ECHO i Gjethuset

Af Gitte Svendsen

Syv kunstnere slår spændstig samklang an

Gjethuset i Frederiksværk er et monumentalt bygningsværk, som kræver markant modspil. Og det er netop, hvad det får med gruppeudstillingen ECHO, hvor syv kunstnere kalder ind i det storslåede hus.

Sart begyndelse
Weight off my shoulders hedder en sart mobile af Ninna Bohn Pedersen, som modtager den besøgende.
Langsomt drejer den rundt om sin akse med vægten af hestehår, tørrede blomster, silke og nylonsnor, og slår en meditativ tone an.
Det gælder også kunstnerens videomontager.

Anderledes konkret statisk er Hanne Helms rumlige skulptur Entrance, der indtager rummets midterakse med høje, geometriske sætstykker, gennembrudt af døråbninger.

ECHO i Gjethuset

Den fører den besøgende på en sanselig vandring forbi Hanne G’s organiske Cosmic Choir af hæklede vækster og en arkitektonisk Frieze af uld, maling og lærred.

Hanne Nielsen Kjærsgaards fine malerier rummer dualiteter af ude inde, nærvær fravær, nuet og historien, som får beskueren til at standse op.

Titlerne understøtter stemningerne. Billedet We should have stayed, viser to kvinder på vej, som man får lyst til at lære at kende.

Sanserne før intellektet
Med Gitte Svendsens legende installation af rummelige stålrør, ryatæpper, lys, sækkevogn og håndværktøj i kontrastfulde, stærke farver bydes vi op til en linedans med bensving.

Gjethusets beton og majestætiske vinduesnicher danner en flot ramme om Svendsens vægtæpper og flerdimensionelle elementer.

På gulvet regerer stålrørene, solgule, og foret med tuftet rya eller klædt i lys.
På den orangefarvede sækkevogn finder vi farvepigmenter indesluttet i plastikceller, der tillader en fortsat forvandling.

Svendsen og Sanfærd

Her er på én gang bevægelse og stilstand, og med nogle ’clumsy’ elementer placeret i rummets to modstående ender, omslutter værket på sin vis hele udstillingen.

Kunstnerens intention er at tage beskueren med ind i et rum af former, materialiteter og fordybelse, som var det en vandring i et maleri, og det fungerer. Elegant er det gjort.

Det sanselige er ligeledes fremherskende i Mette Sandfærs monokrome værker af pu-skum, pap, træ og akrylmaling i serien Trying to Fix.
Udvælgelsen responderer smukt til Svendsens farvebombardement.

Farver i styret tilfældighed
I de stramt komponerede værker af Renate Borgen kommer intellektet før sanseligheden, idet hun ud fra Johannes Ittens lære om farvekontraster har skabt sine farvevalg, og derpå ladet felterne placere efter lodtrækningens tilfældighed.

Helms – Entrance

De syv kunstnere viser hver for sig individuelt facetterede indsigter og skaber tilsammen et originalt, seværdigt og tidssvarende klangbillede.

Gruppeudstillingen ECHO
Gjethuset – Frederiksværk
Frem til 6. marts

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen nr 2/2020

HNK: We should have stayed

Corner kalder – kalder Corner

Kirsten Klein – Sommerstorm i Svaneke

Corners firehundrede værker giver et indtryksmæssigt vinterkøligt styrtebad

Det syder og bobler i hele organismen, når man forlader Sophienholm ved Kgs. Lyngby efter et besøg på årets Corner udstilling. Med omkring firehundrede værker på væggene får man noget af et indtryksmæssigt styrtebad, hvor der med fordel kan reguleres på temperaturerne her og der.

Ligefrem behagelig skal en kunstudstilling sandt nok ikke være, men dette års ophængning kunne, med en mere heldig hånd, have givet årets udstilling et mere harmonisk eftermæle. Det er dog retfærdigvis kun få, men betydningsfulde rum, der kradser disharmonisk i øregangene. 

– Her skal fremkaldes nogle udvalgte indtryk, som en appetitvækker til at opsøge årets righoldige Cornerudstilling, der kan ses frem til 16. februar.

Randi & Katrine – Brystkasse

Det bedste
Gæsterne først: Randi & Katrine leverer et forfriskende indspark med værkerne Brystkasse, papegøjen Macaw og Sailors Valentine i træ, pap, maling, støbebeton, muslingeskaller, søkort, med mere.

– Såkaldte souvenirs, der kalder på eftertanke og varsomhed i samarbejdet med fjerne kulturer.
– Smukt og stedsspecifikt tænkt med inspiration fra den berejste Frederikke Brun, der engang var frue og mæcen på Sophienholm.

I samme rum på førstesalen har Claus Handgaard et velkomponeret blik på moderne stilleben i en delikat kolorit på krydsfinér.

I Cobrarummet har Finn Heibergs sitrende, fine og finurlige scenerier fået en velvalgt placering sammen med Mogens Gissel og keramiker Bente Hansens Aalto-lignende bølgekrukker. 

Tong Wong og Pontus Kjerrman

På Mezzaninen regerer Pontus Kjerrmans herlige og kærlige Lewis-væsner i en velkomponeret opstilling
– sammen med Uffe Christoffersens velkendte tigre, Egon Bjerg Nielsens ekspressive naturpoesi og billeder af Tong Wong, der leverer et af udstillingens malerisk mest interessante bidrag.

Det værste
I hovedhusets pragtsal har Daniel Enkaoua helt berettiget fået plads til nogle vidunderligt sanselige, store portrætter.
– Men hvorfor bringes de ikke i samklang med rummets arkitektur? I stedet har Jakob Jørgensens fotografier i et betydeligt mindre format fået pladsen på langvæggen.
Al respekt for vores monark og hendes eventyrlige frikvarterer, men. Øv. Den manglende kadence forstyrrer oplevelsen af både Enkaouas malerier og Jørgensens fotoserie.

