Lene Winther – View 21

SPEKTRUM har takket af på Kigkurren med afgangsudstillingen VIEW21 og bliver digital

På Islands Brygge i København har Kunstskolen SPEKTRUM haft til huse i hele 26 år, og derfra er udgået en strøm af kunstneriske talenter. Efter sommerferien vil der ikke mere summe på samme måde. Corona åbnede nye muligheder for skolens undervisning, og fra 1. september overgår SPEKTRUM til onlineundervisning.

Kunstskolen SPEKTRUM har været til uvurderlig inspiration for mange, der i dag arbejder professionelt med kunst. Skolen er ledet af Ingela Skytte og Thomas Skytte, der begge er akademiuddannede fra Det Kgl. Danske Kunstakademi.

På skolen blev der undervist på fuld tid for 23 elever ad gangen med vægt på en god stemning og høj arbejdsmoral. Dialogerne med de to x Skytte samt besøg af forelæsere, gennemgange og gallerivandringer har frem til nu dannet rammen. Eleverne på skolens atelierpladser har sideløbende udviklet
ganske levedygtige netværk.

Christina Augustesen Gate of Colours 2018 – fotos af Kim Matthai Leland

SPEKTRUM sætter synlige spor
Kunstskolen har formået at klargøre adskillige kunstnertalenter til en videre karriere. Mere end 150 elever er således gået videre på danske og internationale kunstakademier.
– Foruden akademioptagelser har vi i alle 26 år haft meget stor succes med at få vores elever ind på samtlige censurerede udstillinger i Danmark, fortæller Ingela Skytte.
– Helt aktuelt er 9 af vores elever kommet med på Kunstnernes Sommerudstilling 2021 i Tistrup.
– Mange af vores elever har vundet 1. priser på VK, Roskilde Åben og KS, fortæller hun.

Elever, der først har bevæget sig ad andre veje end den notorisk kunstakademiske, har fået et betydeligt udbytte af undervisningen. Flere er i forvejen uddannede arkitekter, designere, billedkunstlærere, fotografer med videre, før kunstens kald fik overtaget.

Serine Yde på VIEW 21

Seværdige udstillinger
Der er opstået kunstnerdrevne gallerier, nye værkstedsfællesskaber og markante udstillinger i skolens kølvand. Blandt andet kan nævnes Atelier- og gallerifællesskabet GANG Galleri, Rentemestervej, København NV og Kunst 86 på Ryesgade 86, København Ø.

Her på avisen har vi jævnligt kunnet fortælle om seværdige udstillinger, kurateret af SPEKTRUM elever, bl.a.
– Mellem usynlige lag på Kirsten Kjærs Museum i Thy,
– ECHO i Gjethuset Frederiksværk,
– Mirror i Pakhusgalleriet, Nykøbing Sj. i 2020
– I 2019 Fragments of Space and Time på nordvestjyske Mississippi.

I CoBrA Rummet ved Sophienholm har flere tidligere elever haft soloudstillinger.

Offentlige udsmykninger er det også blevet til, bl.a. ses Christina Augustesens Gate of Colours på Damhustorvet i Rødovre.

Fornem finale
På den afsluttende udstilling VIEW 21 blev lokalerne en sidste gang fyldt af lærerige eksperimenter.

Kunstskolen SPEKTRUM
Kigkurren 8 M
Fra 1. september SPEKTRUM ONLINE

Ingela og Thomas Skytte, Kunstskolen Spektrum

Tekst af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 6 / 2021

Illustration:
Lene Winther, VIEW 21, foto: Inge Schjødt
Christina Augustesen, Gate of Colours, foto: Kim Matthai Leland
Serine Yde, VIEW 21, foto: Inge Schjødt

Helmeted Turtle – Manning River, Australia

Britisk kunstner tager livtag med en af klodens helt store udfordringer, nemlig kulturlandskabernes indgreb i biodiversiteten, med et verdensomspændende, kunstbåret initiativ #withNature2020

Den herboende, britiske kunstner Emma K. Thomas blev i 2018 dybt berørt af de seneste rapporter om klodens sande tilstand, og fandt, at tiden var inde for hende til at gøre noget aktivt. Gennem de næste år studerede hun fakta, networkede og organiserede endeligt et verdensomspændende kunstnerisk initiativ, #withNature2020, som fra 21.-27. juni forgrener sig via en temauge på @UNbiodiversity på Instagram.

Initiativet bærer årstallet 2020. Men som alle ved, så vendte corona op og ned på mange tidsplaner. Derfor er den endelige manifestation først kommet endeligt til syne i år, og den første del fandt sted verden over den 22. maj under titlen #tapestryofspecies.

Kløverhumlebi – Virum, Aurehøj, Nørre G

Trods pandemien blev gigantiske kunstværker, som forestiller truede planter og dyr, skabt på op mod tyve lokationer verden over af hver sit kreaktive fællesskab.

I Danmark deltog et hold fra Virum Gymnasium, Aurehøj og Nørre G og samskabte en Bombus distinguendus, Kløverhumlebi. I Australien skabtes motivet med en truet Skildpadde af omkring 3000 vævede mini skildpadder, samlet til ét værk omkring Manning River, Taree.
I britiske Holmfirth skabte elever på en kunstskole en stor Gøg ved at lægge forskelligt farvet stof tæt sammen på græsset.

Værkerne blev alle steder fotograferet fra luften via droneteknologi, og delt på internettets sociale platforme #withNature2020.

Holmfirth Artschool UK- Cockoo – Gøg

Billedkunstneren Eske Kath var med i Virum for følge dannelsen af billedet, og forberedelserne af en radiodokumentar til BBC WS radio – A Tapestry of Species, der sendes 6. juli.

Men det slutter ikke her.

Fødekæden er seriøst truet
Klimaproblematikker er der mange af, og tit kan det være ganske svært at relatere til egen hverdag.
– Hvad kan det enkelte menneske gøre i den globale sammenhæng. Det var vigtigt for kunstneren at udforske.

Måske har coronaen gjort os lidt klogere i mellemtiden, og skabt en anderledes bevidsthed og forståelse for ansvar og opgaver, så der er voksende grobund for forandring.

Den metaforisk nævnte Elefant, som Emma Thomas blev rørt af, handler om, hvordan naturen selv og vi alle sammen i sidste ende trues af dyrelivets uddøen. Og, det går uhyggeligt stærkt, kan vi læse af videnskabelig rapportering.

