Adi Holtzer – Budapest

Ildsjæle udstiller og arbejder for Skovhusets muligheder frem mod valget

– Er det ikke lukket? spørger folk, når samtalen falder på Skovhuset i Værløse. For tiden er der med elleve Furesøkunstneres Septemberudstilling åbnet en dør på klem, som et indlæg i debatten om Skovhusets fremtid.
Skovhusets drift løb af sporet, og politikerne lukkede for pengekassen efter en periode med røde tal i regnskaberne. Siden har engagerede kunstnere og borgere bekymret sig for, hvad der så kom til at ske med institutionen, der siden 1977 har været et kunstens samlingspunkt på adressen ved Søndersø i Værløse.

Kun Billedskolen har kørt videre, og holdt huset sundt, og initiativet til den aktuelle Septemberudstilling kommer da også fra de to undervisere Birgit Brandt og Karen Serena, der virkelig brænder for at bidrage til Skovhusets bedst mulige fremtid.

Olav Johannisson – Fædre

Med borgmester Ole Bondos ferniseringstale fik de rigtig mange fremmødte noget at have deres forhåbninger i: Med det berømte Churchill-citat om, hvad det er vi egentlig kæmper for også i krisetider, gjorde Bondo håbet lysegrønt for en fremtid med kunst i Skovhuset.

Furesøkunstnere med livskraftig Septemberudstilling

På udstillingen medvirker navnkundige Adi Holzer med oliemalerier og skulpturer i Murano-glas, Annette Struve med akrylmalerier, Birgit Andersson med akrylmalerier, Birgit Brandt med maleri og collage, Elisabeth Westerstråhle med akvarel, Eva Hvelplund med foto, Hanne Kathrine Krogstrup med akvarel, Karen Serena med grafik, Kirsten Terp med malerier i olie, Lis Bloch med malerier i akryl – og sidst, men ikke mindst Olav Johannisson med skulptur. Her skal fremhæves enkelte af de tankevækkende værker.

Krig og kunst, der kradser 

Den alt for barske Holocaust genkalder Adi Holzer for vore øjne med maleriet under titlen Budapest, og i udstillingen forstærkes krigens virkelighed i Gaza med Olav Johannissons figurgruppe af grædende fædre med hver sin blodige bylt i favnen. Her giver kunsten stemme til det, vi slet ikke har ord for, men alligevel må og skal forholde os til i dag.

Eva Hvelplund – People Get Ready, fotokunst

Eva Hvelplund, der giver sine digitale fotos titler fra musikscenen, viser netop dette med billedet People Get Ready, som er printet på blødt tekstil, der understreger udtrykkets flertydighed. I billedet Birds kombinerer hun fly med fugle, og lader os vide, at der hersker andet end fred over landskabet.

Hanne Kathrine Krogstrups akvareller vækker til eftertanke med fremhævede, solitære figurer på de næsten rene flader, som hun så fint mestrer med vådt-i-vådt.

Med en sitrende og følsom pensel bygger Annette Struve hele universer, der inviterer beskueren nærmere, og sender os tænksomt ud over havet, hvor en form for Noahs Ark eller måske et containerskib standser blikket i horisonten.

De tætte gitterstrukturer er det op til os at tolke på, og giver man sig tid – og det fortjener værkerne – så er der meget at tage ind af tidens balanceakt i Struves abstrakt-disede billeder.

Annette Struve – Septemberudstillingen

Naturen tæt på

Karen Serena præsenterer en række store grafiske collager, der gør sig rigtig godt i Skovhusets naturnære udstillingsrum, hvor værkernes udtryk og omgivelsernes frodige vegetation indgår en vellykket, organisk-visuel symbiose. Kunstneren kombinerer nye og klassiske grafiske teknikker i sine store, sammensatte værker.

Rundt på gulve og podier står Olav Johannissons kvinde-torsoer, skabt i bemalet fiberbeton, og erobrer rummene med deres indtagende former og taktile overflader. De må vist gerne berøres, og det får man lyst til, når man ikke umiddelbart med synssansen kan afgøre materialets herkomst – Er det træ, bronze eller keramik?

Således byder Septemberudstillingen på flere oplevelser, man selv må opsøge i det charmerende hus i skoven ved Søndersø.

Kunst kan som bekendt bedst fornemmes i virkeligheden – på stedet – som forhåbentligt får liv og mange glade stemmer den kommende tid.

Olav Johannisson – Liggende kvinde

Grundlaget er der med lokale kræfter, som vitterligt gerne vil tilbyde børn og voksne kvalitetsoplevelser og nyt fællesskab. Det kæmpes og argumenteres der for med Furesøkunstnernes vellykkede Septemberudstilling.

Se den, hvis du kan.

Skovhuset
Ballerupvej 60 – Værløse
Frem til 21. september

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2025

… … … 

Talentpleje på Billedskolen i Skovhuset

Portræt af Anne Skole Overgaard, 2025

Hos Anne Skole Overgaard sanses intensitet og engagement som gennemgående træk

Anne Skole Overgaard er kendt for sine ekvilibristiske akvareller i imponerende formater. Alt det forbudte giver hun sig i kast med, og gør det til genstand for malerisk undersøgelse.
– Roser, eksempelvis, og det kan hun, fordi hun har absolut gehør for farver, og en drivkraft, som udvider rum. Se blot den blodbestænkte rose her i formatet 150 x 140 cm.
– Det er ikke nogen gennemsnitlig akvarelmaler, vi her møder.

