Anita Houvenaeghel
foto: Anne-Mette Vinter
En sky af blade startede kunstnerkarrieren for Anita Houvenaeghel
Mørket fik ikke bugt med lyset og livskraften hos kunstneren Anita Houvenaeghel, da hun kom til verden som krigsbarn i 1945 på Bogholder Allé i Vanløse. I hjemmet var der råt og fattigt, men også eventyr og glimt af kunstens verden, når stedfaderen skaffede billetter til Det Kgl. Teater, hvor han arbejdede, eller Anita selv opsatte dukketeaterforestillinger for kvarterets børn.
Den nu 79-årige maler, grafiker, billedhugger og foredragsholder opdagede ganske tidligt naturens dybe grokraft og fascinerende skønhed i æbletræet og i den urtehave, hun anlagde i et forladt hjørne af haven. Som blot skolepige supplerede hun familiens husholdning med grønsager. En sommerferie i et omrejsende tivoli stimulerede også fantasien.
Som 14-årig meldte hun sig ud af skolen, og gik sine egne veje. Det meste af tiden havde hun brugt på at tegne. Nu lærte hun sig syning og husholdning, først som ung pige for velstående og kulturelt dannede familier, og snart som nygift og mor i sit eget hjem.
En dag, hvor hun satte sig og ammede sit første barn på en bænk i Søndermarken, oplevede hun vinden gribe fat og lege med træernes visne blade, og Anita blev klar over, at det skulle hun male!
Herefter tager kunstens udfoldelse for alvor fat. Anita Houvenaeghel maler naturen og det nære i et ekspressivt-lyrisk sprog, og maler så godt som hver dag.
For tiden er hun i gang med at forberede sin 12. kirkeudsmykning, og det er dybt interessant at følge de forskellige overvejelser, mens modeller og skitser nærmer sig de ønskede visioner om et åbent, imødekommende og tidssvarende kirkerum.
Fra Domus Vista til Charlottenborg
Kirkeudsmykning – forarbejde
De første kunder fandt hun i det nyopførte Domus Vista på Roskildevej. Om aftenen, når døtrene var lagt i seng, fyldte hun barnevognen med billeder, og gik i gang som dørsælger i den store ejendom.
– Her fik jeg mit eget kunstakademi, fortæller hun.
– Folk tog godt imod, og ville gerne høre mig fortælle, og kom selv med deres besyv.
– Alt dette noterede jeg ned, og tog ved lære af.
– Min første udstilling var i en HT-bus, hvor chaufføren venligt spurgte, hvad det dog var, jeg havde under armen på vej med billeder til en kunstforeningsudstilling.
– Det skal vi da se! Sagde han og kørte ind til siden og standsede. Så pakkede jeg billederne ud, folk kiggede og kommenterede, hvorefter bussen kørte videre ind mod byen.
Familien flyttede i kolonihavehus i Herlev, og motiverne ændrede karakter. Hendes flader blev tættere, mere intime med de legende børn og billedet af den røde dukkevogn i blomsterhaven. I 1970’erne åbnede disse motiver vejen til Charlottenborg-udstillingernes anerkendelse. Også Unicef og en Irma-pose var med til at gøre Anita Houvenaeghel til et kendt navn.
De spinkleste strå
Hun rykkede længere ud i naturen til Himmerland i det jyske. Her vandrede hun stierne tynde omkring sit sted. Det var et meget anderledes univers end storbyens oaser.
Anita Houvenaeghel – Langs Hegnet
Hun stod midt i frodige blomsterenge, og hun så, hvordan det vilde strå, et træ, en slyngning af åen greb fat i kompositionen. Deraf skabte hun serien Langs Hegnet og udstillede gentagne gange på Himmerlands Kunstmuseum. En god portion litografier skabte hun, som fandt vej til hendes kundekreds, banker, kunstforeninger og institutioner.
Høje fjelde og dybe dale i Norge
I 1991 får hun et nyt og voldsomt møde i naturen med de norske fjelde. De indtryk sætter en ny retning og en fysisk kraftfuldhed over hendes motiver, som bliver mere abstrakte. Farveskalaen ændres, penselføringen ændres og formaterne vokser.
På en udstilling i Berlin oplever hun en tilsvarende forvandling, da hun i 1996 ser ældre kunst, som skildrer storslåede rum, arkitekturelementer og figurer. Herfra vokser en ny billedserie frem med spor af indre og ydre rum. I samme epoke vinder Per Kirkeby frem som et af de helt store fyrtårne og tager stikkene hjem.
Kirker til mennesker
Anita Houvenaeghel indbydes i 1998 til at samarbejde med arkitekten MAA Poul Brøgger om restaurering af Brorstrup Kirke, en lille, romansk kvaderstenskirke. En ny altertavle, knæfald, og motiver til prædikestolen, samt farvesætning af bjælkeloft og inventar står hun for, og det giver et helt nyt lærings- og arbejdsfelt.
Kirkeudsmykning – Smerte
Elleve kirker er det foreløbigt blevet til af vidt forskellig karakter.
Hun lærer så meget håndværk, at hun i 2002 – knap 60 år gammel – køber en ruin af et husmandssted i Troldemosen og omdanner det til en drøm af en kunstnerbolig med to atelierer, have og urtehave og plads til gæster og foredrag.
Hun udfører bogillustrationer bl.a. til Paul Austers digtsamling for Per Kofods Forlag, og udgiver bogen Naturen og Lyset.
Laksen vender altid tilbage
Efter tolv år i Troldemosen flytter hun til Sjælland igen.
For nylig er en ny værkserie vokset frem, som i et næsten flydende formsprog afspejler Hvilken Verden, hvilken storhed, der er i og omkring os.
– Naturen har lært mig meget om at være menneske, om at være et agerende, skabende individ.
– Jeg var ikke ret gammel, da jeg forstod det, at se tingene i et perspektiv.
– Nysgerrigheden fik jeg i mødet med pælerod og kastanjeblade.
– Jeg lærte at skabe gennem legen.
…..
Anita Houvenaeghel – Hvilken Verden
Læs mere på Wikipedia om Anita Houvenaeghel – her
…..
Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 2 / 2024 – februar 2024
…..