Philipine Coocatoo

I Emma Thomas’ egen levetid, siden starten af 1970’erne er der sket et fald i antallet af individer indenfor gruppen af hvirveldyr, eksklusiv insekter, men inklusiv fisk og fugle, på gennemsnitligt 60 pct. for alle arter, kan vi læse hos Zoological Society of London, grundlagt i 1826.
Et fald på hele 60 procent.

Fra Tyskland rapporteres et fald i antallet af flyvende insekter på 75 procent. Herhjemme hører vi om truede bier, og så tror jeg, at perspektivet går op for de fleste. Heldigvis er der ved at være politisk vilje til at sætte ind for at bremse den udvikling.

Men, hvad er egentlig årsag til det voldsomme fald. Det er såmænd det intensive landbrug, den grådige udnyttelse af arealer til ensartet kultivering, den globale markedsøkonomi. Og her kommer den enkelte ind i billedet.

Madspild
Ved at tænke og handle anderledes omkring vores madvaner kan vi være den bæk til floden, der må og skal vendes. Vi behøver ikke fuldstændigt at droppe kød, hvis det er vigtigt for os, men vi kan alle justere vanerne og skabe en bølge.

– Mad er faktisk for billigt. Hvis vi spiser en smule mindre, en smule sundere og begrænser madspild, så kan der blive færre arealer, der inddrages, og landbruget kan blive mindre aggressivt overfor biodiversiteten, fortæller Emma Thomas, der anbefaler at lytte til eksempelvis forskere fra Chatham House, London.

I den kommende uges tid er det således Madspild, der kommer på dagsordenen hos #withNature2020. De får taleretten fra 21. – 27. juni hos organisationen @UNbiodiversity, som opererer på hele kloden, og lader redaktørrollen for deres instagramprofil gå på skift mellem relevante projekter.

Polar Cod – Bergen – plastic

Hvordan kunst kan engagere
Hvordan man spiser en elefant? Lidt ad gangen, lidt har også ret. Vi kan gøre noget, hver især. Det er inspirerende, når billedkunstnerne tager politiske problemstillinger til sig, og bringer dem i spil på en kunstnerisk måde, og dermed på en engagerende måde.

Det er min forventning, at der vokser nye kreaktive kunstformer frem, hvor netop det skabende fællesskab bliver bærende, og hvor arbejdet med kunst får fodfæste hos opvoksende generationer, der måske læser business, jura og science.

Fakta: Verden rundt er der opbakning til Emma Thomas initiativ fra
Alastair Mackie, artist, Britain; Richard Mabey, writer and naturalist, Britain; Joseba Eskubi, painter, Spain; David Takayoshi Suzuki, geneticist, Canada; Jackie Morris, artist and illustrator, Britain; Lars Agger, artist, Sweden; Richard Long, artist, Britain; George Monbiot, journalist, Britain; Dave Goulson, biologist, Britain; Jeremy Deller, artist, Britain;  Nicola Davies, zoologist and children’s author, Britain; Alice Hunter Morrison, explorer, Morocco; Sam Lee, folk singer, Britain; Rasmus Nielsen, artist & member of Superflex, Denmark; Rodrigo A. Medellín, ecologist & ‘batman’, Mexico; Janet Laurence, artist, Australia; Kelly Richardson, artist, Canada.

Se mere her:Emma K Thomas – withNature2020
og her: Videos – playliste – withNature2020

#withNature2020 #forNature #bumblebee #biodiversityday #endangeredspecies #COP15 #collaborativeart #kunstidetoffentligerum #seriousfun

Emma K. Thomas, House of Cards

Emma K Thomas kendes ellers mest for sit virke med rum og skulptur. Hun udstillede solo hos Kunstbiblioteket i 2019 og deltog bl.a. på Sculpture by the Sea 2015 i Aarhus med værket House of Cards.

#withNature2020 – Tjek instagram
@UNbiodiversity
Ugen 21. – 27. juni

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk, juni 2021

Illustrationer:

• Manning River Helmeted Turtle – foto: Nick Day, MidCoast Council
• Danmarks hold skabte Kløverhumlebien – foto: Christian Josef Köppl
• Philippine Cockatoo, Katala – foto: Diego Abaya
• Bidisha Biswas og fællesskabere fra Bergen, Boreogadus saida, Polar Cod, malet med plastic – foto: Rory Sagstad
• Emma K. Thomas, House of Cards, Sculpture by the Sea 20215, privatfoto

Like Purity, Like Gravity – 2021

Fotografen Carolina Echeverri tager os med til en uskyldig tid og påminder os naturens grundbetydning, så det mærkes i tanken og kroppen

Fotografen Carolina Echeverri inviterer indenfor på udstillingen Like Purity, Like Gravity i NW Gallery i Nansensgade i København. Udstillingen er på programmet hos Copenhagen Photo Festival, der løber af stablen med forskellige events og mere end 30 udstillinger fordelt på gallerier, museer og kunstinstitutioner i København og Sydsverige frem til udgangen af juni. Alene dette guldkorn tegner godt for festivalen.

På udstillingen møder vi fjorten fotografiske arbejder, alle i let grynet sort/hvid gengivelse, som kigger vi tilbage i familiens fotoalbum. Det er analoge fotos, præsenteret i parvise sammenstillinger, og motiverne fremkalder sansninger, som de fleste kan genkende i erindringsglimt.

– Hvem har ikke ligget med bare ben i græsset, eller siddet på en solvarm trappe?

– Hvem har ikke mærket grene rive i sin bare hud, og mærket hestens manke mellem fingrene på en sommerdag?

Motivernes beskæringer er tætte og generaliserende, så alle er inkluderet.
Indtil vi stiller skarpt på dilemmaerne. Og så er der lydsporet. Og Gyngen i rummet.

Carolina Echeverri har boet og arbejdet i København i ti år.

Like Purity, Like Gravity II

Hun fandt til Danmark via Amsterdam efter studier og PR-job for musikbranchen. Men hendes barndomsland var faderens kaffefarm udenfor Bogotá i Colombia.
Her var bjergene hendes pejlemærker, og arbejdet i kaffeplantagen en fast del af weekenderne.

Nu er hun selv mor, erhvervsaktiv og bymenneske, en del af tiden.

Ud over fotografiet har kunstneren en karriere indenfor businessmanagement og marketing, kort sagt et travlt liv med fingeren på pulsen, som er fyldt af kontraster i forhold til hendes opvækst og kulturelle bagage, og det har inspireret til forskellige fotoprojekter, som binder Colombia og Danmark sammen.