Noget om stjernefangst
Interviewet finder sted i kunstnerens atelier i København mellem eksempler på tidligere værker, skabt over godt 25 år. På væggene ses italienske landskaber i olie, opstillinger med marxistisk-revolutionær baggrund fra akademitiden og helt nye arbejder.

Jeg møder Anne Skole Overgaard første gang på udstillingen Tilbageblik i Janus – Vestjyllands Kunstmuseum 2023, hvor hun har tegnet med kuglepen, malet i olie og akvarel. Dernæst træffer jeg hende som underviser i akvarelmaleri på Jacob Hoff Studio, hvor det dels er forskelligheden i metoder og udtryk, der fanger, og dels glæden ved, som elev at blive vejledt på et højt kvalificeret niveau.

– Læreren må gerne være dygtigere end eleven, siger Anne Skole Overgaard med et sideblik til diskussioner på kunstakademierne, hvor undervisningsformen altid er til debat og under udvikling i relation til tidens trends.

Selv har hun studeret på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus fra 2001-2006, og undervejs har hun både indenfor og udenfor fundet alternative kildespring bl.a. i litteraturen og på mange rejser.

ASO Rose, Akvarel på papir, 150×140 cm

Anne Skole Overgaard er født under en heldig stjerne i 1980. Heldig, fordi forældrene gav opmærksomhed til hendes kreative talent, så Anne tidligt kom i gang med at tegne, og allerede fra 10-års alderen modtog virkelig god undervisning.

Efter sin uddannelse på Det Jyske Kunstakademi fik hun job som assistent hos kunstneren Nils-Erik Gjerdevik (1962-2016), og han lærte hende mangt og meget om tilværelsen som udøvende, og ikke mindst det overhead, der skal til for at karrieren fungerer.
– Men især lærte jeg noget om lydhørhed for tilfældet. Tilfældet skal man ikke kimse af. Det er tit her, der sker noget magisk, fortæller Anne Skole Overgaard.

Blomster ved et tilfælde
Det var traditionen for håndlavede gæstegaver til et stort italiensk bryllup, som for alvor fik sat gang i blomstermaleriet. Det blev Anne grebet af, efterhånden som hun arbejdede sig igennem godt 100 små frøposer med blomstermotiv.
– Blomsterne talte til mig og måtte udforskes nøjere. På det tidspunkt havde jeg arbejdet længe med oliemaleriet. Blomsterne fremkaldte et meditativt rum, som mindede om Jungs drømmeagtige Mandala.
– Blomsterne kan udtrykke noget så abstrakt og usynligt, som følelser, når de eksempelvis er lukkede eller voldsomme, som den blodbestænkte rose. Men det symbolske skal omgås med varsomhed, for det kan nemt blive som at få en mursten over fødderne, fastslår Anne Skole Overgaard.

Noget om skygger

Anne Skole Overgaard – Ud af skyggerne, olie på lærred

På det seneste er de monumentale roser skiftet ud med nordisk vinterkrig, tanks og telegraftropper anno 1943, og en dialog med færgemanden Charon, der ifølge græsk mytologi sejler de døde over på den anden side af grænsefloden Styx, så de skilles fra det jordiske liv og, forhåbentligt frisatte, når over i det hinsidige.

I fokus er kommet fortolkninger af en familiehistorie fra 2. Verdenskrig, der trængte sig på og ville frem i lyset. Noget gav pludselig mening, da familiealbummet viste sig at indeholde stifteren af Frikorps Norge, en rask skiløber med sympatier for det siden så forhadte SS, og realiteter, der nok kunne få en og anden til at skifte fædreland.

Billedserien under titlen Fortidens skygger har hen over sommeren været med på udstillingen Vådt-i-vådt– danske akvarelmalere hos Hillerød Kunstforening på Annaborg, hvor den har skilt sig markant ud, især for motivvalget og materialevalget, hvori der indgår glimmer og perlemor i soldaternes snehvide camouflage.

Anne Skole Overgaard – Fortidens Skygger, 2025

– Glimmer og perlemor? – Ja, se lige effekterne i renaissance opstillinger af pragtbuketter. Der optræder næsten samme virkning af overjordisk skønhed, svarer Anne, der excellerer i udforskningen af materialer og ubesværet blander sine farver ud fra grundfarverne.

– Det store arbejde ligger i skyggerne. Det er dem, der fremhæver, forklarer hun, og viser det nyeste billede, hvor rødlig undermaling titter frem under soldatens vinteruniform. Nu er hun tilbage i olien.

De sort-hvide fotos fra 2. verdenskrig byder på flere motiver, der vil kaldes frem. Hun er omhyggelig med at gengive elementerne historisk korrekt, selvom farverne bevæger sig i forskellige retninger.

– Det spændende er det, du ikke kan tænke dig til, som maler. Det er en succes, når materialet fører dansen og værket går sine egne veje.
– Det flertydige interesserer mig: hvordan bliver man bliver forført? Både visuelt og i historiens store fortællinger.

Anne Skole Overgaard – På bredden, akvarel

– Som hos mange andre kunstnere er det psykologiske stof en drivkraft, hvor jeg oplever en nødvendighed af at søge erfaring og hele nogle ting. For eksempel ved at abstrahere det private, og finde en relation.
– Jeg må lære det at kende, slutter Anne Skole Overgaard.

Fakta: A.S.O. bor og arbejder i København. Opvokset ved Svendborg. Medstifter af udstillingsstedet Sydhavn Station. Underviser hos Jacob Hoff Studio. Medlem af: BKF og Kunstnersammenslutningen Jylland.