Af Daniel Enkaoua

I forhallen møder vi Damen fra Avignon af Merete Hansen. Men, hende har vi da set før? Og på samme plads?
Det kræver et dyk i kataloget at erkende, at Damen her optræder for fjerde gang, og nu i søndagstøjet i Hansens livskraftige formsprog.

Det virkeligt gode
En sand fornøjelse er det at gense fotografier af den nu 75 årige nestor indenfor landskabsfotografi, Kirsten Klein.

– Jeg håber, at glassene blev løftet behørigt, da Corner udstillerne fejrede fødselsdagen umiddelbart efter udstillingens åbning, for hun, Kirsten Klein, åbner om nogen vore øjne for landskabets skønhed. Både i de monumentale himle og i bølgens og pløjemarkens strukturer.
– Tak til Klein. Tillykke med det flotte årstal.

Helt godt var det dog ikke med det overfyldte udstillingsrum på Staldloftet. Igen skurrer og gyser det. Her er plads til mere selvdisciplin, en skarpere udvælgelse, eller en bedre indretning af rummet, for det yder ingen retfærdighed at fylde så mange værker ind.

Mere heldig var Mia Nelle Drøschler med pladsen i Orangeriet, hvor hendes farveeksplosioner gik godt i spænd med væksterne, der omgav malerierne, som tydeligt har udviklet sig siden Norske Hus.

Af Mia Nelle Drøschler

Side- og slutbemærkelser
Lars Heiberg, Anita Viola Nielsen og Martin Askholm gør det glimrende i hovedbygningens sidegemakker, hvor det er naturligt at gå tæt på, og studere både digitaltegning, akvareller, linoleums- og kobbertryk.

Sophienholm byder på mangfoldige muligheder, og Corner byder på stor variation, hvor kun få kan undværes.

I 2020 udstiller: Martin Askholm, Elisabeth Bergsøe, Jens Bohr, Per Baagøe, Uffe Christoffersen, Mia Nelle Drøschler, Daniel Enkaoua, Alba S. Enström, Mogens Gissel, Claus Handgaard, Bente Hansen, Merete Hansen, Ole Prip Hansen, Finn Heiberg, Lars Heiberg, Tove Hummel, Elisa Jensen, Jacob Jørgensen, Jens-Peter Kellermann, Pontus Kjerrman, Kirsten Klein, Leif Madsen, Anne Marie Mejlholm, Anita Viola Nielsen, Egon Bjerg Nielsen, Hanne Sejrbo Nielsen, Mogens Nørgård, Lars Ravn, Morten Skovmand og Tong Wang. Gæsteudstillere: Randi & Katrine, Bianca Maria Barmen.

Det er dygtige folk. De fortjener både salg og opmærksomhed, og en noget bedre kuratering til næste år.

Af Martin Askholm

Corner 2020
Sophienholm, Kgs. Lyngby
Frem til 16. februar

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk

Illustrationer:
Kirsten Klein – Sommerstorm i Svaneke, pressefoto
Randi & Katrine – Brystkasse, pressefoto
Mezzaninen med Tong Wong og Pontus Kjerrman – foto Inge Schjødt
Daniel Enkaoua – Liel de face torse nu – pressefoto
Mia Nelle Drøschler – Can I Reach the Sky From Here, foto Inge Schjødt
Martin Askholm – Eat the Rich, kobbertryk, foto Inge Schjødt

Bente Hansen – Bølger, keramik, foto Inge Schjødt 
Randi & Katrine – Blå Macaw – og i baggrunden værker af Claus Handgaard, foto Inge Schjødt 

Af Bente Hansen

Randi & Katrine sammen med Claus Handgaard

Den Lille Havfrue med nål og tråd – bogomtale

Bogens forside

Med sin første bog inviterer brodøsen Karenmaria Margareth ud på eventyr og ind i fordybelsens frirum

Der var engang en tekstilkunstner med fuldtidsjob i tøjbranchen, som gik i stå.
Midt i en tango. Krop og sjæl sagde fra overfor en hektisk hverdag.
Så Karenmaria Margareth klippede båndet til otte-til-fire jobbet, og fandt vej til en anderledes livsform, hvor farverigt, kreativt kunstbroderi gav hende nyt fodfæste. 

Nu har hun udgivet bogen The Little Mermaid – Creativity Flow & Mindfulness Training, hvor hun inviterer læseren med ind i kunsthåndværkets healende frirum.

En ny stemme
I en række eventyrligt broderede illustrationer til H.C. Andersens billedrige fortælling om Den Lille Havfrue viser Karenmaria Margareth nye poetiske veje for broderikunsten.
Inspirationen finder hun dels i naturen, dels i litteraturen, og i tilfældet her gennem en række unikke undervandsfotos af René Bruno Nielsen, som betød, at hun dristede sig i en ny retning med nål og tråd, mere organisk, mere fabulerende. Altid frigjort fra konventioner i sit formsprog.

Broderi efter koralrev

Længsler og drømme
I kunstens rige, i fantasiens rige fandt eventyrdigteren H.C. Andersen selv sit personlige udtryk for håndtering af livets tilskikkelser, og her afspejledes hans personlige drømme.

Eventyret om Den Lille Havfrues uopnåelige kærlighed er efter sigende blevet til, da digteren selv havde erfaret kærlighedens smerte. Den omskabte han målbevidst med sit talent, og rakte ud til et lydhørt publikum.

Bogudgivelsen her er et skridt mod målet om at gøre broderiet attraktivt for andre i en travl verden, der kalder på frirum for fordybelse.
– Således er bogen forsynet med et kapitel, hvor nogle af de anvendte syteknikker og sting demonstreres i enkle arbejdstegninger. Lige til at gå til.
– Her er også medgivet nogle forklaringer om, hvad lige netop broderiet, som meditativt håndværk, kan bidrage med til krop og sind. 