Instinkt eller indoktrinering

Like Purity, Like Gravity II

– Du kan tage pigen ud af bjergene, men du kan ikke tage bjergene ud af pigen, smiler kunstneren, da vi begynder rundgangen, hvor vi taler om hendes katolske barndom med klare retningslinjer, om symbolske blå og pink farver i den kirkelige kunst, og om takt og tone for piger og drenge.

Der opstår ny resonans med børnene som synlige aktører i forestillingen, når man bliver mor, hvor kulturelle elementer og vores interaktion med naturen sættes i spil.

I to år har kunstneren arbejdet med værkserien Like Purity, Like Gravity, der blev sat i gang af nogle samtalesituationer med hendes unge søn, der åbenbarede nogle kulturelle grundtemaer, hvor instinktive kategoriseringer røg op på lystavlen til dyb overraskelse for Carolina Echeverri.

På en tur i sommerhuset blev sønnens tøj vådt, og moderen gav ham en kjole at tage på.

Like Purity, Like Gravity VI

Men det reagerede sønnen øjeblikkeligt på, og spurgte en ekstra gang, for det var jo pigetøj.

Carolina Echeverri neutraliserede tøjkrisen, og fortalte, at drenge i mange år havde haft kjoler på, det kan man forvisse sig om på stribevis af gamle fotografier og malerier.
– Og så undrede hun sig over, hvor sønnens reaktion kom fra.
– Var det instinkt eller kulturel indoktrinering, der allerede var nået ind i barnets reaktionsmønster?

Hun kom til at tænke på den manglende frihed, der i årevis har knyttet sig til kvinders påklædning. Først op mod midten af det 20. århundrede blev det acceptabelt at se kvinder i slacks, lange bukser og jeans. En kvindelig lærer kunne eksempelvis ikke have lange bukser på i et klasselokale, det kunne være fyringsgrund i 1940’erne og 50’erne.

Like Purity, Like Gravity II

Naturen i og under os
Drengen godtog svaret, og kastede sig ud i sin leg på naturgrunden.
Og Carolina Echeverri har indfanget momenter med sit kamera, hvor drengens barbenede leg får en tand ekstra på plænen og i gyngen, men ser du kjolen eller drengens fødder først?

Sønnen får det vildeste udsyn ud over havets horisont og ned ad skrænterne på Sjællands Odde, og moderen deler den sanselige begejstring og kontakten med naturen.

Den nulstiller os, dæmper stress og jag, giver os uforglemmelige fornemmelser for egen krop og for elementerne omkring os. Naturen kan tage imod dig, uanset køn og kulturelle forventninger.

Like Purity, Like Gravity I

– Husker vi det, når vi træder ind under civilisationens rammer, og skal træffe hardcore produktive valg?

– Med og uden små børn at tage ansvar for, men altid med naturen at tage et medansvar for?

– Husker vi det? Hvor er du, hvor er jeg?
Først når naturen for alvor svarer igen med klimaforandringer og globale udfordringer lytter vi.

Det er dilemmaerne vi får med. Frihedens og legens gynge svæver over sandet, og sprænger tyngdekraften. Det er der kommet en smuk udstilling ud af i NW Gallerys intime ramme.

Like Purity, Like Gravity V

Carolina Echeverri har tidligere deltaget i gruppeudstillinger på bl.a. Kunsthal Charlottenborg og Hans Alf Gallery.
Udstillingen på NW Gallery er hendes første soloudstilling.

I 2019 blev hun fremhævet i GUP Magazine Fresh Eyes, som en af de bedste nye fotografer i Europa, og i 2021 pegede Latin America Photography Foundation og Enfoque Visual Magazine på hende, som en af 30 anbefalede nye latinamerikanske fotografer.

NW Gallery Cph
Nansensgade 10 – København K
Frem til 26. juni

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – juni 2021

Like Purity, Like Gravity VII

Carolina Echeverri – installations view

Lene Bødker, My Inner Garden

Glaskunstneren Lene Bødker tager os med ind i refleksionens havegang

En af vore fremmeste glaskunstnere, Lene Bødker har netop slået dørene op for soloudstillingen My Inner Garden 2021 i Bredgade Kunsthandel i København. Hun viser her knap 30 værker, som er blevet til gennem en intens og refleksiv proces hen over et tiår, berørt af tilværelsens balancegang mellem døden og livet.

Gaia og Slangen
Et rødt tårn af sunde bryster tager imod i udstillingens første rum, og er som en hyldest, et monument over livslyst og moderskab. Værket Gaia blev påbegyndt i en livsfase, hvor der kom børnebørn til, og amning og nattesøvn var det ubestridte topemne på dagsordenen i kunstnerens allertætteste familiekreds.

Som en modpol ses slangen sno sig opad i værket You Did it!
Et flertydigt symbol, der lige vel kan opleves truende og frodigt som Igangsætteren, der skubber til nogen eller noget. For Lene Bødker er turen ud af Paradiset ikke alene en rejse i negativ retning, som vi kender det fra Skabelsesberetningen, men er, nok farefuld, også starten på individuation, afstand, frisættelse og inspiration. Måske.

Lene Bødker – You Did It

Lene Bødker er en medrivende fortæller, men for kunstneren er det vigtigt ikke at være for definitiv med forklaringerne, mens vi går en tur rundt i udstillingen. De kan blot høres som incitamenter til beskuerens egne trin.

Glassets forvandlinger
Vi standser ved to af kunstnerens karakteristiske cylindre med overflader, rige på ren naturkraft.

Naturens formsprog er en vedvarende kilde til inspiration for Lene Bødker, og mange vil genkende hendes cylindre med aftryk af kogler og bark i den støbte overflade. Glasmuseet i Ebeltoft har bl.a. en fornem dybblå cylinder.

I den grønlige Morphosis I bølger blide, runde, modellerede former, indhegnet af en tjørnestamme. I Morphosis II changerer lyset i dybe gråviolette nuancer, og kraftfulde strukturer med anstrøg af vildtvoksende barklignende former minder mig om energiudladningerne i Kirkebys bronzearbejder og malerier. Værkerne skal man bevæge sig rundt om, for at få lysets vekselvirkning med.

– Glasset er for mig et spirituelt materiale, og et foranderligt materiale, især når man oplever et værk i det skiftende dagslys, forklarer kunstneren. Herved adskiller det sig fra de fleste andre materialer, jeg kender.