….

Kommende udstilling ”Ud af skyggerne”: 
Anne Skole Overgaard og Jacob Hoff
Gallery Hjorth i Horsens 13/9 – 18/10

….

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2025 – august 2025

01 Anne Skole Overgaard på ateliéret. Foto: Anne Skole Overgaard

02 Anne Skole Overgaard – Rose, 2019, akvarel 150 x 140 cm. Foto: Jens Axel Beck

03 Anne Skole Overgaard – Ud af skyggerne, 2025, olie på lærred, 65 x 100 cm.
Foto: Anne Skole Overgaard

04 Anne Skole Overgaard – Fortidens skygger, 2025, akvarel på maleplade med akvarelgrunder, 50 x 70 cm.
Foto: Anne Skole Overgaard 

05 Anne Skole Overgaard – På bredden, 2025, akvarel og akvarel-farveblyant på maleplade med akvarelgrunder, 50 x 70 cm.
Foto: Anne Skole Overgaard

Inger Odgaard – Tidehvælv, 2025

Inger Odgaard imponerer i Borre kirke med 3.000 meter hæklet velour

Alt hvad, som fuglevinger fik – sang vi, mens et rørende smukt, abstrakt kunstværk fyldte synsfeltet under hvælvingerne i Borre Kirke på Møn en sommersøndag morgen.
Hen over sommeren har Møn-boere og besøgende kunnet opleve den nænsomme tekstile udsmykning Tidehvælv, der er komponeret til kirken af billedhugger Inger Odgaard.

Udsmykningen er skabt af røde draperede, hæklede veloursnore. Borre Kirke har, foruden hvælvinger også tre tværgående, hvidmalede bjælker. Inger Odgaards installatoriske værk er monteret og ordnet på bjælkerne, så det i tre sektioner svæver i bløde buer hen over kirkebænkene, og sender den besøgendes tanker og sanser på himmelflugt.

Inspirationen har Inger Odgaard fundet dels i kirkerummets arkitektur, dels i mødet med modelskitsen til katedralen La Sagrada Família, som Barcelona-arkitekten Antoni Gaudí udførte med snore og små sandsække i forrige århundrede.
– Gaudí-modellens tynde tråde dannede buer og parabler på samme måde, som Inger Odgaards røde livstråde nu gør det.

Et bestillingsarbejde

Inger Odgaard – 3000 meter rød velour i Borre Kirke

Billedhugger Inger Odgaard var lige hjemvendt med blod på tanden fra en udstilling i en af Slagelse-kirkerne i november 2024, da hun fik en opfordring af den lokale kirke- og kulturmedarbejder til at skabe en midlertidig udsmykning i en af de østmønske kirker, der også tæller Elmelunde, Keldby og Magleby.

– Her skal det være! konkluderede Odgaard, så snart hun så Borre Kirkes tre hvide tværbjælker.

Tidehvælv
Materialet, 160 meter rødt velourstof i tre farver, blev indkøbt og klippet i strimler. Her opstod ideen om at række ud og invitere frivillige til at hækle med på de 3.000 meter snor, som derfor blev til i fællesskab under parasollerne ved kunstnerens værksted.

– Processen har været meget givende og meget anderledes, siden modellen til udsmykningen og mine udregninger fortalte mig, at det arbejde kunne jeg ikke komme igennem alene.
– I stedet har det styrket og engageret fællesskabet, givet nogle frivillige sponsorer, og hos Menighedsrådet har vi kun mødt stor velvilje.

– Det vil jeg gerne gøre igen – skabe sammen med andre, fortæller Inger Odgaard, som bl.a. har udstillet på  flere censurerede udstillinger, på Kunstsalonen i Hovedstadsområdet og på Madsnedø Fort.

Den røde farveskala, der kan minde om kalkmalerier, valgte kunstneren som symbol for livsenergi, puls, blodårer, navlestreng, – kort sagt livstråde, der, under den rammende titel Tidehvælv, nu skrøbeligt sitrende spejler hvælvingernes himmelvendte buer – og for en tid forbinder himmel og jord i den ældgamle Borre Kirke.

Det bør opleves på stedet.

TIDEHVÆLV – Borre Kirke.
Fotos: Lasse Hansen, Møn

Borre Kirke
Møn – Klintevej 374
FORLÆNGET – frem til 19. oktober / Efterårsferien, uge 42 med.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 7 / 2025 – august 2025

Illustration: Inger Odgaard – Tidehvælv. Foto: Lasse Hansen
Illustration: Inger Odgaard – Tidehvælv, udsnit. Foto: Lasse Hansen
Illustration: Inger Odgaard – Tidehvælv, udsnit. Foto: Lasse Hansen

OpenCall 20×20 i en flot, tæt ophængning

Lyngby Kunstforening eksponerer 64 kunstnere på ganske få kvadratmeter i Portnerboligen

– Det er næsten som at træde indenfor i et velordnet smykkeskrin, hvor alt har fået sin rette plads, når man besøger Lyngby Kunstforenings seneste udstilling, initiativet Open Call 20×20. Hele 256 værker, der alle kun måler 20×20 cm er der blevet god plads til i Portnerboligen ved Sophienholm.

Lyngby Kunstforenings kompetente udstillingsudvalg er lykkedes ganske flot med dette nye initiativ, men den censurerede udstilling krævede en større indsats, så 2’eren kommer vi vist til at vente på et par års tid.

