Nina Schlemm – Orange fortællinger

Smukt bliver det hæslige i hænderne på Nina Schlemm

Meget omkring os er kun til at skrige over!
Nyhederne er belæsset med krige og klimakatastrofer, flygtningestrømme og uvejr, og vores egne uvaner med overforbrug og rejseri er det svært at få hold på. Hvordan rummer man det alt sammen? Nina Schlemm har valgt at transponere det forfærdelige, det skræmmende, det truende til billeder, og det gør hun overbevisende på Taastrup Kunstforenings udstilling i Taastrup Kulturcenter.

Til at begynde med ledte hun efter en vej til at omsætte lyd til billeder, og videomediets flow lå lige for. Herfra har hun viderebearbejdet stillfotos, og lag for lag skabt en serie stærke tryk og collageværker, som står sikkert i egen ret. Et markant hovedværk på udstillingen er Skriget – varianter af filmiske screenshots af hendes eget ansigt, trykt på transparent folie.

I de andres sted

Nina Schlemm – Sammenstød

Nina Schlemm har selv bevæget sig fra ét hjemland til et andet, og billeder af sammenstuvede bådflygtninge resonerede stærkt i hendes sind. I værkserierne Orange Fortællinger finder vi fragmenter af kæntrede flygtningeskibe på oprørt hav. I andre motiver skærper hun kontrasterne mellem luksusbadeferien og de flygtninge, der strander for fødderne af hotelgæsterne, og som vandrer ind til strandens tivoli.

Krige, jordskælv og naturkatastrofer opløses i billedserien med fællestitlen Storm. I linoleumstrykfarvens turbulente strukturer indlejrer kunstneren print på farvet folie med motiver af ødelagte huse til billedet klares og gruen bliver smuk.

Vaner og uvaner
Farverige fotos af lækkerier, vin og frugt, der importeres langvejs fra ad søvejen, i dyre domme pr. fly og via utallige jernbanespor vises under titlen Spiseforstyrrelser.

Titlen skal lige rumstere lidt, hvorpå vi med rette må spørge hinanden og os selv:
– Hvorfor skal Kalle i Lapland have fransk ost? Hvorfor tillader vi os selv at påføre kloden de belastninger, som al den transport betyder? Kan vi gøre det på andre måder?

Katharsis

Nina Schlemm – Sammenstød no 3

Gennem den kunstneriske proces bearbejder Nina Schlemm tidens tragiske vilkår, så det for en stund bliver til at være i, for hende selv og for betragteren, som her gives en vægtig kunstpause med efterklang.

Udstillingen tager sig fint ud i Taastrup Kulturcenter, hvor Taastrup Kunstforening præsenterer Nina Schlemm som Multikunstner.
– Det kommer sandsynligvis af at hun også er kendt som professionel musiker i Det Kgl. Kapel, hvor hun trakterer den fascinerende, blide harpe. Deraf kom også hendes ønske om at skabe lyd om til billede.

TAK for det.

Taastrup Kulturcenter
Poppel Allé 12 – Taastrup
Frem til 15. december

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – november 2025

OBS! Kunst SKAL ses i virkeligheden.
Fotografierne her yder på ingen måde værkerne retfærdighed
– de skal simpelthen ses, og mærkes. Klik selv og se!

Nina Schlemm – Spiseforstyrrelser

Nina Schlemm – Skriget 

Nina Schlemm – View fra Taastrup Kulturcenter

Bente Olesen Nyström,
1950-2025

Mesterligt malede hun i gouache, Bente Olesen Nyström

Ingen kunne male en stjernehimmel, som Bente Olesen Nyström!

Med de fineste pensler, med den herligste humor, vid og den indsigt, der kommer af et langt liv i en kunstnergruppe af surrealister, gjorde Bente Olesen Nyström verden rigere med sin kunst, med sine bøger, sine fantasifulde drømmesyn og som det fine menneske, hun var.

Bente Dorrit Olesen Nyström blev født 11. januar 1950 i Helsingør. Fra tre-årsalderen voksede hun op i Malmø, hvor faderen arbejdede som ingeniør på skibsværftet Kockums.
– I skolen var det ikke morsomt at være dansker blandt svenske børn, og Bente Olesen Nyström fandt sit frirum i tegnekunsten, så snart hun fik sine første farveblyanter.

Bente Olesen Nyström blev uddannet fra Skolen for Brugskunsts linje for Tegning og Grafik i København i 1969-1973. Umiddelbart efter blev hun tilknyttet som illustrator på Gyldendals Forlag og senere andre nordiske forlag. Her malede hun først i hundredvis af fisk og fauna, siden andre illustrationer, 120 bogomslag og fem frimærker.

I 1990 udgav Gyldendal hendes første billedbog, Ø-rejsen og siden fulgte syv titler mere, fx den prisbelønnede Hr. Alting, der også er udgivet på kinesisk, Vejen Hjem og En tur med hunden, som blev ganske populære på landets biblioteker og børneværelser i ind- og udland.

Bente Olesen Nyström – Nattens Huse

I kunstens sfære udfoldede B.O.N. sit kendskab til og sin passion for naturhistorie, arkitektur og moderne teknologi, og ophævede tyngdekraften med sine flerdimensionelle billedrum, malet i den præcise gouache.

Bente Olesen Nyström debuterede på Charlottenborg 1974, og har som kunstner og bogillustrator deltaget på talrige udstillinger i ind- og udland.
Hun var medlem af Figuration, Surrealisterne – senere Cirrus, og er belønnet med flere priser og legater, samt repræsenteret på den surrealistiske Halmstadgruppens museum, Mjellby Konstmuseum i Sverige samt på Kastrupgårdsamlingen på Amager.

Medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF), IBBY – International Board of Books for Young People, og Illustratorerne i Dansk Forfatterforening. B.O.N. udførte tillidshverv i 1998-2002 som medlem af Kulturministeriets Illustratorprisudvalg.
De senere år udstillede hun jævnligt i Bredgade i København hos Davis Gallery.

