Aleksander Kosmala – Project 042

Aleksander Kosmala frisætter sig selv i skildringer af det moderne menneske

Zbigniew Aleksander Kosmala er født i Polen i 1954 og er uddannet fra Kunstakademiet i Gdansk i 1979. I 1986 valgte kunstneren og hans hustru at flytte til Danmark og blev respektfuldt modtaget.

På Falster knyttede han kontakt til kunstnerkollega, designer og grafiker Erik Mortensen, og siden 1988 har Aleksander Kosmala været med i kunstnersammenslutningen CIRRUS – en gruppe af ny-surrealister med relation til de svenske surrealister i Halmstadgruppen.

Her sættes barren højt for såvel ideernes verden som den håndværksmæssige kunnen, og det passer godt til Kosmalas temperament og kunstfaglige baggrund.

Taktilitetens kildevæld
Kosmala har altid tegnet, og mestrer at gengive næsten ethvert materiale. Han elsker at fordybe sig i stregen, fladen, strukturen og overfladen, og elsker at udforske, hvad der skal til for at løse en given opgave: Om det er materialet eller lysindfaldet, så fastlægges det med den yderste grad af præcision og finurlig variation i de enkelte arbejder.

Aleksander Kosmala – Short Pencils

Kunstneren udforsker lystfyldt taktiliteten. Med akryl i tynde lag og derpå kraftigere strøg modellerer hans pensler formerne frem, indtil objektets spænding er bygget op, og det næsten vokser håndgribeligt ud af lærredet. Valget af farver er til gengæld minimalistisk – det er indholdet mellem stregerne, det drejer sig om. Og her gemmer sig altid noget.

Kosmala elsker at registrere. Han er eminent til at se detaljer. En værdifuld færdighed i arbejdet som computergrafiker, hvor han behersker finesserne i Photoshop og skaber knivskarpe produktioner af illustrationer, bogomslag, udstillingsdesign, plakater og kataloger. Senest for Kunstudstillingen LF, for Carsten Krogstrups soloudstilling Demons & Passions i København og for CIRRUS.

Mennesket har han et indsigtsfuldt blik for. Ofte kan Kosmala ses i gadebilledet i Roskilde med et kamera i hånden, hvor han indfanger mennesker på vej til og fra deres personlige gøremål.
Som typer og arketyper henter han dem ind i sine kompositioner, hvor de i computergrafikken figurerer på baggrund af fotografier, men i malerierne tager han dem over på lærredet i fri hånd. Det kan han, og undgår dermed projektorens fristelser og faldgruber.

Aleksander Kosmala – Comrade in Arms, 2021

In eller outdated
Motivmæssigt har Kosmala over længere tid beskæftiget sig med sin egen version af stilleben – opstillinger, der ofte involverer menneskelige figurer i en metafysisk, drømmeagtig lyssætning, som har givet en særlig karakter til billedets rum og fortælling. Heri har menneskene bevæget sig på afstand af klassiske, kulturelle artefakter, og ind imellem har en vinduesrude sat skel mellem ude og inde.

Kosmala stiller spørgsmål til lidenskabens plads i tiden – og kunstens ditto.
– Er historiens rødder såvel som nuets ansvar visket ud af ligegyldighed eller selvoptagethed, når et vinglas skødesløst er efterladt på samme podie som skulpturen i motivet Exhibition, eller pizzabakken flyder i gadebilledet Sculpture?

Kort sagt er der betydelige eksistentielle og kulturelle temaer på spil i billedets eftertænksomhedsrum.

I grafikken er han gået mere direkte til konfliktstof, og illustrerer krigens meningsløshed.

Aleksander Kosmala – Project 010

Her kan han bruge sit kendskab til det tunge, russiske krigsmateriel i tankevækkende computergrafik. Ind imellem får vi også humorens løssluppenhed i surrealistiske settings. Nogle af dem minder om det gådefuldt finurlige hos Magritte. Smilets livseliksir skal der være plads til.

Kunstens regler
I kunsthistorien har Kosmala flere favoritter, men ikke egentlige forbilleder. Eksempelvis har han nydt at besøge hollandske Johannes Vermeer van Delft på internationale museer, senest i Amsterdam, og at betragte Rembrandts imponerende pastose penselstrøg, som de fx ses i Den Jødiske Brud, men også Pollock og moderne amerikansk kunst fanger hans blik, hvorefter vitaminerne lagres i hukommelsen.

