Galleri Christoffer Egelund medio september overdraget til Det Kgl. Teater og placeret i Skuespilhuset ved Københavns Havn.

– For mig har Ghita Nørby været den eneste, der kunne udfylde rollen som kunstens gudinde, Athene, fortæller Søren Hagen.
– Samarbejdet har været fuldt af tillid og rigtig hyggeligt, og jeg har ikke tal på de gange, hun har stået model i atelieret, iført en enkel, brandrød kjole, som jeg fik lov at udpege i hendes garderobe.

Myten, kulturhistorien og samtiden
Arbejdet med maleriet begyndte dog på en ganske anden lokation.
Som barn stiftede Søren Hagen bekendtskab med nogle gamle fotos af en gigantisk naturkatastrofe, et formodet meteornedslag, der indtraf over Tunguska i Sibirien i 1908. Ubegribelige naturkræfter udløstes, skovene faldt omkuld som pindebrænde, og efterlod et martret landskab, der taler mysteriets sprog.
– Som kunstner har jeg altid vidst, at jeg en dag ville bruge dette i min kunst, fortæller Søren Hagen.
– Vi ser i dag, som dengang, civilisationer gå under og nye opstå under indflydelse af såvel naturens kræfter som menneskehedens forehavender.
– I værket Athene reflekterer jeg over det, at kunsten består gennem alle tider og tilskikkelser, og det er faktisk ganske berigende at arbejde med.

Athene i Værløse
Så langt som Sibirien har Søren Hagen dog ikke rejst med sin guddommelige model. Et sted i Værløse findes en lysning med en flot træstub mellem brændenælderne, hvor lyset falder helt rigtigt, når man ellers har tålmodighed til at vente på det rette tidspunkt på dagen. Her trådte Ghita Nørby op i bare tæer og så kunne Søren Hagen ellers indfange motivet på en række skitser.

I det endelige maleri ses Athene stå på træstubben midt i et dekonstrueret skovlandskab. I baggrunden sidder en opmærksom ugle, et af Athenes kendetegn og symbolet på visdom. På jorden til venstre ligger en antik, græsk tallerken, knust imellem græstotter, der trods alt spirer frem foran og lige omkring hovedpersonen, som ser direkte på dig, smilende sit dobbelttydige Mona Lisa-smil.

Athene er gudinde for krig, kunst og håndværk – og alle tre elementer har været til stede under processen med det markante værk, hvor alene detaljerigdommen i skovbundens grenstumper og af mennesket afsavede stykker, suger beskuerens opmærksomhed til sig.

Kunsten overlever alt!

Det kgl. Teater – Skuespilhuset
Sankt Annæ Plads 36
København 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 8 / 2023 – september 2023

Efter alle kunstens regler – Aleksander Kosmala

Aleksander Kosmala – Project 042

Aleksander Kosmala frisætter sig selv i skildringer af det moderne menneske

Zbigniew Aleksander Kosmala er født i Polen i 1954 og er uddannet fra Kunstakademiet i Gdansk i 1979. I 1986 valgte kunstneren og hans hustru at flytte til Danmark og blev respektfuldt modtaget.

På Falster knyttede han kontakt til kunstnerkollega, designer og grafiker Erik Mortensen, og siden 1988 har Aleksander Kosmala været med i kunstnersammenslutningen CIRRUS – en gruppe af ny-surrealister med relation til de svenske surrealister i Halmstadgruppen.

Her sættes barren højt for såvel ideernes verden som den håndværksmæssige kunnen, og det passer godt til Kosmalas temperament og kunstfaglige baggrund.

Taktilitetens kildevæld
Kosmala har altid tegnet, og mestrer at gengive næsten ethvert materiale. Han elsker at fordybe sig i stregen, fladen, strukturen og overfladen, og elsker at udforske, hvad der skal til for at løse en given opgave: Om det er materialet eller lysindfaldet, så fastlægges det med den yderste grad af præcision og finurlig variation i de enkelte arbejder.