Bente Olesen Nyström har vi mistet 1. oktober 2025, billedkunstner Håkan Nyström har mistet sin livskammerat, ægte- og arbejdsfælle, som han også talte sit modersmål med. Bente blev for få år siden ramt af Alzheimers, men beholdt sit lyse sind; hun blev 75 år.

– Nu kan der tælles en stjerne mere på himlen.

Hr. Alting – Så er der serveret. Bente Olesen Nyström

Æret være Bente Olesen Nyströms minde.
…

Af Inge Schjødt – komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 9 / 2025 – oktober 2025

Bente Olesen Nyström – Nattens Sol

Wilhelm Wils – På Dyrehavsbakken, 1958

Velkommen lørdag 8. november kl. 13.30 – 17.00
til kunstudstilling og kommunalt valgmøde på Kulturstedet Lindegaarden
Peter Lunds Vej 8, 2800 Kgs. Lyngby. Der er Gratis adgang.

Tema for udstilling og valgdebat:
Natur & Kultur i Lyngby-Taarbæk Kommune

Fra kl. 13.30 kan du deltage i åbningen af udstillingen ”Natur & Kultur” der går i dialog med kommunens kunstsamling og er baseret på bogen “Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år”.
Udstillingen varer fra 8. november til 31. december.
Åbent onsdage i november kl. 13 – 16.
Fra kl. 15- 17 er der valgmøde om ”Natur & Kultur”, hvor du kan møde kandidater til kommunalvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Vært og moderator: Rolf Aagaard-Svendsen.

Om udstillingen:

Frederiksdal – en pendant til Viggo Langers motiv – fotograferet af Kirsten Havelund

Udstillingen ”Natur & Kultur – i Lyngby-Taarbæk Kommune” hylder den landskabelige skønhed i Lyngby-Taarbæk Kommune med udgangspunkt i kommunens fornemme kunstsamling, som den er præsenteret i bogen ”Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år”, udgivet 2024.

– En kunstsamling, som tidligere borgmester Paul Fenneberg tog initiativ til ud fra devisen, ”at selvfølgelig skal borgerne i en forstadskommune møde verdenskunst” og formidlet blev den til borgerne gennem Lyngby Kunstforening, Sophienholm, Kunstfonden og Kunstbiblioteket.

Fra guldalderen til vore dage har Dyrehaven, Mølleåen, Sorgenfri Slothave, Prinsessestien, Frederiksdals Skove, Bagsværd Sø, Lyngby Sø, Furesøen, Brede, Raadvad, med videre, skabt motiver for mange kunstmalere, digtere, talentfulde arkitekter – og skabt muligheder for innovative designere og teknologer.

Vibeke Jensen – Uendelige aftryk i natten, pr-foto

På udstillingen møder du kommunens kulturarv, naturen og stederne i en scenografisk præsentation, der giver et opdateret kendskab til kulturhistoriske perler og steder:
Udvalgte motiver fra kunstsamlingen gengives kombineret med aktuelle fotos og samtidskunst, der på nutidig vis fortolker temaet: Natur & Kunst i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Samtidskunstværker er venligt stillet til rådighed af Mette Rishøj ∙ Vibeke Jensen ∙ Holger Bak ∙ Christine Bechameil ∙ Aleksander Kosmala ∙ Hanne Nielsen Kjærsgaard ∙ Ole Bach Sørensen og Stine Ring Hansen.

Valgmøde om natur og kultur
– I dag kan vi ikke tage naturen for givet og med samme lethed som tidligere. Vi kan stadig få mange fine oplevelser i vores grønne område til lands og til vands, i båd, på cykel, til hest og i løb… men vi skal passe på vandet og ikke udpine landskabet.

Aleksander Kosmala – Nearby 023, pr-foto

– Så hvad vil politikerne gøre for, at Lyngby-Taarbæk Kommunes borgere fortsat kan glæde sig over kommunens kunstskatte og nyde dens herlighedsværdier, når naturen samtidig skal beskyttes og livet  i vandløb og søer skal sikres? 
– Det vil kandidater fra alle de opstillingsberettigede partier give deres bud på.

Udstillingen og valgmødet er arrangeret af Kulturstedet Lindegaarden og komkunst.dk – v. Dorete Dandanell, cand. mag. i historie, formand for Historisk-topografisk Selskab og kulturjournalist Inge Schjødt
– i samarbejde med flere aktive frivillige på Kulturstedet Lindegaarden.

Udstillingen er venligt støttet af Lyngby-Taarbæk Kommunes Kulturpulje, 2025. 

Natur & Kultur ved Lyngby Sø – foto: Inge Schjødt

Karin Lykke – Deer, cyanotypi

Karin Lykke imponerer med udstillingen Naturens øje på KunstCentret Silkeborg Bad

Karin Lykke byder på både imponerende og tankevækkende aftryk af naturens skrøbelighed i den stort anlagte soloudstilling Naturens Øje på KunstCentret Silkeborg Bad, der kan ses frem til 18. januar 2026. Med omkring 150 værker, mange i den blå cyanotypi, kalder hun på en større ansvarsfølelse og tilbyder her med  glæde og overskud at dele sin viden og indsigt i naturens forunderlige univers.

Naturen har altid været kilden og udspringet for billedkunstner Karin Lykke. Her har hun hentet mange gavmilde indtryk og oplevelser, og med soloudstillingen Naturens Øje og bogen Naturens Værk, skabt i samarbejde med biolog Peter Lindberg Jannerup, sender Karin Lykke hermed stafetten videre.