Matisse er citeret for at beundre sin egen hånds kunnen, uden at hvert strøg er bevidst. Kunstneren ved ikke hele tiden, hvad der sker på lærredet, men vælger naturligvis, hvad der skal med i billedet.

– Der skal være et problem at løse i billedet, ellers er det børneleg, citerer Kosmala sin professor på Kunstakademiet i Gdansk, Wladyslaw Jackiewicz. Denne ønskede i øvrigt mest at sætte de unge talenter fri, og så sig selv som en lygte, hvorunder de studerende selv skulle vælge retning.

Frihed må der være i kunsten, hvor regler og benspænd er til stadig diskussion, men, den er ingen selvfølge.

Eksperimenterende

Aleksander Kosmala – suddenly

Efter i en lang periode at have fokuseret på at få de reneste linjer på plads i motiverne gennem en intens retoucheringsproces, har Kosmala fundet ind til et mere eksperimenterende og frit udtryk, hvor der er gjort plads til at lade penslerne danse.

Figurerne er samplet ind på lærredet fra fotografiske, computerbearbejdede forlæg og ligger frit på fladen, uden et narrativt rum til at styre betragterens blik. Tvært imod står det åbent, hvordan maleriet aflæses.

Her ser vi det moderne menneske, fritstillet, og kyndigt skildret med kunstnerens eget, genkendelige aftryk i stregens fysik.
– En særlig intensitet er der i de grafiske værker.

Se og læs mere: https://www.kosmala.dk/

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2023 – august 2023 

Heerup i Annette Sjølunds præsentation

Sommerens udstilling fortæller med værker af den 60 år gamle kunstnersammenslutning PRO om samtalens ædle kunst

Indenfor i Heerup Museet i Rødovre tager mesteren selv imod. Han kommer cyklende på en genbrugt masonitplade med en skulptur foran sig, livagtigt tuschtegnet af Annette Sjølund.

I museets arkiv fandt hun og kollegerne i Kunstnersammenslutningen PRO hver nogle bidrag til en dialog med Heerup, og derfra har de skabt deres egne bud på en samtale til sommerens udstilling, der har kunstnersammenslutninger som undertema. Heerup har været medlem af Linjen, Høst, CoBrA, Corner og Decembristerne, og der vises eksempler på grafiske arbejder, plakater og katalogforsider, som Heerups symbolske koncentrater var velegnede til.

PRO fejrer sit 60 års jubilæum med den særdeles livskraftige udstilling Heerup og Pro på opdagelsesrejse, og Annette Sjølund, Bjørn Eriksen, Gunnar Bay, Hans Kjær, Hans Tyrrestrup, Jan Jensen, Henriette Lorentz, Jonna Pedersen, Jon Gislason, Ole Bach Sørensen og Karsten Vogel har set Heerups værker, tegninger og fotos som skitser til fri fortolkning.

Kunsten som opdagelsesrejse
At gå på opdagelse, det ligger implicit i den kunstneriske udfoldelse, beskriver Heerup selv i 1954:
– ”Som jeg blander farver på paletten, blander jeg motiver på lærredet eller masonitpladen. Selv om man arbejder efter en skitse kan der ske forandring under det afgørende arbejde.
Jeg er på opdagelsesrejse.”

Jonna Pedersens tørresnor

I arkivet fandt Rødovre-kunstneren Jonna Pedersen motivet Dansende Pige, og skabte sin egen Sommerdans under en tørresnor, fyldt af linoleumstryk, kollegernes skitser og fotos af Heerup, som selv hængte sine tryk til tørre på samme vis. Dertil inviterer hun på en imaginær samtale med Heerup i LegeHuset, udført i digt, collage og installation, den besøgende må sidde med i.

Heerups skraldeskulptur Trafikuglen fangede Hans Kjærs blik, og han har skabt en finurlig uglekoloni. 

Jan Jensen husker Heerups litografi Rummanden fra Firenze-Hjælpen i 1967, og har transformeret det til en klimarelevant, humoristisk ubådsfører i træ. Henriette Lorentz bearbejder De fire årstider i fiberskulpturer, og i Hans Tyrrestrups skitser dukker Heerups formkraft frem.

Jon Gislason faldt over erotiske motiver, og har givet energien frit løb, stimuleret af sin egen ny-forelskelse. Gunnar Bay viser kvindefremstillinger i mixed media.

Ole Bach Sørensen parafraserer bl.a. over Heerups stærke Danmarksbillede fra 1942, og Karsten Vogel har komponeret lydspor ud fra mødet med Heerups blokfløjter.

