Project Babel præsenteres af Lars Pryds og Gina Hedegaard Nielsen

Grafiske tegn har engang holdt sammen på det store kinesiske rige, så dem er der en vis kraft ved. Det ved de godt i Finland. Derfor er vi sat stævne i Valby til Project Babel –  en udstilling med bidrag af grafiske originaltryk, udført af 329 kunstnere fra 19 lande, samlet til ét stort hovedværk, en parafrase over Pieter Bruegel den ældres ikoniske maleri Babelstaarnet fra 1563.

Hver kunstner har skabt et grafisk værk i formatet 13×17 cm ud fra et tildelt udsnit af originalmotivet og nogle fælles retningslinjer. Ophængningen side om side af de mange tryk danner en nærmest pixeleret nyfortolkning, hvor linjerne fra det ene tryk til det andet binder Babelstaarnet sammen – anno 2024.

Variationerne i udtryk er en fænomenal oplevelse. Her er blød collografi og raffinerede raderinger sat op side om side med abstrakte tekststykker, rustikke snit og humoristiske collager. Vi får belyst grafikken fra snart sagt alle vinkler.

Man må gang på gang hen og konferere med originalmotivet:
– Hvad skete der egentlig dengang i Babel, set med det Bruegelske blik og så med samtidskunstnerens? En fest at opleve!

Project Babel II – udsnit fra 329 grafikere verden over

Værket fylder med ca. 245×335 cm en hel væg i Galleri Valdal på Bykildevej, det kunstnerdrevne sted med grafiker Lars Pryds og tekstil- og kunsthistoriker Lisbeth Tolstrup ved roret, beliggende i den centrale del af Valby, midtvejs mellem Tingstedet med Hanne Varmings fine skulptur og Søndermarken.

Fra værksteder verden over
Ideen kommer fra fire grafikere fra Ratamo Printcentre i Jyväskylä i Finland, der tilbage i 2022 inviterede værkstedsgrafikere fra hele verden til at deltage. Interesserede kunne melde sig til via værkstederne, som organiserede alt det praktiske til udstillingens førsteudgave i Jyväskylä i december 2023, hvor byens museum har fået lov at beholde den første udgave i samlingen.

Anden gang kom udstillingen til i Nebraska, USA, og efter opholdet i Galleri Valdal i Valby rejser de mange tryk videre til Canada i 2025 og dernæst til Belgien.

Fra Danmark deltager 46 kunstnere i alt, heraf 14 med tilhør til Galleri Valdal, nogle stykker fra Fyns Grafiske Værksted, samt nogle få fra Korsør Grafiske Værksted.

En oversigt over alle deltagere findes på udstillingens website https://gallerivaldal.dk/babel/, hvor der også findes en video fra opsætningen af værket, der krævede hele 1400 knappenåle.

Breugels Babelstårn pixeleret af 329 grafiske bidrag

En smuk tanke er det, at lade værker af internationale kunstnere mødes, og med grafikkens sprog for en stund ophæve den splittelse, som myten om Babelstårnet handler om.

Galleri Valdal
Bykildevej 8, kld. – Valby
Frem til 31. august 

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2024 

Project Babel Vol. II – Opsætning og foto: Lars Pryds

Her hentes Lyngby-Taarbæk Kommunes kunst frem i lyset

Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år – fortalt af kunsthistoriker Tina Bech Nørregaard, kulturjournalist Inge Schjødt og historiker Dorete Dandanell

Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år formidler for første gang Lyngby-Taarbæk Kommunes kunstsamling til offentligheden. Ved at fortælle om de 50 bedste værker fra 1705-1990 formidles lokal- og kunsthistorien på en lidt anderledes facon, udtaler de tre forfattere, Tina Bech Nørregaard, kunstjournalist Inge Schødt og historiker Dorete Dandanell.

Verdenskunst i forstaden
Lyngby-Taarbæk området har med sit smukke, kuperede landskab omkring Mølleåen og Furesøen og de mange slotte og landsteder siden 1700-årene tiltrukket billedkunstnere, og kommunen har gennem tiden erhvervet værker bl.a. af C.W. Eckersberg, P.C. Skovgaard, Kr. Zahrtmann og Harald Giersing. 

