Mørke ∙ Lys // Tavshed ∙ Sang

In is the only way out - Jeppe Hein, Cisternerne 2018

In is the only way out – Jeppe Hein, Cisternerne 2018

Cisternerne i Søndermarken er et anbefalelsesværdigt sted at gå ned, hvis du har brug for at komme dig fra sommervarmen eller måske fra livets tungere tildragelser. En time hen mod aften er her godt at gå.

De rå industrielle rums stilhed og kølighed er kærkommen, mens dit syn indstiller sig i mørket, og de nærmest sakrale buegange åbenbarer sine søjler og drypsten. Naturen er i gang med at overtage det gamle vandreservoir under Valby Bakke og det fortæller os enkelt og direkte, at vi menneskebørn kun er her en liden stund – at der er kræfter, vi ikke behersker.

Ild ∙ vand
Vi forsøger alligevel.  
Som i filmen ’Lokkeduen’, hvor Sean Connery træner sin tyvekollega Catherine Zeta-Jones i behændigt at bevæge sig udenom alarmer og følere for at få grebet om skatten, der brydes usynlige laserstråler foran en gylden port ved mine skridt, og et sværd af ild blusser imod mig og spejles i vandpytterne på gulvet. 

1 Cisternerne - In

– Jeg stopper op, bakker, og går lidt frem, indtil ilden er tæmmet.
Smukt er synet. Længslen mod mere af den voldsomt larmende energi er vakt. 

Blikket søger videre. Bag tykke, sedimentfarvede mure findes femten runde spejlmobiler i tavs bevægelse. Her kan man se sig selv og sine nærmeste fra flere vinkler. De forsvinder et sted i mørket, og dukker glimtvis frem på ny.

Sandt er det, at stykkevis erkender vi, som i et spejl, i en gåde. Det dilemma stiller kunstneren Jeppe Hein os overfor med installationen i Cisternerne, som bærer navnet IN IS THE ONLY WAY OUT. 

Rummet mellem spejlene drager, og de forskellige spejlformer afprøves i et labyrintisk forløb, indtil endnu en muråbning skal forceres, og et nyt univers åbenbarer sig. Her med fjerne klange.

Gammelt ∙ Nyt
På en trebenet piedestal står en tibetansk syngeskål i hamret messing og lyser i sit spotlight. En hvid trækugle kommer farende i luften, rammer skålen i farten, og suser videre. Dooong, lyder det fra skålen. Både lyden og kuglen bevæger sig væk i mørket. Under loftet hænger en moderne skinne, hvis snoretrækkende motorer summer over hovedet og ved siden af én, så jeg føres fremad efter lyden og lyset. 

10 Cisternerne - flere klange

Flere messingskåle står og lyser op, som stationer i nattemørket. Et nyt møde mellem skål og kugle høres. Uvilkårligt følger jeg skinnerne gennem rummet, og træder undvigende til siden, da endnu en kugle kommer susende i sin snor, strejfer mig og rammer en skål, jeg endnu ikke havde set.
Flere kugler fletter sig pludseligt ind i hinanden, eller slår sving, så det næste rene Dooong udebliver. Hvilken uorden i det ellers så renfærdige univers.

Der er noget ved mødet mellem mørket og den lysende ild, tavsheden og sangene fra syngeskålene, som på én gang er meditativt, andagtsfuldt. På samme tid sker dog et clash mellem rituel urform og teknologisk ny form, som ophæver en del af fortryllelsen, når koden i installationerne knækkes.
Med mig op og ud kan jeg dog tage endnu en rensende lyd, idet jeg på vejen forbi ildsværdet passerer en gylden Gong-Gong, og mærker hvordan det er mit eget slag, der lader lydbølger følge mig tilbage til jordens overflade.