Der var indsendt hele 500 værker af 125 kunstnere, som efter en intens sortering blev reduceret til den endelige udstillings format med 64 udvalgte kunstnere, der hver har fire værker med.

Førsteprisen af Karen Brandt ses yderst til højre

Maleri, grafik, keramik, tekstil

På imponerende vis stråler de mange motiver side om side i en tæt ophængning med de fire stykker over hinanden. Værkerne går i dialog med naboerne til siderne og de forskellige farver og formsprog spiller op til en tæt billeddans.

Tidens gang

Førsteprisen gik til Karen Brandt for det firdelte værk – Kongen I-IV, hvor rytterstatuen af Solkongen går sine egne veje, og soklen langsomt går i opløsning. Andenpræmien gik til keramiker og arkæolog Lise Frost. Trediepræmien gik til Jette Mellgreen for hendes fine, delikate flettede arbejder, der på sin egen måde signalerer langsomhed i nuet.

Naturen i keramik

Kunstneren Anette Slaatoo spiller på flere strenge, som kunstner. Her viser hun sprudlende naturformer i keramik, der leder tankerne hen på svampe eller søanemoner. Hendes bud lever også op til kravene om at hver kunstner bidrager med fire værker på 20×20 cm.

Helt tæt på

Papir- og fotoværker 20×20

I det mindste rum finder vi et udvalg af værker, der kalder os helt tæt på. Fx de fine mønstre af foldet pergamentpapir af Marianne Skaftne Ritschel, og andre sarte, sanselige papirværker, der ses side om side med sort-hvide fotos og blå-hvide transparent malede billeder.

I storstuen til søsiden sprudler farverne. Dunkle og dramatiske på endevæggen, og sartere i hjørnet med de abstrakte værker placeret over borgmester Paul Fennebergs gamle sofa.

Ikke blot censureringen, men også den vigtige fordeling har udstillingsudvalget med billedkunstnerne Josephine Ernst og Karen Serena i spidsen, stået for, og præcisionsarbejdet med ophængningen af de 256 værker skal bestyrelsens medlemmer Anders Jensen og Rasmus Wiuff have ros for.

– Uden sådanne frivillige ildsjæle var der ingen kunstforening, hvor det ofte er ganske få, der bærer oplevelserne frem til de mange.

Kunstforeningen i Kgs. Lyngby forstår til fulde at forkæle deres medlemmer og at fange kunstinteressen med nye initiativer, måned efter måned i det lille hvide Portnerhus ved Nybrovej, hvor mange naturelskere på vandring inviteres til at kigge ind og få en ekstra oplevelse med på turen. 

Tredjepræmien gik til Jette Mellgren

Denne udstilling må gerne blive et tilløbsstykke.

Det er som at kigge ind i et smykkeskrin, hvor enhver kan vælge sine egne favoritter i den kvalificerede mangfoldighed.

Læs mere på https://www.lyngby-kunstforening.dk/

Lyngby Kunstforening – Portnerboligen
Nybrovej 401 – Kgs. Lyngby
Frem til 7. september

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – september 2025

…

Et gyldent øjeblik i Smykkeskrinet

Endevæggen i Storstuen gløder – på podiet ses andenpræmievinderens keramiske værker

Karin Lykke – Melting Away Island

Den lokkende, svære akvarel 

Hos Annaborg – Hillerød Kunstforening er der godt besøgt på udstillingen Vådt-i-vådt – Danske akvarelmalere, hvor akvarelkunsten udfoldes af 15 forskellige medvirkende.

– De fleste besøgende har nok prøvet at male med vandfarver af forskellig slags, og ved derfor lidt om, hvor krævende det er, så det er med andægtig interesse, vi går indenfor.

Karen Borch, Luise Faurholt, Birgitta Glode, Karin Lykke, Anette Sonne, Kristian Bluff, Anne Marie Jacobsen, Finn Rudbeck, Kai Glad, Pia Brix-Thomsen, Jytte Buhl Jyde, Annemarie Jepsen, Anne Skole Overgaard, Uffe Boesen og Gunilla Rosenberg griber akvarellen dejligt forskelligt an.

– Hvor enkelte mestrer det flydende univers, kommer det omhyggeligt tegnede i forgrunden hos andre.
– Hvor illustratorens ordentlighed skinner igennem hos nogle få, der vibrerer sommerfuglestøvet andre steder let og poetisk, selv i ramme.

Naturen som bagtæppe

Naturen er et oplagt tema at fortolke og er i fokus hos de fleste. Fugles fjer og væsen kaldes frem i og udenfor landskabet.

Nogle tager baggrunde, underlag, papirvarianter og formater op – særligt Karin Lykke, der dels går op i størrelse, og dels lægger blå-hvide blade af cyanotypier oveni, så værkerne får et unikt, appellerende udtryk og bliver en fortælling om naturens storhed.

Vådt-i-vådt
Pia Brix-Thomsen forstår det våde element. Med sin minimale indgriben accentuerer hun landskabets kontraster, og lader værket stå helt åbent, uden titel.
Anne Marie Jacobsen arbejder både med menneske- og blomsterportrætter, og lykkes bedst i det abstrakt-organiske, hvor farve og pensel leger tagfat.
Jytte Buhl Jyde får markante, nordiske landskaber frem, og mestrer også den abstrakte leg.