Lene Bødker – The Forrest

Glasset er nok endeligt i den støbte form, men i forbindelse med eksempelvis skydækkets og dagslysets skiften, der forvandles udtrykket i bestandigt glidende toneskift, og er man i stand til at zoome ind i det nærvær, så venter der en dyb meditativ erfaring.

Vinden og Skoven og musikken
På en rejse fik kunstneren en sådan erfaring, da en indisk musiker satte sig til at spille sine sprøde toner i en glidende melodistrøm, som var forløsende anderledes end den vestlige musiktradition. Her var der plads til at flyde med, lade sig gribe og være i nuet.

Denne stemning indfanger glaskunstneren i værket The Wind, og spejler formerne i The Forrest, som har fået civilisationens ramme omkring grene og rødder. 

Relief
Både rammer og strukturer folder Lene Bødker ud i otte plane relieffer, Naturstruktur I-VIII, som er et markant hovedværk på udstillingen. Et af reliefferne viser en komposition af hvedeaks, et andet har påsatte strukturer støbt efter trælister og et tredje gengiver små trærammer. De plane relieffer er monteret i antydningen af et labyrintisk vægformat, og værket forvandler vitterligt det rum, det står i.

Lene Bødker – Relief I-VIII

Kunstnerens udtryk rummer noget på én gang blidt og kraftfuldt, poetisk og råt, som vil egne sig fortrinligt til sakrale rum. Glassets styrke er bl.a. egenskaber, der gør det i stand til at formidle en stemning lige så stærkt som musik.
– Lyset vågner og lukker ned, og værket står og ånder med lyset, siger Lene Bødker.
– Det er en fryd at slå følge dermed, tænker jeg, og jeg håber, at der er en arkitekt derude, som får øjnene op for kunstnerens univers, og som kan gøre det tilgængeligt for mange i en kirke, på et hospital eller på et museum.

Væsner og Livskrone
Ind igennem vægformationen rækker et langbord med en æterisk lyseblå Crown placeret forrest. Mellem antikkens akantusblade ses et svøbelsesbarn, en engel, kvinden og alderdommens rodfæste i blot antydede skikkelser, forbundne gennem vandelementets livgivende blå strøm.

Lene Bødker – Garden view

På bordet ses flere markante værker, Foot on the Ground, der står solidt plantet med bølger af kroppens dynamiske energi, og hånden, Trust, der rækker ud, rækker frem og modtager, hvad der kommer med den sårbare, råt modellerede overflade.

Mod en sol- eller sennepsgul baggrund står flere skulpturelle væsner, kun antydningsvis defineret af farve og form – det akvamarinblå Par, den grå Vogter og Moderen i klart glas med barnet på armen.
Igen er det op til beskueren at finde sin egen tolkning af det sete, hvorfor de alle tre går under fællestitlen Sensing.

Skikkelserne gror organisk frem af materialet, der i udgangspunktet er ler, før der støbes i glas i en langsommelig proces, hvor emnerne kan være i ovnen i op mod en hel måned. Lene Bødker støber selv sine arbejder. Hun får hjælp til slibning og polering på værksteder i udlandet, en aflastning i nogle specielt fysisk krævende processer.

Bag sorgens slør
Dødens mareridt rammer os alle. Når ordene tages ud af munden på os, og sætter tankerne i stå, da er det befriende som kunstner at gå i værkstedet og bruge hænderne.

Lene Bødker – Behind the Veil I-II

Et farvel til en nær ven betød en intens periode for Lene Bødker, hvor hun arbejdede med serien Behind The Veil – Bag Sløret. Centralt i det første værk ses en sjæl, omgivet af lys, i de næste skifter udtrykket mellem lys og mørke, hvor slangen ligefrem bider i Rosenkransen, mens vi måske søger efter meningen med det hele.

Serien slutter ved en krans, hvor energierne samler sig om et lille kar i midten, hvor vi kan standse op ved livsbrønden, og måske starte på ny.

Glaskunsten på udstillingen My Inner Garden viser os et forløb af erfaringer, udfordringer, og kunstnerens generøse talent for at forme essentielle fortællinger i moderne glas.

Undervejs ad tilværelsens labyrintiske stier deler Lene Bødker sine sansninger og refleksioner over livets tilskikkelser, og vi røres, og må flytte blikket indad og tanken udad. Med glasset som materiale får vi et historiens vingesus, som er i slægt med den kunst, vi røres af i katedralerne sydpå.
God fornøjelse på udstillingen, My Inner Garden med Lene Bødker.

Bredgade Kunsthandel
Bredgade 69
Frem til 26. juni

Lene Bødker – Crown

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk, maj 2021

Lene Bødker – Gate

Lene Bødker – Gaia

Det Kontrapunktiske Portræt – HKH Prinsesse Benedikte malet af Lars Physant

Med lyset som førsteviolin skaber Lars Physant nyt officielt portræt af H.K.H. Prinsesse Benedikte

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot har fået et nyt royalt portræt med kunstneren Lars Physants maleri af H.K.H Prinsesse Benedikte. Det bærer titlen Det kontrapunktiske portræt, og er resultatet af en sjælden fin samklang mellem malerens indsats og portrættets model.

Physant er født i Danmark i 1957, og har siden 1994 været bosiddende i Barcelona. Kunstneren har oplært sig selv med inspiration fra de store danske, Købke, Eckersberg og Thorvaldsen, samt den franske pointillist Georges Seurat, amerikanske Andrew Wyeth, m.fl., og har udviklet et særligt formsprog.

Billederne er delt i felter, hvorpå farven dels er lagt i utallige laserede lag, og dels i et mylder af komplementære prikker. Billedfladens flerkantede geometri er lærreder på en uindrammet reliefstruktur. Physants koncept, kontrapunktisk realisme udfordrer betragteren til simultan perception.

Kongefamilien har flere gange bedt Lars Physant om at løse portrætopgaver. Det er tredje gang han portrætterer Prinsesse Benedikte, og det har bestemt fremmet processen. Gennem evaluering af de første to og i konstruktiv dialog de har fundet frem til en række præmisser for det nyes komposition og iscenesættelse.

Lars Physant – H.K.H Prinsesse Benedikte 2014

Den kongelige slægt og ansvaret
Prinsesse Benedikte har valgt den formidable røde kjolefrakke i guldindvirket silkebrokade, kantet med pels, som hun bærer. Den fortæller uden et væld af ordner om rollen som stedfortrædende rigsforstander og de mange officielle pligter, prinsessen varetager.