Jeppe Hein (f. 1974) bor og arbejder i Berlin. Han er udlært tømrer og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1997) og Städelschule – State Academy of Fine Arts in Frankfurt am Main (1999). Jeppe Hein er særligt kendt for sine aktiverende og legende kunstinstallationer og skulpturer, heriblandt hans spejllabyrinter (Ordrupgaard), vandpavilloner og de såkaldte serier af Modified Social Benches, der udfordrer vores måde at være sammen på i det offentlige rum. Kendetegnende for Heins værker er, at de først fuldendes i mødet med sit publikum, der altid inviteres til at deltage, skriver Cisternerne i udstillingens præsentation.

IN IS THE ONLY WAY OUT – udstillingen i Cisternerne under Søndermarken kan opleves frem til 30. november.

Fra pensel til Ipad – Marie Bjerre

The Bird Collector - Moronoa - Marie Bjerre

The Bird Collector – Moronoa – Marie Bjerre

Når man går helt tæt på og betragter gengivelsen af blonder, blomster, guldfisk og ædle perler, så dukker der overraskende, bizarre indslag op i hårpynt og påklædning hos de fire forunderlige, digitale kvindeportrætter, som fanger blikket på udstillingen Summertime’18 hos Galleri Christoffer Egelund i København. De fire runde kompositioner, skabt af kunstneren Marie Bjerre, leder et øjeblik tankerne hen på latinamerikanske Frida Kahlo, men universet er magisk og moderne på en helt anden facon.

Marie Bjerre løfter sløret for sin interesse for identitet, traditionelle ritualer, kunstfærdigt kvindepynt, og for sin fremgangsmåde, der delvist er digital, da vi træffes ved ferniseringen på Summertime’18. Billedernes form og kunstnerens kilder kalder på et nærmere indblik.

Rum // Tid // Proces
Marie Bjerre beretter, hvordan hun fik et benspænd, som betød, at hendes kunstneriske praksis flyttede ind i et fortrinsvis digitalt univers, da hun blev mor til et barn med nogle særlige udfordringer. Her var der ikke længere tid og plads til at male og tegne, som hun altid har gjort, men behovet for at skabe er intakt.

Det vilkår har hun derfor udviklet gennem de seneste fire år ved at kombinere håndværk, fotografi og digitale platforme til et unikt kunstnerisk udtryk. 

Little Kisses - Moronoa - Marie Bjerre, 2018

Little Kisses – Moronoa – Marie Bjerre, 2018

– Jeg har altid godt kunnet lide at pusle med små ting, at brodere, at læse gamle naturbøger og at fotografere, så jeg har et ret stort fotobibliotek med egne motiver. Eksempelvis er hjorten i håret på Little Kisses en, jeg fotograferede i haven for en del år siden.
– Andre elementer, som smykkerne i mine billeder, har slet ikke set sådan ud. Det er typisk dele af smykkerne, jeg har taget billeder af, og så har jeg malet og tegnet motivdele til. Stoffet med de farverige pailletter er også mit eget forarbejde til billedet Unnatural Habitat.

– Jeg holder meget af at brodere, og af hele processen i sig selv. Billederne bygger jeg op af mange lag i en collageteknik på Ipad, hvor jeg manipulerer og tegner motivet sammen. Det tager virkelig lang tid at komponere hver enkelt værk.
– Heldigvis opdagede jeg programmerne her, da det ikke længere var muligt at stå og male, og det så jeg som en mulig vej frem.

Den pæne pige
Der er noget foruroligende over ansigterne på udstillingen. Trods alt det lyserøde, pynten og den smukke overflade, så emmer de af intensitet, af gedulgte fortællinger, af noget, man ikke sådan lige bliver færdig med, hvis man ellers tør lade blikket blive ved motiverne.

I billedet The Bird Collector holder kvinden en sart lille fugl i hånden indenfor en glasfacade, der sætter skel mellem natur og unatur. Med sin røde mund, hvide blonder og det sorte hår ser kvinden eventyrlig ud, og hun har et hjertesmykke, som ellers skulle borge for det blide og velgørende. Men munden og øjnenes farver afslører, at ikke alt måske er så yndigt her. 

