Barndommen må ikke betrædes, 2020

Skabertrangen er som åndedrættet // overlevelse
– portrætsamtale med Lene Juhler, Vejle

Energien sitrer og stråler ud i det sekund, Lene Juhler åbner døren til sit atelier i Borgvold ved Banegårdspladsen i Vejle. Her råder hun over to gode rum, som afspejler to af de kunstneriske hovedspor, hun har udviklet, og rundhåndet deler ud af.

Det ene spor er det personlige, kunstneriske udtryk, som begyndte i barndommens tegninger, og som har taget adskillige hårnålesving efter uddannelsen til tekstildesigner fra Kolding Kunsthåndværkerskole i 1984.

Det andet spor er fyldt af performance, sociale interventioner og kunst i det offentlige rum, som oftest i samarbejde med enten helt tilfældige buspassagerer, værtshusgæster og skolebørn. Eller andre professionelle aktører som hende selv. Der iblandt søsteren, socialfaglig konsulent Sanne Juhler Hansen, og fotografen Britta Egebjerg, som er medskaber af Kunsthal Vejle – en forunderlig blå smørrebrødsautomat ved Vejle Banegård.

Vævede malerier
I værkstedet er Lene Juhler i fuld gang med en ti år lang planlagt udforskning af form og farve. For tiden væver hun sine malerier af smalle strimler af lærred, der enten kan være malede forgrunde eller genbrug af tidligere malede værker, som strimles op og skæres til i det ønskede format.

Vævet maleri af Lene Juhler

De vævede malerier fremstår på én gang rolige, grundet væveteknikkens stringens, og samtidig livlige i kraft af de farvespil, der opstår.
– Jeg har det med at sætte nogle benspænd op for mig selv, fortæller Lene Juhler om sin proces. Og proces er et nøgleord, der går igen. 

– Det var den dygtige, fynske Nina Ferlov, som i sin tid fik givet mig lysten til at gå kunsthåndværkervejen.
Men efter uddannelsen på Kunsthåndværkerskolen sprang jeg væk fra den udstukne linje, der mest sigtede mod industrielt design.
– Det opfyldte bare ikke den indre nødvendighed hos mig.

– Jeg skar helt ind til benet, til blyant og papir.
Jeg fik nogle værker igennem nåleøjet til Kunstnernes Påskeudstilling et år, hvor Anders Kirkegaard var censor. Så følte jeg, at kursen var god nok.
Derefter satte jeg mig for, at jeg ville lære at male for alvor. Og i to år undersøgte jeg landskabsmaleriet. Dels gennem egen praksis, og dels gennem al den litteratur, jeg kunne finde.

Herefter fulgte udstillinger, gallerikontakter og alt det, der hører til. Også nogle af de skyggesider, der sikkert er i enhver branche. Og så skiftede jeg arbejdsfelt, fortæller Lene Juhler. 

Mælkebøttebørn
– Ved du, at hjernen er bygget sådan, at centeret for overlevelse og modstandskraft, det ligger tæt ved centeret for kreativitet? Når centeret for overlevelse aktiveres, så bliver centeret for kreativitet ofte stimuleret samtidig, fortæller Lene Juhler.
– Også af og til overstimuleret, lyder det, fulgt af et lynende blik.

Det vil jeg gerne tro.
Ja, faktisk er det ganske logisk, når man ser en barnlig spilopmager for sig, som gør krumspring for at slippe om ved nogle af livets forhindringer. De kan være såvel fysiske, som mentale – ordblindhed – er et af de træk, der falder mig ind. De kan være sociale, familiemæssige og være ganske blokerende for den enkelte. Her træder kreativiteten ofte ind.

Lene Juhler deler nogle momenter fra barndommen, hvor familien faktisk boede i Djævlekløften i Vejle, og modnede hendes personlige modstandskraft, som et mælkebøttebarn, der brød asfalten.

Sammen med søsteren Sanne Juhler Hansen skabte kunstneren i 2012 projektet Barnets stemme, som dels var en udstilling og foredragsrække på Vejle Kunstmuseum, og dels i 2014 var en kunstnerisk performance, der på sin turné rundede Christiansborg, og der fik adskille politikere i tale med Mælkebøtten som gennemgående element, og symbol på, hvad børn har brug for.

Just passing by – Lene Juhler

Udsyn // indkig
I atelierets andet rum viser Lene Juhler sit seneste offentlige projekt.
Just passing by, hedder det vinduesrum, der her er blevet til et udstillingsrum, som taler til stedets forbipasserende. For tiden ses her: Barndommen må ikke betrædes.

Vi taler om Juhlers kommende kunstprojekt om barnebrude, og de arrangerede ægteskaber, der som regel er sat i scene af kvinder. – Hvilket overrasker de fleste med en dansk, pædagogisk tilgang.

– Hvis man er blevet ramt på sin seksualitet, så er det noget af det værste, der kan overgå et menneskes personlighed. Det er så skadeligt. For empatien brydes ned, forklarer Lene Juhler som argument for, at skikken lever videre gennem generationer af kvinder, der ikke skåner deres egne døtre.
– En kunstnerisk tilgang kan tilbyde tolkning, og indgyde mod til forandring.

Kunst // natur // kærlighed
Det at tegne, det er os så grundlæggende, det er os iboende, fortæller Lene Juhler.
– Ethvert barn kan tegne, og det rører og rammer noget indeni.
– Det så og hørte jeg i samtalerne med de buspassagerer, jeg tilbød et ark tegnepapir og en croquismodel på en tur i en almindelig bybus. Nogle fortalte bagefter, at de var overraskede over, at den blokering de havde i forhold til at tegne, ligesom var forduftet.
Gennem kunst, natur og kærlighed når man ind til de grundlæggende elementer, der taler til kernen, til det humane i mennesket, fastslår Lene Juhler.

Kunsthal Vejle – foto Jonna Pedersen

Læs mere www.lenejuhler.dk
– om Kunsthal Vejle, Barnets Stemme,
udstillinger i ind- og udland, bl.a. i Japan og USA.

Gruppeudstillinger på bl.a. Brandts 13
og Kastrupgård Samlingen DEN SORTE SKOLE,
Fyns Grafiske Værksted 40 år.
Kunstpakhuset Ikast og Kirsten Kjærs Museum
DET DER IKKE BLIVER SAGT.
Flere separatudstillinger, bl.a.:
Johanne-Christine på Vejle Kunstmuseum. 

