METTE RISHØJ

Menneskets magt og ansvar 

Mette Rishøj sætter med et markant, energifyldt udtryk gang i en nutidig katharsis.
Hun fascineres af menneskets kraftfulde indgriben, og skaber med sine værker tidstypiske mysterier og tragedier – og dermed en æstetisk renselse

I foråret 2015 installeredes Byens Scene af Mette Rishøj som totalkunstværk på Kongens Nytorv i forbindelse med Metroselskabets byggepladshegn – Byens Hegn. Værket var en parafrase over Det Kongelige Teaters facade med tilhørende scene, som kunne benyttes hen over sommeren, frem til 31. oktober 2015.
Komkunst.dk deltog på Byens Scene som samarbejdspartner, assistent og programkoordinator.
– Læs mere her (Events).

Jeg mødte Mette, da hun udstillede sammen med Jonna Pedersen i Æglageret i Holbæk, og igen ved hendes udstilling hos Hegnhøj & Blyme i København. Det kom der et spændende samarbejde og denne artikel ud af: 

 

 

 

 

 

 

 

 

KATHARSIS // Mette Rishøj

Artikel i North Art Magazine nr. 152/2014 af Inge Schjødt

Mødet med Mette Rishøjs billeder er lidt af en mavepuster. Her ryger det med giftdampe og syrede farver, som står ud fra dystre og dog farvestrålende fabrikker. Her borer gigantiske olieboreplatforme, og her skramler gravemaskiner, kraner og køretøjer af forskellig slags gennem symbolske landskaber. Hun tør’ hvor andre tier. Hun tager pulsen på en verden under intens forvandling, og hiver ubehageligheder ud af mørket, komponerer dem på store lærreder, på uskyldigt porcelæn og i små, krasbørstige collager. Hun river os den moderne tragedie lige i synsfeltet. Hvordan skal det dog gå, for både naturen og for mennesket?

Udtrykket katharsis, (gr. ‘renselse’), falder mig ind, og jeg må lige hente definitionen fra Gyldendals, Den Store Danske: på græsk brugt i både religiøs og medicinsk sammenhæng; som begreb er det navnlig kendt gennem Aristoteles (…) og det er en tragedies æstetiske særkende, at den ved at fremkalde medlidenhed og frygt hos tilskueren fuldbyrder en renselse for – eller af – følelser af denne art. (…) Meningen er formentlig, at den æstetiske oplevelse består i en lutring af de nævnte følelser gennem den dramatiske konflikts stramning og løsning (citat slut).

Det passer meget godt med mine oplevelser af Mette Rishøjs værker. I de nyeste opstillinger har hun fx samlet en bunke våben på en jysk hedelignende baggrund, som får mig til at tænke på et absurd øvelsesterræn, og i en anden opstilling er det en bunke af tanks, der står og peger ud mod os, her i en ny krigs skygge. Men hvor mon hun henter motiverne fra.

– Jeg kan lide energien, råheden, stramheden og symbolikken, fortæller Mette Rishøj om sine motiver.
Motiverne er ikke nødvendigvis stedsspecifikke. Nogle er, og andre er ikke. Nogle af mine udsmykningsopgaver til virksomheder og fabrikker tager afsæt i de aktuelle steder, og i 2014-udstillingen på Fanø Kunstmuseum blev titlen UDSYN meget konkret, idet forskellige motiver var placeret i de korrekte verdenshjørner, så man kom til at stå og se i den rigtige retning, hvor inspirationskilderne lå. Til forårets udstilling i London figurerer Sct. Pauls Cathedral på et af værkerne. Men ofte er fabrikker og maskiner udsprunget af fantasien, fortæller Mette Rishøj.
Den visuelle prægning har måske noget at gøre med barndommens udsigt til Randers egnens Dronningborg Maskinfabrik, som producerer bl.a. mejetærskere og grønthøstere. Maskiner, som grådigt fejer korn og afgrøder indenfor i bæsterne og spyr deres høst ud igen i bundter og stråler.

– Jeg er født i 1972, og er vokset op som 80’er barn med et ’Atomkraft NEJ TAK’- klistermærke på familiens hoveddør, fortæller Mette Rishøj, og fortsætter: Historien berører mig. Der var atomtrusler i radioen til OTA Solgrynene om morgenen, og mødte man en politibetjent, så havde man jo næsten dårlig samvittighed på forhånd. Lærerne var hr. og fru, og der var i den autoritære ånd nogle ting, som på en måde var både ordnede og måske nemmere, tilsyneladende.
– Som voksen ses verden fra flere sider. I dag vil vi på den ene side gerne have politiet, når vi har brug for dem, og på den anden side skal de ikke komme for godt i gang. Vi vil gerne have de teknologiske fremskridt, og så er der samtidigt så meget på spil, mener Mette Rishøj.

– Jeg ser mig selv lidt som en discjockey, når jeg står og maler. Jeg sampler mange elementer, flere teknikker, og mange forskellige farver, til tider skøre farver. Det pink kom ind, da jeg havde fået min datter. Så kom den farve pludselig ind i min verden, hvor der også er plads til masser af humor.
– Jeg maler ikke fotorealistisk, men på skitser fra projektoren, og lægger derpå pastose lag på lag, som man gerne må få lyst til at røre ved.
– Der er altid flere værker i gang samtidig i værkstedet, hvor jeg tørrer penslerne af på det næste lærred, og går genbrugsvejen på den måde. Jeg elsker, når det er råt og beskidt, elsker den kraft.
– Og samtidigt må man godt kunne se, at der har stået et menneske og lavet det. Det skal vibrere lidt, så man forhåbentligt får en oplevelse, så man fornemmer noget mere, end det man kan se. Der er jo så meget mere. Mennesket er jo selv kun en skal, hvor vi har så travlt med at ’se ud’, men det er jo det derinde bagved, der er interessant.

Jeg spørger Mette Rishøj, om hun maler ud af en angst for vores verden?
– Ja og nej, for jeg er også JUHUU begejstret over alt det, der kan lade sig gøre. Maskinerne og fabrikkerne er symboler for mennesket, og alt det vi kan. Her er både frygt og hyldest, for det er jo ufatteligt, hvad vi kan. Og samtidig må vi jo undres over, hvad vi har gang i. Fabrikkerne sviner, ja, men samtidig laver de den maling, jeg kan stå og male med.
– Der er store dilemmaer. Vi ligger og sejler rundt. På den ene side og på den anden side.
– Det kommer til at gå alligevel, og jeg ved ikke, hvad det ender med. Men det sitrer overalt, og jeg er stolt af at være menneske’.

CV: Mette Rishøj har en række museumsudstillinger og flere udsmykningsopgaver bag sig, samt udstillinger i ind- og udland. Underviser på kunstlinjer på bl.a. Engelsholm Højskole, Testrup Højskole og driver billedskole sammen med kunstmaleren Jonas Pihl i værkstedet OK Corral, Carlsbergbyen i København. Medlem af Bkf.   www.metterishoj.dk