Til bogen er broderierne eksklusivt fotograferet af Suezanna Zenani, der i høj grad har bidraget til bogens medrivende stemning sammen med et elegant layout
– skabt af Ida Fia Sveningsson.

Havskum – tekstil

Vel vidende, at brodøsejobs ikke kommer i store stimer har Karenmaria Margareth, som er uddannet fra Håndarbejdsseminariet i Odense, i takt med udviklingen som kunsthåndværker løbende fokuseret på at tilbyde undervisning på forskellige platforme, dels på workshops, dels via online undervisning i korte filmede forløb – samt networking og foredragsvirksomhed.

Bogen The Little Mermaid – Creativity Flow & Mindfulness Training, er udgivet på engelsk for at række ud til et internationalt publikum, og købes online på SAXO.dk og Amazon.com, via kunstnerens website www.poeticalartist.com.

Fakta om bogen:
The Little Mermaid – Creativity Flow & Mindfulness Training – af Karenmaria Margareth, 112 sider.

Oversættelse: Julie Filippa Dam-Krogh, Dejan Alankhan.
Omslag og layout: Ida Fia Sveningsson
Broderiillustrator: Cathrine Canzon. 

Hos Havheksen

Fotografer: Zenani, René Bruno Nielsen, Javier Teves.
Bogens tilrettelæggelse: Malene Bendtsen.


Tryk: Amazon Fulfillment/Poland Sp. z.o.o. Wroclaw
Papir mm.: to udgaver – paperback/hardcopy.
Oplag: print on demand
.  
ISBN: 9781693168383 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen 1 / 2020

 

Materiens mysterier – Hvor går kunsten hen?

Susanne Schmidt-Nielsen, occurrences 

Hvor går kunsten hen i det nye årti?
– Tendenser på kunstscenen, set fra 2860 Søborg 

Mellemrummene, forbindelserne, materialerne, lyset og farven. 

Kunstscenen i 2010’erne har genfremkaldt fordybelsen og etableret nye rum for eksperimenter. I 2020erne kommer vi til at se, hvordan det manifesterer sig og fortolkes i kunstformer, vi kender – og i helt nye blandformer.

Fordybelsen har jeg set hos flermediale kunstnere, der er stofligt eksperimenterende, og som bevæger sig ind i og ud af materiens mysterier ad egne veje med stort mod, og med genresprængende insisteren på beskuerens medleven og materialernes fortællinger. – Her er ikke servering på sølvfade, men føde til sans og tanke, og stor skønhed af den subtile slags, der skal opleves helt tæt på. – Dér kommer klangen, i grafik, skulptur, installations- og rumkunst.

Carsten Krogstrup, Leda Dreaming 2019

Malere, der kan male
Der var klassisk orienterede malere, som gik deres egne veje i forrige århundrede, mens nogle blev De unge vilde.
– Flere er tilbage med lysende kraft i oliemaleriets krævende håndværk med fortællinger til tiden og om tiden i langsomt udvundne scenerier.

Andre er deciderede skønhedsdyrkere med langsomhed og tidsaspekter på paletten. En del har dyrket det realistiske maleri og det surrealistiske, med stor præcision.
– Jeg tror det fortsætter, for her er stadigt tålmodigt arbejdende ildsjæle, der går hele vejen med interesse for farven, motivet og håndværkets fortryllelse. 

Begrebet stilleben har fået fornyet opmærksomhed.

Jonna Pedersen, Isii

Her udforskes varianter af eksteriører, interiører og kompositioner, der inddrager rum-, kunst- og kulturhistorie.

– Værker, som indtænker reklamelignende elementer, kategoriseres alt for hurtigt som pop-art, men vi må altså se at komme videre end Warhol’s Campbell’s Soup.

Vi må åbne øjnene, for, her ligger andre vitaminer i de fortællinger, der gengives med tolkninger af forbrugersamfundets formsprog, hvad enten det er i maleri, collage, skulptur eller installation, eller noget helt femte.

Kunsthåndværk i krydsfeltet
Fordybelsen og det eksperimenterende gælder også på designscenen, hvor vi har set en stærk veneration opstå for træet, møbelklassikere og keramik. – Vi søger en lødighed i tingene, og forbeholder os retten til at fortryde ved at investere i vintage, retro og genbrug. 

Ane Henriksen – skjorter og tråd

Men genbrug er slet ikke så ringe.
– Slet ikke, når det falder i hænderne på modige tekstilkunstnere som eksempelvis væveren Ane Henriksen og Inger Odgaard, der ekstemporerer i strik. Der trænger mysterier frem, helt på linje med skulptur- og installationskunst. Og tekstilkunsten rækker ud til et stort, internationalt publikum på tværs af verdensdele. Det samme gør glaskunsten.

– Indenfor møbelkunsten finder vi folk, som snedkerne hos Egeværk, hvor læretidens fordybelse og materialekundskab vitterligt bliver udmøntet i en fremkaldelse af træets mysterier.
For at få plads til at arbejde mere i den kunstneriske retning samtidig med designproduktionen, så flytter virksomheden fra Hundested til Helsingør og åbner på flere kvadratmeter i midten af maj.
– Det bliver interessant at tage imod de skulpturelle værker, der nu skabes her.

Egeværk – Orbit COP24

No Limits Art & Design
I november 2020 åbnes dørene for en ny kunstmesse i København, der inviterer kunst og design ind under samme tag, nemlig NO LIMITS ART & DESIGN i FORUM.

– Et initiativ fra garvede folk i galleribranchen, der fortjener medvind, fordi visningen af værkerne sættes i fokus fremfor diverse interne hierarkier. Forum renoveres, og messen arrangeres af det dygtige team, der er vant til at producere Art Herning, så rammerne bliver på én gang nye og velkendte for udstillere og publikum.