Unnatural Habitat - Moronoa - Marie Bjerre

Unnatural Habitat – Moronoa – Marie Bjerre

Kvinden i Little Kisses har også en fugl i hånden, som hun løfter for at kysse. Men dragten er sort, i håret vokser den giftige Fluesvamp og omgivelserne består af kødædende planter, så her er heller ikke helt rart at være. Modellen med den pailletbroderede silkedragt på Unnatural Habitat er ligeledes sat ind – måske endda spærret inde et tvetydigt sted, hvorfra hun kigger mod os gennem en stime af Guldfisk.

– Jeg kender selv følelsen af, at være forkert placeret, så motiverne er som sådan ikke koblet væk fra mig selv, fortæller kunstneren. Ansigterne ser kønne ud, ja, men samtidigt er der et eller andet bagved. Noget mærkeligt, mystisk, ubehageligt under overfladen. Hos den Pæne Pige er der mere end det, man umiddelbart ser, siger Marie Bjerre.

– Jeg er fascineret af, hvordan piger pakkes ind i forskellige kulturer, bl.a. også i rituelle sammenhænge. Her er en skønhed i det okkulte, her er masser af symboler, fortællinger og vandrehistorier, og jeg bygger stille og roligt min egen symbolik ind i mine motiver, fortæller hun.

Marie Bjerre er født 1975, har været elev på Holbæk Kunsthøjskole, og har i årevis malet, tegnet croquis med mere. Med i sin bagage har Marie Bjerre en familie, som gennem generationer har samlet på fine ting, og flere arbejder inden for musik og performance. Hun bor i Horsens, og arbejder i dag som sygeplejerske. Men det må siges, at hun gennem sin kunst elsker at udfordre myten om Florence Nightingale. 

Hideaway - Moronoa - Marie Bjerre, 2018.

Hideaway – Moronoa – Marie Bjerre, 2018.

Det digitale galleri
– I lang tid var mine arbejder reserveret for mig selv, indtil jeg opdagede Instagram, og hvad det kan. Det var også ad den vej, gallerist Christoffer Egelund fandt mig og kontaktede mig, og det er nu tredje gang, jeg er med på en udstilling i galleriet.
– Via Instagram har jeg fået ganske meget respons på mine motiver. Fortrinsvis fra USA, hvor jeg har mange følgere på min profil @moronoa. Jeg har haft 6 sider i Basic Magazine fra Los Angeles, som er et trykt magasin, der forhandles i hele verden og beskæftiger sig med kunst, fotografi og mode, samt billeder i et argentinsk magasin.

Jeg har også samarbejdet med danske Enfants Terribles Magazine alias Celina Hallas og Søs Ulldal-Ekman på deres magasin, målrettet moderne mødre, fortæller Marie Bjerre. 

Flere har spurgt, om de må reproducere kunstnerens motiver i forskellige sammenhænge, med det er Marie Bjerre ikke glad for. Hun ønsker ikke at masseproducere.
– Jeg ønsker kvalitet i mit arbejde, så jeg får trykt motiverne i ganske få, nummererede eksemplarer. Det er jo dejligt og spændende at være med på udstilling og at få dialogen med publikum, når drømmen om at kunne leve som kunstner er til stede, slutter Marie Bjerre. 

Summertime 18 - fire kvindeportrætter af Moronoa - Marie Bjerre. Privatfoto.

Summertime 18 – fire kvindeportrætter af Moronoa – Marie Bjerre. Privatfoto.

Udstillingen Summertime’18 varer frem til 25. august.
Galleri Christoffer Egelund, Bredgade 75, 1260 København K 

Marie Bjerre kan følges på Instagram her: http://instagram.com/moronoa
NB Klik! på billederne i artiklen for bedre billedkvalitet.