Takket være 1960’ernes fremsynede borgmester Paul Fenneberg kom også værker af nyere internationale kunstnere, som Joan Miró og Andy Warhol, til at indgå i samlingen, da den gamle borgmester meget bevidst satte Lyngby-Taarbæk Kommune på den internationale kunstscene til glæde for kommunens borgere og fagfolk.
– Borgerne skulle møde verdenskunst, også i en forstadskommune! 

Svær udvælgelse

Initiativtager historiker Dorete Dandanell med bogen

Kunstsamlingen omfatter omkring 1600 værker, så det har været svært at udvælge de 50 bedste.
– Men det har vi gjort ud fra kunstfaglige kriterier, repræsentation i tid og motiver, og vores fornemmelse for kvalitet. Derfor har de udvalgte værker og kunstnere ikke kun lokal tilknytning, men også national og international kunstfaglig betydning, siger Tina Bech Nørregaard.

Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år er inddelt i seks tematiske kapitler: Folkeliv, Møllesamfundet og Industrien, Flyv Fugl Flyv, Mit hjem er mit slot, Internationale strømninger og en fortælling om kommunens kulturpolitik, Kunstfonden og Kunstbiblioteket.

Stolthed og styrket lokalfølelse
– Det er lidt exceptionelt, at det er en kommune, der ejer en sådan samling. Værkerne fortjener derfor at blive set af en større kreds end blot som nu, hvor størstedelen står i magasin.
– Vi ønsker at formidle en række af de fine kunstværker, så borgerne både opdager noget nyt om kunsten og om stederne i kommunen, supplerer Inge Schiødt.

– Ja, her er må gerne udbrydes: ”Hold da op, hvor flot. Har kommunen virkelig det billede!”, siger Dorete Dandanell, der dog ærgrer sig på borgernes vegne over, at kommunen netop har solgt sin ikoniske Warhol-litografi af ”Marilyn” på auktion for trekvart million kr.  
– Det siger både, at kunstsamlingen er værdifuld, men ikke mindst, at der burde være udsyn til at bevare sådan en perle.   

Hyldest til Cobra-loftet
Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år udkommer i 2024, hvor det er 75 år siden, at kunstnergruppen CoBrA malede det berømte Cobra-loft. Det hænger i dag på udstillingsstedet Sophienholm og indgår i Lyngby-Taarbæk Kommunes Kunstsamling.
– Jubilæet er en passende anledning til at hylde Cobra-loftet som juvelen i denne kunstsamling, slutter de tre forfattere.

Forfatterne Inge Schjødt, Tina Bech Nørregaard og Dorete Dandanell. Fotograf Marianne Leth

Bogen blev præsenteret på festivalen
’Historiske dage i Lyngby-Taarbæk’ lørdag 17. august 2024,
på Kulturstedet Lindegaarden, Peter Lunds Vej 8, 2800 Lyngby 

… … …

Læs også: Hvor bliver kunsten af i kommunerne? 
Artikel om problematikken publiceret på Kunstavisen.dk – august 2024

… … …

Yderligere oplysninger:
Dorete Dandanell, 22 58 68 48, dorete@outlook.dk

Forsidefoto: Carla Thonsgaard – Bakken, 1948.

Kunsten i Lyngby-Taarbæk i 300 år
Tina Bech Nørregaard, cand.mag. i kunsthistorie og dansk
Inge Schjødt, kulturjournalist, BA i religion og virksomhedskommunikation
Dorete Dandanell, cand.mag. i historie og dansk

Udgiver: Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune
Greens Forlag, 128 sider
Pris. 139 kr.

Fås hos Greens Boghandel, Sorgenfri Torv 20, 2830 Virum
BOG&IDÉ, Lyngby Storcenter, 2800 Lyngby og på
www.lyngbytaarbaekhistorie.dk

Cover til symfonien EVOLUTION – komposition og design Bjørn Eriksen

Det er en fornøjelse for komkunst.dk at medvirke til at promovere EVOLUTION – 10. symfoni af komponist og billedkunstner Bjørn Eriksen.

Bjørn Eriksen har i 2024 indspillet symfonien – EVOLUTION – hos det Nordmakedonske orkester – FAME*S Symphony Orchestra.
Indspilningen foregik i Skopje over tre dage i april 2024.

– En drøm var det at opleve en af mine kompositioner i hænderne på den kompetente dirigent Oleg Kondratenko og et orkester af professionelle musikere, fortæller Bjørn Eriksen.
– Snart kan musikken deles med flere, når symfonien endeligt udgives 22. september 2024.