Ud af boksen
Den rumlige kunst i vor tid er i sit væsen eksperimenterende og mere involverende, som eksempelvis i projektet KulTHYvator, hvor landsbyernes beboere i Hørdum, Bedsted, Vestervig, Sjørring, Snedsted og Hundborg kom ud og fik del i skabelsen af land-art, og tog medansvar byfornyelse.
Statens Kunstfond støttede og belønnede initiativerne, hvor mennesker, viljer, ideer og stedlige vilkår har sået liv og fællesskab.
– Det projektorienterede, involverende kommer vi til at se mere til.

SIIKU – Meltage 2019

Adam og Eva i 2020
De, der sætter børn i verden i de her år, de kalder på en ny ansvarlighed, og de pløjer grådigheden bort med krav om forandring. Det afspejles i kunstscenen, hvor klima- og miljøbevidsthed naturligvis kommer med på inspirationens balkort i et væsentligt omfang.

På Kulturmødet på Mors skabte kunstnergruppen SIIKU en event med lysende plastik i samarbejde med gæsterne, i Gjethuset ved Frederiksværk viste de udstillingen Meltage, og i København så vi en fuldstændig grøn udstilling med både tekstilkunst, malerier og installation.

På Frederiksberg slog Gallerie Lorien dørene op for en måned med GLOBAL GOALS x ART, som forhåbentlig kan blive en vandreudstilling.
– Og børnene kom med deres input.
– Der ser vi en blandform, som nok vil fortsætte, for familieliv og fællesoplevelser myldrer frem på landets museer, biblioteker og kulturhuse.

Machine learning
Endelig vil eksperimenter i 3D-print, video, lys og lyd utvivlsomt komme til at indtage flere platforme, i takt med at udøvere og publikum gøres fortrolige med materiens mysterier i det digitale greb.

Med CC Copenhagen Contemporary, DAC Dansk Arkitekturcenter, den kommende filial SMK Thy og flere nye interaktive mødesteder landet over kan vi se frem til en varieret kunstscene med salt til både eliten og den mindre elitære, men lige så ægte kunstelsker. 

Christina Mosegaard, Pink Jewel, 2016

God kunsttur. Godt Nytårti!
– 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret Kunstavisen.dk, januar 2020

Klik ind på de enkelte illustrationer, og se dem i bedre kvalitet: 

Susanne Schmidt-Nielsen, occurrences – detail, foto: Inge Schjødt.
Carsten Krogstrup, Leda Dreaming, 2019 – foto: CK
Jonna Pedersen, ISii 2018 – foto: JP

Ane Henriksen, Min vestenvindshimmel, detalje – foto: AH.
Egeværk – Orbit, COP24 – privatfoto
SIIKU – Meltage, installationsview 2019 – foto: Inge Schjødt
Christina Mosegaard – Pink Jewel Tulipa – foto: CM
Anneline Schjødt Pedersen, Amorph, radering – foto: ASP

Anneline Schjødt Pedersen, Amorph, radering 

Susanne Schmidt-Nielsen, conditions, inside, foto IS.

Kulturpersoner hyldes i bronze

Billedhugger Stine Ring Hansen med Morten Grunwald

Teatermanden Morten Grunwald og forfatteren Benny Andersen æres i bronzer, skabt af billedhugger Stine Ring Hansen, Raadvad

Morten Grunwald er tilbage på Østre Gasværk nu i form af en bronzebuste. Busten, der blev afsløret 9. december 2019, er skabt af billedhuggeren Stine Ring Hansen, Raadvad, som også har foreviget journalist og matadormor Lise Nørgaard i bronze, og snart påbegynder hun en ny bestilling.

Det var Morten Grunwalds mangeårige ven og teaterkammerat Per Pallesen, som umiddelbart efter Grunwalds død i november 2018 tog initiativ til at sætte ham et minde, netop i Østre Gasværk Teater, som Morten Grunwald oprindeligt var initiativtager til, og selv var chef for i en årrække.

En stærk og visionær indsats for dansk teaterkunst, og en international succes, blandt andet som medvirkende skuespiller i Olsen Banden, det vil Morten Grunwald blive husket for. På Østre Gasværk er de stolte og glade for at byde ham velkommen igen i bronzens gyldne format.

Benny Andersens Snøvsen

Benny Andersen i støbeskeen
Den lige så folkekære digter og forfatter Benny Andersen mistede vi også i 2018.
På hans 90 års fødselsdag den 7. november 2019 skød Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune en indsamling i gang, for at sætte bysbarnet Benny Andersen et værdigt minde. Flere lokaliteter er i spil.

Benny Andersen boede mange år i og omkring Kgs. Lyngby, og i nogle af årene var det Portnerboligen ved kunsthal Sophienholm, der gav digteren tag over hovedet. Så det kan blive her, men også andre forslag er under overvejelse.

Billedhugger Stine Ring Hansen er blevet spurgt, om det er en opgave, hun vil forløse, og med god grund.
Dels har hun mere end 25 års erfaring, dels har hun allerede givet form til Benny Andersens kendte figur Snøvsen, der er blevet maskot for indsamlingen.

– Interesserede kan læse mere om indsamlingen på www.facebook.com/Bennyandersenindsamlingen.

Fra ælling til svane
Stine Ring Hansen har tidligere vist sit fine talent for at indfange personligheden hos den portrætterede, eksempelvis med busten af Lise Nørgaard, som i dag kan opleves i Portrætsamlingen på det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Stine Ring Hansen med Lise Nørgaard

Oprindeligt var det etableringen af Korsbæk på Bakken, som satte Ring Hansen i gang med at portrættere Lise Nørgaard, men forfatteren endte lykkeligvis på slottet, og kunne selv afsløre busten i forbindelse med fejringen af hendes 100 års dag.

Tidligere har Stine Ring Hansen udført en buste af erhvervsmanden Haldor Topsøe.
Og i værkstedet står en model af eventyrdigteren H.C. Andersen klar, når der en dag viser sig en passende mulighed for at give ham en plads.

Billedhuggeren hylder helst livsgnisten, arbejder gerne tidsaktuelt og med indsigtsfuld inspiration i menneskelige karakterer.