Af Inge Schjødt, inge@komkunst.dk
Publiceret Kunstavisen 03/2020 

Handsome Hound – af MRR

På besøg hos collagekunstneren Marina Rubini Rordam

Ser du en nydelig dame stå på hovedet i en container, så er det muligvis collagekunstneren Marina Rubini Rordam, der er på jagt.

Magasiner, gamle lærebøger og alskens antikvariske marskandiserfund går hun og gør fund i til sine collager og assemblager. En kunstform, der blev hendes livgivende passion af mange snirklede veje. Undervejs tog hun kunstnernavnet Marina Scissorhands.

Kunstneren er udstillingsaktuel her i foråret, når Mississippi Kunst & Kultur i det vestjyske slår dørene op for årets første gruppeudstilling i nye lokaler på Odby Gl. Skole på Thyholm. Marina Rubini Rordam får følgeskab af Kung Hansen, Frida Franko-Dossar, Helle Hee Degaardt og Malene Hedetoft.

Low cost // Zero waste // No purchase
Marina Rubini Rordam bruger øjnene! Og så sætter hun nogle kriterier op for sit arbejde, som skærper hendes egen opmærksomhed i jagten på de rette elementer til klippebordet.

Stair Case Bird Stare

– Jeg bruger kun originalmateriale, helst fundet, modtaget eller købt, meget, meget billigt, fortæller kunstneren.
– Low cost, zero waste, no purchase er blandt mine kriterier.
– Nogle collager tager måneder og udvikler sig efterhånden, som jeg finder materialet, andre opstår efter dogmeregler, som f.eks. et antal bøger, som jeg har valgt fra begyndelsen. 

– Jeg har altid et barberblad på mig og skærer glad sider ud af blade hos lægen, der kalder på at blive brugt, beretter Marina Rubini Rordam.

Nogle materialer er fundet på rejser, hvor hun gerne tjekker både hotellernes byttereoler og lokale genbrugsbutikker for magasiner og blade, vi ikke ser herhjemme.

Af den fingernemme slags
Hendes blik for de allerfineste finesser kommer både hjemmefra og udefra. Hun valgte at uddanne sig i broderi på Håndarbejdets Fremmes Seminarium i Bredgade. Her tænkte hun ud af hulsømmene, fuld af alternative ideer og tanker om, hvad man kunne bruge kunsthåndværket til. 

Play My Yoga Fiddle – af MRR

– Når nogle elever broderede yndige blomster, så valgte jeg at vise kromosomerne for Downs Syndrom i kæmpeformat. Skulpturelt broderi var noget nyt på den traditionsrige skole, hvor syprøverne var så godt som ens i 1940’erne og 80’erne. 

Siden er det blevet til tøjdesign og nogle broderede kirketekstiler i tidens løb, men periodevis også karrierer indenfor undervisning i broderi for blinde, sprogkursus for adoptivbørn, EU-administration mm.

Marina Rubini Rordams far, som var ud af cirkusslægt, bosatte sig på Haiti i 1970erne, og ved besøg her fik hun smag for den detaljerige, haitianske billedkunst.

Og detaljer er der virkelig mange af i værkerne fra Marina Scissorhands. Yderst sammensatte er hendes billeder. Se eksempelvis indholdsfortegnelsen til værket Daddy is Home.

Daddy is Home

– Figuren ”Far” er sat sammen af 4 dele: underbenene er et par arme fra en gymnast, der står på hænder, kroppen er fra artikel om at arbejde nøgen i haven, halshvirvlerne fra en lægebog fra 1930, og hans hoved er et klistermærke fra Dark Light Illustrations.

Venstre side er fra et katalog om emballage til butikker og en blank side fra et blad. Højre side kommer fra et boligblad og plancher fra fuglebog. Orkideerne er fra et plantekatalog.
– Ja, klik og kig lige en ekstra gang på billedet, Daddy is Home.

Køn og roller
Gennem livet som singlemor har køn, mænd og kvinder ofte været på nethinden, ikke mindst gennem fem år som blogger med singleliv, som omdrejningspunkt. Det er der kommet flere billedserier ud af, efter at hun en mørk nat forgreb sig på børnenes materialer til at lave julegaver af, og collagekunsten for alvor begyndte at tage fart.

Marina Rubini Rordam kan, med sin veludviklede iagttagelsesevne, ikke lade være med at undre sig over nogle af de skæbner og levemåder, som mennesker vælger at gå ind på med åbne øjne i deres parforhold. I værkserien Bridezilla viser hun således, hvad kjolen kan gemme, for den mand der uopmærksomt vælger sin brud.

Bridezilla NY

Således lyder indholdsfortegnelsen for Bridezilla N.Y.:
– Kjolen er fra et spansk brudekjolekatalog, krybdyrsarmene fra en bog om dinosaurer, jeg sankede, da jeg arbejdede som frivillig i en genbrugsbutik i Spanien. Hendes hoved/hals er fra et boligblad om glaskunst.
Bøffen med fluer er fra en mellemkrigstids-husmodermanual. Hjertet fra en brochure fra UK. Baggrunden er fra en bog om opførelsen af Chrysler bygningen, fundet i vores byttebod i andelsforeningen.
Guldrammen var sat ud til storskrald.

– Bruden, der måske i starten lignede en Madonna Marilyn viser sig måske at være en Bridezilla, som flår hjertet ud og bider hovedet af ham, eller det ender måske som et Match Made in Hell.

– Skulle du så få brug for et trøstende kram? I Need a Hug / Unconditional Love er på lærred med guldspray, dobbelt sæt sommerfuglevinger fra bogklubbog fundet på loppemarked, en svømmer med et kranie fra en lægebog fra 1900-tallet, tekst fra dameblad.
– Værsågod, det er lige her, smukt og bizart på samme tid.

Bille serien
Marina Rubini Rordam jublede, da hun en dag kom over en bogklubbog om insekter. Her lå en helt forunderlig verden og ventede på hendes lup og saks, og hun gik i gang med at skabe sin egen version af verdens fauna, hvor en serie af Rubinis biller nu ser dagens lys, alle opbygget efter samme dogmeregler.

Cribble-Crabble

På udstillingen på Mississippi får de bl.a. billedserien Cribble-Crabble 1-2-3, hvor et katalog fra væveren Ane Henriksen kommer til ny ære og værdighed:  

– Ane Henriksens brystkasser er baggrund og kommer fra et katalog fundet i rodekasse, billerne fra bogklubbog fra gadebibliotek, benene fra artikel om for tidligt fødte børn i hollandsk tidsskrift, og ansigter/hovederne er klippet fra blade, fortæller Marina Scissorhands.