Anne Skole Overgaard – Fortidens Skygger, 2025

Alvor for alvor og sjov for sjov
I motivrækken med titlen Fortidens Skygger viser Anne Skole Overgaard et malerisk overskud, mens hun med akvarellen bearbejder en dyster familiehistorie fra 2. verdenskrig. Den glimtende perlemorsmaling til den kolde sne er ej blot til lyst, den forstærker de isblå omgivelser. Generøst deler kunstneren sin fremgangsmåde, og forklarer om lag efter lag fra undermaling til de sidste våde stænk. Her er noget at studere, og mytestof at reflektere over.

Kai Glad slår en humoristisk linje an med satiriske fortællinger i en sikker streg. I motivet Farmerdating får billedets himmelrum en ekstra drejning, som var det inspireret af maleren Poul Anker Bech (1942-2009), der blev kendt for sin surreelle realisme, og netop de store himle.

Akvarellen er lokkende i sin farvepragt, men pokkers vanskelig at få hold på. Det kræver virkelig øvelse at ramme skiven med et værk, der er andet og mere end øvelse.

Ofte er det alligevel i skitserne, der kommer den frihed og virtuositet, der gør det til opløftelse for beskueren – se blot det frie værk af Uffe Boesen i efterårsfarver.

Uffe Boesen – Vådt-i-vådt

Tak til Hillerød Kunstforening for udvælgelsen og for denne præsentation af danske akvarelmalere. De er en udflugt værd.

– Men husets udstillingsvægge trænger i den grad til en kærlig omgang!

Annaborg – Hillerød Kunstforening
Frederiksværksgade 2 A – Hillerød
Frem til 17. august

…

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juli 2025

… … …

Karin Lykke – Melting Away – Declinity

Kai Glad – Farmerdating

Christine Bechameil – Homewhere – videoklip

Christine Bechameil rammer en almenmenneskelig klang med sit udfoldede dukkehus

Christine Bechameil er et relativt nyt navn på kunstscenen, men hun er fagligt rutineret i det kunstneriske felt fra filmsets på Zentropa, scenografier til TV og assistentjobs for flere kunstnere. På udstillingen Rå har hun udfoldet et installatorisk set-up, som går rent ind.

I dukkehuset Homewhere fører kunstneren os igennem et dunkelt univers, hvor det konforme sættes under pres med filmiske sekvenser, stærke stillbilleder og beskuerens indre tolkende meddigtning.
– Et værk, helt perfekt at opleve i rammerne af Filmstationens udstillingsrum Canteen 29 på den tidligere Flyvestation Værløse, hvor der ude og inde er en stemning af opbrud og forandring. 

Christine Bechameil – stillfoto af Homewhere

Ud og hjem
Dukkehuset har været med kunstneren på en tur i skoven. Her har Christine Bechameil gennemfotograferet de forskudte proportioner med naturen som baggrund, kombineret med tilsyneladende ret almindelige indretninger. Men, noget er ikke helt, som det ser ud, når lysekronen gynger, når det sner ned over flygelet og et hvidt fluidum langsomt bevæger sig ned ad køkkentrappen – og op igen.

Udtrykket bliver lettere nostalgisk med tapeter fra 70’erne i dukkehuset. Her er sofagruppe, og malerier på væggene. Her er kongeligt porcelæn, og så pludselig et dramatisk trappefald. Stemmer høres fjernt, som under vand, mens skygger danser på væggene. – Det tyske udtryk unheimlich beskriver bedst det borgerlige dukkehjem, vi ser i opløsning foran os.

Christine Bechameil bruger forhåndenværende materialer, som mel og ymer, hun filmer gennem gamle lysbilleder, gennem kighuller og nede fra badekarret. Det meget polerede udtryk interesserer hende ikke, men enkelheden er hendes styrke.

Christine Bechameil – Homewhere – videoklip

Klaustrofobi og befrielse
– Sammenbruddet kan være frydefuldt, en åbning mod noget andet, mod verden udenfor, det virker som en befrielse.

– Jeg er interesseret i at skildre den tynde hinde, der ligger mellem det normale og velkendte og eksponerer i det kaotiske, hvor skrøbelig balancen kan være, fortæller Christine Bechameil.

– De fleste har nok oplevet deres del af tankevækkende erfaringer, hvor virkeligheden i normaliteten bliver udfordret, svarer kunstneren, da jeg spørger til hendes baggrund.

Hvad kongeligt porcelæn kan gøre

Christine Bechameil – videoklip

Det er sjældent, at et videoværk rigtig fanger og fastholder min opmærksomhed. Men Christine Bechamels værk formår det med sin kombination af det udfoldede dukkehus, det dunkle rum med videoskærmen og den musikalske lydside, samt de syrede stillbilleder af dukkehusets skovtur.

De genkendelige elementer byder op til en dans med erindringen, som drejes rundt og ind og ud af mørke kroge. Der er noget ved den porcelænsdreng, som får mit hjerte til at slå et par ekstra slag. Sårbarheden, ensomheden, det kaotiske omkring ham, det er stærkt fortalt.

Naturen, som fristed, deler Christine Bechameil helt sikkert med mange andre.

Christine Bechameil – Homewhere i Canteen 29

Udstillingen Rå i Canteen 29 er overstået, men video installationen kan opleves efter aftale – send en sms til 24 27 27 17.

På tv dukker nogle af Christine Bechameils andre værker op i Netflix-serien Reservatet, hvor hun også har været med på scenografien.

– Jeg vil tro, at vi inden længe får flere af kunstnerens intense værker at se, når hun bliver inviteret ind i relevante sammenhænge. Hun er i hvert fald værd at holde øje med.

