Den Vågne Drøm – Revival

Den Vågne Drøm – Version II – En drøm vækkes til live igen med denne reprise af Lyngby Kunstforenings vinterudstilling med de 12 surrealister, som p.g.a. corona i alt for kort tid fyldte rummene på Sophienholm. – Nu er et udsnit at se i Bredgade Kunsthandel i København, frem til 22. maj.

Dette er min tale ved genåbningen, søndag 25. april 2021

Tolv individualistiske kunstnere præsenteres på udstillingen Den Vågne Drøm. De er her med hver deres tilgang til kunsten, personligt ståsted, referencer og symboler, og med hver deres kunstneriske fortælling: Bente Olesen Nyström, Carsten Krogstrup, Poul Janus Ipsen, Gert Brask, Børge Christiansen, Roland Schneidereit, Erik Mortensen, Martin Burridge, Ronald Burns, Håkan Nyström, Aleksander Kosmala og Thor Lindeneg

De er fælles om et stærkt ambitionsniveau på kunstens arbejdsmark.
De er fælles om den sublime tekniske kunnen.
De er fælles om den surrealistiske inspiration, og ønsket om at dele det med os – publikum.

Skandinavisk surrealisme
Surrealismen opstår som tænkemåde og som kunstretning i begyndelsen af det 20. århundrede med frisindede eksempler indenfor digtekunst, film, litteratur og filosofi i den smeltedigel af opbrud, der præger århundredeskiftet – kulturelt, politisk, psykologisk, teknologisk, designmæssigt. Fra Paris som magnetisk metropol og mødested flyder ideerne mellem syd og nord, og billedsproget udvikler sig på tværs af mestre, elever, fagdiscipliner og kontinenter.

Kunstneren Giorgio de Chirico (1888-1978) udforsker i ungdomsårene fra 1909-1919 erfaringer og sindstilstande i en stilart, han kalder ’metafysisk kunst’, stærkt inspireret af artefakterne i den italienske arkitektur, af klassisk mytologi og af værdier fra tysk filosofi, hvor metafysikken simpelthen er et disciplinært tema.

I Paris tager unge surrealister begejstret imod Giorgio de Chirico, og frem til i dag præger hans ikonografi og kompositioner såvel malerkunst, som film og teater. Selv skiftede kunstneren retning og udtryk i bevægelsen Retur á l’Ordre, som reaktion mod avantgarden kort efter verdenskrigens chaos. Men hans ideer og tidlige billedverden løber med i den lavine, som er i gang.

Forfatteren André Bretons gruppe, der i 1924 formulerede surrealismens manifest, og kunstnere som Max Ernst, Salvador Dalí, René Magritte, og endnu længere nordpå Wilhelm Freddie, Vilhelm Bjerke Petersen og Halmstadgruppens Erik Olson lever videre gennem deres indflydelse på de nulevende.
– Tråde kan trækkes direkte fra de første surrealister til udstillingens deltagere i dag.

Udstillingens kunstnere har samtidigt hver deres forbilleder langt bagud i kunsthistorien, hvorfra hentes tekniske, kompositoriske og udtryksmæssige fremgangsmåder.
– Flere i flokken mestrer renaissancens dramatiske clair obscure metode, bl.a. Håkan Nyström, Martin Burridge, og Carsten Krogstrup.
– Subtile er scenerierne hos Aleksander Kosmala, Erik Mortensen og Ronald Burns.
– Den surreelle narrativitet myldrer frem hos Bente Olesen Nyström og Gert Brasque.
Surreelle stilleben får vi hos Thor Lindeneg og til dels hos Poul Janus Ipsen, mens Roland Schneidereit bevæger sig ind i et formsprog med tydelige spor af Wilhelm Freddie.
– Endelig er der Børge Christiansens assemblager og skulpturer, der henter energi og æstetik i oprindelige kulturspor, ligesom de abstrakte CoBrA surrealister i sin tid gjorde det.

Den Vågne Drøm – surrealistisk, metafysisk samtidskunst
Ideerne og skabelsens mysterium folder sig ud i metafysikkens sfære – set ud fra gruppens mindset. 
– I titlen Den Vågne Drøm refererer Drømmen til det ubevidste, til fantasien og den indre verdens gådefuldhed – Det tidløse. Det Vågne repræsenterer bevidstheden, det rationelle og det sociale – Det tidsbundne, har kurator Håkan Nyström sagt om udstillingens titel.

For de tolv medvirkende kunstnere gør det sig gældende, at de vågent styrer penselgangen. Det er ikke materialet, der er i førersædet, som det er tilfældet i meget af samtidskunstens andre udtryk, men derimod en beherskelse af teknik og udtryk, der stræbes imod i værkets tjeneste.

Verden kan ses på mange måder!
Det er vi ikke i tvivl om, når vi ser os rundt, og kan opleve de vidt forskellige motiver på udstillingen. Der er noget stærkt tillokkende ved drømmenes ukontrollérbare verden, det ubevidste og det surreelle.

Det står i stærk kontrast til vores logisk-videnskabelige og økonomisk-rationalistiske tidsånd.
– Men, der er endnu en længsel til stede, og vi vil begejstres.

Kunstens og fantasiens rum har dét underfulde, har dét overraskende, og har frihedens effikacitet i sig, som i dag ses som det ultimative mål.

– Helt så ligetil var det ikke at publicere sine drømme og visioner for omkring 100 år siden, hvor Surrealismen kom til verden.
– Helt så ligetil er det ikke, når vi ser nogle kilometer udenfor vore landegrænser, hvor den politiske ensretning igen og igen suger livet og selvstændigheden ud af borgerne.

Her antager vi at Kønnenes rettigheder, individets rettigheder og frihed til at udtrykke sig er rodfæstet. – Og alligevel kan man blive i tvivl, når man lytter
til nogle af samtalerne i gruppen, hvor der skelnes skarpt mellem skidt og kanel på dagens kunstscene …

Friheden til at udtrykke sig er i dag en skattet værdi, der fortsat udforskes i kunsten – for at lokke hemmelighederne ud af universet, tiden, livet.

Verden kan ses på mange måder – og I får stor tak for at vise os jeres.

Tillykke med de 80 år til Thor Lindeneg (i går, 24. april)
– Hurra for denne mulighed for en reprise og version II af udstillingen Den Vågne Drøm – efter premieren hos Lyngby Kunstforening på Sophienholm.

Udstillingen kan ses frem til 22. maj 2021.
God fornøjelse.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Tale ved åbningen 25. april 2021

Her er glimt fra udstillingen Den Vågne Drøm – Version II
i Bredgade Kunsthandel
Frem til 22. maj 2021