Collagen Fladbord og Friarm er fra Bille-serien og er på lærred.
– Baggrunden er fra en almanak fra 1800 tallet, kjolen er klippet ud af katalog med Malene Müllertz flettede keramik, ben fra cowboybuksereklame, fødder fra modemagasin, skovl fra et Silvan-katalog, og tekst fra dameblad fra 1950’erne, fortæller kunstneren.

Zoom
I sine assemblager, skabt af makreldåser, legetøj og alskens påfund stikker Knokelmanden sine selvlysende lemmer frem.
Målgruppen for værkerne var unge på Nørrebro, og de er blevet taget imod med kyshånd på Monday Studio i Brorsonsgade, Kbh N.

Marina Rubini Rordam elsker at udfordre sit publikum ved at vende elementer på hovedet, og allerhelst give beskueren en overraskelse.

Match Made in Hell

Her er noget at studse over og grine af, eller måske rødme af. 
– Når man ser nærmere til, er næbbet noget ganske andet end et næb i billedet Nasty Women, og det nøgne menneske bruger hun generelt med både let og fast hånd.

I det hele taget interesserer kvindeperspektiver, politik og frihedsrettigheder også kunstneren, som med sine collager præsenterer fantasifulde facetter af tilværelsen, klippet og formet i miniatureformat.

Marina Scissorhands kan følges på facebook og Instagram.
Zoom ind og se, hvad illusionisten finder på at præsentere os for af fine fund fremover.

Mississippi – forårsudstilling
Jupitervej 26, 7790 Thyholm
Planlagt fra 28. marts – 3. maj
– før forholdsreglerne mod
Coronavirus blev iværksat.

Følg Mississippi på facebook,
og se, hvornår udstillingen åbnes.

Need a Hug?

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret Kunstavisen.dk Online

Neel Jans – Homeplace XVI

Homeplace er titlen på en serie nye værker af Neel Jans og navnet på hendes aktuelle soloudstilling i København

Naturen er groet under huden og langt ind i penslerne hos billedkunstner Neel Jans, som præsenterer soloudstillingen Homeplace i København.

Hun har slået rod ved Lejre Ådal, og nyder hjemmebanen i det grønne.

Her har hun sit vildt blomstrende staudebed, og hegn ud mod de dyrkede marker som bagtæppe for en anderledes tilværelse, og for de motiver, der trænger sig på i hendes kunst. Hvad enten det er i olie på lærred, eller det er dekorationerne på udstillingens store og små stentøjsvaser.

Det er ikke de store dramaer, men naturens vældige kraft, der sagte hvisker én i møde på udstillingen.
– Mødet med værkerne sænker byboens travle tempo, og befordrer en meditativ lytten sig ind på det, kunstneren her udtrykker med en tågedæmpet, stilfærdig insisteren.

NJ – Homeplace VI 2020

Og lige dér opstår genkendelsen.

Uvægerligt kalder sindet erfaringer frem, som rimes op mod de tilsyneladende tyste billeder. Dermed tales naturens sprog frem hos beskueren.

– Om det så er sansningen af åbne vidder med store himle, som i det nordvestjyske, eller det er dunkle skovtykninger og truende trækroner, der rækkes én i møde.
– Duftende kornmarker er der også.
– Det vækker genklange og længsler efter en højere harmoni.

Umådeligt smukt er det gjort i et stærkt personligt udtryk.

Horisontens nødvendighed
Tidligere boede kunstneren med familie tættere på København, i hendes opvækst var det på Amager. En rejse til det bjergrige Toscana vakte et behov for en smukkere horisont, og det lykkedes at finde en ny hjemstavn i den frodige ådal fyldt med arkæologiske spor af tid, og nuets dyre- og planterige.

NJ – Vegetation I-XVI 

For inspirationens skyld har Neel Jans også spurgt en række personer i sit nabolag om deres forhold til naturen, og deres udsagn er blevet inkorporeret i nogle af motiverne på udstillingen og udsnit kan læses i kataloget.

– En af dem citerer – så Dannebrogen blafrer:

”Jeg vil bo hvor jeg kan følge solopgang og solnedgang, og hvor lys og skygger skifter over landet dagen lang. Jeg vil leve på en høj hvor jordens runding er en vished, og ernære mig af himmelflugt og frodig utilfredshed”
– Piet Hein, digter og designer

God fornøjelse med udstillingen Homeplace
– og med at høre naturens hvisken.

Bredgade Kunsthandel
Bredgade 69, København K
Frem til 28. marts 

NJ – Homeplace II 2020

Af Inge Schjødt, inge@komkunst.dk
Publiceret online: Kunstavisen.dk

NJ – Homeplace VII 2020

Af Gitte Svendsen

Syv kunstnere slår spændstig samklang an

Gjethuset i Frederiksværk er et monumentalt bygningsværk, som kræver markant modspil. Og det er netop, hvad det får med gruppeudstillingen ECHO, hvor syv kunstnere kalder ind i det storslåede hus.

Sart begyndelse
Weight off my shoulders hedder en sart mobile af Ninna Bohn Pedersen, som modtager den besøgende.
Langsomt drejer den rundt om sin akse med vægten af hestehår, tørrede blomster, silke og nylonsnor, og slår en meditativ tone an.
Det gælder også kunstnerens videomontager.

Anderledes konkret statisk er Hanne Helms rumlige skulptur Entrance, der indtager rummets midterakse med høje, geometriske sætstykker, gennembrudt af døråbninger.

ECHO i Gjethuset

Den fører den besøgende på en sanselig vandring forbi Hanne G’s organiske Cosmic Choir af hæklede vækster og en arkitektonisk Frieze af uld, maling og lærred.

Hanne Nielsen Kjærsgaards fine malerier rummer dualiteter af ude inde, nærvær fravær, nuet og historien, som får beskueren til at standse op.

Titlerne understøtter stemningerne. Billedet We should have stayed, viser to kvinder på vej, som man får lyst til at lære at kende.

Sanserne før intellektet
Med Gitte Svendsens legende installation af rummelige stålrør, ryatæpper, lys, sækkevogn og håndværktøj i kontrastfulde, stærke farver bydes vi op til en linedans med bensving.

Gjethusets beton og majestætiske vinduesnicher danner en flot ramme om Svendsens vægtæpper og flerdimensionelle elementer.