Af Inge Schjødt // for Kunstavisen.dk 

Heartbreaking news – Jens Olof Hegnhøj

NEKROLOG – Jens Olof Hegnhøj – 21. juli 2018 

Jens Hegnhøj, 2018

Jens Hegnhøj, 2018

Tiden går helt i stå ved det triste budskab om, at kunstelsker, mæcen og læge Jens Olof Hegnhøj er omkommet i en tragisk trafikulykke under en ferietur med familien i Spanien. Tankerne går omgående til hans kære hustru Anne og hele familien dernede og herhjemme.
– Og til den store kreds af mennesker, i hvis liv han satte spor.

Jens havde sans for kvalitet, var en livsnyder af rang og delte generøst ud af sig selv – både i sin internationale lægegerning, hvor han gjorde tjeneste i SOS International, som vagtlæge i 1813, m.m. Og som mæcen, kunstelsker og kunstsamler. Ofte dukkede han op på gallerier og udstillinger, eller lagde vejen forbi kunstnernes atelieer med en dyb og ægte interesse.

Jens Hegnhøj åbnede sit private hjem for en perlerække af udstillinger og pop-up events, og sammen med kunstneren Morten Blyme åbnede han i 2013 galleriet Hegnhøj & Blyme i gamle Asbæk-lokaler i Gothersgade 97.

Galleriet Hegnhøj & Blyme fik en festlig premiere sommeren 2013

Galleriet Hegnhøj & Blyme fik en festlig premiere sommeren 2013

Hurtigt blev udstillingsrum og kalender fyldt af kunstnernavne som Allan Bestle, Christina Mosegaard, Marck Fink, Morten Blyme, Paul Neale, Sys Svinding, Frederik Næblerød, Dorte Naomi, Caroline Heje Thon, Bjørn Eriksen, Jonna Pedersen, Magnus Cederlund, Nour Fog, John McKie, Carl Christian Tofte, Maria Dubin, Mette Rishøj, Gonzalo Duport, Nina Nørgaard, m.fl.

Hertil blev føjet jazz optræden, digtoplæsning, performances og designpræsentationer. Den Permanente udstilling i kælderetagen var alt andet end permanent, når Morten Blyme her viste egne og andres værker i skiftende ophængninger.

Ferniseringerne trak fulde huse, hvor Jens’ kære Anne både til fest og til hverdag var galleriets værtinde, når ikke en af galleristerne selv var i huset. Efter nogen tid blev galleriet for meget en binding for parret, og lukkede permanent i november 2014, men de fine kunstnermøder fortsatte, og lysten til at danne ramme og skabe springbræt fortsatte. En ny aftalerække var netop i støbeskeen, beretter kunstneren Peter Max-Jacobsen i sit mindeord. 

Altid var Jens åben for ideer og eventyr. Han har været på et utal rejser – tjenstligt i forbindelse med lægegerningen, såvel som privat. I 2016 besteg han bjerget Kilimanjaro sammen med en af sine døtre. Familien var omdrejningspunktet med hvem han også delte ferier i sommerhuset i Sverige.

– Altid svarede Jens telefonen med sit karakteristiske, rolige, omsorgsfulde og professionelle gemyt. 
Det er for mange ubærligt, at han er borte. Ikke mindst for Anne og den nærmeste familie. Men kunstnere og kunstscenen har mistet et sandt fyrtårn, et menneske af sjældent format.

Æret være hans minde. 

Besøg og udstilling af samlerens masker og malerier hos Charlotte Thon, Lille Lottenborg, 2014

Besøg og udstilling af samlerens masker og malerier hos Charlotte Thon, Lille Lottenborg, 2014

Hegnhøj & Blyme - internationale gæster

Hegnhøj & Blyme – internationale gæster  

Jens & Anne Hegnhøj

Jens & Anne Hegnhøj

– Inge Schjødt // komkunst.dk