Prinsessen foreslog selv, at hele fem generationer af hendes slægt kunne repræsenteres i motivet. Til højre ses en barnebuste af mormoderen Kronprinsesse Margaretha, et foto af moderen Dronning Ingrid, et foto af de tre søstre Dronning Margrethe, Prinsesse Benedikte og Dronning Anne-Marie, et foto af Prins Richard samt et foto af deres datter og to børnebørn.

Lyset fra Hammershøi
Physant udpegede til baggrunden et maleri af Vilhelm Hammershøi fra prinsessens samling. Ved de første af syv ’sidninger’ havde de et tilsvarende tyst vinterlys, og kunstigt lys fra højre. Efterhånden voksede lysindfaldet, og kom til at spille førsteviolin sammen med Hammershøis lys i kompositionen.
Prinsessens udtryk viser hendes evne til nærvær, koncentration og empati. Det er fremkaldt gennem talrige skitser, og personskildringen understreges af interiøret og hændernes ro.

Lars Physant – Den Guddommelige Familie, 2002

Maleriet er lykkedes, når malerens intention og modellens position klinger smukt og sandt, som her. Det blev afsløret 20. maj, og fejret i virtuelt regi.

Det kan opleves i sommer på museets særudstilling sammen med et udvalg af Lars Physants værker.

Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Frem til 16. august

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2021 – Forsiden

Lars Physant – Det kontrapunktiske portræt, 2021
Lars Physant – HKH Prinsesse Benedikte, 2014-2016
Lars Physant – Den Guddommelige Familie, Altertavle, 2002

Jon Bøe Paulsen – Sidste Brev

Pandemiens livsbetingelser undersøges i mange af person skildringerne på den nordiske konkurrenceudstilling Portræt NU!

Coronatiden præger en pæn portion af motiverne til Det Nationalhistoriske Museums portrætkonkurrence Portræt NU! 2021, som dermed opfylder formålet, på en aktuel måde at stimulere interessen for portrætgenren hos såvel kunstnere som publikum.

Men de 1153 bidrag til konkurrencen afspejler en vidtspændende diversitet i livsvilkår og udtryk, som vi finder i det danske rigsfællesskab med Færøerne og Grønland, samt i Norge, Sverige, Finland, Island. Fra skindsyersken i Savissivik til ungdommen bag skærmen i Oslo, fra Hans Henning med kattene på Skovgården til småbrødrene i sofaen i Helsinki.

Denne gang er der lagt et nordisk blik over konkurrencen, der blev gennemført for 8. gang.
Værkerne er fremstillet i forskellige medier, inklusive det klassiske malede og det fotografiske portræt. Video-, skulptur- og tekstilportrætter er også repræsenteret. 151 værker er udvalgt til den udstilling, der i forlængelse af konkurrencen kan opleves på museet på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Niklas Asger – Piercer

En international jury har udpeget ti værker, som er belønnet med Carlsbergfondets Portrætpriser, og sommeren over kan de besøgende på udstillingen, også virtuelt, stemme på deres favorit til Publikumsprisen.

Sidste brev
Maleren, norske Jon Bøe Paulsen vandt 1. prisen på 85.000 Carlsbergkroner for maleriet af samleveren, der sidder i deres stue med et sidste brev fra en slægtning, som angiveligt er ved at bukke under for pandemien. Værket er elegant udført i barokkens maleteknik, hvor mørket fremhæver højlyset, dels i brevets papir, dels i brilleglassets genskin. Hændernes fremstilling og positur drager beskueren ind i billedrummet.

Dag Aronson modtog 2. prisen på 35.000 kr. for sit maleri, Andrea, pige mellem stole, og Stinne Fuglsbjerg fik 3. prisen på 15.000 kr for en pasteltegning af musikeren Peter Ingemann.
Niklas Asker fik en af fem specialpriser for værket Piercer, hvor et maleri af Frida, der piercer sit øre med en af sin bedstemors synåle, er monteret ovenpå en virkelig syæske med nål og tråd, bedstemoderens syæske.

Ganske virkelig er også Liisa Heitanens figur Aulis, som er hæklet i fuld størrelse, og er et af flere portrætter, kunstneren har udført af borgere hun møder i sin hjemby Lohja, Finland.

Astrid Storgaard – Toiletpaper Crisis

Direktør Mette Skougaard fortæller under rundvisningen, at man kan møde figurerne i Lohja hos købmanden, på biblioteket m.m., hvor de har vakt begejstring blandt borgerne og de portrætterede. Der er noget særligt ved at blive foreviget, og synligt blive del af historien. Heitanen modtog en specialpris på 10.000 kr. for Aulis med rollator.

Sidste toiletpapir
En af to Young Talent-priser gik til Astrid Storgaard, som opfindsomt har malet sit selvportræt på pap fra sammensyede toiletruller, hvor hun er iklædt kyse, klud og kjole af toiletpapir. Bæredygtighed er kunstneren fortsat optaget af. Hun vandt en specialpris sidste gang, ligeledes for et maleri på pap.

Teenagere i skyggen af Corona
Ganske mange af modellerne er fundet i kunstnernes nærmeste medisolerede familiekreds.
Det er slående at se coronakrisens indgreb, ikke mindst desperationen og opgivelsen hos de unge teenagere, der sammenkrøbet stirrer ind i mobiltelefonerne.

Claus Handgaard viser datteren Kaya i en opstilling med referencer til Martinus Rørbye og hans verdensrejse. June Sira har malet datteren Jil med en hilsen til Goyas The Sleep of Reason Produces Monsters. Lone Osmann har skabt skulpturen Sabbatår af datteren Amanda, der ikke kom ud at rejse.

Andreas von Cotta-Schønberg, F Major D Minor

Mellem tristhed og opgivelse møder vi et opløftende familieportræt af Andreas von Cotta-Schønberg, hvor faderen i motivet F Major, D Minor har fundet tid til at spille guitar med sin datter.

Hos kunsthistorikeren Mark Holm Møller ses en lille dreng med en hammer, og om lidt får gipsbusten måske den ungdommelige energi at føle, som vi så det på Charlottenborg.

På fotocollagen Indre Monologer af Ulrik Teisner samles livets aldre ved sengekanten, hvor en Florence Nightingale lignende ungmø trøster den Ældste.