På gulvet regerer stålrørene, solgule, og foret med tuftet rya eller klædt i lys.
På den orangefarvede sækkevogn finder vi farvepigmenter indesluttet i plastikceller, der tillader en fortsat forvandling.

Svendsen og Sanfærd

Her er på én gang bevægelse og stilstand, og med nogle ’clumsy’ elementer placeret i rummets to modstående ender, omslutter værket på sin vis hele udstillingen.

Kunstnerens intention er at tage beskueren med ind i et rum af former, materialiteter og fordybelse, som var det en vandring i et maleri, og det fungerer. Elegant er det gjort.

Det sanselige er ligeledes fremherskende i Mette Sandfærs monokrome værker af pu-skum, pap, træ og akrylmaling i serien Trying to Fix.
Udvælgelsen responderer smukt til Svendsens farvebombardement.

Farver i styret tilfældighed
I de stramt komponerede værker af Renate Borgen kommer intellektet før sanseligheden, idet hun ud fra Johannes Ittens lære om farvekontraster har skabt sine farvevalg, og derpå ladet felterne placere efter lodtrækningens tilfældighed.

Helms – Entrance

De syv kunstnere viser hver for sig individuelt facetterede indsigter og skaber tilsammen et originalt, seværdigt og tidssvarende klangbillede.

Udstillingen er kurateret af Hanne Helms, Hanne Nielsen Kjærsgaard og Renate Borgen.

Gruppeudstillingen ECHO
Gjethuset – Frederiksværk
Frem til 6. marts

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen nr 2/2020

HNK: We should have stayed

Kirsten Klein – Sommerstorm i Svaneke

Corners firehundrede værker giver et indtryksmæssigt vinterkøligt styrtebad

Det syder og bobler i hele organismen, når man forlader Sophienholm ved Kgs. Lyngby efter et besøg på årets Corner udstilling. Med omkring firehundrede værker på væggene får man noget af et indtryksmæssigt styrtebad, hvor der med fordel kan reguleres på temperaturerne her og der.

Ligefrem behagelig skal en kunstudstilling sandt nok ikke være, men dette års ophængning kunne, med en mere heldig hånd, have givet årets udstilling et mere harmonisk eftermæle. Det er dog retfærdigvis kun få, men betydningsfulde rum, der kradser disharmonisk i øregangene. 

– Her skal fremkaldes nogle udvalgte indtryk, som en appetitvækker til at opsøge årets righoldige Cornerudstilling, der kan ses frem til 16. februar.

Randi & Katrine – Brystkasse

Det bedste
Gæsterne først: Randi & Katrine leverer et forfriskende indspark med værkerne Brystkasse, papegøjen Macaw og Sailors Valentine i træ, pap, maling, støbebeton, muslingeskaller, søkort, med mere.

– Såkaldte souvenirs, der kalder på eftertanke og varsomhed i samarbejdet med fjerne kulturer.
– Smukt og stedsspecifikt tænkt med inspiration fra den berejste Frederikke Brun, der engang var frue og mæcen på Sophienholm.

I samme rum på førstesalen har Claus Handgaard et velkomponeret blik på moderne stilleben i en delikat kolorit på krydsfinér.

I Cobrarummet har Finn Heibergs sitrende, fine og finurlige scenerier fået en velvalgt placering sammen med Mogens Gissel og keramiker Bente Hansens Aalto-lignende bølgekrukker. 

Tong Wong og Pontus Kjerrman

På Mezzaninen regerer Pontus Kjerrmans herlige og kærlige Lewis-væsner i en velkomponeret opstilling
– sammen med Uffe Christoffersens velkendte tigre, Egon Bjerg Nielsens ekspressive naturpoesi og billeder af Tong Wong, der leverer et af udstillingens malerisk mest interessante bidrag.

Det værste
I hovedhusets pragtsal har Daniel Enkaoua helt berettiget fået plads til nogle vidunderligt sanselige, store portrætter.
– Men hvorfor bringes de ikke i samklang med rummets arkitektur? I stedet har Jakob Jørgensens fotografier i et betydeligt mindre format fået pladsen på langvæggen.
Al respekt for vores monark og hendes eventyrlige frikvarterer, men. Øv. Den manglende kadence forstyrrer oplevelsen af både Enkaouas malerier og Jørgensens fotoserie.

Af Daniel Enkaoua

I forhallen møder vi Damen fra Avignon af Merete Hansen. Men, hende har vi da set før? Og på samme plads?
Det kræver et dyk i kataloget at erkende, at Damen her optræder for fjerde gang, og nu i søndagstøjet i Hansens livskraftige formsprog.

Det virkeligt gode
En sand fornøjelse er det at gense fotografier af den nu 75 årige nestor indenfor landskabsfotografi, Kirsten Klein.

– Jeg håber, at glassene blev løftet behørigt, da Corner udstillerne fejrede fødselsdagen umiddelbart efter udstillingens åbning, for hun, Kirsten Klein, åbner om nogen vore øjne for landskabets skønhed. Både i de monumentale himle og i bølgens og pløjemarkens strukturer.
– Tak til Klein. Tillykke med det flotte årstal.

Helt godt var det dog ikke med det overfyldte udstillingsrum på Staldloftet. Igen skurrer og gyser det. Her er plads til mere selvdisciplin, en skarpere udvælgelse, eller en bedre indretning af rummet, for det yder ingen retfærdighed at fylde så mange værker ind.

Mere heldig var Mia Nelle Drøschler med pladsen i Orangeriet, hvor hendes farveeksplosioner gik godt i spænd med væksterne, der omgav malerierne, som tydeligt har udviklet sig siden Norske Hus.

Af Mia Nelle Drøschler

Side- og slutbemærkelser
Lars Heiberg, Anita Viola Nielsen og Martin Askholm gør det glimrende i hovedbygningens sidegemakker, hvor det er naturligt at gå tæt på, og studere både digitaltegning, akvareller, linoleums- og kobbertryk.

Sophienholm byder på mangfoldige muligheder, og Corner byder på stor variation, hvor kun få kan undværes.

I 2020 udstiller: Martin Askholm, Elisabeth Bergsøe, Jens Bohr, Per Baagøe, Uffe Christoffersen, Mia Nelle Drøschler, Daniel Enkaoua, Alba S. Enström, Mogens Gissel, Claus Handgaard, Bente Hansen, Merete Hansen, Ole Prip Hansen, Finn Heiberg, Lars Heiberg, Tove Hummel, Elisa Jensen, Jacob Jørgensen, Jens-Peter Kellermann, Pontus Kjerrman, Kirsten Klein, Leif Madsen, Anne Marie Mejlholm, Anita Viola Nielsen, Egon Bjerg Nielsen, Hanne Sejrbo Nielsen, Mogens Nørgård, Lars Ravn, Morten Skovmand og Tong Wang. Gæsteudstillere: Randi & Katrine, Bianca Maria Barmen.