Udenfor Heerup Museum står hans totempæl, og den har Bjørn Eriksen nyfortolket i sit maleri, hvor det nu er kvinden, der er det bærende køn.

Sådan har PRO-kunstnerne lyttet sig ind, og hver fundet en resonans i mester Heerups variable udtryk.

Jonna Pedersen – Kommer du over til kaffe

Heerup Museum
Kirkesvinget 1 – Rødovre
Frem til 17. september

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2023 – august 2023

Søren Martinsen – STILL LAND/SKAB – Wet/dry bassin

Behersket biodiversitet og nylakerede minkbure rokker ved landskabsidyllen på soloudstillingen Still af Søren Martinsen

Der er så dejligt ude på landet – eller er der? Kontrasterne står i kø i den landskabelige idyl på Søren Martinsens soloudstilling Still hos Galerie MøllerWitt i København. Indenfor på de bonede parketgulve i københavnske Bredgade lyser hypnotiske blomster op i grøftekanten.

Smukt ser det ud ved første øjekast, maleriet LAND/SKAB i det anseelige format på 195×300 cm, der viser en gold, nyhøstet stubmark med letskyet blå himmel over den korngyldne forgrund – yndigt, som vi husker det hos J.Th. Lundbye og L.A. Ring.

På gulvet foran maleriet er stumper og stykker af udpint lerjord placeret i samme arealstørrelse som maleriet – og det får rent fysisk beskueren til at standse op.
– Hvad er der gang i? Landskabsidyllen slår bogstaveligt talt revner.

Stilheden sænker sig
Engang var det hvide grundmurede hus med det røde tegltag måske en pryd og en perle i landskabet? Nu ligger Haunted House øde hen med krakeleret gavl. Et stort skilt foran det varsler forandring, uden at vi rigtigt kan se, hvad der vil komme.

Søren Martinsen – Solskin i en forladt stue

Et andet motiv, Solskin i en forladt stue, rammer lige i hjertet på den, der har set tiden gå, og forældregenerationen gå ’al kødets gang’.
– Vemodigheden og melankolien i det tomme rum med nøgne træers skyggedans i et solnedgangsgult felt på væggen sætter for alvor tonearten i mol. Aluminiumsstigen varsler også her en forandring.

Fortid, nutid, fremtid
Søren Martinsen har installeret nogle minkbure – nydeligt nylakerede i guld og grønt – som en kommentar til den genoptagne minkavl.

-Selvom samfundet fik dyre lektier af den mildt sagt problematiske minkavl i forbindelse med corona-pandemien, så ser det ikke ud til, at vi er sluppet af med det modbydelige pensum.

Chancen for at få stoppet det dyreplagende, grådighedens erhverv blev forpasset i politisk og bureaukratisk tovtrækkeri – og nu er der vel ingen, der tør gøre det eneste rigtige?
Burene står klar til blød pels og endnu mere død.

Søren Martinsen – STILL – Mink

When will we ever learn?
Et fint vinterbillede bærer den sigende titel Den ene dag med sne, som endnu et rap til bevidstheden om den måde, naturen arter sig på, når mennesket negligerer sit ansvar. Vintrene forsvinder, og somrene bliver varme – for en tid.

Motivet Den nye vej gennem skoven lyser af sommer og solskin. Træerne bøjer sig eventyrligt ind over den solplettede, smalle vejbane og minder én om udflugter i vores meget smukke land.
– Endnu er der ikke gjort plads til transport af tonstunge bygningselementer eller de gigantiske landbrugsmaskiner, der har pløjet menneskespor hen over tidligere værker i Søren Martinsens produktion.

Måske er det ment som en pause – en udvej, det billede?

Kunstneren inviterer til eftertænksomhed på udstillingen Still. Den anbefales.
Kontrasterne kradser.