Karin Lykke – Melting, Island

På KunstCentret Silkeborg Bad præsenterer direktør Iben From soloudstillingen Naturens Øje således:

Den ”udfolder sig i hele kunsthallens øvre etage. Karin Lykke viser med sine værker vild natur frem på forskellige måder: Som noget truet, sårbart eller mangfoldigt. I zonen Declinity [Tilbagegang] er der bl.a. fokus på vilde planter og gletsjernes afsmeltning i Island samt på vandet og det dybe havmiljø. I zonen Fragility [Sårbarhed] inviteres man ind i planternes cyklus og naturlige nedbrydning, ser fjer og æg fra truede fugle, samt en slags dødens kammer, hvor trafikdræbte dyr er skildret. Endelig beretter værkerne i zonen Biodiversity [Biodiversitet] om den mangfoldighed af plante- og insektliv, der faktisk findes i den ikke-dyrkede, vilde natur.
– Overordnet ser man elementer af en vild natur under kunstnerens lup på denne udstilling, og ofte således, at hun har zoomet ind på detaljer.” skriver Iben From. 

Karin Lykke – Wunderark på Naturens Øje

Declinity
Gennem studieophold og mange rejser i Nordatlantiske egne har Karin Lykke set isen forsvinde. Hun har set tilbagegangen for antallet af insekter og andre arter, og har indsamlet talrige skitser, som hun kombinerer, nærmest i Wunderkammer-formater. Store ark, bl.a. af kludepapir, danner baggrund for sådanne opsamlinger.

På udstillingen giver en kort video indblik i Karin Lykkes kraftfulde håndtering af de store papirark, der spules med haveslangen udendørs. Her er således ikke tale om en gennemsnitlig akvarelmaler, der sidder bøjet over malepladen under luppens og lampens skær. Karin Lykke er for længst vokset fra de små mårhårspensler, og bruger dels flydende pigmenter samt ofte naturelementerne direkte som aftryk i sine billeder.

– Jeg skitserer helst i det fri og bearbejder herefter syns- og sanseindtryk fra naturen i mit atelier. Jeg søger altid kontraster, fx mellem lys og mørke eller skarpt og diffust, fortæller Karin Lykke.
– Den levende teknik med pigmenter i vand har altid været min foretrukne udtryksform, i samspil med papiret, der jo dybest set selv er resultat af en flydende proces, udtaler kunstneren.

Fragility
Skrøbelighed og styrke viser Karin Lykkes store cyanotypier, skabt på det kraftige papir. De er, som fuglenes fjer, som æggeskaller fra en truet art, øjebliksbilleder af det paradoksale nu! vi har til rådighed.

Karin Lykke – Fragility, detalje.

Vores egen livslinje sættes i relief af de trafikdræbte dyr – eksempelvis hjortekiddet, fanget i et spring, og lagt evigt til hvile i Lykkes blå himmel.

Biodiversitet
Fra fuglene ved iskanten har Karin Lykke bevæget sig ind i landskabet, og rettet opmærksomheden mod vækster og vingede væsner. Således har hun føjet aftryk af fine Guldsmede og sommerfugle til store plantemotiver, skabt i forskellige medier til udstillingens mange rum.

– ”Der er ikke mange kunstnere, der arbejder så meget med cyanotypiet som Karin Lykke. Og det samspil med dagslys under selve skabelsesprocessen som denne udtryksform indebærer, synes at udgøre en særlig motivationsfaktor for kunstneren. Hun lader en del af billedskabelsen afhænge af naturens kraft og påvirkning. Cyanotypiets karakteristiske blå farve udgør en særlig tone gennem udstillingen.” fortæller Iben From i præsentationen.

Naturens Værk – 52 vilde danske planter
– Bogen med titlen ”Naturens Værk – 52 vilde danske planter”, udgivet til udstillingen, er resultatet af et tæt samarbejde mellem billedkunstner Karin Lykke, der gennem ét år har indsamlet vilde planter i den danske natur, samt biolog Peter Lindberg Jannerup, der bidrager med sin faglighed og med plantebeskrivelser.

Karin Lykke – Bogillustrationer til Naturens Værk

Bogen er en særlig kombination af æstetisk og detaljerig naturdokumentation i form af 1 : 1 cyanotypiaftryk af indsamlede vilde, danske planter. En nyfortolkning af det traditionelle herbarium – og samtidig et opslagsværk, der udover at give læseren nydelse ved at bladre i bogen måske også kan lokke vedkommende ud i naturen!
– Bogen skal minde læseren om at passe godt på naturens sårbare biotoper og vilde planter.
– Kunstbogen er samtidig en dokumentation af ét samlet værk, bestående af 52 unikke cyanotypiaftryk af vilde, danske planter. Planterne er udvalgt dels som hjemmehørende arter med stor betydning for insekt- og dyreliv, dels fundet i biotoper uden væsentlig menneskelig påvirkning – fx gravhøje, moser, overdrev og klitheder. Bogen henvender sig således til såvel et kunst- som et naturinteresseret publikum, skriver Iben From.

Det kunstneriske blik i dag
– ”I billedkunsten har naturen altid spillet en rolle; i middelalderen symbolsk, i renæssancen som staffage eller bevis på skaberværkets storhed, i historiemaleriet og romantikken som en scene, hvor samfundets identitet kunne beskrives gennem landskabet.

– I samtidskunsten er der de seneste år indtrådt et andet perspektiv, hvor kunstnere angler efter og gennem deres virke ønsker at bidrage til en ny og nødvendig følsomhed over for naturens skrøbelighed. I den sammenhæng er Karin Lykkes naturbog et parts-indlæg” slutter Iben From. 

Det samme er den imponerende udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad, der bestemt er et besøg værd her hen over efteråret og vinteren.
Naturens Øje gives varme anbefalinger herfra. 

