Fensmark // Frejas Sal – Simon Bang

Simon Bang – Vejen til Trollesgave

Billedkunstneren Simon Bang bor og arbejder i København. Han stammer fra kunstnerslægten Bang, som i flere generationer har virket i landsbyen Fensmark ved Næstved, hvor Holmegaard Glasværk har fyldt godt i såvel det fysiske som det mentale landskab.

Gennem de seneste par år har Simon Bang arbejdet på malerier til udstillingen Paradisets Haver Oppefra, som nu kan ses frem til 7. april i Næstved Kunstforening. I forbindelse med udstillingen er udkommet en flot bog med udstillingens malerier med titlen Paradisets Haver oppefra – på sporet af barndommens land. 

Her fortæller kunstneren om sin tilgang, sin længsel efter den tabte tid, om andre kunstneres spor i tekst og maleri, f.eks. digteren Christian Winther og maleren Otto Bache, som har betrådt de samme stier og veje.

Bang fortæller levende om kampen med komposition, fladen, farverne og så den selvkritik, der følger af at være den evigt skabende kunstnersjæl. Om at tumle og brydes med arv og miljø, og om at stå og gå videre i kunsthistoriens brogede skare af både Bang-slægtens medlemmer og andre for- og samtidige forbilleder. 

Simon Bang – Min Fars skorsten

Luftantropologi
Simon Bang har i sine malerier valgt at genbesøge og fortolke sit barndomsland. Men landet der er ikke kun hans.

Motiverne afspejler en arv, en byggeskik i landsbyen, som genfindes landet over. Voksende velstand og efterkrigstidens fremskridt står skrevet i rødt tegl ud over det ganske land, og kan givetvis vække genklang hos et stort publikum.

Motiverne ses skråt oppefra, som fotograferet fra et fly, og viser hen til den udbredte skik fra 1950’erne og 60’erne, hvor enhver gårdejer havde et luftfotografi af ejendommen hængende på væggen i dagligstuen. Bygningsstrukturerne var genkendelige ligesom gader og veje, men beplantninger og bevoksninger fortonede sig i ubestemmelige former for vort blik.
Når Simon Bang fra samme synsvinkel i sine malerier nu gengiver haver, hække, hegn og markskel, og de vældige, store brusende træer, så kan vi med ham fundere over, hvad der gemmer sig i lys og skygge sådanne steder. 

Simon Bang – Holmegaardsvej

Det maleriske påskud
Simon Bang har været der, og som dreng har han pløjet gennem hegn og hækkelandskab på opdagelse, gerne med en tegneblok under armen, men det var et luftfoto af byen, som satte serien her i gang, samtidigt med kunstnerens ønske om at udfordre sig selv i det maleriske felt. 

– Jeg er vendt tilbage til et ’ufærdigt arbejde’, hvor jeg med et andet overblik kan se og fortolke, og frem for alt gøre op med den metode, jeg engang arbejdede med.
Jeg bruger det som inspiration, fortolker det, flytter rundt på elementer, og fremfor alt, så farvesætter jeg motiverne, som det passer mig.
– At se verden oppefra giver så meget mening for mig, som i den grad har dyrket, tegnet og malt verden set fra den klassiske vinkel: stående eller siddende på jorden vinkelret ind på motivet, skriver Simon Bang.

Billederne er uden personer, og tystheden får mig til at tænke på Vilhelm Hammershøi. Skildringerne af det nære og det almene leder tankerne til den nutidige Ulrik Møller, som også maler sin fædrene egn i stilhed. 

Simon Bang – Den glemte gård

Mørkeræd
Undervejs i maleprocessen har Simon Bang delt nogle af sine billeder på de sociale medier, og har derfor allerede modtaget publikums kommentarer, som fortæller at rigtig mange af os får en helt fantastisk individuelt nærværende oplevelse i mødet med hans billeder.

Mange af os har mærket den varme asfalt, hørt træerne suse, og er gået forbi Smedens værksted på vej fra skole, eller er måske løbet hæsblæsende gennem en mørk skovtykning en sen nattetime, dog et helt andet sted, men i den samme intense stemning.

Om dette siger kunstneren:
– Jeg oplever jo at andre genkender deres egen barndom, selvom de er født et andet sted. Og det er jo en megavigtig pointe, at erindringen om min barndom bliver til erindringen om andres barndom. Andre genkender også en særlig stemning, et særligt udsnit af en gård, et hus, et landskab, noget lys og lignende, som pludselig minder om noget fra en anden del af landet. Det fællesskab eller fællesblik løfter netop denne serie op, så den bliver mere generel og almengyldig. Selvom jeg er specifik, så kan det sagtens gælde for hele landet, reflekterer Simon Bang. 

Simon Bang – Alléen til Glasværket

Hjem og tilbage til fremtiden
Simon Bang, født 1960, har tegnet altid. Han er uddannet fra Danmarks Designskole. Han har i en årrække arbejdet med bogillustration, pladecovers, dokumentarfilm og storyboards i stor stil for landets førende filmskabere.

Bogen rummer et fyldigt biografisk afsnit, som bl.a. nævner en tidlig soloudstilling på Odder Museum i 1979. I starten af 1990’erne malede han flere billedserier, udstillede på blandt andet Randers Kunstmuseum og på Nyborg Slot efter sin debut på KE Kunstnernes Efterårsudstilling 1990 på Den Frie.
Her i 10’erne har Bang taget maleriet op igen for alvor. I 2018 blev det til deltagelse i to gruppeudstillinger Remix #3 og #5 hos Kunstmix på Østerbro, og en soloudstilling samme sted med motiver fra København, Den Gyldne By.

Den første maler i Bang-familien blev født i 1794, og siden har slægten i mange generationer været kunstnere. Familien kom til Holmegaard Glasværk i midten af 1920erne.
Her begyndte kunstnerens farfar, Arne Bang, produktion af en betydelig række arbejder i stentøj samt relieffer og udsmykninger, der kan ses i Næstved og omegn. Simon Bangs far, Jacob Bang, blev uddannet som pottemager og havde værksted på Chr. Winthersvej i Fensmark i mange år. Det var her, Simon også selv begyndte sin kunstneriske løbebane.

Man må sige, at han med denne serie fra Paradisets Haver har givet en hyldest til sit ophav. Det bliver spændende at følge kunstnerens vej hjem gennem landskaberne, ind til byen, som venter på ham.

Læs mere på Simon Bangs website – www.simonbang.art.
Paradisets Haver Oppefra, 112 sider,
Oplag 250 stk. – heraf 200 stk. nummererede og signerede.
Zeimond Publishing
ISBN 978-87-970863-3-9

Næstved Kunstforening
Sct. Peders Kirkeplads 14 C
Frem til 7. april

Posted in Uncategorized.

Leave a Reply