Fornemt fotografi
Der er ikke fotoværker blandt de ti vindere, men bemærkelsesværdige er bestemt en række fotografiske portrætter.
Brandstærke står Torben Eskerods farveportræt af Kirsten Delholm fra Hotel Proforma, og Henrik Saxgrens foto af skindsyersken Theresia fra Thuledistriktet, begge i fortjent overstørrelse for at rumme de damers markante udstråling.

Blikket er rørende hos den sorgramte Trondur Patursson på Færøerne, hvori spejles kærligheden til og savnet af hustruen. Dette motiv, fotograferet af Anna Katharina Højgaard, skal absolut opleves på udstillingen for at få nuancerne med.

Claus Handgaard – Kaya

De mange deltagere fortjener stor tak for deres kunstneriske formidling af tidens temaer, med ungdom og køn, etnicitet og corona som de mest fremtrædende i 2021. 

Fakta: 
Portræt NU! er Det Nationalhistoriske Museums nordiske portrætkonkurrence, der finder sted hvert andet år med Carlsbergfondets prisuddeling.
I ekspertjuryen deltager repræsentanter fra The National Galleries of Scotland, National Portrait Gallery London, Fabergé Museet Sankt Petersborg, Ljungbergmuseet Småland, og direktør Mette Skougaard fra Det Nationalhistoriske Museum, Hillerød.

Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot – Hillerød
Frem til 1. august

Af Inge Schjødt, Komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2021

Torben Eskerod – Kirsten Delholm

Klik og se en bedre billedkvalitet. 

Publikumsprisen – Stem her
Se alle bidrag her og stem på din favorit!

Liisa Heitanen – Aulis

Anne Koldsø, Samplet Landskab med ko nr 2794

Anne Koldsø vinder 3. præmien hos Landbrugets Kulturfond med sit samplede landskab med ko nr. 2794

Billedkunstneren Anne Koldsø har et eminent greb om lyset. Det viser hun i sine landskabsstudier, i intime opstillinger, og ikke mindst i rækken af portrætter, hvor skolingen fra The Florence Academy of Art i Firenze foldes ud i fuldt flor. Det er den helt klassiske, realistiske malemåde, hun har lært der, og den bruger hun med stor elegance, også når motivet er en dansk sortbroget malkeko.

En lomme i livet
Anne Koldsø, født 1972 og opvokset i Aarhus, frekventerede tidligt kunstundervisning på Byhøjskolen i Aarhus og Holbæk Kunsthøjskole, og valgte i første omgang en uddannelse som industriel designer på Danmarks Designskole i København for at mætte sin skabertrang. Efter et tiår med møbelformgivning og -design vendte sulten efter at fordybe sig i maleriet tilbage.

Anne Koldsø, Blomster og Vin

Et sommerkursus på et kunstakademi i udlandet kom til at skyde hendes nye livsbane i gang.
– Da jeg iblandt klassisk trænede malere lugtede oliemalingen i rummet og så staffelierne side om side, følte jeg mig fuldstændigt hjemme. Det, jeg havde i mig, det fandt hjem der, fortæller Anne Koldsø.

– Lynhurtigt stod det klart, at sommerkurset, det var slet ikke nok. Jeg måtte leve der. Det måtte blive mit liv, fortæller kunstneren, som gik i gang med at spare op og søge fondsmidler til den klassiske uddannelse i Firenze i årene 2011-2014.

– Her blev der arbejdet metodisk efter gipsskulpturer, stillebenopstillinger og levende modeller i både kultegning og oliemaleri.

Anne Koldsø – Æg og krydderurter

I weekenderne fortsatte vi en lille gruppe med at male portrætter af hinanden. Eller jeg tog ud og malede i nærliggende landsbyer, hvis ikke lige vasketøjet kaldte.
– Jeg var klar over, at dette var en lomme i livet, som det gjaldt om at få mest muligt ud af, forklarer hun. Efter endt uddannelse i Italien er Anne Koldsø tilbage i Danmark og maler portrætter efter bestilling og udstiller sine stillebenmalerier i gallerier herhjemme.

Farvetemperering i syd og i nord
Fokus er på lyset, altid, når hun med velvalgte valeurer og bevidsthed om farvetemperaturer opbygger sine æstetiske kompositioner. Uanset om det er kombinationer af moderne og tidløse genstande i en opstilling, portrætter eller et landskab.
Anne Koldsø mestrer formgivningen, og nyder at indsætte små farveskift, så det ses, at ting runder, trækkes frem eller tilbage.

Anne Koldsø – Min Moder

– Det er blandt andet de små temperaturskift, der beskriver dybden i motivet, og det sker både indendørs og udendørs, fortæller hun.

– Vi kender det alle i luftperspektivet, hvor landskabet længst væk har køligere og mindre intense farver. Det er partiklerne i atmosfæren, der slører, og jo længere sydpå man kommer, jo mere udpræget er den visuelle effekt på grund af en tættere koncentration af luftpartikler.
– Leonardo Da Vinci er citeret for at kritisere de flamske malere for ikke at forstå luftperspektivet i deres landskabsmalerier. Han havde aldrig selv været nordpå og det var ukendt for ham, at luftperspektivet var så anderledes.

Konkurrence hos Landbrugets Kulturfond
I sommerens løb har Anne Koldsø studeret danske landskaber. Lidt mere intenst måske, hvor Landbrugets Kulturfond har udskrevet en konkurrence.
– Ja, det gør jeg nu hver sommer, tilføjer Anne Koldsø, for om sommeren må jeg bare ud og mærke luften, høre lydene, stå midt i naturen og studere lyset og landskabet, og male små plein-air studier, friluftsmalerier, on location. Det er sådanne gode afbræk fra det indendørs maleri.
Koldsøs plein-air studier er små og transportérbare.

Maleriet til konkurrencen planlagde hun at male i stort format, og hun brugte både sine plein-air studier og fotografier som forlæg for det store landskabsmaleri, der blev udført inden døre på atelieret. I de indledende kompositionsskitser til selve maleriet samplede hun sine landskabsstudier og fotos digitalt, meget ulig hendes sædvanlige arbejdsproces. Men meget var nyt med dette store maleri.

Fra utallige plein-air studier i hele landet har hun hentet materiale til læhegn og træer. Markerne med de store halmballer er fundet på Midtsjælland. Koen nr. 2794, der med sit moderne mærkningsudstyr fortæller om nutidens højteknologiske landbrug, er klippet ud af sin flok af økologiske køer ved Hundested, og den er  portrætteret nærmest menneskeligt. 
– Det var sådan en fornøjelse at give denne ko liv og sjæl i maleriet, og jeg vil elske at male flere portrætter af dyr – gerne i naturlig størrelse som koen her, fortæller den glade vinder af 3. præmien.