Det er dygtige folk. De fortjener både salg og opmærksomhed, og en noget bedre kuratering til næste år.

Af Martin Askholm

Corner 2020
Sophienholm, Kgs. Lyngby
Frem til 16. februar

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen.dk

Illustrationer:
Kirsten Klein – Sommerstorm i Svaneke, pressefoto
Randi & Katrine – Brystkasse, pressefoto
Mezzaninen med Tong Wong og Pontus Kjerrman – foto Inge Schjødt
Daniel Enkaoua – Liel de face torse nu – pressefoto
Mia Nelle Drøschler – Can I Reach the Sky From Here, foto Inge Schjødt
Martin Askholm – Eat the Rich, kobbertryk, foto Inge Schjødt

Bente Hansen – Bølger, keramik, foto Inge Schjødt 
Randi & Katrine – Blå Macaw – og i baggrunden værker af Claus Handgaard, foto Inge Schjødt 

Af Bente Hansen

Randi & Katrine sammen med Claus Handgaard

Bogens forside

Med sin første bog inviterer brodøsen Karenmaria Margareth ud på eventyr og ind i fordybelsens frirum

Der var engang en tekstilkunstner med fuldtidsjob i tøjbranchen, som gik i stå.
Midt i en tango. Krop og sjæl sagde fra overfor en hektisk hverdag.
Så Karenmaria Margareth klippede båndet til otte-til-fire jobbet, og fandt vej til en anderledes livsform, hvor farverigt, kreativt kunstbroderi gav hende nyt fodfæste. 

Nu har hun udgivet bogen The Little Mermaid – Creativity Flow & Mindfulness Training, hvor hun inviterer læseren med ind i kunsthåndværkets healende frirum.

En ny stemme
I en række eventyrligt broderede illustrationer til H.C. Andersens billedrige fortælling om Den Lille Havfrue viser Karenmaria Margareth nye poetiske veje for broderikunsten.
Inspirationen finder hun dels i naturen, dels i litteraturen, og i tilfældet her gennem en række unikke undervandsfotos af René Bruno Nielsen, som betød, at hun dristede sig i en ny retning med nål og tråd, mere organisk, mere fabulerende. Altid frigjort fra konventioner i sit formsprog.

Broderi efter koralrev

Længsler og drømme
I kunstens rige, i fantasiens rige fandt eventyrdigteren H.C. Andersen selv sit personlige udtryk for håndtering af livets tilskikkelser, og her afspejledes hans personlige drømme.

Eventyret om Den Lille Havfrues uopnåelige kærlighed er efter sigende blevet til, da digteren selv havde erfaret kærlighedens smerte. Den omskabte han målbevidst med sit talent, og rakte ud til et lydhørt publikum.

Bogudgivelsen her er et skridt mod målet om at gøre broderiet attraktivt for andre i en travl verden, der kalder på frirum for fordybelse.
– Således er bogen forsynet med et kapitel, hvor nogle af de anvendte syteknikker og sting demonstreres i enkle arbejdstegninger. Lige til at gå til.
– Her er også medgivet nogle forklaringer om, hvad lige netop broderiet, som meditativt håndværk, kan bidrage med til krop og sind. 

Til bogen er broderierne eksklusivt fotograferet af Suezanna Zenani, der i høj grad har bidraget til bogens medrivende stemning sammen med et elegant layout
– skabt af Ida Fia Sveningsson.

Havskum – tekstil

Vel vidende, at brodøsejobs ikke kommer i store stimer har Karenmaria Margareth, som er uddannet fra Håndarbejdsseminariet i Odense, i takt med udviklingen som kunsthåndværker løbende fokuseret på at tilbyde undervisning på forskellige platforme, dels på workshops, dels via online undervisning i korte filmede forløb – samt networking og foredragsvirksomhed.

Bogen The Little Mermaid – Creativity Flow & Mindfulness Training, er udgivet på engelsk for at række ud til et internationalt publikum, og købes online på SAXO.dk og Amazon.com, via kunstnerens website www.poeticalartist.com.

Fakta om bogen:
The Little Mermaid – Creativity Flow & Mindfulness Training – af Karenmaria Margareth, 112 sider.

Oversættelse: Julie Filippa Dam-Krogh, Dejan Alankhan.
Omslag og layout: Ida Fia Sveningsson
Broderiillustrator: Cathrine Canzon. 

Hos Havheksen

Fotografer: Zenani, René Bruno Nielsen, Javier Teves.
Bogens tilrettelæggelse: Malene Bendtsen.

Tryk: Amazon Fulfillment/Poland Sp. z.o.o. Wroclaw
Papir mm.: to udgaver – paperback/hardcopy.
Oplag: print on demand.  
ISBN: 9781693168383 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen 1 / 2020

Susanne Schmidt-Nielsen, occurrences 

– Hvor går kunsten hen i det nye årti?
– Tendenser på kunstscenen, set fra 2860 Søborg 

Mellemrummene, forbindelserne, materialerne, lyset og farven. 

Kunstscenen i 2010’erne har genfremkaldt fordybelsen og etableret nye rum for eksperimenter. I 2020erne kommer vi til at se, hvordan det manifesterer sig og fortolkes i kunstformer, vi kender – og i helt nye blandformer.

Fordybelsen har jeg set hos flermediale kunstnere, der er stofligt eksperimenterende, og som bevæger sig ind i og ud af materiens mysterier ad egne veje med stort mod, og med genresprængende insisteren på beskuerens medleven og materialernes fortællinger. – Her er ikke servering på sølvfade, men føde til sans og tanke, og stor skønhed af den subtile slags, der skal opleves helt tæt på. – Dér kommer klangen, i grafik, skulptur, installations- og rumkunst.

Carsten Krogstrup, Leda Dreaming 2019

Malere, der kan male
Der var klassisk orienterede malere, som gik deres egne veje i forrige århundrede, mens nogle blev De unge vilde.
– Flere er tilbage med lysende kraft i oliemaleriets krævende håndværk med fortællinger til tiden og om tiden i langsomt udvundne scenerier.