Siden 2016 har Bjørn Eriksen, der ellers er mest kendt som billedkunstner, udviklet sin musik. Den spænder over flere genrer fra klassiske værker, symfonier, klaverstykker og teatermusik til viser og sange, hvor han kombinerer elementer fra billedkunst, myter, drømme og filosofi.

Undervejs har han udgivet godt 20 albums via diverse streamingtjenester, samt optrådt og uropført musik bl.a. på Janus – Vestjyllands Kunstmuseum og i Kunsthal Vejle/Rum 21. Han har desuden skabt en teaterforestilling for børn, og en Syng og Malebog, gendigtet eventyr som viser på CD’en Grimm og HC, der alt sammen afspejler talentets mange facetter.

Komponist Bjørn Eriksen og dirigent Oleg Kondratenko 2024

Indspilningen af Bjørn Eriksens 10. symfoni – EVOLUTION med det nordmakedonske orkester blev realiseret efter idé fra filmkomponist og musiker Tin Soheili.

Læs mere på www.eriksen.be – på Wikipedia
og her

RELEASE – STØTTET AF RØDOVRE KULTURRÅD

Symfonien EVOLUTION præsenteres i Bjørn Eriksens atelier LegeHUSET
Blistrupvej 14, 2610 Rødovre
21. – 22. september, og udgives på diverse streamingtjenester.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Cover illustration af Bjørn Eriksen

Kitt Buch – At the Museum II

Kitt Buch udvider den menneskelige horisont hos Lyngby Kunstforening

Indenfor i Portnerboligen ved Sophienholm byder Lyngby Kunstforening på en herligt bizar totaludstilling i maleri og keramik af billedkunstneren Kitt Buch.

Her er Enhjørninge og bidske Bananer sluppet ud af raritetskabinettet i malerierne. Glubske væsner møder os helt livagtigt på græs i rummet, hvor trofæer i jakkesæt skuer ned over menageriet.
Tjeneren serverer et stykke frisk atomsprængning, men, med kustodens kop stående på bordet i hjørnet af billedet At the Museum II bliver det ikke rigtig skrækindjagende, men nok tankevækkende i forhold til, hvad det er for en verden, vi færdes i. Naturen findes muligvis ikke længere, men optræder i stedet som et kunstigt bagtæppe for hele sceneriet, hvor det er menneskelignende figurer, der ses installeret på podierne.

Kitt Buch – Caro Cochlea

Forholdet mellem beskuer og objekt vendes på hovedet. Det er den besøgende, der synes under observation af kyklopisk overraskende blikke fra alle sider. De keramiske væsners undersøgende øjne påkalder sig gæstens opmærksomhed og fastholder blikket.

– Mærker du verden? Naturen?
– Og det, der sker med den?

Sært og velkendt
– Kitt Buch undersøger spændingsfeltet mellem det genkendelige og det mærkværdige. Hvert værk balancerer på grænsen mellem velkendte elementer og foruroligende twist, hvor beskueren kan reflektere over sin egen opfattelse af det genkendelige og det fremmedartede.
– Kitt Buch er inspireret af de komplekse relationer mellem mennesker og de historier, vi skaber for at forstå vores verden. I værkerne ses både sociale og politiske temaer, der henter inspiration fra populærkulturen, videnskaben, mytologien og vores fælles symbolverden’, hedder det i presseteksten.

Humoristiske undergangsvisioner
Kitt Buch synes stilmæssigt at hente noget af sin bizarre fortælling i surrealismen, men motiverne er mere explicitte, og fremstår mere symbolske end underbevidste i det malerisk, bevidst naivistiske rum, der i stedet betegnes popsurrealisme.
– Micky Mouse og hans venner fra tegneserierne har ikke levet forgæves.
– Anatomiens visuelt syrede verden heller ikke.

Kitt Buch – Destroyer of Worlds, Creator of Reality

Et af kunstnerens faste steder at søge inspiration er Medicinsk Museion i Bredgade i København. Det forstår man ved synet af de kødelige forvekslinger, og maleriet af montren med de jakkeklædte Siamesisk Tvillinger.

Humoren brænder igennem, og gør op med det groteske i motiverne, hvor ansigtet er en kotelet, og munden en benet sugekop, der viser tidens grådighed.