At finde identiteten
På staffeliet i atelieret er den næste portrætopgave i gang, et mandsportræt. Anne Koldsø foretrækker at male med den portrætterede tilstede som levende model – men dette portræt bliver af flere grunde malet efter foto.

– Jeg lægger vægt på at indfange både liv, personlighed og atmosfære i mine portrætter, og at være tro mod det, jeg ser.
– Også når jeg maler æg eller citroner, betragter jeg det som små individuelle portrætter, hvor jeg gengiver lige præcis dén citron eller dét æg. Jeg leger med udtrykket og gruppedynamikken i mine opstillinger, så der danner sig en historie i billedet, samtidig med at jeg tilstræber en ro i oplevelsen af motivet.

Kunstavisen ønsker Tillykke med 3. præmien.
Læs mere www.annekoldso.com eller Instagram @annekoldso

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2021

Prisfest hos Landbrug & Fødevarer

Karen Gabel Madsen, Mark Holm Møller og Anne Koldsø løber med i alt 130.000 hæderfulde kroner for deres tolkninger af tidens landbrug og landskab efter en konkurrence hos Landbrugets Kulturfond

I starten af maj kåredes de tre vindere af en stor billedkunstnerisk konkurrence, udskrevet af Landbrugets Kulturfond. 53 deltagere havde sidste forår indsendt omkring 140 værker til bedømmelse.

Temaet var: Nutidslandskaber, og de mennesker og redskaber, der former dem. Oplægget lød således: Landskabsmaleriet har været en del af billedkunsten i århundreder. I Danmark har så forskellige billedkunstnere som J. Th. Lundbye, P.C. Skovgaard, Fynboerne og Per Kirkeby beskæftiget sig med landskabet, dets mennesker og redskaber. Også nyere danske billedkunstnere beskæftiger sig med landskabet, dets mennesker og redskaber – til stor inspiration for vores samtid.

Karen Gabel Madsen – Vi må videre…

Landbrugets Kulturfond ville med udskrivelsen af konkurrencen inspirere nutidens billedkunstnere til at fortælle samtidens version til gavn for kommende generationer, og udlovede tre attraktive præmier, 1. præmien på kr. 100.000 for et maleri, som Kulturfonden har placeret hos Landbrug & Fødevarer på Axeltorv, 2. præmien på kr. 20.000 og 3. præmien på kr. 10.000.

Vinderen af 1. præmien, Karen Gabel Madsen, kommenterede, at det dels var beløbet og dels den kompetente jury, der havde gjort konkurrencen interessant.
Hun havde set lanceringen på Kunsten.nu.

Juryen bestod af kunstkritiker, forfatter og mag.art. Bente Scavenius, kunsthistoriker mag. art. og tidl. direktør for ARoS Jens Erik Sørensen, kunstmaler, professor Jesper Christiansen og billedkunstner uddannet på Det kgl. Danske Kunstakademi Allan Otte, Helle Juhl – forfatter, journalist og medlem af Kulturfondens bestyrelse, og Bent Claudi Lassen, fmd. for Kulturfonden.

Mark Holm Møller – Skagen

Danmark, når det er bedst
– Vinderbilledet rummer megen loyalitet mod landbruget, kombineret med originalitet og samtidighed.
Karen Gabel Madsen har løst opgaven med en meget stærk fornemmelse for dens karakter. Hun skildrer landbruget med stor indfølingsevne, stor troværdighed, og på en moderne måde.
– Det er uden tvivl det bedste billede i konkurrencen, motiverede Bente Scavenius.

Mark Holm Møller fik 2. præmien for to delikate landskaber i gouache og pastel med motiver fra Skagen og Odsherred, bl.a. af en solcellemark.

Flere af Mark Holm Møllers værker kan ses nu i Huset i Asnæs.

Anne Koldsø – Samplet Landskab med ko nr 2794

Anne Koldsøs fine portræt af den øremærkede og chippede Ko nr. 2794 i det samplede landskab kaldte på smil og en hjertelig replik fra Bente Scavenius, og netop den nutidige elektronik gav pote hos juryen.
– Der er ikke én landmand, der ikke ville elske den.
Monumental, ligger den der, som en Lundstrømsk gravhøj.

Kulturhistorie, malet direkte ind i nutiden.

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen 5 / 2021

Klik på illustrationerne og se en bedre version.
1. prisen gik til Karen Gabel Madsen – Vi må videre, foto Mathieu Levassor
2. prisen Mark Holm Møller – Dæmring over Grenen, kunstnerens foto
3. prisen, Anne Koldsø – Samplet Landskab med ko nr. 2794, foto Mathieu Levassor

Mellem Lag i CoBrA Rummet

Janne Mikkelsen maler med transparente tekstiler i CoBra Rummet hos Lyngby Kunstforening

I CoBrA Rummet, Lyngby Kunstforenings eksperimenterende smeltedigel ved Sophienholm, udstiller kunstneren Janne Mikkelsen en serie monokrome værker i tekstil, nøje afstemt med CoBra Loftets koloristiske tilstedeværelse.

Otte tekstile kompositioner i hver sin grundfarve er fordelt som transparente rumdelere, monteret på tværgående tøjsnore, støttet af rundstokke i træ. Tekstilernes vertikale lethed spiller elegant op til loftets massive felter.
Hele rummet inddrages i installationen, der slutter med to træbænke, hvor beskueren kan tage plads og betragte det samlede værk. Det er effektfuldt gjort, og på én gang dynamisk og beroligende.

Janne Mikkelsen – Brune Lag

Om at male med stof
Janne Mikkelsen blev inspireret til det monokrome udtryk ved at opleve en teaterscenografi, hvor en enkelt farve var den gennemgående i scenens baggrund. Det valgte hun at tage med ind i den eksperimenterende proces op til udstillingen Mellem Lag. Hvor hun ellers tidligere har arbejdet med at kombinere flere kulører i det enkelte værk, så gav det monokrome mening for hende her, hvor CoBrA loftet i sig selv er fuld af mønstre og stærke farver.

Værkerne er vokset ud af en malerisk tilgang med for- mellem- og baggrund, hvor hun med lag af tyl skaber chanceringer, og laserer det endelige udtryk frem. Massive skummaterialer skaber kontrast og fylde, og bremser blikkets vandring, samtidig med at den fysiske lethed bevares.