Andre er deciderede skønhedsdyrkere med langsomhed og tidsaspekter på paletten. En del har dyrket det realistiske maleri og det surrealistiske, med stor præcision.
– Jeg tror det fortsætter, for her er stadigt tålmodigt arbejdende ildsjæle, der går hele vejen med interesse for farven, motivet og håndværkets fortryllelse. 

Begrebet stilleben har fået fornyet opmærksomhed.

Jonna Pedersen, Isii

Her udforskes varianter af eksteriører, interiører og kompositioner, der inddrager rum-, kunst- og kulturhistorie.

– Værker, som indtænker reklamelignende elementer, kategoriseres alt for hurtigt som pop-art, men vi må altså se at komme videre end Warhol’s Campbell’s Soup.

Vi må åbne øjnene, for, her ligger andre vitaminer i de fortællinger, der gengives med tolkninger af forbrugersamfundets formsprog, hvad enten det er i maleri, collage, skulptur eller installation, eller noget helt femte.

Kunsthåndværk i krydsfeltet
Fordybelsen og det eksperimenterende gælder også på designscenen, hvor vi har set en stærk veneration opstå for træet, møbelklassikere og keramik. – Vi søger en lødighed i tingene, og forbeholder os retten til at fortryde ved at investere i vintage, retro og genbrug. 

Ane Henriksen – skjorter og tråd

Men genbrug er slet ikke så ringe.
– Slet ikke, når det falder i hænderne på modige tekstilkunstnere som eksempelvis væveren Ane Henriksen og Inger Odgaard, der ekstemporerer i strik. Der trænger mysterier frem, helt på linje med skulptur- og installationskunst. Og tekstilkunsten rækker ud til et stort, internationalt publikum på tværs af verdensdele. Det samme gør glaskunsten.

– Indenfor møbelkunsten finder vi folk, som snedkerne hos Egeværk, hvor læretidens fordybelse og materialekundskab vitterligt bliver udmøntet i en fremkaldelse af træets mysterier.
For at få plads til at arbejde mere i den kunstneriske retning samtidig med designproduktionen, så flytter virksomheden fra Hundested til Helsingør og åbner på flere kvadratmeter i midten af maj.
– Det bliver interessant at tage imod de skulpturelle værker, der nu skabes her.

Egeværk – Orbit COP24

No Limits Art & Design
I november 2020 åbnes dørene for en ny kunstmesse i København, der inviterer kunst og design ind under samme tag, nemlig NO LIMITS ART & DESIGN i FORUM.

– Et initiativ fra garvede folk i galleribranchen, der fortjener medvind, fordi visningen af værkerne sættes i fokus fremfor diverse interne hierarkier. Forum renoveres, og messen arrangeres af det dygtige team, der er vant til at producere Art Herning, så rammerne bliver på én gang nye og velkendte for udstillere og publikum.

Ud af boksen
Den rumlige kunst i vor tid er i sit væsen eksperimenterende og mere involverende, som eksempelvis i projektet KulTHYvator, hvor landsbyernes beboere i Hørdum, Bedsted, Vestervig, Sjørring, Snedsted og Hundborg kom ud og fik del i skabelsen af land-art, og tog medansvar byfornyelse.
Statens Kunstfond støttede og belønnede initiativerne, hvor mennesker, viljer, ideer og stedlige vilkår har sået liv og fællesskab.
– Det projektorienterede, involverende kommer vi til at se mere til.

SIIKU – Meltage 2019

Adam og Eva i 2020
De, der sætter børn i verden i de her år, de kalder på en ny ansvarlighed, og de pløjer grådigheden bort med krav om forandring. Det afspejles i kunstscenen, hvor klima- og miljøbevidsthed naturligvis kommer med på inspirationens balkort i et væsentligt omfang.

På Kulturmødet på Mors skabte kunstnergruppen SIIKU en event med lysende plastik i samarbejde med gæsterne, i Gjethuset ved Frederiksværk viste de udstillingen Meltage, og i København så vi en fuldstændig grøn udstilling med både tekstilkunst, malerier og installation.

På Frederiksberg slog Gallerie Lorien dørene op for en måned med GLOBAL GOALS x ART, som forhåbentlig kan blive en vandreudstilling.
– Og børnene kom med deres input.
– Der ser vi en blandform, som nok vil fortsætte, for familieliv og fællesoplevelser myldrer frem på landets museer, biblioteker og kulturhuse.

Machine learning
Endelig vil eksperimenter i 3D-print, video, lys og lyd utvivlsomt komme til at indtage flere platforme, i takt med at udøvere og publikum gøres fortrolige med materiens mysterier i det digitale greb.

Med CC Copenhagen Contemporary, DAC Dansk Arkitekturcenter, den kommende filial SMK Thy og flere nye interaktive mødesteder landet over kan vi se frem til en varieret kunstscene med salt til både eliten og den mindre elitære, men lige så ægte kunstelsker. 

Christina Mosegaard, Pink Jewel, 2016

God kunsttur. Godt Nytårti!
– 

Af Inge Schjødt, komkunst.dk
Publiceret Kunstavisen.dk, januar 2020

Klik ind på de enkelte illustrationer, og se dem i bedre kvalitet: 

Susanne Schmidt-Nielsen, occurrences – detail, foto: Inge Schjødt.
Carsten Krogstrup, Leda Dreaming, 2019 – foto: CK
Jonna Pedersen, ISii 2018 – foto: JP

Ane Henriksen, Min vestenvindshimmel, detalje – foto: AH.
Egeværk – Orbit, COP24 – privatfoto
SIIKU – Meltage, installationsview 2019 – foto: Inge Schjødt
Christina Mosegaard – Pink Jewel Tulipa – foto: CM
Anneline Schjødt Pedersen, Amorph, radering – foto: ASP

Anneline Schjødt Pedersen, Amorph, radering 

Susanne Schmidt-Nielsen, conditions, inside, foto IS.

Billedhugger Stine Ring Hansen med Morten Grunwald

Teatermanden Morten Grunwald og forfatteren Benny Andersen æres i bronzer, skabt af billedhugger Stine Ring Hansen, Raadvad

Morten Grunwald er tilbage på Østre Gasværk nu i form af en bronzebuste. Busten, der blev afsløret 9. december 2019, er skabt af billedhuggeren Stine Ring Hansen, Raadvad, som også har foreviget journalist og matadormor Lise Nørgaard i bronze, og snart påbegynder hun en ny bestilling.

Det var Morten Grunwalds mangeårige ven og teaterkammerat Per Pallesen, som umiddelbart efter Grunwalds død i november 2018 tog initiativ til at sætte ham et minde, netop i Østre Gasværk Teater, som Morten Grunwald oprindeligt var initiativtager til, og selv var chef for i en årrække.