Udstillingen Strange and Familiar fungerer rigtig fint i Portnerboligens intime rum, hvor du kommer helt tæt på de detaljerede værker i olie på lærred, epoxyler, keramik og træ.

Kitt Buch (f. 1983) er uddannet på Kunstskolen Spektrum i København. Har bl.a. udstillet på KS – Kunstnernes Sommerudstilling 2023, og er repræsenteret af hovedstadsgalleriet på Nørre Søgade, Kbh Kunst.

God fornøjelse! Tag endelig børnene med.

Udstillingsview Strange and Familiar

Lyngby Kunstforening – Portnerboligen
Nybrovej 402 – Kgs. Lyngby
Frem til 11. august

… … … 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juli 2024

Kitt Buch – Hostile Flowers

C.A. Jensen – Selvportræt 1815.

Friske øjne henter portrætterne af C.A. Jensen frem i lyset

Mænd, vi kender fra historiebøgerne, skønne børn og enkelte markante kvinder præsenteres i sommerens udstilling, der bærer titlen Elsket og udskældt – C.A. Jensen på Frederiksborg. Især børnene og mændene er det interessant at se i øjenhøjde, for der er en utrolig friskhed og livfuldhed i malerierne.

– Ansigterne, øjnenes udtryk, hårpragten og mangel på samme, samt ligheder mellem far og søn er det fint at få at se. Man skænker det knapt en tanke, at de er malet for snart 200 år siden, så sanseligt nærværende er de.

Udvalgte er portrætteret flere gange, fx digteren B.S. Ingemann og kunstnervennen H.E. Freund – først som helt unge i Rom i 1820’erne, og siden som modne, anerkendte skikkelser hjemme i den danske andedam, hvor kritiker N.L. Høyens sindelagskontrol var med til at sætte C.A. Jensen ud på et sidespor.

Tidens kvinder
Kvinderne er lige så godt malet, men tidens påklædning minder så meget om scener fra filmen Borte Med Blæsten, at det er sværere at nå ind til dem, pakket ind som de er i kyser, kniplinger, kjoler med puf-ærmer og bådformede udskæringer i tyl og taft.

Her skiller tre portrætter af kunstnerens hustru, Catharina, født Lorenzen (1796-1874) sig ud.

Hustruen Catharina Lorenzen

Vi ser hende som ung og frugtsommelig i gult, som borgerhustru i sort – billedet er valgt som plakat og forsidemotiv til den informative bog om udstillingen – og endelig som moden frue, klædt fint på med smykker fra den store verden og moderigtig, orientalsk turban.

Malerierne af kunstnerens hustru præsenteres enkelt og alene i deres eget rum midt i udstillingen, og det fortjener hun, forstår man af fortællingerne om hende, idet hun med sine diplomatiske evner og netværk på royalt niveau havde stor betydning for ægtefællens kontaktflade og familiens økonomi.

Han var en tysker
C.A. Jensen var født i Sydslesvig i 1792, forblev en tid lang tysktalende, mens politiske kriser i 1807-1814 og 1848 kalder nationale ideologier frem.

Som studerende på Kunstakademiet i København, og imellem sine ansættelser som kopimaler på Frederiksborg og sit job i Kobberstiksamlingen rejser han ud for at male i Rom og Skt. Petersborg, og udstiller i London.

Pendulet svinger mellem anerkendelse, udstillinger på Charlottenborg, og krads kritik med beskydning i Corsaren for det fremmedartede ‘klatmaleri’. C.A. Jensen dør i 1870.

Kunstnerens søn 1836 – ligner far og mor

– Takket være friske øjne på Frederiksborg med samlingschef Mette Houlberg Rung og forskningschef Lone Kølle Martinsen i front, er C.A. Jensens livfulde portrætter hentet frem. Se dem af vennen C.W. Eckersberg, af Grundtvig, af prins Christian Frederik, senere Christian VIII og Baronessen til Nysø.

– Dem kan man gå helt tæt på og lære at male af.

Frederiksborg ∙ Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Frem til 22. september

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024

… … …

Vennen Eckersberg

Dansk Tekstilkunst hos Københavns Kunsthandel

Københavns Kunsthandel viser fornem dansk tekstilkunst fra 1960’erne til 1980’erne

Kunsthandler Johs Schmidt har gennem 2-3 år indsamlet værker fra en række store navne indenfor tekstilkunsten for at præsentere dem og introducere denne kunstform for sine kunder i Københavns Kunsthandel.