Læs mere: www.stineringhansen.dk 

 

Stine Ring Hansen – model til H.C. Andersen

Af Inge Schjødt / inge@komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen Online, december 2019

Illustrationer:
Bronzebuste af Morten Grunwald
– foto: SRH
Stine Ring Hansen – Snøvsen
– foto: SRH
Stine Ring Hansen – Lise Nørgaard
– foto: Arne Fribo 
Stine Ring Hansen – model til H.C. Andersen
– foto Inge Schjødt 

Haldor Topsøe – en til hver filial

Fantasiens fødselshjælper fylder 70 – Bente Olesen Nyström

Bente Olesen Nyström

Bente Olesen Nyström, fylder 70 år lørdag 11. januar 2020
Hun er født i Espergærde 1950, opvokset i Malmø, uddannet på Skolen for Brugskunst, København 1973, gift med maleren Håkan Nyström, bosat på Frederiksberg.
Medlem af BKF og Dansk Forfatterforening /Illustratorgruppen.

Billedkunstneren Bente Olesen Nyström gør en prisværdig indsats for at give os næring til fantasien, udsyn, sans, og noget at forundres ved.

Gennem mange timers arbejde med at illustrere utallige fisk til fagbøger for Gyldendal og andre forlag, har hun fået blik for de allerfineste farvekombinationer, strøg og nuancer i den fantastiske verden, som vi mennesker betræder. Hun har kigget kulturen i kortene og har brugt, hvad hun har set i sine maleriers galaktiske universer og naturinspirerede, surrealistiske scenerier. 

Sammen med kunstnergrupperne Cirrus og Figuration er det blevet til talrige udstillinger i ind- og udland, og hendes værker kan bl.a. ses på Halmstadgruppens Museum i Sverige og i Bredgade Kunsthandel i København.

Bente Olesen Nyströms talent som tegner og illustrator har lige siden uddannelsen på Skolen for Brugskunst i 1973 har givet hende en strøm af opgaver.

Bente Olesen Nyström – Aftenhavn. Gouache på papir, 30×40 cm.

I 1984 tegnede hun til Isabel Allendes Åndernes Hus, og i 1989 illustrerede hun Vita Andersens billedbog Petruskas Laksko. Hun har tegnet ca. 120 bogomslag, frimærker, og udarbejdet forlæg til restaurering af vægudsmykning i Landbohøjskolens Auditorium, samt udsmykket bogbus med mere.

Hun står bag prisbelønnede bogudgivelser med beretningen om Hr. Alting, Ø-rejsen, og Vejen til festen. – Og En tur med hunden, Velkommen hjem, og Mix & Bax på arbejde er de nyeste bogtitler.

Ni bøger er det blevet til, hvor den sprudlende, fabelagtige streg udfolder fortællende motiver, inspireret af stjernehimlen, skovens vækster, havenes dyb samt Bente Olesen Nyströms egen finurligt underfundige fantasi.

Prisbelønnet med legater og udmærkelser: 

Hr. Alting i Ørkenen – fra billedbogen “Hr. Alting”, Gyldendal, 2006

– blandt andet Stiftelsen Halmstadgruppens Stipendium 1983,
Kulturministeriets Illustratorpris, 1994.
IBBY’s (International Board on Books for Young People) ærescertifikat i 1992, i 1996, og i 2008 for Hr. Alting.
Rejse- og arbejdslegater – se
http://www.cirrus-kunstnergruppen.dk/

Fødselsdagen fejres med en reception på dagen
11. januar 2020 fra kl. 12-16
Bredgade Kunsthandel, Bredgade 69, 1260 København K

Af Inge Schjødt / inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen nr. 11//2019

Læs også portrætsamtalen fra KAV 10/2016
Kunsten kan man ikke stole på – her

 -> Klik ind på illustrationerne, og få oplevelsen i en bedre gengivelse

Som træet i vestenvinden – Ane Henriksen

Ane Henriksen – Urban Growth

Portræt af væveren Ane Henriksen – en sej fornyer af dansk gobelinkunst

Det er sæson for byløvfald – et rammende udtryk, som væveren Ane Henriksen har skabt for de tabte vanter, der daler ned på byens fortove og cykelstier på denne årstid. Dem har hun samlet op og brugt som fyrretoppe i stort tableau med titlen Urban Growth.

Vanteværket vakte herlig opsigt på jubilæumsudstillingen Dansk Gobelinkunst 20 år i Rundetaarn sidste sommer, og synet mindede mig om, at Ane Henriksen var værd at præsentere på denne plads.

Vækst
– Jeg elsker træer. De fortæller så meget. Træerne stemmer sindet, fortæller væveren over en varm kop the på en grå dag.
– Jeg ledte efter noget, som kunne udtrykke fyrretoppe, og en dag faldt blikket på de her fortabte vanter. Vanteværkets genbrug falder godt i tråd med hele recycle-tanken, som Ane Henriksen har arbejdet med fra den spæde start. I år er Urban Growth 2018 med på udstillingen 16th Textilbiennale i Lods i Polen og Urban Growth 2019Sustainable City i Madrid.

– I tæppet Min Vestenvindshimmel fra dobbeltudstillingen i dialog med maleren og thyboen Jens Søndergaard på Heltborg Museum i Thy, der lykkedes det at få vinden indfanget med de opviklede dunter, der er stukket løst ind sammen med det alt for pæne blå. 

AH – Jagtmark, Markens Skød

Ane Henriksen skabte her en drøm af en udstilling med en serie parafraser i uld, arbejdsskjorter, jagttøj og lidt af sit eget lingeri på en stor væv på Statens Værksteder, og matchede Søndergaards sanselige landskabsmalerier.
Et af denne udstillings billeder Jagtmark – Markens Skød var i år med på udstillingen Garden of Eden i Østrig. Businessky og Kontorlandskaber skabte hun af lyseblå business skjorter, indsamlet i Nykredit, Nationalbanken og Sparekassen Thy.

