Martin Burridge – Better Safe than Sorry
Sidste år ved denne tid vovede undertegnede at se frem i det nye år på kunstscenen, og spåede blandt andet, at vi ville komme til at se flere variationer over temaer med Materiens Mysterier i fokus
Men at det skulle blive en bittelille bid af materien, der skulle komme til at ramme os alle i nakken, og kaste det bestående samfund i Baljen for Storvask, det stod dog ikke klart i Krystalkuglen i uge 1/2020. Temmelig koldt, vådt, mørkt og mudret blev det fra de allertidligste forårsuger med coronaudbrud og lock-down.
Den forholdsvis nyvalgte kulturminister ”No”-Joy Mogensen overså i første runde, hvad der rent faktisk var ansvaret på hendes ministerbord. Hun overså, at hun havde kolleger i såvel Sundheds- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Statsministeriet til at tage sig af de hertil hørende,
evidente store opgaver, som epidemien forårsagede, og at hun måtte se til
at passe på sit eget resort i den alvorlige stund.
Aleksander Kosmala – Nearby
– Tilsyneladende havde Joy Mogensen heller ikke et ministerium, der var bemandet efter det kulturliv, som vitterligt havde brug for ministerens bevågenhed og aktionsevne. Men hendes tur i spinatbedet gav genlyd,
og … hvad skete der så…?
Bid for bid stod det både klart og uklart, hvor omfangsrigt det kulturelle felt faktisk er i vores land.
– Hurtigt hørtes røster fra musikbranchen, teaterbranchen, filmbranchen, festivalbranchen, turistbranchen, med mere.
Der blev talt meget om kunstnernes vilkår i radioen – men her var det 99,9 pct af gangene kunstnerne i musik- og teaterbranchen, speakerne kerede sig om, og de mange aflyste events, så der blev spillet dansk og sunget fællessang.
– Musikkulturen overlevede bag skærme og højttalere, og her er en stor
TAK til Fabers Førstehjælp og hurtige udrykning helt på sin plads.
– Men hvor blev billedkunstnerne, galleristerne, museerne, kunsthallerne, kunsthåndværkermarkederne, ja hele den visuelle side af kunst- og kulturlivet af? – Udstillingerne, præsentationen, kunsten, kulturhistorien og videreudviklingen af materiens mysterier, hvor blev opfølgningen af?
– På Munkeruphus i Nordsjælland åbnedes parken for udeskole for kommunens elever. Og rundt i mange kunstneres værksteder blev der vitterligt arbejdet, udforsket og kreeret i stor stil. Udstillinger blev udsat. Aflyste aftaler gav arbejdsro for en stund, så længe bekymringer om brød og smør og løn og husleje ikke fuldstændigt undergravede nattesøvnen, som det var vilkåret i starten.
Gert Brasque – Opgørets Time, 2020
Kulturministeriet stod uden pakketeam
Regeringens hjælpepakker måtte pakkes om nogle gange, før de kunne varme en smule hos den oftest flermedialt beskæftigede, delvis selvstændige og delvist ansatte kunst- og kulturmedarbejder.
Krisen åbenbarede livsvilkårene for mange sektorer, også i kulturbranchens rodnet, vækstlag og lianer af berørte underleverandører. Der blev talt om at etablere et kulturens analyseinstitut og dannelse af stærkere erhvervsfaglige fora. For kunst og kultur er som bekendt ikke nogen holdsport.
Museerne fik mulighed for ekstraordinær fondsstøtte, og der blev uddelt aktivitetspuljer til at støtte kunstneriske begivenheder hen over sensommeren. Rundt i sommerlandet steg besøgstallene hos kunsthåndværkere og museer, hvor man fint kunne færdes med afstand. Men her i 2. og 3. bølge af pandemien skrives besøgstal og regnskaber atter i røde tal sammen med kurverne over smittetrykket.
Og her på vej ind i årets første måneder går vi glip af den ene udstilling og kulturbegivenhed efter den anden.