– Det er lykkedes at få fat i værker af Kim Naver, Jette Thyssen, Gudrun Pagter, Jette Kai, Ruth Malinowski, Elisabeth Ryde, Grete Balle og Franka Rasmussen til en velkomponeret udstilling af et formmæssigt stramt, næsten konstruktivistisk tilsnit med enkelte friere vævninger iblandt.  

Franka Rasmussen er en foregangskvinde på sit felt. Hun blev født i Frankfurt i 1908, uddannet først i maleri, og så i vævning i slutningen af 1920’erne. Fra 1940 og frem til 1977 var hun lærer på Kunsthåndværkerskolen i København, og hun har undervist en hel generation af store, danske vævere, hvoraf andre er uddannet fra Designskolen i Kolding og på landets væveværksteder.

Kim Naver, der har udsmykket Nationalbankens foyer, er repræsenteret med et rødt kvadratisk værk, som ved nærmere øjesyn viser sig at være en subtil komposition med symmetriske felter i to rødlige kulører.

Gudrun Pagter forstår at få rumlighed og dybde i sit mørke tæppe med forskellige skift i vævningen, hvor der udover den geometriske hvide boks, som destinerer det skildrede, ses en rød ’streg’.

Jette Thyssen hos Københavns Kunsthandel

Museum for tekstilkunst
– Tekstilkunsten har en lidt frit svævende status herhjemme. Den bevæger sig et sted mellem kunst og kunsthåndværk, og der er noget med genren, som ikke er tilstrækkeligt forankret, udtaler Johs Schmidt.
– Publikum er vant til at besøge museumsudstillinger med keramik på Clay i Middelfart, grafik på Kastrupgaard, og glas i Ebeltoft – men tæpper er en lidt mindre defineret kunstform indenfor samtidskunsten, som den absolut er en del af, fortæller han.

Til trods for, at der findes en ret lang række af capable vævere og tekstilkunstnere herhjemme, som har været med længe og udsmykket mange offentlige rum, herunder også mange kirker, så har kunstformen endnu ikke fået sit eget museum.

Det kunne der godt rådes bod på. Værkerne – og forskningen – ligger der!

– Vi ser en stigende interesse for tekstilhåndværket, bredt set. Der strikkes og broderes i stor stil, og der er fokus på kvindelige kunstneres indsats, så det kunne godt være nu, at tiden er inde.

– Og der er blevet taget godt imod initiativet; således har flere af tæpperne fået
nyt hjem i privat regi.

Af Franka Rasmussen

Hvis man besøger udstillingen i Københavns Kunsthandel kan man sammen med tekstilerne nyde Conny Walthers abstrakte, keramiske skulpturer i vinduerne og Gunnar Westmans markante stele i træ.

Københavns Kunsthandel
Sdr. Boulevard 81
Frem til 29. juni

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024 

Keramik af Conny Walther hos KK

Sophie Ohmsen – NTTM Studio Nordhavn

Menneskemøder i Afrika har givet Sophie Ohmsen nyt energifelt at male af

Hun er ellers vant til at rejse, kunstneren, 29-årige Sophie Ohmsen. Men en seks-måneders rundrejse blev til noget af en dannelsesrejse, da hun besøgte Mozambique, Tanzania og Soweto – forstaden ved Johannesburg i Sydafrika. Og ikke mindst hjemkomsten til de køligere, danske hverdage fik refleksionerne frem.

Nu maler hun sine brændende følelser – glødende, som Paul Gauguin gjorde på Tahiti – og stiller eksistentielle spørgsmål gennem sin kunst.

I et åbent studio i Københavns Nordhavn får jeg Sophie Ohmsens nye billeder at se. De er betydeligt større, fordi lokaliteten tillader det, end tidligere, hvor hun typisk har arbejdet i plakatstørrelser, og solgt dem via sin webshop.

En tid har hun haft fokus på Pausen og på nærværet mellem vennerne i sine velkomponerede motiver med spor af Modigliani og Picasso.

Rødt er farven for Eksistens

Sophie Ohmsen – Welcome Home

I billedet Welcome Home sidder en opgivende figur, klædt i et pænt jakkesæt i et hjørne af det røde rum med armene tabt ned langs siderne. Håret er lyst. Ansigtet er brunt.