Beskæring
Sanselighed og intens kropslighed vistes på udstillingen Lady Sings The Blues på Kunstindustrimuseet i 2011, skabt bl.a. i slidt sengelinned. Her var streger af grafitti kombineret med allegorien over navneklude i to store lyserøde vævninger med til at pege frem med en ny overstadig insisteren.

Genresprængende var sproget i Ane Henriksens udstilling Natur U Natur på Skive Kunstmuseum 1997, hvor laboratoriesnit af den menneskelige anatomi blev omsat til en værkserie, som perspektiverede verdens tilstand, digitale indgreb og skrøbeligheden. Farveholdningen var – med en venindes ord – som at gå en tur ved stranden. Selv oplever hun, at det har mindelser til nylonstrømperne i fasterens strømpebutik i Skive. 

AH – En sort tråd snubler hen over fladen i Min Vestenvindshimmel

– Men jeg ønsker at få fortalt en historie, det har aldrig været nok at lave en lækkerbidsken, fortæller Ane Henriksen om sit udtryk.
– Det må gerne ligge på grænsen mellem det frastødende og appellerende, siger hun.
Og det var de fundne, oliesmurte fiskegarner og slingredugen, som hun i starten hentede på stranden da også. 

Slingredug er ikke navnet på en teknik, men navnet på de gummibehandlede net, som lægges under løse gulvtæpper – eller under servicet ombord på fiskekutteren.

– En variation af slingredug gav et præg af korssting i serien af Verdenstæpper – Ligklæder fra 1990’erne, hvor bl.a. krigen i Golfen gjorde indtryk, og fungerede også i Natur Lighed til Holstebro Kunstmuseum, hvor hun udstillede sammen med fotografen Per Bak Jensen. 

AH – Min Vestenvindshimmel

Udplantning
Det var i Hanstholm, på det yderste hjørne af den jyske vestkyst, Ane Henriksen slog sig ned i 1976 og senere fik familie og værksted efter uddannelsen på Kolding Kunsthåndværkerskoles Tekstillinje.

Mellem tyske bunkers og strandet fiskegarn var det, at hun modigt fandt elementerne til den første gobelin, der i 1983 kom med på Kunstnernes Efterårsudstilling – værket Bunker, skabt af fiskegarn, som blev præmieret med Georg Jensen Sølvsmedies Årspris.

Hun blev medlem af Thisted Udstillingens kreds, og deltog i den 4. Nordiske Textiltriennales udstilling i 1984. Ane Henriksen fik opgaver som censor ved Charlottenborgs Forårsudstillinger i 1987-88, og som leder af væveafdelingen på Det Jyske Kunstakademi 1989-91.
Hun har begivet sig ud på eventyr på rejser til bl.a. Leningrad, Kaukasus, Ægypten, Israel og Island. Siden 2002 har basen været København. 

AH – Stammen, Thy Kvadrater

Stammen
Ane Henriksen er vokset op i en familie af landmænd og tøj- og tricotagefolk, hvor forældre, faster og onkel havde med tekstiler at gøre.
– Det var en mosterlig ildsjæl, som førte Ane Henriksen i retning af Kunsthåndværkerskolen, og den dygtige, strenge, sønderjyske væverske Cis Fink, som i 2 år docerede vævehåndværkets teknikker.

Med den ballast har Ane Henriksen siden arbejdet både stringent og fabulerende i sit udtryk, gerne med fund i tidens diskurs og debat, hvor en verden af såvel fysisk som mentalt materiale er væltet ind, og aktuelle temaer er blevet vævet og vraget.

Ane Henriksen, f. 1951, står som en af de yppigste eksponenter for moderne dansk vævekunst, er præmieret med legater og udmærkelser fra Statens Kunstfond, Anne Marie Telmanyi, født Carl Nielsen’s Fond, Nationalbankens Jubilæumsfonds Hæderslegat m.fl.
Ane Henriksen har repræsenteret dansk samtidskunst på internationalt niveau: Skt. Petersborg, USA, Canada, Kina, Japan, Brasilien og vidt og bredt i Europa og Danmark.
Læs mere: www.anehenriksen.dk 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen nr 11//2019

Klik ind på illustrationerne her på siden, og se værkerne i en bedre fotokvalitet.
Ane Henriksen – Urban Growth, 2018 – foto: Ole Akhøj
Ane Henriksen – Jagtmark, Markens Skød – kunstnerens eget foto
Ane Henriksen – Min Vestenvindshimmel – foto: Ole Akhøj
Ane Henriksen – Stamme – Thy kvadrater – foto: Gert Skærlund Andersen
Ane Henriksen – En sort tråd snubler hen over fladen, detalje, foto: Ane Henriksen

Svimlende verdener – Adam Saks

We Are The Human Waterfall – Adam Saks 200×240 cm

Adam Saks, der bor og arbejder i Berlin, udstiller solo hos nyåbnede Galerie MøllerWitt i København

Har du prøvet at dykke, og se en fiskestime nedefra?
En forunderlig akt, som jeg genoplever ved synet af malerierne af danske Adam Saks hos Galerie MøllerWitt i Bredgade i København.

Galleriet har nyligt flyttet lokaliteten fra Aarhus til København, og bringer en række velanskrevne kunstnere med til hovedstadens publikum, heriblandt Adam Saks, som til dagligt bor og arbejder i Berlin.

Dyk med under vandspejlet
En helt igennem fascinerende oplevelse, det er det første dyk ind i udstillingen, der bærer titlen We Are The Human Waterfall.

Den dybblå farve, de hvirvlende bevægelser af alt omkring.
Anatomiske udsnit af menneskekroppe, som set i undervandsglimt.
Og fund af noget, der ligner velkendte objekter i en helt surreel sammenhæng.
Lysende, gopleagtige fossilblomster, en hullet støvle og et fabelhus bølger i en kaotisk strøm sammen med sørgmodige maskeansigter ind mod beskueren. I baggrunden anes Jordnedgangen for den blå planet.