Læs mere:
Instagram – https://www.instagram.com/christinebechameil/
Facebook https://www.facebook.com/christine.bechameil

Studio Filmstationen
Filmtorvet 53
3500 Værløse

Christine Bechameil – Homewhere – stillfoto

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juni 2025
Klik og se illustrationerne i en bedre gengivelse.

… … …

Christine Bechameil – Homewhere Unfolded

Nadine Meinicke-Kleint med nyt værk i serien af Crystal Mutations

Nadine Meinicke-Kleint spidder i keramiske skulpturer traditionens fejlslagne verdenssyn

Herboende, tyskfødte Nadine Meinicke-Kleint byder indenfor i sit nyindrettede atelierfællesskab på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter. Her deler hun ovn og etage med kolleger fra OK Corral, og kan komme videre med sine markante, eksperimenterende keramiske skulpturer.

De har fanget mit blik, efter Nadine Meinicke-Kleint i sommeren 2024 deltog med Tide på SAK i Svendborg, hvor kolleger hyldede billedhugger Kai Nielsen. Her viste hun i sin skulpturelle vandkunst et fornemt overskud og format, en unik formsans og et blik for glasurernes magi, det er værd at se nærmere på.

Nadine Meinicke-Kleint er født i Østberlin i 1974, uddannet som billedkunstner indenfor skulptur og maleri fra Universität der Künste i Berlin, og har studeret sprog og litteratur. Hun debuterede i DK på Den Frie på Kunstnerens Efterårsudstilling KE17 og KE18, og har siden udstillet flere gange i København, på Art Herning og i Horsens.

I tidlige værker har hun arbejdet med sociale perspektiver, fx i serierne Bagage 2020, Nightmare 2019 og Echo 2018.

På det seneste er interessen for naturvidenskab taget under lup.

Crystal mutation

Evolution, etik og traditionens vanemæssige kategoriseringer stiller Nadine Meinicke-Kleint skarpt på, og hun udfordrer menneskets forestilling om dets rolle og placering i naturens hierarki med sine karakterfulde værker.

Nadine Meinicke-Kleint Crystal Mutations

På væggen i hendes studio ses et kraftfuldt relief, en løves maske, hvorfra kolonier af krystaller breder sig over dyrets kinder og pande. Maskens form er helt arkaisk – arketypisk og klassisk, som vi kender det fra århundreders kunsthistorie. Kattedyret, et selvstændigt væsen med stor frihedstrang, ser direkte på os.

Krystallerne er som taget ud af et nutidigt laboratorium, hvorfra de prikker til vores forestilling om løvepels og mulehår.
– Hvad er det dog for en skabning?

Naturens forældede rangorden
Klassificeringen, som vi kender den, og separationen af naturens kategorier i dyreriget, planteriget, mineralriget er ikke så entydige, som mennesket op gennem tiden har holdt fast på.

– Tag fx en vandmand, den er næsten mere plante end dyr. Fotosyntese, som vi normalt tilskriver planteriget, ses også hos nogle småbitte dyr i havet.
– Kamæleonen har krystaller på skindet, der medvirker til dyrets farveskift, og metaller vokser i krystalformationer.
– Sådan er virkeligheden ikke så simpel, som den er blevet fremstillet.

Nadine Meinicke-Kleint
Canidae

– Ved at visualisere nogle kontrastfyldte sammenstød ønsker jeg at gøre op med de nydelige små æsker, vi gerne sorterer verdens udvikling op i, fortæller Nadine Meinicke-Kleint.

Diaspora
Opgøret med vanetænkning og alt for skematiske kategoriseringer resonerer fra kunstnerens dyrekøbte livserfaringer, blandt andet som tilflytter af udenlandsk oprindelse.

Den første betydelige omstilling kom, da Nadine Meinicke-Kleint, som 7-årig i 1981, flyttede fra Øst- til Vestberlin, og fik et kulturchok alene af farverne på børnenes legetøj. Med et Rotary-scolarship rejste hun derpå til USA og studerede, og senere kom hun til Danmark, hvor sprogforskellen en lang tid er en barriere. Også for, hvordan andre vurderer hende.

De forskellige sceneskift ligger der som en præmis, Nadine Meinicke-Kleint italesætter gennem sine værker, der i sine overraskende udtryk stiller spørgsmål til vores automatiserede separationstendens.

Kærlighed til leret
På arbejdsbordet står to store ægformede værker, dækket af dyrerelieffer og planteformer, og venter på næste fase. Ved siden af ligger et mellemstort fabeldyr, delt op i elementer, som skal samles, brændes, glaseres og brændes igen. På tegnebordet ligger skitser til næste projekt.

Nadine Meinicke-Kleint
TIDE – detailfoto

– Som regel har jeg en overordnet idé om, hvad der er interessant før skabelsen af et nyt værk. Det første billede i mit hoved får undervejs i processen et helt anderledes udtryk.
– Jeg har en plan om opbygningen, hvilket er helt nødvendigt i de komplekse skulpturer, og det, jeg elsker ved leret er, at der er mange muligheder for at improvisere og intervenere, smiler Nadine.

I kassen med eksperimenter ligger nogle ufærdige stykker, og noget, der ikke helt er blevet, som det var tænkt.
– Hvis du aldrig laver fejl, er der noget galt, understreger kunstneren, der gerne rækker en idé videre til andre, for efter hendes opfattelse er de ikke hendes ejendom, men en del af et reservoir, hun har adgang til.