– Ansigtet repræsenterer oplevelsen af en vis form for indespærring ved at komme hjem og føle sig fremmed i sin egen kultur. På det afrikanske kontinent var der en anden frekvens end her. Der var jeg mere på bølgelængde med den energi, jeg var omgivet af, fortæller Sophie Ohmsen.

– Kulturmødet var fra starten fuld af kontrast, for der viste sig en anden afrikansk virkelighed, end den, vi får et manipuleret kendskab til fra kampagner med lerhytter, krige og sultende børn.

– I Mozambique, som har været under portugisisk kolonistyre, var der en imødekommende atmosfære, og der var så meget gang i samfundet ved havet.
– Mens besøget i Sydafrika rummede en ret anderledes energi, endnu mærket af apartheid.

Sophie Ohmsen – Don’t Forget to Live

– Vi blev budt velkommen i kulturelle og sociale sammenhænge fx af BCUC’s bandmusikere, kunstnere og naboens børn. Det var supernemt og sjovt at male side om side, eller sammen på samme værk.

– Jeg var på udkig efter relationer, og blev inviteret ind i fællesskabet. Flere ville gerne møde den nyankomne gæst, og høre om vores danske kultur. De fleste havde ikke selv muligheden for at rejse rundt og opleve, som os, men de ville gerne vide mere om Danmark.

Der er et yndigt land
– At blive bedt om at fortælle om dansk kultur var en øjenåbner. Det var svært for mig at svare på, hvad der er dansk kultur?
– Jo, dansk design og sådan, men trods velfærdsstaten kniber det gevaldigt med omsorgen for fx ældre mennesker, når eksempelvis fysioterapeuten bliver det menneske, du får en venlig berøring af.
– Og her er der afsat alt for lidt tid.

– Tid og aftaler i det sydøstlige Afrika er af en anden kaliber, hvor det er nuet og fællesskabet, der tæller. Og der er en glad stolthed ved de afrikanske, kulturelle udtryk.

Motivet med masken, som jeg kalder The Sun and the Moon er en hyldest til dette – iblandet en lille snert af misundelse.

Sophie Ohmsen – The Sun and The Moon

– Men, hun er glad, kvinden bag masken, fortæller kunstneren.

Det, vi mødes om
– Herhjemme blev jeg ramt af det fortravlede liv med tætpakkede kalendere af perfekthed, og af den massive drukkultur. Der skal oftest alkohol på bordet, når vi mødes, ja – det er næsten det, vi mødes om. Eller, sådan lyder det.

– Alle de pæne ambitioner stiller mange krav, og hæmningerne letter ikke på samme måde, når vi drikker et glas Hyldeblomst.

– Jeg savner et alternativ til det hyperindividuelle fokus, men kan ikke sætte ord på. Derfor maler jeg mine spørgsmål ud.

Det, jeg kommer fra
– Jeg har malet, siden jeg var barn. Min Mor lagde vægt på, at jeg skulle opdage noget andet end at se TV, så hun opmuntrede mig til at prøve forskellige ting af, uden at være bange for, hvad andre tænkte. Samtidig var der den pæne side, hvor det var godt at få en ordentlig uddannelse.

– Som teenager holdt jeg en pause, indtil en ven spurgte, om jeg ikke skulle male et maleri til hans lejlighed? Der opdagede jeg det frirum, jeg havde glemt. Det fandtes!

– Her kunne jeg få ro og give plads til mig selv, uden jeg skulle omfavne og rumme andre først.
– Det var jeg blevet vant til i ekstrem grad, også i mit fag i sundhedsvæsnet.
– Når noget er ekstremt, er det jo ikke sundt, men her i maleriet kunne jeg være autentisk og egoistisk i positiv forstand.

Søren Kirkegaards ord om at ‘vælge sig selv’ i bogen Enten – Eller sætter Sophie Ohmsens beskrivelse i relief. Ham læser og kender hun.

Sophie Ohmsen – PAUSE #5

Der skal vi hen
– På rejsen havde jeg oplevelser, der ramte mig så stærkt, at alt andet måtte vente, til jeg havde fået dem fysisk bearbejdet ved at lave en skitse, jeg så kunne male senere.
– Jeg blev ramt af splittelsen mellem de forskellige omgangsformer og klasseskel.

– Vi skal lære noget af de sydøstafrikanske communities, hvor jeg kan stole på, at min nabo hjælper mig! Er man sin egen lykkes smed, får vi nogle ensomme liv. Vi kan godt være mere nysgerrige og få de rummelige samtaler.

– Når jeg nu skalerer motiverne fra skitserne op, så skaleres følelserne dobbelt op.

– Mit kærlighedssprog er TID, slutter Sophie Ohmsen, og det kan ses i de rolige, farvemættede flader, som bliver til under refleksionens gnistrende himmel i Københavns Nordhavn.

Her viser hun malerierne frem i slutningen af juni måned.

NTTM STUDIO
Århusgade 128K – 2150 Nordhavn
Frem til 30. juni

… … … 
Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Illustrationer:
Sophie Ohmsen – Studioview, Foto: Anne Ohmsen
Sophie Ohmsen – Welcome Home. Foto: Kasper Bechsgaard
Sophie Ohmsen – Don’t Forget to Live. Foto: Kasper Bechsgaard
Sophie Ohmsen – The Sun & The Moon. Foto: Kasper Bechsgaard
Sophie Ohmsen – Pause #5 – Tre veninder. Foto: Emil Monty Freddie

Sigrun Gunnarsdóttir – Liljerne

Færøske Sigrun Gunnarsdóttir viser hjertevarme fortællinger i København

På Nordatlantens Brygge i København finder vi malerier af stor enkelhed fra en varm stemme i Rigsfællesskabet. Billederne rummer på én gang den nøjsomhed, vi møder i egne, hvor havet, kysten, landet og himlen synger stærkest omkring os – og dertil en særegen intensitet i fortællingerne i et naivistisk-surrealistisk formsprog, fortalt til os af maleren, færøske Sigrun Gunnarsdóttir.

Motiverne på de to etager i udstillingen handler om nære ting, om samvær, om afsked, om gensyn, bekymringer, leg og håb i familiens skød – og om taknemmelighed for slægters gang under en stor himmel.

Midt i Bryggehusets første udstillingssal møder vi Spurven, skabt af skrøbelig papmaché – lysende orange, så den er til at få øje på. Den er en påmindelse om livskraften. En påmindelse om at se det store i det små – og om at være det, vi kan for hinanden, i al ydmyghed.

Arven
Sigrun Gunnarsdóttir er født på Færøerne i 1950 og uddannet i på Kunstakademiet
i København 1973-80 hos Sven Dalsgaard og Wilhelm Freddie.

Sigrun Gunnarsdóttir – I Bedstefars båd

I hendes barndomshjem var der kunst på væggene, malet af morfaderen Niels Kruse. Fra begyndelsen var der god opbakning til Sigruns levevej, og hendes valg virkede lette. Mere modstand viste sig, og lidt større etapespring udfordrede den unge elev til at kaste sig over opgaverne i studietiden.
Hjemme igen fortsatte hun en tid med at male et naturalistisk udtryk, men en tragisk begivenhed i familien fik hende til at stille skarpt, og vælge helt nye virkemidler – symbolerne, for livet er kort!

Op! Al den ting, som Gud har gjort
Rundt om på malerierne møder vi Spurven igen i forskellige formater, sammen med den gule lilje, Bedstemoderen, barnet, storken, fisken, Bibelen, brudeparret og Bedstefaderen. Men slet ikke det hele på én gang!

Malerierne er underspillede med centrerede kompositioner, åbne som hos David Hockney – der i bedste ‘AI’-stil krydses med Míro’s mættede flademaleri, og et farvevalg, neddæmpet som Hammershøi.

Sigrun Gunnarsdóttir – Udsigt

– Vi er jo på Færøerne, hvor de regntunge grå skyer glider hen over det lysende, grønne bjerglandskab med dramatiske klippesider og blide engdrag – uden træer. Hvor kun enkelte blomster bryder markens græstæppe.

I de to bryllupsbilleder, hvor de forelskede helt mister jordforbindelsen i begejstring over at have fået en sjæleven, vedkender kunstneren sig inspiration fra Chagall.

Sigrun Gunnarsdóttir er repræsenteret ved udsmykninger på skoler, sygehuse og med et malet portræt, en gave til HM Dronning Margrethe, overrakt ved Majestætens besøg.

Kunstneren er portrætteret i filmen Heartist, som kan ses på DR2,
– og på udstillingen, som varmt anbefales!

Nordatlantens Brygge
Strandgade 91 – København K
Frem til 22. september

… … … 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Kunstnere med Vingefang – foto: Marianne Leth

Sigrun Gunnarsdóttir – Spurven

Külli Suitso – mellem roser

Külli Suitso fylder 50 år
Snart – nærmere bestemt 2. juli 2024 fylder den herboende, estiskfødte billedkunstner og kunstpædagog Külli Suitso 50 år. Hun er født og opvokset i Tartu, og uddannet i maleri og kunstpædagogik fra Universitetet i Tartu.

Herhjemme er hun kendt af mange som en skattet underviser, på bl.a. Aarhus Kunstakademi.

Få kunstnere kan som Külli Suitso arbejde med lyset – og med håbet, selv, når hun arbejder med dystopiske, militære hjelme.

Bogen Hellmet between Peace and War, redigeret af filmskaberen Imbi Paju, blev i 2017 en milepæl i værkserien med hjelme, der startede efter det russiske angreb på Krim-halvøen i 2014 og optog hendes lærreder en årrække.

I 2019 blev det til Missa-suiten med gennemsigtige hjelme fyldt af livstegn, som debuterede på Tinghuset i Ebeltoft, og herefter fulgte Secret Garden. Senest har hun skabt en unik billedserie, inspireret af Højsangen og af kinesisk poesi.

Külli Suitso, der er bosat udenfor Middelfart, er medlem af BKF og Den Fynske Forårsudstilling, og har siddet i dommerpanelet på flere censurerede udstillinger.

Külli Suitso på SAK – Secret Garden

Hun har medvirket på Vestjyllandsudstillingen i Tistrup, hun udstiller bl.a. hos Galerie Progress i Hundslund ved Horsens og hos Davis Gallery i København.

Sidst på året åbner en retrospektiv udstilling i Kunsthuset i Tartu og sætter en ny milepæl på hendes første halve århundrede på kunstscenen.

Foreløbig Tak! Og Tillykke med den runde fødselsdag!

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Bogen med de første Hellmets, 2017 

Udstilling i Tartu 2017

Jeppe Højholt ved tegnebordet – Gubbalyckan

Jeppe Højholt fejrer 60 år
Vi kender ham alle sammen, måske uden at være helt klar over det!
– Jeppe Højholt er født 8. juni 1964 i Kgs. Lyngby, uddannet med speciale i tegneserier fra Skolen for Brugskunst, Designskolen i København. Jeppe Højholt har skrevet og tegnet til universer i DR’s børnekanal ‘Ramasjang’, samt instrueret og produceret.

Mest kendt er Bamse, Kaj & Andrea, de skøre bøger med Carsten & Gitte fra Ramasjang, Pandaerne for Morgenthaler og DR, samt tegninger til Rasmus Klump og Fætter BR.

På DR blev han tegneserietegner, musiker, lydkunstner og vindharpebygger. I fritiden lavede han rock-tegneserie, pladecover, stickers og plakater for Dieters Lieder, og samarbejdede med Søren Rislund fra  Monrad&Rislund om tegneserien Rislund og Højholt i magasinet KystbaneKomix, samt leverede tegninger til det nordiske ungdoms-månedsmagasin, GameReactor.

Jeppe Højholt – Levende lys

Med bureauet Savannah har han lavet animationer til computerspil. Skabt en portal for Danmarks Kirkelige Mediecenter, og undervist i tegneserier på Ungdoms- og billedskoler i København.

Som billedkunstner har han udstillet på Det Franske Institut, i Nikolaj Kirke i København, og med Katherine Whitehouse i Höörs Konsthal i 2022. Arbejder i dag som illustrator, animator, forfatter, samt billedkunstlærer i Kulturskolan i Hässleholm i Skåne.

60-års dagen blev fejret hos Davis Gallery, Contemporary Art i Bredgade i København, hvor nye værker kan opleves på Sommerudstillingen.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret på navnesiderne i Politiken (8. juni), i Kristeligt Dagblad (8. juni)
og Kunstavisen 6 / 2024 – juni 2024

Fødselaren gav en sang med vennerne 8. juni

PS!
Jeppe Højholt tegnede Adventskalenderen for Kunstavisen.dk i 2023:
– Mens vi venter på lysets komme – Jeppe Højholt