Adam Saks – Flood 2019

– Udstillingens tretten værker følger samme tematik i olie, akvarel med mere.

Adam Saks er født 1974, og uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi med afstikkere til Hochschule der Künste i Berlin. Blandt sine forbilleder nævner han læremestrene Svend Wiig Hansen, Claus Carstensen, Bernd Koberling, men også enkelte amerikanske kunstnere.

På paletten har han både maleriske og grafiske færdigheder, som eksempelvis linoleumssnit, som han her bringer ind i de sitrende motiver, der kantes af løsrevne bogstaver fra værkseriens titel.

Inspirationskilder er tillige folkloristiske ansigtstatoveringer og naturstudier i tropiske neonfarver, der danner glødende mønstre mod det mørke verdensrum. 

De betydelige formater byder på et på én gang frygtindgydende og svimlende skrøbeligt univers, der spejler såvel en indre som den ydre verden, anno 2019.

Ude og hjemme
Selvom Adam Saks er en sjælden udstiller i København, blot med Schäfer Grafisk Værksted i Nansensgade, Galleri Christoffer Egelund og hedengangne Galleri Veggerby på listen, så er han et anerkendt navn på såvel den danske som internationale kunstscene med talrige udstillinger rundt i Europa og USA.

Adam Saks – Gaze 2019

– Adam Saks har bl.a. modtaget Kjell Nupens Mindelegat 2016, og er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Kunsten i Aalborg, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Museum Sønderjylland, Malmö Konstmuseum, Nordiska Akvarellmuseet Sverige, Zabludowicz Collection London, EMMA Espoo Museum of Modern Art Finland, for blot at nævne nogle. 

– Men nu er de i hovedstaden, hans imponerende billeder, og ingen gengivelse yder dem retfærdighed, hvorfor et besøg hos Galerie MøllerWitt i Bredgade i København varmt anbefales.

Galerie MøllerWitt
Bredgade 67, 1260 København K
Frem til 14. december

Af Inge Schjødt / inge@komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen Online december 2019

Adam Saks – Orbit 2019

Livslyst og lovsang – Külli Suitso m.fl.

Külli Suitso – Gloria, 2019

Hos Ebeltoft Kunstforening er lyset tændt i Tinghuset for en vellykket gruppeudstilling med værker af billedkunstneren Külli Suitso, skulptøren Susanne Kirsaa og maleren Claus Brøndum Sørensen

I hovedsalen i Tinghuset, den tidligere retsbygning og politistation i Ebeltoft, hvor byens kunstforening har til huse, hænger to små og seks store malerier. Usædvanlige, med deres lysende udstråling, med titler fra den kristne messe, og med en motivkreds med gennemsigtige hjelme samt den materie, hvoraf vi er kommet.

– Skrøbeligt, hudløst skulle det være, det næste skridt, fortæller billedkunstneren Külli Suitso, som siden 2014 har beskæftiget sig med hjelme i sin kunst.

I starten var det militære hjelme. Nogle gange til beskyttelse på hovedet af en pilot, andre gange med absurde indslag af kød eller slik, og vendt om, så de kunne rumme livet, eksempelvis i en jordbærplante. 

Külli Suitso – Kyrie, 2019

Med i sin estiske bagage har Külli Suitso erfaringer fra sovjettidens besættelse, hvor man i den grad skulle vare sine ord og sine tilbøjeligheder; det kunne eksempelvis koste pladsen på universitetet, hvis man gik i kirke.
Kunsten blev tidligt det sprog, hvormed livets tilskikkelser kunne filtreres og få form for den estiskfødte kunstner og kunstpædagog, der i dag bor i Middelfart.

Kyrie Gloria Credo
– I begyndelsen var ordet, denne gang, og temaet blev messens seks trin fra Kyrie til Agnus Dei. De kom ikke i rituel rækkefølge i maleprocessen, motiverne, for det var forskelligt, hvordan billedernes formmæssige indhold kom til at stå klart, beretter Külli Suitso. 

Stærke er de, motiverne, Kyries nattestemning, Glorias overdådige frugtfad, Credos nøgne hænder fyldt af vin, Sanctus opløftelse i morgenrøden, Benedictus’ nøgler, og den tomme, gennemsigtige hjelm hæftet på tørresnoren med to klemmer i Agnus Dei

Külli Suitso – Missa 2-5

Her er på ingen måde tale om illustrationer eller politisk kunst. Værkerne er tværtimod dybt eksistentielle, og sublimt gjort med plads for egen lytten. 

Deres udsendte har fulgt kunstneren siden 2015, hvor en opstilling med hjelm og appelsiner skulle beskrives her i Kunstavisen, og derefter på udstillinger i København, Art Herning, i Tartu og Den Fynske Forårsudstilling.

Hverdagsvandringer
Ud under livets store himmel kommer vi også i rummene ved siden af. Claus Brøndum Sørensens malerier af tyste nordjyske landskaber med lavmælte huse går godt i spænd med Susanne Kirsaas bronzefigurer af De Vandrende, Den avislæsende og smukke vilde heste. 

Alt i alt en lyrisk, meditativ oplevelse for Ebeltoft Kunstforenings næsten
300 medlemmer og byens besøgende. 

Claus Brøndum Sørensen, Landskab

 

Tinghuset – Ebeltoft Kunstforening
Torvet 5, Ebeltoft
Frem til 15. december 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk 
Publiceret i Kunstavisen nr 10 // 2019

 

Susanne Kirsaa, Gående Par. 

 

 

Külli Suitso – Agnus Dei, 2019

De dyrebare kunstforeninger

Æglageret – Holbæk Kunstforening

Ildsjæle og vandbærere skaber historie og kan takkes for mangen en uvurderlig idé og langsigtet indsats for kunst og kulturliv landet rundt

Kunstforeninger findes der heldigvis en god stribe af landet over, stadigvæk. En del lever i virksomhedsregi, stadigvæk, en del kunstforeninger findes der også rundt i købstæder og kommuner. Og nogle gallerier har ligefrem tilknyttet deres egen kunstcirkel eller -forening.