Aleksander Kosmala – Short Pencils

Kunstneren udforsker lystfyldt taktiliteten. Med akryl i tynde lag og derpå kraftigere strøg modellerer hans pensler formerne frem, indtil objektets spænding er bygget op, og det næsten vokser håndgribeligt ud af lærredet. Valget af farver er til gengæld minimalistisk – det er indholdet mellem stregerne, det drejer sig om. Og her gemmer sig altid noget.

Kosmala elsker at registrere. Han er eminent til at se detaljer. En værdifuld færdighed i arbejdet som computergrafiker, hvor han behersker finesserne i Photoshop og skaber knivskarpe produktioner af illustrationer, bogomslag, udstillingsdesign, plakater og kataloger. Senest for Kunstudstillingen LF, for Carsten Krogstrups soloudstilling Demons & Passions i København og for CIRRUS.

Mennesket har han et indsigtsfuldt blik for. Ofte kan Kosmala ses i gadebilledet i Roskilde med et kamera i hånden, hvor han indfanger mennesker på vej til og fra deres personlige gøremål.
Som typer og arketyper henter han dem ind i sine kompositioner, hvor de i computergrafikken figurerer på baggrund af fotografier, men i malerierne tager han dem over på lærredet i fri hånd. Det kan han, og undgår dermed projektorens fristelser og faldgruber.

Aleksander Kosmala – Comrade in Arms, 2021

In eller outdated
Motivmæssigt har Kosmala over længere tid beskæftiget sig med sin egen version af stilleben – opstillinger, der ofte involverer menneskelige figurer i en metafysisk, drømmeagtig lyssætning, som har givet en særlig karakter til billedets rum og fortælling. Heri har menneskene bevæget sig på afstand af klassiske, kulturelle artefakter, og ind imellem har en vinduesrude sat skel mellem ude og inde.

Kosmala stiller spørgsmål til lidenskabens plads i tiden – og kunstens ditto.
– Er historiens rødder såvel som nuets ansvar visket ud af ligegyldighed eller selvoptagethed, når et vinglas skødesløst er efterladt på samme podie som skulpturen i motivet Exhibition, eller pizzabakken flyder i gadebilledet Sculpture?

Kort sagt er der betydelige eksistentielle og kulturelle temaer på spil i billedets eftertænksomhedsrum.

I grafikken er han gået mere direkte til konfliktstof, og illustrerer krigens meningsløshed.

Aleksander Kosmala – Project 010

Her kan han bruge sit kendskab til det tunge, russiske krigsmateriel i tankevækkende computergrafik. Ind imellem får vi også humorens løssluppenhed i surrealistiske settings. Nogle af dem minder om det gådefuldt finurlige hos Magritte. Smilets livseliksir skal der være plads til.

Kunstens regler
I kunsthistorien har Kosmala flere favoritter, men ikke egentlige forbilleder. Eksempelvis har han nydt at besøge hollandske Johannes Vermeer van Delft på internationale museer, senest i Amsterdam, og at betragte Rembrandts imponerende pastose penselstrøg, som de fx ses i Den Jødiske Brud, men også Pollock og moderne amerikansk kunst fanger hans blik, hvorefter vitaminerne lagres i hukommelsen.

Matisse er citeret for at beundre sin egen hånds kunnen, uden at hvert strøg er bevidst. Kunstneren ved ikke hele tiden, hvad der sker på lærredet, men vælger naturligvis, hvad der skal med i billedet.

– Der skal være et problem at løse i billedet, ellers er det børneleg, citerer Kosmala sin professor på Kunstakademiet i Gdansk, Wladyslaw Jackiewicz. Denne ønskede i øvrigt mest at sætte de unge talenter fri, og så sig selv som en lygte, hvorunder de studerende selv skulle vælge retning.

Frihed må der være i kunsten, hvor regler og benspænd er til stadig diskussion, men, den er ingen selvfølge.

Eksperimenterende

Aleksander Kosmala – suddenly

Efter i en lang periode at have fokuseret på at få de reneste linjer på plads i motiverne gennem en intens retoucheringsproces, har Kosmala fundet ind til et mere eksperimenterende og frit udtryk, hvor der er gjort plads til at lade penslerne danse.