Søren Martinsen, født 1966, er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1989-1995 og Goldsmiths College, University of London 1993-94, har udstillet solo på SMK, Sorø Kunstmuseum, og Trapholt, og solgt til SMK, Kastrupgårdsamlingen, ARoS, Trapholt og Malmø Kunstmuseum. Offentlige udsmykninger i Næstved, Slagelse, Aarhus m.m. Præmieret med bl.a. Eckersberg Medaljen 2014. Fyldigt CV kan ses på gmw.dk

Søren Martinsen – Haunted House

Galerie MøllerWitt
Bredgade 67 – København
Frem til 23. september 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – august 2023

Klik ind og få en bedre billedvisning 

Søren Martinsen – Den nye vej gennem skoven 

Mathilde Fengers Positive portræt – Kicki

De er tragiske og opløftende på samme tid Mathilde Fengers skæbneportrætter af personer med HIV

Der blev jeg klogere på HIV – betydeligt klogere. Immunsygdommen, der ramte verden for omkring 40 år siden og skræmte med sin dødelighed, kan i dag tackles med behandling, der fjerner smitterisikoen.
– Den viden må deles, så stigmatiseringen kan mindskes, og mennesker, der lever med HIV, kan få mildere livsbetingelser. Der er sket en meget opløftende udvikling, medicinsk.
– Nu er der brug for, at det bliver almen viden.

AIDS-fondet har bedt historiemaler Mathilde Fenger om at bidrage til den positive fortælling, så det kan blive en del af Danmarkshistorien, at HIV ikke mere er en smitsom dødsdom.

Mathilde Fenger har med stor respekt og ydmyghed mødt og malet portrætter af en perlerække af mennesker midt i livet, der af vidt forskellige årsager har fået HIV. De 12 malerier kan ses på Københavns Rådhus frem til 24. august.

En mangfoldighed af måder

De medvirkende mænd og kvinder, yngre som ældre har et vidt spekter af livshistorier og baggrunde, der lige så godt kunne tilhøre hvem som helst. HIV-smitten har de nemlig fået på vidt forskellige måder: en er født med HIV, en er som dreng blevet smittet gennem blødermedicin, en fik HIV efter en voldtægt, en blev smittet af en ægtefælle og nogle er blevet smittet i det homoseksuelle, LGBT+ miljø. I dag lever omkring 6.800 personer i Danmark med HIV.

Mathilde Fengers positive portræt af Jannick

Modigt er det af portrætmodellerne, som har stillet sig til rådighed for at medvirke. Med tilsagnet har flere forklaret, at det var en kærkommen mulighed for at dele ud af deres livserfaringer.

De helt individuelle beretninger har Mathilde Fenger formidlet i maleriernes attributter, i de inkorporerede genstande og i skyggespillet bag de enkelte.

I et billede ser vi et kendt stykke legetøj, i et andet ses et reagensglas med blod, som viser hen til den aktuelle persons skæbnefortælling.
Og baggrunden i malerierne er nok dyster og grå, men personerne lyser op på hver deres måde.

En vigtig pointe i de individuelle beretninger er dog værd at bemærke: det, at sygdommen uventet kan dukke op, så opmærksomhed på test og symptomer må ikke gå i glemmebogen. Blot kan den paniske frygtreaktion aflyses, og vores menneskemøder kan oplyses af tillid og håb, så vi giver hinanden lidt mere end blot fire minutters høflighed.

– Som vi så det med Corona-smitten, kan der ske en medicinsk udvikling, som sætter sygdom i skak, og som betyder, at vi kan løfte blikket og uden frygt møde mennesker, der er lever et liv med HIV.

Mathilde Fengers Positive portræt af Michael P

Det er tanken, at portrætterne skal ud på en turné, hvor de kan være med til at gøre udviklingen alment kendt, også for medarbejdere i sundhedsvæsnet, hvor der nok er en jævnlig berøringsflade, men ikke lige stor viden. Det er nu op til AIDS-fondet at lægge en køreplan for de positive portrætters historiefortælling.

Netop historiefortælling er Mathilde Fengers felt. Sidste efterår så vi hendes fremstilling af Inger Støjberg for Rigsretten, fortalt i en række personstudier og et stort hovedværk til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

Tidligere har hun arbejdet som decideret Bataljemaler med fremstillinger af Det danske Forsvars tilstedeværelse i Afghanistan. Værkerne kan ses på SMK og museet på Frederiksborg.
– Kunstneren er således ikke ubekendt med at skulle leve sig ind i såvel tragiske som opløftende livsfortællinger, og det gør hun her med stort hjerterum og finesse for de medvirkende, som er skildret næsten legemsstore, så vi kan mødes i øjenhøjde.

AIDS-fondets præsident Susse Wold takkede ved åbningen de medvirkende – Anders, Michael, Zama-Zulu, Jannick, Lars Christian, Wilson, Michael, Palle, Mikkel, Steffen, Pia, Jens Peder og Kicki – samt kunstneren og sponsorerne. Udstillingen er støttet af Gilead Science, GSK, Gangstedfonden og Københavns Kommune.