En stærk og visionær indsats for dansk teaterkunst, og en international succes, blandt andet som medvirkende skuespiller i Olsen Banden, det vil Morten Grunwald blive husket for. På Østre Gasværk er de stolte og glade for at byde ham velkommen igen i bronzens gyldne format.

Benny Andersens Snøvsen

Benny Andersen i støbeskeen
Den lige så folkekære digter og forfatter Benny Andersen mistede vi også i 2018.
På hans 90 års fødselsdag den 7. november 2019 skød Historisk-Topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune en indsamling i gang, for at sætte bysbarnet Benny Andersen et værdigt minde. Flere lokaliteter er i spil.

Benny Andersen boede mange år i og omkring Kgs. Lyngby, og i nogle af årene var det Portnerboligen ved kunsthal Sophienholm, der gav digteren tag over hovedet. Så det kan blive her, men også andre forslag er under overvejelse.

Billedhugger Stine Ring Hansen er blevet spurgt, om det er en opgave, hun vil forløse, og med god grund.
Dels har hun mere end 25 års erfaring, dels har hun allerede givet form til Benny Andersens kendte figur Snøvsen, der er blevet maskot for indsamlingen.

– Interesserede kan læse mere om indsamlingen på www.facebook.com/Bennyandersenindsamlingen.

Fra ælling til svane
Stine Ring Hansen har tidligere vist sit fine talent for at indfange personligheden hos den portrætterede, eksempelvis med busten af Lise Nørgaard, som i dag kan opleves i Portrætsamlingen på det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Stine Ring Hansen med Lise Nørgaard

Oprindeligt var det etableringen af Korsbæk på Bakken, som satte Ring Hansen i gang med at portrættere Lise Nørgaard, men forfatteren endte lykkeligvis på slottet, og kunne selv afsløre busten i forbindelse med fejringen af hendes 100 års dag.

Tidligere har Stine Ring Hansen udført en buste af erhvervsmanden Haldor Topsøe.
Og i værkstedet står en model af eventyrdigteren H.C. Andersen klar, når der en dag viser sig en passende mulighed for at give ham en plads.

Billedhuggeren hylder helst livsgnisten, arbejder gerne tidsaktuelt og med indsigtsfuld inspiration i menneskelige karakterer.

Læs mere: www.stineringhansen.dk 

Stine Ring Hansen – model til H.C. Andersen

Af Inge Schjødt / inge@komkunst.dk
Publiceret: Kunstavisen Online, december 2019

Illustrationer:
Bronzebuste af Morten Grunwald
– foto: SRH
Stine Ring Hansen – Snøvsen
– foto: SRH
Stine Ring Hansen – Lise Nørgaard
– foto: Arne Fribo 
Stine Ring Hansen – model til H.C. Andersen
– foto Inge Schjødt 

Haldor Topsøe – en til hver filial

Bente Olesen Nyström

Bente Olesen Nyström, fylder 70 år lørdag 11. januar 2020
Hun er født i Espergærde 1950, opvokset i Malmø, uddannet på Skolen for Brugskunst, København 1973, gift med maleren Håkan Nyström, bosat på Frederiksberg.
Medlem af BKF og Dansk Forfatterforening /Illustratorgruppen.

Billedkunstneren Bente Olesen Nyström gør en prisværdig indsats for at give os næring til fantasien, udsyn, sans, og noget at forundres ved.

Gennem mange timers arbejde med at illustrere utallige fisk til fagbøger for Gyldendal og andre forlag, har hun fået blik for de allerfineste farvekombinationer, strøg og nuancer i den fantastiske verden, som vi mennesker betræder. Hun har kigget kulturen i kortene og har brugt, hvad hun har set i sine maleriers galaktiske universer og naturinspirerede, surrealistiske scenerier. 

Sammen med kunstnergrupperne Cirrus og Figuration er det blevet til talrige udstillinger i ind- og udland, og hendes værker kan bl.a. ses på Halmstadgruppens Museum i Sverige og i Bredgade Kunsthandel i København.

Bente Olesen Nyströms talent som tegner og illustrator har lige siden uddannelsen på Skolen for Brugskunst i 1973 har givet hende en strøm af opgaver.

Bente Olesen Nyström – Aftenhavn. Gouache på papir, 30×40 cm.

I 1984 tegnede hun til Isabel Allendes Åndernes Hus, og i 1989 illustrerede hun Vita Andersens billedbog Petruskas Laksko. Hun har tegnet ca. 120 bogomslag, frimærker, og udarbejdet forlæg til restaurering af vægudsmykning i Landbohøjskolens Auditorium, samt udsmykket bogbus med mere.

Hun står bag prisbelønnede bogudgivelser med beretningen om Hr. Alting, Ø-rejsen, og Vejen til festen. – Og En tur med hunden, Velkommen hjem, og Mix & Bax på arbejde er de nyeste bogtitler.

Ni bøger er det blevet til, hvor den sprudlende, fabelagtige streg udfolder fortællende motiver, inspireret af stjernehimlen, skovens vækster, havenes dyb samt Bente Olesen Nyströms egen finurligt underfundige fantasi.

Prisbelønnet med legater og udmærkelser: 

Hr. Alting i Ørkenen – fra billedbogen “Hr. Alting”, Gyldendal, 2006

– blandt andet Stiftelsen Halmstadgruppens Stipendium 1983,
Kulturministeriets Illustratorpris, 1994.
IBBY’s (International Board on Books for Young People) ærescertifikat i 1992, i 1996, og i 2008 for Hr. Alting.
Rejse- og arbejdslegater – se http://www.cirrus-kunstnergruppen.dk/

Fødselsdagen fejres med en reception på dagen
11. januar 2020 fra kl. 12-16
Bredgade Kunsthandel, Bredgade 69, 1260 København K

Af Inge Schjødt / inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen nr. 11//2019

Læs også portrætsamtalen fra KAV 10/2016
Kunsten kan man ikke stole på – her

 -> Klik ind på illustrationerne, og få oplevelsen i en bedre gengivelse

Ane Henriksen – Urban Growth

Portræt af væveren Ane Henriksen – en sej fornyer af dansk gobelinkunst

Det er sæson for byløvfald – et rammende udtryk, som væveren Ane Henriksen har skabt for de tabte vanter, der daler ned på byens fortove og cykelstier på denne årstid. Dem har hun samlet op og brugt som fyrretoppe i stort tableau med titlen Urban Growth.

Vanteværket vakte herlig opsigt på jubilæumsudstillingen Dansk Gobelinkunst 20 år i Rundetaarn sidste sommer, og synet mindede mig om, at Ane Henriksen var værd at præsentere på denne plads.

Vækst
– Jeg elsker træer. De fortæller så meget. Træerne stemmer sindet, fortæller væveren over en varm kop the på en grå dag.
– Jeg ledte efter noget, som kunne udtrykke fyrretoppe, og en dag faldt blikket på de her fortabte vanter. Vanteværkets genbrug falder godt i tråd med hele recycle-tanken, som Ane Henriksen har arbejdet med fra den spæde start. I år er Urban Growth 2018 med på udstillingen 16th Textilbiennale i Lods i Polen og Urban Growth 2019 på Sustainable City i Madrid.

– I tæppet Min Vestenvindshimmel fra dobbeltudstillingen i dialog med maleren og thyboen Jens Søndergaard på Heltborg Museum i Thy, der lykkedes det at få vinden indfanget med de opviklede dunter, der er stukket løst ind sammen med det alt for pæne blå. 

AH – Jagtmark, Markens Skød

Ane Henriksen skabte her en drøm af en udstilling med en serie parafraser i uld, arbejdsskjorter, jagttøj og lidt af sit eget lingeri på en stor væv på Statens Værksteder, og matchede Søndergaards sanselige landskabsmalerier.
Et af denne udstillings billeder Jagtmark – Markens Skød var i år med på udstillingen Garden of Eden i Østrig. Businessky og Kontorlandskaber skabte hun af lyseblå business skjorter, indsamlet i Nykredit, Nationalbanken og Sparekassen Thy.

Beskæring
Sanselighed og intens kropslighed vistes på udstillingen Lady Sings The Blues på Kunstindustrimuseet i 2011, skabt bl.a. i slidt sengelinned. Her var streger af grafitti kombineret med allegorien over navneklude i to store lyserøde vævninger med til at pege frem med en ny overstadig insisteren.

Genresprængende var sproget i Ane Henriksens udstilling Natur U Natur på Skive Kunstmuseum 1997, hvor laboratoriesnit af den menneskelige anatomi blev omsat til en værkserie, som perspektiverede verdens tilstand, digitale indgreb og skrøbeligheden. Farveholdningen var – med en venindes ord – som at gå en tur ved stranden. Selv oplever hun, at det har mindelser til nylonstrømperne i fasterens strømpebutik i Skive. 

AH – En sort tråd snubler hen over fladen i Min Vestenvindshimmel

– Men jeg ønsker at få fortalt en historie, det har aldrig været nok at lave en lækkerbidsken, fortæller Ane Henriksen om sit udtryk.
– Det må gerne ligge på grænsen mellem det frastødende og appellerende, siger hun.
Og det var de fundne, oliesmurte fiskegarner og slingredugen, som hun i starten hentede på stranden da også. 

Slingredug er ikke navnet på en teknik, men navnet på de gummibehandlede net, som lægges under løse gulvtæpper – eller under servicet ombord på fiskekutteren.

– En variation af slingredug gav et præg af korssting i serien af Verdenstæpper – Ligklæder fra 1990’erne, hvor bl.a. krigen i Golfen gjorde indtryk, og fungerede også i Natur Lighed til Holstebro Kunstmuseum, hvor hun udstillede sammen med fotografen Per Bak Jensen. 

AH – Min Vestenvindshimmel

Udplantning
Det var i Hanstholm, på det yderste hjørne af den jyske vestkyst, Ane Henriksen slog sig ned i 1976 og senere fik familie og værksted efter uddannelsen på Kolding Kunsthåndværkerskoles Tekstillinje.

Mellem tyske bunkers og strandet fiskegarn var det, at hun modigt fandt elementerne til den første gobelin, der i 1983 kom med på Kunstnernes Efterårsudstilling – værket Bunker, skabt af fiskegarn, som blev præmieret med Georg Jensen Sølvsmedies Årspris.

Hun blev medlem af Thisted Udstillingens kreds, og deltog i den 4. Nordiske Textiltriennales udstilling i 1984. Ane Henriksen fik opgaver som censor ved Charlottenborgs Forårsudstillinger i 1987-88, og som leder af væveafdelingen på Det Jyske Kunstakademi 1989-91.
Hun har begivet sig ud på eventyr på rejser til bl.a. Leningrad, Kaukasus, Ægypten, Israel og Island. Siden 2002 har basen været København. 

AH – Stammen, Thy Kvadrater

Stammen
Ane Henriksen er vokset op i en familie af landmænd og tøj- og tricotagefolk, hvor forældre, faster og onkel havde med tekstiler at gøre.
– Det var en mosterlig ildsjæl, som førte Ane Henriksen i retning af Kunsthåndværkerskolen, og den dygtige, strenge, sønderjyske væverske Cis Fink, som i 2 år docerede vævehåndværkets teknikker.

Med den ballast har Ane Henriksen siden arbejdet både stringent og fabulerende i sit udtryk, gerne med fund i tidens diskurs og debat, hvor en verden af såvel fysisk som mentalt materiale er væltet ind, og aktuelle temaer er blevet vævet og vraget.

Ane Henriksen, f. 1951, står som en af de yppigste eksponenter for moderne dansk vævekunst, er præmieret med legater og udmærkelser fra Statens Kunstfond, Anne Marie Telmanyi, født Carl Nielsen’s Fond, Nationalbankens Jubilæumsfonds Hæderslegat m.fl.
Ane Henriksen har repræsenteret dansk samtidskunst på internationalt niveau: Skt. Petersborg, USA, Canada, Kina, Japan, Brasilien og vidt og bredt i Europa og Danmark.
Læs mere: www.anehenriksen.dk 

Af Inge Schjødt // inge@komkunst.dk
Publiceret i Kunstavisen nr 11//2019

Klik ind på illustrationerne her på siden, og se værkerne i en bedre fotokvalitet.
Ane Henriksen – Urban Growth, 2018 – foto: Ole Akhøj
Ane Henriksen – Jagtmark, Markens Skød – kunstnerens eget foto
Ane Henriksen – Min Vestenvindshimmel – foto: Ole Akhøj
Ane Henriksen – Stamme – Thy kvadrater – foto: Gert Skærlund Andersen
Ane Henriksen – En sort tråd snubler hen over fladen, detalje, foto: Ane Henriksen