Under overfladen
Glasurerne transformerer formen til slut.
I Tide er vandfornemmelsen fastholdt i blågrønne hvirvler.
I serien EXO ses moslignende struktur sammen med den blanke glasur.

Senest har kunstneren arbejdet med montering af mere uortodokse accenter, som de helt matte lag af filt på figuren CANIDAE, ulveflokken med flere hoveder.

TIDE – vist på SAK som hyldest til Kai Nielsen

– Kontrasterne i mine sammenstillinger håber jeg kan skubbe til opfattelsen af tingene i verden. At de stiller spørgsmål, og åbner for en stærkere grad af artikulering i et større perspektiv.

Det ser ud til at kunne lykkes.

Fakta: Nadine Meinicke-Kleint (1974) billedkunstner fra Universität der Künste Berlin hos Dieter Appelt og Ursula Neugebauer. Repr. af Gallery Hjorth. Bor i København.
Læs mere om Nadine Meinicke-Kleint – her

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2025 – juni/juli

Portrætter – se flere portrætartikler – her

Illustrationer:
Nadine Meinicke-Kleint – Portræt med Fresh Mutation. PR-Foto
Nadine Meinicke-Kleint – Crystal Mutation. PR-Foto
Nadine Meinicke-Kleint – Canidae. PR-Foto
Nadine Meinicke-Kleint – Tide. PR-Foto

Bjørn Eriksen – Dreambed

Bjørn Eriksen, Jonna Pedersen og Per Buk har givet tre af De Langelandske Kunsttårne ny indmad

Fjerne, drømmeagtige stemmer og klokketoner lyder, så snart du træder indenfor i Klokketårnet, tæt ved Bagenkop på Langeland.

Billedkunstner og komponist Bjørn Eriksen har installeret en musikalsk oplevelse, du selv kan videreføre på Eriksens unikke instrumenter i det nedlagte transformatortårn. Her er hans Dreambed med talrige klokker og forskellige dimser, der kan afgive lyd, installeret i det 8 x 1,5 x 1,5 meter trange rum med højt til loftet.

Helt opslugt af musikken og klangene bliver du hurtigt med en trommestik i hånden og Bjørn Eriksens toner i ørerne.

Kunsttårne / Art Towers
Klokketårnet indgår i øens længste kunstprojekt – De Langelandske Kunsttårne, hvor tre af de tolv tårne for nyligt har fået installeret ny indmad i form af nye kunstværker.

Kunsttårn på Langeland

Billedkunstner Hans Kjær fik i 2003 den fremragende idé at redde øens transformatortårne fra nedrivning, og forhindrede den specielle bygningsarv i at gå tabt, da øens elkabler blev lagt under jorden.

Heldigvis lykkedes det at overbevise Fyns Elforsyning om ideens bæredygtighed, hvor udsmykningerne i starten var baseret på lokale kunstneres frivillige indsats. Siden har visionen bredt sig, og nu inviteres kunstnere fra hele landet til at medvirke.

En rollemodel for sammenhold
Margrethe den Førstes Guldkjole, som svenskerne stjal med til Uppsala som krigsbytte, har kunstneren Jonna Pedersen kopieret ganske fantasifuldt med tilhørende guldsko og våbenskjold og installeret i Tårn 7 til tidsaktuel eftertanke.

Dronning Margrethe den 1. forenede de nordiske riger ved diplomatisk dialog, og i vores tid er der om noget brug for diplomati, stamina og sammenhold, også i hverdagen.

Jonna Pedersen – Sammenhold, 2025

Jonna Pedersen udforsker eksistens gennem fortolkninger af tidens rollemodeller og deres klædedragter, fx Helle Thorning-Schmidts pink gallakjole og Jacqueline Kennedy i sin lyserøde Chanel-dragt i timer efter attentatet på JFK.
– Tøjet kan tale, når kunstneren giver historierne en stemme.

Sort sol og lærkesang
Langelands egen Per Buk har fugle som sit kendemærke, og i Tårn 11 har han malet en sværm af sorte fugle hele vejen rundt og op-op-op. Du bliver næsten svimmel – og det er faktisk meningen, for Buk deler drømmen om at se sort sol over Langeland med gæsten, der gerne må snurre helt rundt om sig selv, og så se, hvad der sker, mens lærkerne letter udenfor i sommerhimlen.

På åbningsdagen i maj blev de allerfineste klange slået an af mezzosopranen Andrea Pellegrini, der nøje havde udvalgt en sang til hvert kunstværk, og således forbandt fortid og nutid.

På www.kunsttaarne.dk findes tårnenes fakta.
Absolut en sommerudflugt værd. 

De Langelandske Kunsttårne
12 transformatortårne – Langeland
Frem til maj 2027

Per Buk – Sort Sol i Tårn 11

… … … 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2025 – juni 2025

… … …

Jonna Pedersen – Margrethe d. I. med nyt rigsæble

Ole Bach Sørensen runder 85 år 3. juli 2025

Ole Bach Sørensen er født på Amager 3. juli 1940. Som 14-årig fik han opmuntrende respons på sine tegninger og valgte kunstnervejen, inspireret af kollektivets ildsjæle i Ballonparken på Amager og tre måneders studier i Paris. Debut på Kunstnernes Efterårsudstilling som 21-årig, og snart optages han på de øvrige censurerede udstillinger.

OBS følger Eks-Skolen et års tid inden Kunstakademiet 1962-69, hvor han udforsker grafik, maleri og alternative udtryk. Som kunstner inspireres han af Fluxus, Arthur Køpcke, Eks-Skolen, Dada, Munch, Picasso og Rembrandt.

