Sindroms #3 – en journal over farven hvid

Sindroms #3 White issue

Et internationalt team af unge, kreative kvinder har lanceret konceptmagasinet Sindroms, som netop har udgivet sit issue nr. #3 

Hvert nummer beskæftiger sig indgående med en farve, og denne gang er valget faldet på farven HVID.

Et undertema er den blanke side, det tomme rum, som alle kreative kender fra lærredet eller fra skærmen, før de første strøg og linjer falder på plads.

RØD – GUL – HVID – Sindroms #3

Sindroms #1 behandlede farven RØD – med temaer som passion, aggression, kærlighed-had – udforsket gennem arkitektur, design, livsstil og kultur. Farvens mentale signalværdi er også brugt til at se på emner som relationer, røde dage og rummets konstellationer.

Sindroms #2 behandlede farven GUL – med tematikker om et stort spektrum af tvetydige følelser som venlighed, angst, jalousi, lykke, sociale forventninger, feje jokes, junk food og lyst hår. 

I Sindroms #3 får læseren selv farven HVID i hænderne. Der er blanke sider og matte sider, som man selv kan udfylde. Tomhed, ikke som ingenting, men som mulighed. Galleriets hvide podier og laboratoriets hvide vægge får også ord og billeder med på vejen.

The White Lab – Sindroms #3

Sindroms magasinet indeholder foruden artikler, der undersøger aspekter ved de forskellige farver, også udsøgte fotos, design, mode, mad med mere, alt sammen i et æstetisk lækkert formsprog, der peger ned i nuet, og peger frem.

Sindroms fås hos Candy Kiosk, Copenhagen Contemporary, Collage Cph, Louisiana Museum of Modern Art, Normann Copenhagen, Ofr, Sirin Cph, Sankt Annæ Kiosk, Wilde Store, Startup Guide Store samt i gallerier og shops i 20 forskellige lande, heriblandt England, Tyskland, Italien, Frankrig, USA, Mexico, Japan, Kina, Singapore, Litauen og Rumænien. 

Bag udgivelsen står Miruna Sorescu, creative director, Ana Teodorel, commercial director, Natalia Zvachova, marketing assistant, Monique Schröder, editor in chief, og Kotryna Abaraviciute, kommunikation.
Læs mere på sindroms.com

God læselyst – God øjenlyst. 

Kaizen – Sindroms #3

Posted in Uncategorized.

Leave a Reply