Spirer i Kulturministeriets urtebed
Noget må gøres, for der er længe til den frie bevægelighed atter gælder med åbne døre til kulturlivet, og længe til vaccinerne er nået rundt i hele samfundet. Seneste spire er Kulturministeriets Genstartteam.
Her kilder det i maven – ikke kun på den gode måde – når man ser det brede felt, som teamets forslag skal spænde over, og ligeså oplægget til arbejdsform.
Bjørn Eriksen – Familiemiddag
Idrætslivet, der generelt er meget bedre organiseret, og meget bedre politisk repræsenteret lokalt, har formandsskabet, med Jakob Jensen, adm. direktør DBU i førertrøjen. Næstformand er Signe Lopdrup, adm. direktør, Roskilde Festival-Gruppen.
Medlemmer er i øvrigt Peter Mark Lundberg, direktør Dansk Teater, Tine Fischer, direktør CPH:Dox, Esben Marcher, sekretariatschef Dansk Live, Christine Buhl Andersen, forkvinde Ny Carlsbergfondet, Anne-Mette Trier, leder DIF Innovation Lab, Georg Sørensen, adm. direktør MCH (Messecenter Herning, Herning Kongrescenter, MCH Arena og Jyske Bank Boxen), Mikael Fock, chef og kunstnerisk leder Kulturværftet Helsingør, Sara Indrio, musiker og formand for Dansk Artist Forbund og Claus Jensen, direktør Varde Museerne.
Sekretariatsfunktionen ligger i Kulturministeriet, så vi må håbe, at her er blevet gødet og personaleplejet betydeligt siden kickstarten i foråret 2020.
Planen er, at Genstartteamet skal hurtigt ud af starthullerne, og komme med anbefalinger til politikerne. Genstartsteamet skal aflevere et idékatalog og anbefalinger til kulturministeren i februar 2021. Herefter vil der være forhandlinger med de øvrige partier, hvorefter kulturministeren vil lancere de endelige initiativer i foråret 2021, som der er reserveret 50 mio. kr. til. – Interessant skal det blive at se de blomster, der kommer til syne.
Külli Suitso – Glashoved med appelsin
Hvad ellers …
Rundt i landet klargøres udsatte udstillingsprojekter. I skrivende stund er det meget usikkert, hvad der kan gennemføres. KP20 skal afholdes i Aarhus Kunsthal med et års fremskrivning, suppleret med KP21 i digital form.
Enkelte udstillinger gennemføres for lukkede døre, dvs. helt uden at publikum får adgang, men alene nogle få kulturformidlere lukkes ind, så herlighederne kan dokumenteres.
-> Her kunne det være ønskeligt at få de store medier på banen, DR, TV2 og lokalstationerne, så flere fik kunsten at se digitalt i deres egen stue. Man kunne snildt udskifte nogle situationsrapporter fra Bilka med samtaler med kulturarbejdere på museerne.
-> Der skal herfra også lyde en opfordring til gallerier og kunstnere om at gøre meget mere ud af deres digitale præsentationer og hjemmesider.
Kom, lad os se og høre, hvad I har på programmet ad digitale kanaler, når vi ikke kan komme til jer, og se kunsten i virkeligheden.
Vi har brug for, at den visuelle kultur beriger os og udfolder materiens mysterier, undergivet tidens og pandemiens betingelser, men frit i tema og emnevalg – og synligt for hele folket.
Vi har brug for så levende alternativer som muligt, ellers drukner vi under tæpperne i sofaen, mens tiden slåes ihjel med sport og fiktion i netflixformat.
Sidst på året skal der være kommunalvalg, og her har vi atter en demokratisk mulighed for at påvirke vores fremtid, også på kulturområdet.
Nu har vi mærket, hvad kulturen kan og skal i et samfund.
Bjørn Eriksen – Offside
Godt Nytår – På gensyn derude – og på skærmen, foreløbig…
Af Inge Schjødt
Blogindlæg fra Komkunst.dk, 2021
Klik på kunstværkerne og få bedre billedkvalitet