…

Bogen: Naturens Værk
Pris: Kr. 195,-
22 x 30 cm., 112 sider, hardback

KunstCentret Silkeborg Bad
Gjessøvej 40 ∙ Silkeborg
Frem til 18. januar 2026

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – oktober 2025

Solen er så rød – udstillingsview

I overgangene mellem livets faser slår inspirationen gnister

Ved åbningen i Kbh Kunst af Solen er så rød blev jord og himmel stille for en stund. Så smukt blev udstillingen introduceret af kurator Line Højmann og fejret med sange ved Andrea Christophersen – selvfølgelig med vuggevisen “Solen er så rød, mor” og derpå “Det eneste hun ville var at danse.”

Seks kunstnere medvirker på udstillingen, der fortrinsvis rummer meget taktile værker: Inger Odgaard viser håndstrikket tekstil skulptur, Lotte Lemor deltager med keramisk skulptur, Marie Høi-Hansen med tekstilskulptur, Lenette Ea Lyngfeldt Vacher viser maleri, Christine Lyhne byder på åndehuller af papir, og medkurator Line Højmann selv deltager med maleri.

Invitationen fra gallerist Helle Borre og kurator Line Højmann greb mig – ligesom de udvalgte citater, som kan læses rundt i udstillingen, satte en
ekstra dimension på. Teksterne og invitationen får du gengivet her.
Line Højmann skriver:

Line Højmann – The Silent Glow

SOLEN ER SÅ RØD

– Når solen er så rød, ved vi, at dagen er ved at slutte. Lyset gløder, men svinder. Det er det tidspunkt, hvor verden virker stille, og hvor vi mærker os selv lidt tydeligere. Det er ikke nat endnu, men det er heller ikke dag. Vi er midt i en overgang. Og overgange er der, hvor livet føles stærkest.

SOLEN ER SÅ RØD, er en udstilling, der tager sit udgangspunkt i den velkendte smukke og melankolske godnatsang ”Solen er så rød mor”, der folder sig ud i et stille landskab af hygge og uhygge, tryghed og uvished, varme og vemod, nærvær og afsked.
– Netop denne dobbelte stemning, mellem det bløde og det barske, trækker udstillingen sine poetiske tråde ud fra.

I mødet mellem de kontrastfyldte medier, maleri, keramik og tekstil, skabes en sanselig og dynamisk fortælling om naturen og livets overgange.

Lenette Ea Lyngfeldt Vacher – Together

Materialer, farver og figurer glider ind og ud af hinanden, som stemninger i skumringen, mens dag bliver til nat og barndom til erindring.

Solen går ned i flere af værkerne, men den går ikke nødvendigvis ud. Den vender tilbage i farverne, i formerne, i den måde hænder har rørt ved materialerne. En påmindelse om, at vi lever i bevægelse, at vi hele tiden forlader noget, og træder ind i noget andet, at selv i det, der slutter, findes noget smukt.

SOLEN ER SÅ RØD er ikke bare en udstilling, men et overgangsrum. Det er ikke blot en farve eller et tidspunkt, det er en tilstand. Et sted hvor stilheden taler og farverne lytter.”

MENS DAG BLIVER TIL NAT

BLIVER BARNDOM TIL ERINDRING 

Lenette Ea Lyngfeldt Vacher maler enkelt, men stærkt, et generationsmøde – eller er det den modne kvindes erkendelse af tankevækkende livserfaring, vi ser i erindringens dans med den unge pigekrop? – Et andet motiv – The Farewell giver lige så enkelt en version af adskillelsen mellem voksen og ung
– måske flytter en datter hjemmefra i det billede?

Marie Høi-Hansen – tekstil skulptur uden titel

ERINDRING GEMMER SIG

I STOFFETS FOLDER 

Et element af erindring er der ligeledes i de sammensyede tekstiler hos Marie Høi-Hansen, der i værket Uden titel ses udfolde en dunklere farveskala i de slidte stoffer, hvor stingene står frem, rytmiske, som pulsslag. Kroppen husker, og hænder husker det, der havde betydning engang.

Det taktile udtryk gør Marie Høi-Hansens værk særligt appellerende. Det er svært at holde fingrene fra den bløde overflade.

ET ØJEBLIK AF NÆRHED 

DER GEMMES I MØRKET

Inger Odgaard kobler nogle jomfruelige, lyserøde former i ubehandlet hæklegarn til den bærende, stivede, arkitektur i tekstil og ler, hvorved hun byder på et møde mellem før og nu, gammelt og nyt i værkserien New Skin. Vi er vidne til en transformation – et eksperiment, der pibler fra det kendte ud i det åbne. Mon det holder?

Lotte Lemor viser små, keramiske, antropomorfe organismer, der popper ud af væggens farvede flade og lever deres eget, sitrende liv.

Lotte Lemor – Væghængt keramisk skulptur

Christine Lyhnes taktile, skrøbelige værker, syet af udstandset papir er som åndehuller med deres meditative gentagelse af form og farve. De elegante, abstrakte former virker i rummet som rolige oaser.

NÅR SOLEN GÅR NED

VIRKER VERDEN SÅ STILLE

Line Højmanns malede fantasilandskaber er som et favntag mellem lærred og pensler.
Bølgende flader og organiske, landskabelige former påføres skiftevis med helt rene farver og med våde farveblandinger.

I denne udstilling er farveskalaen naturligt som temaet – en afspejling af solnedgangens glødende farveskala fra orange til violet med enkelte komplementære kontraster. I enkelheden møder vi naturens poesi.

De farvede vægge i udstillingens rum fuldender temaet Solen er så rød, som himlen selv gjorde det til sidst ved den stemningsfulde åbning den 5. september.

Solen er så rød – view

De taktile værker bør opleves i virkeligheden, og måske er solnedgangs stemningen atter til stede, når udstillingen lukker med finissage fredag d. 26/9 kl. 17-19.