Lokale kunstforeninger gør et uvurderligt, frivilligt og demokratisk foreningsarbejde i kunstens og kulturens tjeneste, og de skaber ofte historie, hvor de er. Forudsætningen er en kombination af ildsjæle, lokalpolitisk format og samarbejde med lokale virksomheder, som udgør trofaste og uundværlige sponsorer.

Flere steder har kunstforeningerne lykkedes med at skabe liv i gamle huse, som af konjunkturmæssige årsager har måttet skifte funktion. Ved at lade kunstforeningerne komme til, og få brugsretten overdraget, så har rammerne kunnet åbnes som nye kulturelle samlingspunkter.
– Men det er ikke kommet af sig selv. 

Külli Suitso udstiller i Ebeltoft

Kvadrat har vist format i Ebeltoft
På Torvet i Ebeltoft ligger Tinghuset, en gammel retsbygning og tidligere politistation, der blev nedlagt i 2010, hvorpå Syddjurs Kommune satte bygningen til salg.

Takket være en visionær og generøs aftale med tekstilvirksomheden Kvadrat, danner Tinghuset i dag rammen om Ebeltoft Kunstforenings aktiviteter.
– Byens store designvirksomhed valgte at købe Tinghuset og udleje det for et symbolsk beløb i en tiårig periode til Ebeltoft Kunstforening, der i dag tæller op mod 300 medlemmer, og sørger for et varieret program af udstillinger, billedskole, musikliv og mødeaktiviteter i den gamle, centralt beliggende bygnings smukke, højloftede rum. 

Æglageret i Holbæk
I Holbæk kom en udtjent lagerbygning til ære og værdighed.

Gonzalo Duport i Holbæk

Siden 1980 har Holbæk Kunstforening huseret i den historiske bygning Æglageret, som foruden anerkendte udstillinger også danner ramme om billedskole, butik, workshops og Ægmuseum på fundamentet af den hedengangne Odense Ægforretning.

Bygningen er renoveret, bl.a. via midler fra Realdania, og Æglageret er etableret som selvejende institution, som lejer lokalerne ud til Holbæk Kunstforening, der i dag tæller ca. 500 medlemmer. 

Kunstforeningen stammer tilbage fra 1933, hvor bl.a. de lokale malersøstre Karen og Ellen Margrethe Jensen, den lokale holbækker Albert Thomsen, samt maleren Sigurd Swane var med blandt initiativtagerne til byens kunstforening.
– I begyndelsen holdt kunstforeningen til på Holbæk Museum, men, den slags alliancer har, som vi kender det fra Charlottenborg og andre steder, begrænset levetid.
– Heldigvis lykkedes det at overbevise beslutningstagere og fonde om at Æglageret var værd at satse på, og i dag er et af flagskibene den censurerede VK-udstilling, der finder sted ved årets begyndelse. 

Motiv fra Randers af Mette Rishøj

Nat på museet i Randers
I Randers finder vi landets tredjeældste kunstforening udenfor København, der stammer tilbage fra 1851. En epoke, hvor der blev lagt vægt på dannelse og åndsliv, også i provinsen. Gennem de mange år har kunstforeningen stået bag en række prominente udstillinger, gerne med værker af provokerende kunstnerisk karakter.

I moderne tid blandt andre bysbarnet Sven Dalsgaard, Vilhelm Freddie, Poul Pedersen, Stig Brøgger, Claus Carstensen, Viera Collaro, Merete Barker, Michael Kvium, Per Arnoldi, Poul Janus Ipsen, Nina Kleivan, Martin Bigum, og mange flere.
– Navnene er i dag helt selvfølgelige på landets museer, men det var ofte hos kunstforeningen, de først kom på væggene. 

Bestyrelsens personkreds blev i 1893 initiativtagere til Randers Kunstmuseum, men siden kom det til en ulykkelig skilsmisse, da museet af styringsmæssige årsager blev pålagt at opsige aftalen om at lægge hus til kunstforeningens udstillinger.
– Det var ikke spor rart at blive skubbet ud af egen rede for ildsjælene i Randers Kunstforening, som siden har haft til huse forskellige steder. 

I 1967 åbnede Randers Kunstforening i samarbejde med Discontobanken en pop-up udstilling i bankens lokaler, der blev et tilløbsstykke, den weekend, den varede.
Den spændende historie findes ganske levende beskrevet på foreningens hjemmeside med en artikel af Lise Jeppesen.
– I Randers er kunstforeningens ildsjæle fortsat ikke særlig bange for at eksperimentere.

Holbæk – Gonzalo Duport

Det demokratiske og sociale aspekt
– Dengang, som nu er formålet for kunstforeningerne at lave udstillinger, afholde foredrag og indkøbe kunst til bortlodninger. Bestyrelserne mødes, debatterer og træffer beslutninger på medlemmernes vegne. – Også her lever demokratiet med alle dets facetter af magtspil og primadonnanykker side om side med de lange seje træk. 

Blandt vandbærerne, alle de mange trofaste frivillige vagter, som passer udstillingerne rundt i landet, der danner arbejdet for kunstforeninger og museer gerne grobund for en aktiv fritid med nye netværk. 

– Dengang, som nu, gælder det om at menneskelig idérigdom mødes med velvilje, forskellige nøglepersoner imellem, og at erhvervslivet samarbejder med kulturlivet om at gøre plads for kunstnerisk berigende oplevelser i lokalskabte rammer.

Külli Suitso – Kyrie, Ebeltoft

I Ebeltoft Kunstforening udstiller Külli Suitso
frem til 15. december

I Holbæk Kunstforening udstiller
Gonzalo Duport frem til 22. december.

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk