JONNA PEDERSEN

POP, Guldkorn og urbane fortællinger

Kender du det? Hvor frustrerende det er, når nogen siger eller skriver dit navn forkert? Når en diagnose gang på gang gentages forkert i en medicinsk journal? Sådan har billedkunstneren Jonna Pedersen det, når hendes motiver pr. automatik sættes i forbindelse med POP art.

Af Inge Schjødt

POP-art er oppe i tiden. 50’erne og 60’ernes møbler og grafik er højeste mode, Louisiana har udstillet POP-kunstens koryfæer i stor skala. Fascinationen af Amerikas New York – The Big Apple – er hot, og kunstretningen POP art har aldrig helt været ude af billedet, siden dens opdukken i 1960’erne. Men ikke alt er POP, selvom Marilyn Monroe titter frem inden for rammen.

Siden 2006 har billedkunstneren Jonna Pedersen udforsket urbanismen i maleriet: stedets æstetik, spor af menneskene i byen og begrebet stilleben i en række billeder af bl.a. Jørgens Autohal, butiksfacader og emballager. Fejldiagnosen POP art er nærliggende, når Jonna Pedersen maler Heinz Ketcup, Dr. Oetkers Familiebudding, GaJol og Schweizerpastiller. Men Jonna Pedersen er ikke nogen efterligner eller overfladisk artist.
Tystheden i hendes billeder er en port, som inviterer beskueren indenfor. Inviterer til sansning og refleksion. Jonna Pedersen tager udgangspunkt – ikke i en kølig overflade, men i de fortællinger, som fremkaldes ved gensynet med byens tidslommer og med produkter og emballager, og madtraditioner, som har krydset kunstnerens livsbane.  Det er netop levet liv og ikke bleg, kommerciel facade, som sætter Jonna Pedersens maleproces i gang.

Kunsthistorisk trækker Jonna Pedersen på kilder, som ligger en generation eller to længere tilbage i tiden, nemlig tilbage til de brølende 1920’ere, hvor amerikaneren Stuart Davis fra New York kigger mod Europa, og lader sig inspirere af den sene kubisme, industrialismen (Matisse, Fernand Legér, m. fl.). Stuart Davis lever fra 1892-1964 og han udlægger faktisk en sti mellem ’20erne og POP-kunsten, bl.a. med værket ’Odol’ 1924, der tilhører MoMa i New York. Her standser Jonna Pedersen i 2008 op, da billedets formsprog og farver rammer lige ind i hendes egen produktion.
Jonna havde da udstillet malerier og collager på Charlottenborg og Kunstnernes Efterårsudstilling, hun havde malet serien Jørgens Autohal, og var fascineret af den overvældende mængde af indtryk i byernes facader. Domino Sugar fabrikken i New York, Waiting for Daisy på stationen og de karakteristiske Streets of London er eksempler på kunstnerens øje for de upåagtede, men betydningsbærende steder. Ved mødet med Stuart Davis’ Odol får Jonna inspiration til at gå videre fra sine urbane fortællinger fra gaderne i New York og Barcelona, over Jyllingevej og Husum Torv, på en afstikker forbi Fynbomaleren Fritz Syberg og hjem til atelier LegeHUSET i Rødovre. Her begynder arbejdet med stilleben serien Etikette, hvor hun udfolder sin fascination af emballage.

Brændende Kærlighed
Siden har hun taget maden ud af emballagerne og har bagt og tilberedt typiske nationalretter, som står model for værkerne – Stegt flæsk med persillesovs, Fiskefilétter og en frisk Rullepølsemad med løg og sky. Farmors Kiksekage, Kanelsneglen, Jordbærkagen, Hindbærsnitten – Jonna Pedersen udforsker skiftende tiders madkultur. Og her skal det understreges, at Jonna Pedersens arbejde med serien startede noget før Fødevareministeriet fandt på at kåre Danskernes Nationalret i 2014, og før at frikadeller kom på den kommunale dagsorden til stort politisk rabalder.

– Jonna Pedersen har fingeren på pulsen, som fortolker af madens bærende betydning. Glæd dig til at se hendes renfærdige fortolkninger i stor skala, og til at digte med ud fra dine egne madkulturelle erfaringer. 
I 2017 er udgivet et katalog over værkserien under titlen Brændende Kærlighed, Dansk madkultur ifølge Jonna Pedersen.

Den 1. marts 2018 åbner dobbeltudstillingen ESTONIA 100 – TABLE FOR TWO – ART MEAL i Bredgade Kunsthandel i København, hvor Jonna Pedersen udstiller sammen med estiskfødte Külli Suitso i anledning af Estlands 100 års jubilæum som nation. 

På plakaten i New York og Tel Aviv

Gennem sin deltagelse i Global Village – en international, rejsende udstilling med fokus på interaktionen mellem de deltagende kunstnere, har Jonna Pedersen knyttet gode internationale kontakter til gallerier og samlere i udlandet. Hun har bl.a. solgt til flere internationale kunstsamlinger, udstillet solo i London på GX Gallery på Denmark Hill og udstillet på Monkdogz Gallery i New York, hvor auktionshuset Christies kom og lånte to værker til undervisningsbrug over temaet Malerier af kommende stjerner.
Herhjemme har Jonna Pedersen modtaget legater bl.a. fra Statens Kunstfond, hun har deltaget på ni censurerede udstillinger, museumsudstillinger samt gruppe- og soloudstillinger på en række gallerier. For tiden er hun hyppigst at se udenfor landets grænser, hvor der er godt bud efter Jonna Pedersens kunst.

Guldkorn
Siden 2014 har Jonna Pedersen været repræsenteret af Mika Contemporary Art Gallery i Tel Aviv, som viser Pedersen i både Israel og USA. Shlomi Fadida fra Mika Contemporary Art Gallery fortæller her om valget af den danske kunstner:
– Jeg så hendes arbejder på Instagram, hvor hendes grafiske maleri fangede mit blik. Da jeg kiggede nærmere på hendes verden, bemærkede jeg hendes personlige spor og stil, som også minder mig om Andy Warhol. I New York- og London motiverne synes gader, huse og butikker meget realistiske, meget virkelighedstro. Mika Contemporary Gallery, som er etableret for seks år siden og som deltager i Art Fairs verden rundt, har udviklet sin egen profil med fokus på fotografi, skulptur og street-art. Alle meget farverige og levende kunstformer.
– I Tel Aviv kan folk fortsat bedre lide maleriet end andre media, og Jonna Pedersens arbejder er interessante og har et stort publikum. Hendes værker indgår nu i en større kunstsamling her, og i april 2016 har vi udstillet Jonna Pedersen på ’Fresh Paint Art Fair’, den mest betydningsfulde kunstmesse i Israel. Kunder og samlere i Tel Aviv er faldet for Jonna Pedersens kunst, oftest for de farverige billeder af madvarer, fortæller Shlomi Fadida.

Det er set før, at kunstnere med en original tilgang skal ud for at komme hjem. Derfor er det spændende, og det er tankevækkende at følge Pedersens færd. – Det er min drøm, min vision at bringe amerikaneren Stuart Davis og Jonna Pedersen sammen på en fælles udstilling på et betydningsfuldt museum, som også har aktuel kulturarv i sin portefølje. Det kunne perspektivere de to moderne kunstneres fornemme fornemmelse for tidsånden og dens repræsentative udtryk i såvel maleri som collage. Hvilket museum kan endnu ikke afsløres her.
– Læs mere på www.jonnapedersen.dk, hvor du også finder links til presseomtale og litteratur om kunstneren.