KBH Kunst
Øster Søgade 34 – København K
Frem til 26. september

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk – september 2025
Fotos: Line Højmann, Inge Schjødt og Galleri KBH KUNST

…

View fra gruppeudstillingen Solen er så rød

Solen er så rød – view

Adi Holtzer – Budapest

Ildsjæle udstiller og arbejder for Skovhusets muligheder frem mod valget

– Er det ikke lukket? spørger folk, når samtalen falder på Skovhuset i Værløse. For tiden er der med elleve Furesøkunstneres Septemberudstilling åbnet en dør på klem, som et indlæg i debatten om Skovhusets fremtid.
Skovhusets drift løb af sporet, og politikerne lukkede for pengekassen efter en periode med røde tal i regnskaberne. Siden har engagerede kunstnere og borgere bekymret sig for, hvad der så kom til at ske med institutionen, der siden 1977 har været et kunstens samlingspunkt på adressen ved Søndersø i Værløse.

Kun Billedskolen har kørt videre, og holdt huset sundt, og initiativet til den aktuelle Septemberudstilling kommer da også fra de to undervisere Birgit Brandt og Karen Serena, der virkelig brænder for at bidrage til Skovhusets bedst mulige fremtid.

Olav Johannisson – Fædre

Med borgmester Ole Bondos ferniseringstale fik de rigtig mange fremmødte noget at have deres forhåbninger i: Med det berømte Churchill-citat om, hvad det er vi egentlig kæmper for også i krisetider, gjorde Bondo håbet lysegrønt for en fremtid med kunst i Skovhuset.

Furesøkunstnere med livskraftig Septemberudstilling

På udstillingen medvirker navnkundige Adi Holzer med oliemalerier og skulpturer i Murano-glas, Annette Struve med akrylmalerier, Birgit Andersson med akrylmalerier, Birgit Brandt med maleri og collage, Elisabeth Westerstråhle med akvarel, Eva Hvelplund med foto, Hanne Kathrine Krogstrup med akvarel, Karen Serena med grafik, Kirsten Terp med malerier i olie, Lis Bloch med malerier i akryl – og sidst, men ikke mindst Olav Johannisson med skulptur. Her skal fremhæves enkelte af de tankevækkende værker.

Krig og kunst, der kradser 

Den alt for barske Holocaust genkalder Adi Holzer for vore øjne med maleriet under titlen Budapest, og i udstillingen forstærkes krigens virkelighed i Gaza med Olav Johannissons figurgruppe af grædende fædre med hver sin blodige bylt i favnen. Her giver kunsten stemme til det, vi slet ikke har ord for, men alligevel må og skal forholde os til i dag.

Eva Hvelplund – People Get Ready, fotokunst

Eva Hvelplund, der giver sine digitale fotos titler fra musikscenen, viser netop dette med billedet People Get Ready, som er printet på blødt tekstil, der understreger udtrykkets flertydighed. I billedet Birds kombinerer hun fly med fugle, og lader os vide, at der hersker andet end fred over landskabet.

Hanne Kathrine Krogstrups akvareller vækker til eftertanke med fremhævede, solitære figurer på de næsten rene flader, som hun så fint mestrer med vådt-i-vådt.

Med en sitrende og følsom pensel bygger Annette Struve hele universer, der inviterer beskueren nærmere, og sender os tænksomt ud over havet, hvor en form for Noahs Ark eller måske et containerskib standser blikket i horisonten.

De tætte gitterstrukturer er det op til os at tolke på, og giver man sig tid – og det fortjener værkerne – så er der meget at tage ind af tidens balanceakt i Struves abstrakt-disede billeder.

Annette Struve – Septemberudstillingen

Naturen tæt på

Karen Serena præsenterer en række store grafiske collager, der gør sig rigtig godt i Skovhusets naturnære udstillingsrum, hvor værkernes udtryk og omgivelsernes frodige vegetation indgår en vellykket, organisk-visuel symbiose. Kunstneren kombinerer nye og klassiske grafiske teknikker i sine store, sammensatte værker.

Rundt på gulve og podier står Olav Johannissons kvinde-torsoer, skabt i bemalet fiberbeton, og erobrer rummene med deres indtagende former og taktile overflader. De må vist gerne berøres, og det får man lyst til, når man ikke umiddelbart med synssansen kan afgøre materialets herkomst – Er det træ, bronze eller keramik?

Således byder Septemberudstillingen på flere oplevelser, man selv må opsøge i det charmerende hus i skoven ved Søndersø.

Kunst kan som bekendt bedst fornemmes i virkeligheden – på stedet – som forhåbentligt får liv og mange glade stemmer den kommende tid.

Olav Johannisson – Liggende kvinde

Grundlaget er der med lokale kræfter, som vitterligt gerne vil tilbyde børn og voksne kvalitetsoplevelser og nyt fællesskab. Det kæmpes og argumenteres der for med Furesøkunstnernes vellykkede Septemberudstilling.

Se den, hvis du kan.

Skovhuset
Ballerupvej 60 – Værløse
Frem til 21. september

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2025

… … … 

Talentpleje på Billedskolen i Skovhuset

Portræt af Anne Skole Overgaard, 2025

Hos Anne Skole Overgaard sanses intensitet og engagement som gennemgående træk

Anne Skole Overgaard er kendt for sine ekvilibristiske akvareller i imponerende formater. Alt det forbudte giver hun sig i kast med, og gør det til genstand for malerisk undersøgelse.
– Roser, eksempelvis, og det kan hun, fordi hun har absolut gehør for farver, og en drivkraft, som udvider rum. Se blot den blodbestænkte rose her i formatet 150 x 140 cm.
– Det er ikke nogen gennemsnitlig akvarelmaler, vi her møder.

Noget om stjernefangst
Interviewet finder sted i kunstnerens atelier i København mellem eksempler på tidligere værker, skabt over godt 25 år. På væggene ses italienske landskaber i olie, opstillinger med marxistisk-revolutionær baggrund fra akademitiden og helt nye arbejder.