Mathilde Fengers Positive portræt af Wilson

Positive Portrætter
Københavns Rådhushal
Frem til 24. august 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Foto: Kaare Smith for AIDS-fondet
Publiceret: Kunstavisen – august 2023

Aids-fondets direktør, præsident Susse Wold og kunstneren Mathilde Fenger, Kbh 2023

Eva Toft – Floating Chairs I

Eva Toft går til maleriets yderligheder i Eks-rummet

Billedkunstner Eva Toft har fyldt Eks-rummet på Amager med maleri og mixedmedia i et stærkt taktilt udtryk, der klæder de rå rum på Prags Boulevard. Værkerne er en fin blanding af helt nye ting, og af nogle, der bygger videre på tidligere, stadigt pulserende procesforløb, recycled og transformeret til et nyt format.

Råt og robust kombineres lakeret broderi med maleri og fotocollage både inden- og udenfor rammerne – med en stor og frigørende selvfølgelighed, som er kendetegnende hos Eva Toft.

Frihed og benspænd
De klassiske elementer, som form, farve, komposition, format, rum, relation til beskueren med mere, har været igangsættende benspænd i begyndelsen af processen,
fortæller kunstneren, der er gået ned i værkstørrelse til den aktuelle udstilling, hvor det todimensionelle maleri er i fokus.

ET – Islandsbrygge lackered B

I det første Eks-rum lyser en neapelgul med logisk komplementær-blå indslag, som flyder over i næste afdelings violette og orange felter til variationer af grønt og rødbrunt. En behersket bevægelse, der accentueres af forskelligheder i formater og udtryk.

Dernæst er det dialogen med materialerne, som uafladeligt inducerer energi, når kunstneren føjer lag til lag eller vender billedet om, så bagsiden bliver forsiden. Transformation på transformation er, som åndedraget, nødvendigt – og fortsætter endog gennem udstillingsperioden med tilføjelse af flere værker.

Fortællinger og opgør
Mellem lagene gemmer sig narrativer, som har befordret processen, men som ikke nødvendigvis behøver at være tilgængelige for beskueren, fortæller Eva Toft. Tidligere lod hun gerne det formulerede mål være ledende. Men ordene og følelserne har hun holdt hen denne gang, og det har givet rummelighed for en friere udforskning.

Motivmæssigt er der fra forrige års produktion medtaget repetetive cirkler og brøndens mursten, som opløses i frigørende humor, samt malerier, hvor strøgenes mere tilfældige bevægelser og spor af materialet  får plads.
– Vender man det om, prøver sig selv af, giver lov og plads til at fejle
– så bliver det først rigtig interessant, udtaler kunstneren.

Eva Toft er født i 1974 og opvokset i Hellerup. Hun søgte den akademiske vej og studerede Kunsthistorie på KUA, hvorefter det fysisk-taktile for alvor trak i retning af den kunstneriske uddannelse, bl.a. via Ærø Kunsthøjskole og Kunstskolen Spektrum i 2010-2012.

Eva Toft – No. 9.

Eva Toft debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling Tistrup 2008, og derpå fulgte Forårsudstillingen Charlottenborg 2009, Kunstnernes Efterårsudstilling 2009 og 2015, samt Kunstnernes Påskeudstilling 2016. Sidenhen soloudstillinger på Æglageret Holbæk og Kirsten Kjærs Museum i Thy 2014 og 2020, samt i Cobra-rummet ved Sophienholm i 2021.

De første galleriudstillinger var hos Jytte Arntzen på Østerbro i København i 2010 og 2011, hos Galleri BLAA, Galleri VESS, og i Bredgade Kunsthandel, hvor hun var medkurator på ’Tell A Friend’. I 2021 og 2022 har hun medvirket på udstillinger i Kunstsalonens regi. 

Signatur
Den evige søgen – kampen med stoffet – kampen mod konventioner og fastkursaftaler – også de indre, idémæssige kampe afspejles lag for lag i udstillingens værker, hvor Eva Toft undervejs genfremkalder sin egen signatur i vekselvirkningen mellem ståsted og bevægelse.

Læg vejen om ad Eks-rummet i Atelierfællesskabet 61 på Prags Boulevard – og mød et sansemættet,  malerisk univers, som genlyder af galaktisk energi.

PS. Intet foto yder værkerne retfærdighed. Kunst skal ses i virkeligheden.

Eks-rummet
Prags Boulevard 61 – Kbh. S
Frem til 19. august

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – august 2023

Eva Toft – Eks-rummet