Kunstvild i Værebro og andre steder – DAC

En regnvåd dag i centrum af København gik skribenten på opdagelse i DAC – Dansk Arkitektur Center på Havnefronten, og fandt nogle spirende kunstkorn til deling

Først og fremmest skal man bare vove sig indenfor i BLOX, den nye lokation for Dansk Arkitektur Center, som er landet på vandkanten mellem Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek, Christian d. lVs umanerligt smukke Bryghus med Europas største tegltag ved Frederiksholms Kanal, og Vester Voldgade mod Langebro.

Der er lunt og godt indenfor.
Og det tegner til at blive et af byens førende nye samlingssteder. 

Faciliteterne er der i hvert fald. Både til leg, musik, cafébesøg på udsigtsterrasserne, og til faglig opfyldning, for ikke at glemme det fitnesscenter, nogen måske har bemærket udefra. 

Indenfor i DAC
I huset var der flere udstillinger under opbygning.

Blandt andet var en flok tækkemænd i gang med at lægge tagrør til udstillingen om arkitekt Dorte Mandrup, som åbner 22. marts.
Der bliver noget at se! og prøve!

I trappegalleriet i arkitekturcenterets nordside bliver der under titlen Fællesskab mellem murene vist nogle af de forskelligartede kunstprojekter, der finder sted i såkaldt udsatte boligområder. 

Realdania og Statens Kunstfond gør en forskel ved at støtte aktiviteter for beboere i eksempelvis Kokkedal, Tingbjerg og Værebro Park, hvor kunstnere inviteres indenfor til at åbne for dialoger og kreative udfoldelser på steder, hvor der til tider kan være så velfriseret, at det er svært at trække vejret.  

Velfriseret mellem murene
Velfriseret er der nemlig i en lang række af de almene boligområder, som i dag huser en meget stor del af den opvoksende ungdom i de store byer.

Her er alt så velment arkitekttegnet, at man falder i ét med tapetet imellem de grønne, velafrettede græsplæner, parkeringspladser og centerbygninger, som ikke længere tiltrækker den samme varierede detailhandel, som var udgangspunktet for et naturligt gadeliv, da kvartererne blev bygget. 

I 1930’ernes byggeboom, hvor talrige boligkarréer og nye bykvarterer knopskød, inviteredes tidens førende arkitekter til at give deres bud på boligformer med lys, luft, altaner, børneværelser, parklignende haver og plads imellem bygningerne.
Disse boligkvarterer skulle effektivt og funktionelt lette trykket på overbefolkede bykvarterer.
– Og funktionelt blev det, men måske en tand for effektivt for de mennesker, der skal leve der. Husreglerne sørger for ens postkasser, ens dørskilte etc. Det gør noget ved menneskeværdet, hvis der mangler pejlemærker.

Da den forrige regerings Programudvalg i 2010 barslede med den afsluttende rapport, fremkom udvalgsformanden med to supplerende bemærkninger til eftertanke. 

– Den første handlede om, hvor overraskende pænt der faktisk var i de 37 boligområder ud af landets flere hundrede, som Programudvalget havde besøgt undervejs i arbejdet med den – i mediemunde – såkaldte ghettoplan. – Pænt var der, fordi ejendomsfunktionærer fejede, slog græsset, klippede hækkene, og sørgede for vedligeholdelse.

Fremtidens kreative og selvstændige borgere
– Den anden bemærkning handlede om, hvor mange børn, der faktisk var. At det her altså har betydning for en ganske betydelig del af den generation, der vokser op og skal være med til at skabe liv og kreativitet i videns- og velfærdssamfundet her. Der var virkeligt mange børn og unge, der mærkede kvarterernes vilkår ind i sjæl og krop.

– Men, hvis man så ikke får lov at mærke, hvem man selv er? Hvis man for meget er under stramt opsyn eller for meget skal klare sig selv, som børnene skulle det i 1940’erne og 50’erne og 60’erne? Så kommer de voksne omgivelser på ekstra arbejde.
Her er det godt at kunne sige – endnu engang med Statens Kunstfonds slogan, at kunst gør en forskel.

Om den så kan få en varig karakter, hvor igangsatte aktiviteter ikke blot bliver til flere kulørte døgnfluer, som nogle projekter i regi af SATS-puljerne har været det, det skal tiden vise. For med de punktvise regnbuedrys og pilotprojekter har der fulgt et utrygt element af stor gennemstrømning, start, og stop, når puljen udløb.
– Det er en kunst udi samarbejde og organisation at give indsatserne tilstrækkelig opdrift. Center for Boligsocial Udvikling blev derfor søsat efter Programudvalgets anbefaling i 2010, så erfaringerne kunne indsamles og blive tilgængelige for sektorens interessenter.

Fællesskab og livskvalitet mellem murene
Foreløbigt er der sket meget i Tingbjerg, hvor her også i DAC kan ses en model til et nyt bibliotek. I Kokkedal  er der ændret fokus med lyskunst om natten og nyindrettede udendørs rum til leg og ophold, viser udstillingen Fællesskab mellem murene.

Fra KunstVild i Værebro Park vises eksempler på indsatsen fra kunstnerne Jesper Aabille, Karoline H. Larsen, Javier Tapia og Heine Thorhauge Mathiasen, som i godt et halvt års tid har fungeret som inspiratorer og igangsættere i samarbejde med den almene boligorganisation i Værebro Park nordvest for København. 

Her fortsætter den kreative indsats blandt andet med en malerskole for børn og voksne under vejledning af Lisbeth Bank og Simon Gravenhorst Grimm. Der er god brug for den kunstneriske indsats for både ældre, børn og unge.

Det er nye skridt til at give ejerskab, selvværd og mindske den voksende ensomhed, når her skabes noget at tale om, og noget at leve med. 

Læs mere her:
www.kunst.dk/i-fokus/kunst-i-vaerebro-park/
https://dac.dk/ 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret på Kunstavisen.dk