Jeg møder Anne Skole Overgaard første gang på udstillingen Tilbageblik i Janus – Vestjyllands Kunstmuseum 2023, hvor hun har tegnet med kuglepen, malet i olie og akvarel. Dernæst træffer jeg hende som underviser i akvarelmaleri på Jacob Hoff Studio, hvor det dels er forskelligheden i metoder og udtryk, der fanger, og dels glæden ved, som elev at blive vejledt på et højt kvalificeret niveau.

– Læreren må gerne være dygtigere end eleven, siger Anne Skole Overgaard med et sideblik til diskussioner på kunstakademierne, hvor undervisningsformen altid er til debat og under udvikling i relation til tidens trends.

Selv har hun studeret på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus fra 2001-2006, og undervejs har hun både indenfor og udenfor fundet alternative kildespring bl.a. i litteraturen og på mange rejser.

ASO Rose, Akvarel på papir, 150×140 cm

Anne Skole Overgaard er født under en heldig stjerne i 1980. Heldig, fordi forældrene gav opmærksomhed til hendes kreative talent, så Anne tidligt kom i gang med at tegne, og allerede fra 10-års alderen modtog virkelig god undervisning.

Efter sin uddannelse på Det Jyske Kunstakademi fik hun job som assistent hos kunstneren Nils-Erik Gjerdevik (1962-2016), og han lærte hende mangt og meget om tilværelsen som udøvende, og ikke mindst det overhead, der skal til for at karrieren fungerer.
– Men især lærte jeg noget om lydhørhed for tilfældet. Tilfældet skal man ikke kimse af. Det er tit her, der sker noget magisk, fortæller Anne Skole Overgaard.

Blomster ved et tilfælde
Det var traditionen for håndlavede gæstegaver til et stort italiensk bryllup, som for alvor fik sat gang i blomstermaleriet. Det blev Anne grebet af, efterhånden som hun arbejdede sig igennem godt 100 små frøposer med blomstermotiv.
– Blomsterne talte til mig og måtte udforskes nøjere. På det tidspunkt havde jeg arbejdet længe med oliemaleriet. Blomsterne fremkaldte et meditativt rum, som mindede om Jungs drømmeagtige Mandala.
– Blomsterne kan udtrykke noget så abstrakt og usynligt, som følelser, når de eksempelvis er lukkede eller voldsomme, som den blodbestænkte rose. Men det symbolske skal omgås med varsomhed, for det kan nemt blive som at få en mursten over fødderne, fastslår Anne Skole Overgaard.

Noget om skygger

Anne Skole Overgaard – Ud af skyggerne, olie på lærred

På det seneste er de monumentale roser skiftet ud med nordisk vinterkrig, tanks og telegraftropper anno 1943, og en dialog med færgemanden Charon, der ifølge græsk mytologi sejler de døde over på den anden side af grænsefloden Styx, så de skilles fra det jordiske liv og, forhåbentligt frisatte, når over i det hinsidige.

I fokus er kommet fortolkninger af en familiehistorie fra 2. Verdenskrig, der trængte sig på og ville frem i lyset. Noget gav pludselig mening, da familiealbummet viste sig at indeholde stifteren af Frikorps Norge, en rask skiløber med sympatier for det siden så forhadte SS, og realiteter, der nok kunne få en og anden til at skifte fædreland.

Billedserien under titlen Fortidens skygger har hen over sommeren været med på udstillingen Vådt-i-vådt– danske akvarelmalere hos Hillerød Kunstforening på Annaborg, hvor den har skilt sig markant ud, især for motivvalget og materialevalget, hvori der indgår glimmer og perlemor i soldaternes snehvide camouflage.

Anne Skole Overgaard – Fortidens Skygger, 2025

– Glimmer og perlemor? – Ja, se lige effekterne i renaissance opstillinger af pragtbuketter. Der optræder næsten samme virkning af overjordisk skønhed, svarer Anne, der excellerer i udforskningen af materialer og ubesværet blander sine farver ud fra grundfarverne.

– Det store arbejde ligger i skyggerne. Det er dem, der fremhæver, forklarer hun, og viser det nyeste billede, hvor rødlig undermaling titter frem under soldatens vinteruniform. Nu er hun tilbage i olien.

De sort-hvide fotos fra 2. verdenskrig byder på flere motiver, der vil kaldes frem. Hun er omhyggelig med at gengive elementerne historisk korrekt, selvom farverne bevæger sig i forskellige retninger.

– Det spændende er det, du ikke kan tænke dig til, som maler. Det er en succes, når materialet fører dansen og værket går sine egne veje.
– Det flertydige interesserer mig: hvordan bliver man bliver forført? Både visuelt og i historiens store fortællinger.

Anne Skole Overgaard – På bredden, akvarel

– Som hos mange andre kunstnere er det psykologiske stof en drivkraft, hvor jeg oplever en nødvendighed af at søge erfaring og hele nogle ting. For eksempel ved at abstrahere det private, og finde en relation.
– Jeg må lære det at kende, slutter Anne Skole Overgaard.

Fakta: A.S.O. bor og arbejder i København. Opvokset ved Svendborg. Medstifter af udstillingsstedet Sydhavn Station. Underviser hos Jacob Hoff Studio. Medlem af: BKF og Kunstnersammenslutningen Jylland.

….

Kommende udstilling ”Ud af skyggerne”: 
Anne Skole Overgaard og Jacob Hoff
Gallery Hjorth i Horsens 13/9 – 18/10

….

