KOMKUNST.dk bliver til business

P for pause - maleri af Jonna Pedersen, 2016

P for pause – maleri af Jonna Pedersen, 2016

Der er en tid til alt… Og nu er det tid til, at jeg via KOMKUNST.dk tilbyder tekst til hjemmesider, kampagner, foredrag, kommunikationselementer, PR med mere – på selvstændig basis.
– Døren til mit kommunikationsbureau er åben.

Først og fremmest kommer det til at handle om arbejdsmiljø i dialog med arbejdsmiljøkonsulenter og rådgivende virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Jeg er nysgerrig på processer, menneskers værdier og grundliggende antagelser, og den virksomhedskultur, som præger byggebranchen.
– Sindsygt spændende er det at kommunikere ind i feltet af kotumer og uvaner, penge og tidspres. Jeg gør brug af min kunstneriske tilgang til skrivefasen, hvor research, baggrund, erfaring, inspiration og sproglyst sammensættes til meningsfuld syntese.

Arbejdsmiljøfeltet stemmer fint overens med mine mål i livet, så jeg er glad for at hoppe ombord på en truck, der trækker mennesker i en positiv retning.

– Vil du have mig med på din vogn, så giv lyd, og lad mig høre, om vi eventuelt skal sætte kryds i kalenderen for et samarbejde.

Tag godt imod KOMKUNST.dk