Enkelte steder falder stoffets kant lagvis i draperede folder, som derved intensiverer koloritten.
Men ellers tager kunstneren helst noget af det drapererede ud, og reducerer tekstilernes traditionelle formsprog.

Materialerne har hun præpareret dels ved at påføre farve, dels ved at udskære huller og påsy lommer med samlinger af materialerester. Kunstneren følger nogle dogmer for sit arbejde, hvor hun bl.a. bruger mest muligt, og lader mindst muligt gå til spilde.

Janne Mikkelsen – Lysegrønne Lag

Janne Mikkelsen syer i hånden, når hun samler lagene.
– Det giver en meditativ ro, hvor tiden står stille en stund, en god fornemmelse, og en oplevelse af at gå i ét med arbejdet i processen, mens værkerne bygges op, lag for lag, fortæller kunstneren.

Stykkevis erkender vi
Janne Mikkelsen er tilknyttet GANG Galleri i Københavns Nordvestkvarter, et kombineret atelier- og udstillingssted, der huser en gruppe modne kunstnere, som hver især har haft erhvervskarrierer før kunsten fik overtaget.

Selv er Janne Mikkelsen vokset op i en slægt med herreekvipering og tøj som livsgrundlag gennem et par generationer. Hun har studeret økonomi, og har arbejdet som indkøbschef og designchef i mode- og tekstilbranchen. Her har hun grundlagt et godt blik for kvalitet, materialer og detaljer, der ikke er til ulempe, når en udstilling skal projekteres.

Janne Mikkelsen har modtaget kunstnerisk uddannelse på Kunstskolen Spektrum, taget kurser på Holbæk Kunsthøjskole, samt undervisning gennem en årrække hos Mable Rose i Holte, hvor hun fortrinsvis har arbejdet med maleriet, med teknik og farvelære på en klassisk baggrund.

Janne Mikkelsen – Lyserøde Lag

Hun har en god stribe af udstillinger på CV’et, bl.a. Kunstnernes Påskeudstilling 2019, Kunstnernes Sommerudstilling 2020, gruppeudstilling på Kirsten Kjærs Museum 2020, Annaborg Hillerød Kunstforening 2020, Spektrum på Mississippi 2019, Brøndsalen 2018, samt Havarthigården i Holte.

Her i juni måned er hun medkurator for udstillingen FARVEGANG for gallerifællesskabet på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter.

En moden kunstner finder sit udtryk
– Tekstilerne har altid været en inspirerende faktor i min tilværelse, fortæller kunstneren.
– Jeg malede i en årrække, gerne på rå ubehandlede lærreder, men nu, hvor jeg i 10-12 år har været på en rejse udenom tekstilerne, føler jeg, at jeg med værkerne til udstillingen har fundet mit egentlige udtryk.
– Tekstilernes tekstur og transparens inspirerer, udfordrer og kalder virkeligt på mig, fortæller Janne Mikkelsen, der ind imellem tager sig i at fundere over værkernes funktion.

Et nyt lag af erfaringer er lagt til undervejs i skabelsen af udstillingen. Sådan fletter liv og kunst sig sammen. En tur i CoBrA Rummet kan varmt anbefales.

Janne Mikkelsen – Lilla Tekstur

CoBrA Rummet – Lyngby Kunstforening
Nybrovej 401 – Kgs. Lyngby
Frem til 6. juni

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk – maj 2021

Janne Mikkelsen – Gule Lag

Rosengartneren Torben Thim

Tirsdag 25. maj fylder han 75 år, Torben Thim, rosengartner, arkitekt, maler, forfatter, filosof, sanselig mad- og musikelsker, kort sagt et renaissancemenneske med et vidtspændende talent, man ikke sådan lige sætter i bås.

I en alder af 33 år fandt han sit kald som rosengartner i Løve på Vestsjælland i 1979 som Valdemar Petersens Efterfølger, hvor rosens oprindelse og historiske perspektiv, dens mangfoldige arter og udtryk samt pasning og pleje for alvor indfangede den unge æstet.

Han blev født på Frederiksberg, voksede op i København og Birkerød. I skoletiden lyttede han hellere til engagerede kustoder på byens museer end til lærere i klaustrofobiske klasselokaler.

Efter et toårigt akademisk studenterkursus studerede han indretning på Arkitektskolen i København, dyreadfærd hos Konrad Lorenz på Max Planck Institut for Adfærdsfysiologi i Tyskland, filosofi på Københavns Universitet og billedkunst på Accademia di Belle Arti di Roma, portrætkunst i Spanien, Frankrig og Schweiz.

Han udstillede bl.a. på Kunsternes Efterårsudstilling 1973-1976. Charlottenborgs Forårsudstilling 1973-1975-1978 og 1983. Var medlem af BKF, indtil rosomanien tog endeligt over.

Det ledte til egen tegnestue med projektering af parker og slotshaver, blandt andet på Gråsten Slot i dialog med Dronning Ingrid.

Havevandring i Løve

Rådgivning blev ydet Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, anlæg for Odense ZOO, Valbyparken, Tusculum, Rosendal Slott Helsingborg i Sverige med mere.

Dertil dansk og international foredragsvirksomhed med rosen som omdrejningspunkt, hvor venskabet med skuespilleren Ghita Nørby har ført dem landet rundt på foredragsturné.
Torben Thim har som forfatter udgivet elleve bøger, bl.a. The History of the Rose in Denmark, Forlaget Centifolia 2018, Ghitas Roser – Smil til din skvalderkål, Lindhardt og Ringhof, 2011, og Christian IV og hans roser, Gyldendal, 2006, Historiske roser, Gyldendal, 1998.

Han rejser, og går gerne på rosenjagt efter nye arter med ligesindede i det franske bjerglandskab. Driver fortsat tegnestue som have- og bygningsarkitekt, skriver, maler og viderefører sammen med en håndfuld dedikerede medarbejdere den unikke planteskole med historiske roser i Løve.

Fødselsdagen fejres med de to sønner, bonusbørn og børnebørn.
– Tillykke!

Ghitas kjole i papir – detailfoto

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret i forskellige versioner på navnesiderne
i Politiken 24.5., Berlingske 24.5., Kristeligt Dagblad 25.5., 
Et længere fødselsdagsportræt kan læses her på Kunstavisen.dk

Torben Thim – serien Jagttrofæ