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2025 – august 2025

01 Anne Skole Overgaard på ateliéret. Foto: Anne Skole Overgaard

02 Anne Skole Overgaard – Rose, 2019, akvarel 150 x 140 cm. Foto: Jens Axel Beck

03 Anne Skole Overgaard – Ud af skyggerne, 2025, olie på lærred, 65 x 100 cm.
Foto: Anne Skole Overgaard

04 Anne Skole Overgaard – Fortidens skygger, 2025, akvarel på maleplade med akvarelgrunder, 50 x 70 cm.
Foto: Anne Skole Overgaard 

05 Anne Skole Overgaard – På bredden, 2025, akvarel og akvarel-farveblyant på maleplade med akvarelgrunder, 50 x 70 cm.
Foto: Anne Skole Overgaard

Inger Odgaard – Tidehvælv, 2025

Inger Odgaard imponerer i Borre kirke med 3.000 meter hæklet velour

Alt hvad, som fuglevinger fik – sang vi, mens et rørende smukt, abstrakt kunstværk fyldte synsfeltet under hvælvingerne i Borre Kirke på Møn en sommersøndag morgen.
Hen over sommeren har Møn-boere og besøgende kunnet opleve den nænsomme tekstile udsmykning Tidehvælv, der er komponeret til kirken af billedhugger Inger Odgaard.

Udsmykningen er skabt af røde draperede, hæklede veloursnore. Borre Kirke har, foruden hvælvinger også tre tværgående, hvidmalede bjælker. Inger Odgaards installatoriske værk er monteret og ordnet på bjælkerne, så det i tre sektioner svæver i bløde buer hen over kirkebænkene, og sender den besøgendes tanker og sanser på himmelflugt.

Inspirationen har Inger Odgaard fundet dels i kirkerummets arkitektur, dels i mødet med modelskitsen til katedralen La Sagrada Família, som Barcelona-arkitekten Antoni Gaudí udførte med snore og små sandsække i forrige århundrede.
– Gaudí-modellens tynde tråde dannede buer og parabler på samme måde, som Inger Odgaards røde livstråde nu gør det.

Et bestillingsarbejde

Inger Odgaard – 3000 meter rød velour i Borre Kirke

Billedhugger Inger Odgaard var lige hjemvendt med blod på tanden fra en udstilling i en af Slagelse-kirkerne i november 2024, da hun fik en opfordring af den lokale kirke- og kulturmedarbejder til at skabe en midlertidig udsmykning i en af de østmønske kirker, der også tæller Elmelunde, Keldby og Magleby.

– Her skal det være! konkluderede Odgaard, så snart hun så Borre Kirkes tre hvide tværbjælker.

Tidehvælv
Materialet, 160 meter rødt velourstof i tre farver, blev indkøbt og klippet i strimler. Her opstod ideen om at række ud og invitere frivillige til at hækle med på de 3.000 meter snor, som derfor blev til i fællesskab under parasollerne ved kunstnerens værksted.

– Processen har været meget givende og meget anderledes, siden modellen til udsmykningen og mine udregninger fortalte mig, at det arbejde kunne jeg ikke komme igennem alene.
– I stedet har det styrket og engageret fællesskabet, givet nogle frivillige sponsorer, og hos Menighedsrådet har vi kun mødt stor velvilje.

– Det vil jeg gerne gøre igen – skabe sammen med andre, fortæller Inger Odgaard, som bl.a. har udstillet på  flere censurerede udstillinger, på Kunstsalonen i Hovedstadsområdet og på Madsnedø Fort.

Den røde farveskala, der kan minde om kalkmalerier, valgte kunstneren som symbol for livsenergi, puls, blodårer, navlestreng, – kort sagt livstråde, der, under den rammende titel Tidehvælv, nu skrøbeligt sitrende spejler hvælvingernes himmelvendte buer – og for en tid forbinder himmel og jord i den ældgamle Borre Kirke.

Det bør opleves på stedet.

TIDEHVÆLV – Borre Kirke.
Fotos: Lasse Hansen, Møn

Borre Kirke
Møn – Klintevej 374
FORLÆNGET – frem til 19. oktober / Efterårsferien, uge 42 med.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2025 – august 2025

Illustration: Inger Odgaard – Tidehvælv. Foto: Lasse Hansen
Illustration: Inger Odgaard – Tidehvælv, udsnit. Foto: Lasse Hansen
Illustration: Inger Odgaard – Tidehvælv, udsnit. Foto: Lasse Hansen

OpenCall 20×20 i en flot, tæt ophængning

Lyngby Kunstforening eksponerer 64 kunstnere på ganske få kvadratmeter i Portnerboligen

– Det er næsten som at træde indenfor i et velordnet smykkeskrin, hvor alt har fået sin rette plads, når man besøger Lyngby Kunstforenings seneste udstilling, initiativet Open Call 20×20. Hele 256 værker, der alle kun måler 20×20 cm er der blevet god plads til i Portnerboligen ved Sophienholm.

Lyngby Kunstforenings kompetente udstillingsudvalg er lykkedes ganske flot med dette nye initiativ, men den censurerede udstilling krævede en større indsats, så 2’eren kommer vi vist til at vente på et par års tid.

Der var indsendt hele 500 værker af 125 kunstnere, som efter en intens sortering blev reduceret til den endelige udstillings format med 64 udvalgte kunstnere, der hver har fire værker med.

Førsteprisen af Karen Brandt ses yderst til højre

Maleri, grafik, keramik, tekstil

På imponerende vis stråler de mange motiver side om side i en tæt ophængning med de fire stykker over hinanden. Værkerne går i dialog med naboerne til siderne og de forskellige farver og formsprog spiller op til en tæt billeddans.

Tidens gang

Førsteprisen gik til Karen Brandt for det firdelte værk – Kongen I-IV, hvor rytterstatuen af Solkongen går sine egne veje, og soklen langsomt går i opløsning. Andenpræmien gik til keramiker og arkæolog Lise Frost. Trediepræmien gik til Jette Mellgreen for hendes fine, delikate flettede arbejder, der på sin egen måde signalerer langsomhed i nuet.

Naturen i keramik

Kunstneren Anette Slaatoo spiller på flere strenge, som kunstner. Her viser hun sprudlende naturformer i keramik, der leder tankerne hen på svampe eller søanemoner. Hendes bud lever også op til kravene om at hver kunstner bidrager med fire værker på 20×20 cm.