Figurerne er samplet ind på lærredet fra fotografiske, computerbearbejdede forlæg og ligger frit på fladen, uden et narrativt rum til at styre betragterens blik. Tvært imod står det åbent, hvordan maleriet aflæses.

Her ser vi det moderne menneske, fritstillet, og kyndigt skildret med kunstnerens eget, genkendelige aftryk i stregens fysik.
– En særlig intensitet er der i de grafiske værker.

Se og læs mere: https://www.kosmala.dk/

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2023 – august 2023 

Heerup og PRO i dialog – Heerup Museum

Heerup i Annette Sjølunds præsentation

Sommerens udstilling fortæller med værker af den 60 år gamle kunstnersammenslutning PRO om samtalens ædle kunst

Indenfor i Heerup Museet i Rødovre tager mesteren selv imod. Han kommer cyklende på en genbrugt masonitplade med en skulptur foran sig, livagtigt tuschtegnet af Annette Sjølund.

I museets arkiv fandt hun og kollegerne i Kunstnersammenslutningen PRO hver nogle bidrag til en dialog med Heerup, og derfra har de skabt deres egne bud på en samtale til sommerens udstilling, der har kunstnersammenslutninger som undertema. Heerup har været medlem af Linjen, Høst, CoBrA, Corner og Decembristerne, og der vises eksempler på grafiske arbejder, plakater og katalogforsider, som Heerups symbolske koncentrater var velegnede til.

PRO fejrer sit 60 års jubilæum med den særdeles livskraftige udstilling Heerup og Pro på opdagelsesrejse, og Annette Sjølund, Bjørn Eriksen, Gunnar Bay, Hans Kjær, Hans Tyrrestrup, Jan Jensen, Henriette Lorentz, Jonna Pedersen, Jon Gislason, Ole Bach Sørensen og Karsten Vogel har set Heerups værker, tegninger og fotos som skitser til fri fortolkning.

Kunsten som opdagelsesrejse
At gå på opdagelse, det ligger implicit i den kunstneriske udfoldelse, beskriver Heerup selv i 1954:
– ”Som jeg blander farver på paletten, blander jeg motiver på lærredet eller masonitpladen. Selv om man arbejder efter en skitse kan der ske forandring under det afgørende arbejde.
Jeg er på opdagelsesrejse
.”

Jonna Pedersens tørresnor

I arkivet fandt Rødovre-kunstneren Jonna Pedersen motivet Dansende Pige, og skabte sin egen Sommerdans under en tørresnor, fyldt af linoleumstryk, kollegernes skitser og fotos af Heerup, som selv hængte sine tryk til tørre på samme vis. Dertil inviterer hun på en imaginær samtale med Heerup i LegeHuset, udført i digt, collage og installation, den besøgende må sidde med i.

Heerups skraldeskulptur Trafikuglen fangede Hans Kjærs blik, og han har skabt en finurlig uglekoloni. 

Jan Jensen husker Heerups litografi Rummanden fra Firenze-Hjælpen i 1967, og har transformeret det til en klimarelevant, humoristisk ubådsfører i træ. Henriette Lorentz bearbejder De fire årstider i fiberskulpturer, og i Hans Tyrrestrups skitser dukker Heerups formkraft frem.

Jon Gislason faldt over erotiske motiver, og har givet energien frit løb, stimuleret af sin egen ny-forelskelse. Gunnar Bay viser kvindefremstillinger i mixed media.

Ole Bach Sørensen parafraserer bl.a. over Heerups stærke Danmarksbillede fra 1942, og Karsten Vogel har komponeret lydspor ud fra mødet med Heerups blokfløjter.

Udenfor Heerup Museum står hans totempæl, og den har Bjørn Eriksen nyfortolket i sit maleri, hvor det nu er kvinden, der er det bærende køn.

Sådan har PRO-kunstnerne lyttet sig ind, og hver fundet en resonans i mester Heerups variable udtryk.

Jonna Pedersen – Kommer du over til kaffe

Heerup Museum
Kirkesvinget 1 – Rødovre
Frem til 17. september

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2023 – august 2023