I 1962 udstiller han med M59 og er medstifter af PRO. Udstiller separat i Janusbygningen Tistrup, Politikens Galleri, Museumsbygningen Kbh. Ø., hos Clausen og Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel. Studieophold i Vallauris i huset La Galloise, hvor Picasso og kæresten, Francoise Gilot boede.

Fra 2023 udstiller han parafraser med PRO på Heerup Museet, skaber nye og udstiller igen med PRO i efteråret 2025 på Ovartaci Museet Aarhus.

– I virkeligheden arbejder man på erindringen – det er ikke det jeg ser, men det jeg så, og lysten til at gøre noget med det, der er det vigtige, har Ole Bach Sørensen sagt til Kunstavisen i 2022. 

Fødselsdagen 3. juli 2025 fejres privat i Kunstnerhuset, Gothersgade, København.
Læs mere: www.olebachsorensen.dk

– Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2025 – juni

Forsiden oktober 2022 – et snapshot, der blev til et pletskud…

Illustrationer:
Portræt af Ole Bach Sørensen, foto: Inge Schjødt

Kunstavisens forside 9 / 2022 – foto: Inge Schjødt
Portrætartikel – læs her 
Kunsten som modvægt – Ole Bach Sørensen

GESTALT i Kapellet, foto Lasse Hansen

Ni billedkunstnere supplerer hinandens forskelligt udtryksfulde stemmer

Et klangfuldt blandet kor af kunstnere har indtaget Kapellet i Holbæk. Med udstillingen ØJEBLIK byder Kunstnergruppen GESTALT på deres tredje udstilling. I kraft af de medvirkendes forskellighed, sat op mod rummets betingelser, opleves fremførelsen som en intens sonet, hvor alle ni kunstnere har en distinkt stemme.

På udstillingen, der kun har åbent ganske kort tid, medvirker: fra venstre Karen Villia Jensen, Grete Kyed Hvam, Vibeke Jensen, Heidi Dacke, forrest Katka Arentsen, Inger Odgaard, Nina Kathrin Schlemm, Alina Shevchenko, samt Eva Hvelplund. Sidstnævnte var fraværende ved fotograferingen på åbningsdagen, men spiller ganske flot med i den samlede udstilling i det hvidkalkede rum, karakteriseret af det unikke lys fra kapellets høje, buede vinduer.

Optakt med alvor // video, maleri og fotokunst
Verden udenfor med krig og kvindelig værnepligt adresseres af Grete Kyed Hvams malerier og Nina Kathrin Schlemm i videokunst og collage.

Øjeblik – udstillingsview

Eva Hvelplund stemmer i med kontrastfyldte, digitale værker af stor dramatisk dybde, pænt pakket ind i kendte sangtitler, nogle endda på fløjlsblødt tekstil.

Improvisationer i maleri
Vibeke Jensens maler pointillistiske, æteriske, semifigurative stemninger på lærred, opbygget med laseret lethed og mættet tyngde i maleriets definerende rum. Billederne klinger velgørende og særdeles relevant, som improviserede, poetisk-meditative pauser for såvel udøver som publikum.

Alina Shevchenko og Katka Arentsen udforsker moderne, abstrakte malede forløb på papir med gentagelser og forskelligartede rytmiske, rumlige formstrukturer i penslernes dans. Hos Arentsen kombineres strøgene med forrevne accenter af vokskridt, stofligt og sansemættet gjort.

Karen Villia Jensen, Inger Odgaard og Nina K Schlemm

Karen Villia Jensens figurative malericollager kommer fra en illustrators undergrund, og står i mættede farver som rolige basklange med sine mytologiske dyremotiver, nordisk-okkulte symboler og udfoldede ravnevinger, der rækker omfavnende ud.

Fantasifulde relieffer
Heidi Dacke sætter ind med dristigt farvesatte relieffer i udskårne genbrugsmaterialer, hvoraf nogle kombineres med tekstil. Her bliver kjolens bortløbne prinsesse til et fabulerende fantasifuldt crescendo, hvor strutskørtets underside med de modererende sikkerhedsnåle får tiden til at stå stille i et ekstra refleksivt sekund.

Elastisk Finale // strik, beton og ready-made
Inger Odgaard får her den afsluttende kadances plads. Med helt nye installatoriske ready-mades af elastiske, maskinfremstillede striktrøjer, tynget ned af socialrealistisk beton, ekstemporerer kunstneren fortsat sine nyskabende værker frem med garn som primært materiale for grundige undersøgelser.

Inger Odgaard – Attractor, ready-made. Foto: Lasse Hansen

Odgaard har de senere år forædlet det skulpturelt-tekstile format, og går her endnu et skridt op i skala med sine kompositioner, fremstillet af kunststofgarner, primer, beton og nervøs velour. Ikke mange slipper afsted med den kombination af materiale og udtryk, men kunstneren Inger Odgaard vover det, og det er inciterende interessant at følge med i hendes vekslende temaer.

Som sonettens strofer er de vidt forskellige, de ni kunstnere, men den velkuraterede samklang gør udstillingen til noget særligt.

God tur til Holbæk.

GESTALT i Kapellet
Anders Larsensvej 4 – Holbæk
Frem til 1. juni

… … …

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – maj 2025

Grete Kyed Hvam – War Pieces til relieffer af Heidi Dacke. PR Foto

Vibeke Jensen – Med et blidt strejf, akryl på lærred