Helt tæt på

Papir- og fotoværker 20×20

I det mindste rum finder vi et udvalg af værker, der kalder os helt tæt på. Fx de fine mønstre af foldet pergamentpapir af Marianne Skaftne Ritschel, og andre sarte, sanselige papirværker, der ses side om side med sort-hvide fotos og blå-hvide transparent malede billeder.

I storstuen til søsiden sprudler farverne. Dunkle og dramatiske på endevæggen, og sartere i hjørnet med de abstrakte værker placeret over borgmester Paul Fennebergs gamle sofa.

Ikke blot censureringen, men også den vigtige fordeling har udstillingsudvalget med billedkunstnerne Josephine Ernst og Karen Serena i spidsen, stået for, og præcisionsarbejdet med ophængningen af de 256 værker skal bestyrelsens medlemmer Anders Jensen og Rasmus Wiuff have ros for.

– Uden sådanne frivillige ildsjæle var der ingen kunstforening, hvor det ofte er ganske få, der bærer oplevelserne frem til de mange.

Kunstforeningen i Kgs. Lyngby forstår til fulde at forkæle deres medlemmer og at fange kunstinteressen med nye initiativer, måned efter måned i det lille hvide Portnerhus ved Nybrovej, hvor mange naturelskere på vandring inviteres til at kigge ind og få en ekstra oplevelse med på turen. 

Tredjepræmien gik til Jette Mellgren

Denne udstilling må gerne blive et tilløbsstykke.

Det er som at kigge ind i et smykkeskrin, hvor enhver kan vælge sine egne favoritter i den kvalificerede mangfoldighed.

Læs mere på https://www.lyngby-kunstforening.dk/

Lyngby Kunstforening – Portnerboligen
Nybrovej 401 – Kgs. Lyngby
Frem til 7. september

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2025

…

Et gyldent øjeblik i Smykkeskrinet

Endevæggen i Storstuen gløder – på podiet ses andenpræmievinderens keramiske værker

Karin Lykke – Melting Away Island

Den lokkende, svære akvarel 

Hos Annaborg – Hillerød Kunstforening er der godt besøgt på udstillingen Vådt-i-vådt – Danske akvarelmalere, hvor akvarelkunsten udfoldes af 15 forskellige medvirkende.

– De fleste besøgende har nok prøvet at male med vandfarver af forskellig slags, og ved derfor lidt om, hvor krævende det er, så det er med andægtig interesse, vi går indenfor.

Karen Borch, Luise Faurholt, Birgitta Glode, Karin Lykke, Anette Sonne, Kristian Bluff, Anne Marie Jacobsen, Finn Rudbeck, Kai Glad, Pia Brix-Thomsen, Jytte Buhl Jyde, Annemarie Jepsen, Anne Skole Overgaard, Uffe Boesen og Gunilla Rosenberg griber akvarellen dejligt forskelligt an.

– Hvor enkelte mestrer det flydende univers, kommer det omhyggeligt tegnede i forgrunden hos andre.
– Hvor illustratorens ordentlighed skinner igennem hos nogle få, der vibrerer sommerfuglestøvet andre steder let og poetisk, selv i ramme.

Naturen som bagtæppe

Naturen er et oplagt tema at fortolke og er i fokus hos de fleste. Fugles fjer og væsen kaldes frem i og udenfor landskabet.

Nogle tager baggrunde, underlag, papirvarianter og formater op – særligt Karin Lykke, der dels går op i størrelse, og dels lægger blå-hvide blade af cyanotypier oveni, så værkerne får et unikt, appellerende udtryk og bliver en fortælling om naturens storhed.

Vådt-i-vådt
Pia Brix-Thomsen forstår det våde element. Med sin minimale indgriben accentuerer hun landskabets kontraster, og lader værket stå helt åbent, uden titel.
Anne Marie Jacobsen arbejder både med menneske- og blomsterportrætter, og lykkes bedst i det abstrakt-organiske, hvor farve og pensel leger tagfat.
Jytte Buhl Jyde får markante, nordiske landskaber frem, og mestrer også den abstrakte leg.

Anne Skole Overgaard – Fortidens Skygger, 2025

Alvor for alvor og sjov for sjov
I motivrækken med titlen Fortidens Skygger viser Anne Skole Overgaard et malerisk overskud, mens hun med akvarellen bearbejder en dyster familiehistorie fra 2. verdenskrig. Den glimtende perlemorsmaling til den kolde sne er ej blot til lyst, den forstærker de isblå omgivelser. Generøst deler kunstneren sin fremgangsmåde, og forklarer om lag efter lag fra undermaling til de sidste våde stænk. Her er noget at studere, og mytestof at reflektere over.

Kai Glad slår en humoristisk linje an med satiriske fortællinger i en sikker streg. I motivet Farmerdating får billedets himmelrum en ekstra drejning, som var det inspireret af maleren Poul Anker Bech (1942-2009), der blev kendt for sin surreelle realisme, og netop de store himle.

Akvarellen er lokkende i sin farvepragt, men pokkers vanskelig at få hold på. Det kræver virkelig øvelse at ramme skiven med et værk, der er andet og mere end øvelse.

Ofte er det alligevel i skitserne, der kommer den frihed og virtuositet, der gør det til opløftelse for beskueren – se blot det frie værk af Uffe Boesen i efterårsfarver.

Uffe Boesen – Vådt-i-vådt

Tak til Hillerød Kunstforening for udvælgelsen og for denne præsentation af danske akvarelmalere. De er en udflugt værd.

– Men husets udstillingsvægge trænger i den grad til en kærlig omgang!

Annaborg – Hillerød Kunstforening
Frederiksværksgade 2 A – Hillerød
Frem til 17. august

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juli 2025

… … …

Karin Lykke – Melting Away – Declinity

Kai Glad – Farmerdating